Apostlenes Gerninger 8 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 2 Og Saulus bifaldt mordet på Stefanus. Samme dag udbrød der en stor forfølgelse af menigheden i Jerusalem, og alle undtagen apostlene blev spredt ud over Judæa og Samaria. | 2 Der var dog nogle gudfrygtige mænd, der begravede Stefanus og holdt en stor dødsklage over ham. | 2 Og gudfryktige menn begrov Stefanus, og de holdt en stor dødsklage over ham. |
| 1 Der var nogle fromme mænd, som begravede Stefanus og holdt en stor ligklage over ham. | 1 Og Saulus bifaldt, at han blev myrdet. Samme dag udbrød der en stor forfølgelse mod menigheden i Jerusalem, og alle, undtagen apostlene, spredtes over Judæas og Samarias egne. | 1 Og Saulus var enig i at Stefanus ble drept. Og på den tiden oppstod en stor forfølgelse mot menigheten som var i Jerusalem. Og alle sammen, bortsett fra apostlene, ble spredt utover områdene Judea og Samaria. |
| 3 Men Saulus søgte at tilintetgøre menigheden, han trængte ind i det ene hus efter det andet, slæbte både mænd og kvinder ud og fik dem fængslet. | 3 Men Saulus søgte at udrydde menigheden; han trængte ind i hus efter hus og slæbte både mænd og kvinder ud og fik dem sat i fængsel. | 3 Men Saulus plaget menigheten, for han gikk inn i hus etter hus, drog ut menn og kvinner og fikk dem fengslet. |
| 4 De, der var blevet spredt, begyndte nu at drage rundt og forkynde ordet. | 4 De, som var blevet spredt, drog imidlertid omkring og forkyndte evangeliets ord. | 4 De som ble spredt utover, gikk nå omkring og forkynte ordet. |
| 5 Filip tog ned til byen i Samaria og prædikede for dem om Kristus. | 5 Filip kom ned til byen Samaria og prædikede Kristus for dem; | 5 Filip drog da ned til byen Samaria og forkynte Kristus for dem. |
| 6 Og i folkeskarerne var alle som én optaget af det, Filip sagde, når de lyttede til ham og så de tegn, han gjorde; | 6 og skarerne var alle som én optaget af det, Filip sagde, da de hørte om og så de tegn, som han gjorde. | 6 Og i de store folkeskarene aktet enhver på alt det som ble talt av Filip da de hørte og så de tegnene han gjorde. |
| 7 for mange af dem, der var besat af urene ånder, dem fór de ud af med råb og høje skrig, og mange lamme og halte blev helbredt. | 7 Thi der var mange, som havde urene ånder, og ånderne for ud under høje skrig; og mange lamme og halte blev helbredt. | 7 For urene ånder ropte med høy røst og f¢r ut av mange som var besatt. Og mange som var vanføre og lamme, ble helbredet. |
| 8 Og der blev stor glæde i den by. | 8 Og der blev stor glæde i den by. | 8 Og det ble stor glede i byen. |
| 9 Men der var i forvejen i byen en mand, der udøvede magi, så folk i Samaria var helt overvældede. Han hed Simon og gav sig ud for at være noget stort. | 9 Nu var der i forvejen i byen en mand ved navn Simon, som drev trolddom og forbavsede folk i Samaria, idet han gav sig ud for at være noget stort. | 9 Men det var en mann der som hette Simon, som tidligere hadde drevet med trolldom i byen og skapt undring hos folket i Samaria. Han hadde gitt seg ut for å være noe stort. |
| 10 Alle, små som store, var optaget af ham og sagde: »Han er Guds kraft, den der kaldes Den Store.« | 10 Alle, små og store, var optaget af ham og sagde: »Det er han, der er den guds kraft, som man kalder den store.« | 10 Alle gav akt på ham, fra den minste til den største, og de sa: "Denne er den store Guds kraft." |
| 11 De var optaget af ham, fordi han gennem lang tid havde forbløffet dem med sine magiske kunster. | 11 De var optaget af ham, fordi han i lang tid havde forbavset dem ved sine trolddomskunster. | 11 Og de hørte på ham fordi han hadde forundret dem med sine trolldommer i lang tid. |
| 12 Men da de nu troede Filip, der forkyndte evangeliet om Guds rige og om Jesu Kristi navn, lod de sig døbe, både mænd og kvinder. | 12 Men nu, da de troede Filip, som forkyndte evangeliet om Guds rige og om Jesu Kristi navn lod de sig døbe, både mænd og kvinder. | 12 Men da de trodde Filip, som forkynte det som hører til Guds rike og Jesu Kristi navn, ble både menn og kvinner døpt. |
| 13 Ja, også Simon selv kom til tro, og da han var blevet døbt, holdt han sig hele tiden til Filip og var forbløffet over de tegn og mægtige gerninger, han så. | 13 Ja, Simon kom også selv til troen, og efter at han var blevet døbt, holdt ham sig stadig til Filip; og da ham så tegn og store undergerninger ske, var ham ude af sig selv af forbavselse. | 13 Da kom også Simon selv til troen. Og da han var blitt døpt, holdt han seg sammen med Filip, og han ble meget forundret da han så de kraftige gjerningene og tegnene som ble gjort. |
| 14 Da apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds ord, sendte de Peter og Johannes ned til dem. | 14 Da apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds ord, sendte de Peter og Johannes derhen, | 14 Da apostlene som var i Jerusalem, hørte at Samaria hadde tatt imot Guds ord, sendte de Peter og Johannes til dem. |
| 15 Da de kom derned, bad de for dem om, at de måtte få Helligånden; | 15 og da de var kommet derned, bad de for dem om, at de måtte få Helligånden; | 15 Da de var kommet ned, bad de for dem så de skulle få Den Hellige Ånd. |
| 16 for den var endnu ikke kommet over nogen af dem, de var kun blevet døbt i Herren Jesu navn. | 16 thi den var endnu ikke faldet på nogen af dem, men de var blot døbt i Herren Jesu navn. | 16 For ennå var Han ikke falt på noen av dem. De var bare blitt døpt til Herren Jesu navn. |
| 17 De lagde så hænderne på dem, og de fik Helligånden. | 17 Så lagde de hænderne på dem, og de fik Helligånden. | 17 Så la de hendene på dem, og de fikk Den Hellige Ånd. |
| 18 Men da Simon så, at Ånden blev givet ved apostlenes håndspålæggelse, kom han med penge til dem | 18 Men da Simon så, at Helligånden blev givet ved apostlenes håndspålæggelse, kom han til dem med penge og sagde: | 18 Men da Simon så at Den Hellige Ånd ble gitt ved apostlenes håndspåleggelse, kom han og tilbød dem penger |
| 19 og sagde: »Giv også mig den magt, at den, jeg lægger hænderne på, får Helligånden.« | 19 »Giv også mig denne magt, så den, jeg lægger hænderne på, får Helligånden.« | 19 og sa: "Gi også meg denne kraften, slik at den jeg legger hendene på, får Den Hellige Ånd." |
| 20 Peter svarede ham: »Gid dit sølv må forgå og du selv med, når du tror, at du kan købe Guds gave for penge. | 20 Da sagde Peter til ham: »Gid dit sølv må gå til grunde og du selv med, siden du mener at kunne købe Guds gave for penge. | 20 Men Peter sa til ham: "Måtte bare pengene dine gå fortapt sammen med deg, siden du tenkte at Guds gave kunne kjøpes for penger! |
| 21 Du har hverken lod eller del i denne sag, for dit hjerte er ikke oprigtigt over for Gud. | 21 Du har hverken lod eller del i dette ord; thi dit hjerte er ikke oprigtigt over for Gud. | 21 Du har verken del eller arv i dette ordet, for ditt hjerte er ikke oppriktig i Guds øyne. |
| 22 Omvend dig derfor fra din ondskab, og bed Herren om, at du må få tilgivelse for det, dit hjerte pønser på, for jeg ser, | 22 Omvend dig derfor fra denne din ondskab og bed til Herren, om du dog måtte få tilgivelse for dit hjertes påfund. | 22 Omvend deg derfor fra denne din ondskap, og be Gud om at ditt hjertes onde tanke kanskje kan bli deg tilgitt. |
| 23 at du er fuld af gift og galde og lænket i uretfærdighed.« | 23 Thi jeg ser, at du er fyldt af bitter galde og hyldet i uretfærdighed.« | 23 For jeg ser at du er forgiftet av bitterhet og bundet av urettferdighet." |
| 24 Men Simon svarede ham: »Gå i forbøn for mig hos Herren, så der ikke skal ske mig noget af det, I har sagt.« | 24 Simon svarede og sagde: »Bed I for mig til Herren, at intet af det, som I har sagt, skal komme over mig.« | 24 Da svarte Simon og sa: "Be til Herren for meg, så ikke noe av det dere har talt om, skal komme over meg." |
| 25 Da apostlene nu havde vidnet og talt Herrens ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og undervejs forkyndte de evangeliet i mange samaritanske landsbyer. | 25 Og da de havde vidnet og talt Herrens ord, gav de sig på vej tilbage til Jerusalem og forkyndte evangeliet i mange af samaritanernes landsbyer. | 25 Da de nå hadde vitnet og forkynt Herrens ord, vendte de tilbake til Jerusalem. Og de forkynte evangeliet i mange av samaritanernes landsbyer. |
| 26 Herrens engel talte til Filip og sagde: »Bryd op og gå sydpå ad den vej, der går fra Jerusalem til Gaza; den er øde.« | 26 Men en Herrens engel talte til Filip og sagde: »Stå op og gå mod syd til den vej, som fører ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde.« | 26 En Herrens engel talte til Filip og sa: "Bryt opp og gå mot sør langs den veien som går fra Jerusalem til Gasa!" Dette er et ørkenlandskap. |
| 27 Og Filip brød op og gik. Der var en etiopier, en mægtig hofmand hos etiopiernes dronning Kandake, som forvaltede alle hendes skatte; han var kommet til Jerusalem for at tilbede | 27 Så stod han op og gik. Og se, der var en ætioper, en hofmand, som var en mægtig mand hos Kandake, etiopiernes dronning, og var sat over alle hendes skatte. Han var rejst til Jerusalem for at tilbede | 27 Så stod han opp og gikk. Og se, en etiopisk mann, en hoffmann med stor myndighet under Kandake, dronningen over etiopierne, en mann som hadde ansvar for hele skattkammeret hennes, var kommet til Jerusalem for å tilbe. |
| 28 og var på vej hjem og sad i sin vogn og læste profeten Esajas. | 28 og var nu på hjemvejen og sad i sin vogn og læste profeten Esajas. | 28 Han var på vei tilbake igjen og satt i vognen sin og leste profeten Jesaja. |
| 29 Ånden sagde til Filip: »Gå hen til den vogn og hold dig tæt op ad den!« | 29 Da sagde Ånden til Filip: »Gå hen og hold dig nær til den vogn.« | 29 Da sa Ånden til Filip: "Gå bort og hold deg ved denne vognen!" |
| 30 Filip løb derhen, o da han hørte manden læse af profeten Esajas, spurgte han: »Forstår du også det, du læser.« | 30 Og Filip løb derhen og hørte ham læse profeten Esajas. Så spurgte han: »Forstår du også det, du læser?« | 30 Så sprang Filip bort til ham og hørte ham lese fra profeten Jesaja. Og han sa: "Forstår du det du leser?" |
| 31 Han svarede: »Hvordan skal jeg kunne det, når der ikke er nogen, der vejleder mig.« Og han bad Filip om at komme op i vognen og sætte sig hos ham. | 31 Men han svarede: »Hvordan skulle jeg kunne det, når ingen vejleder mig?« Og han bad Filip stige op og sætte sig hos ham. | 31 Og han svarte: "Hvordan kan jeg det uten at noen veileder meg?" Og han bad Filip komme opp og sitte sammen med ham. |
| 32 Det afsnit i Skriften, han læste, var dette: Som et får, der føres til slagtning, som et lam, der er stumt, mens det klippes, således åbnede han ikke sin mund. | 32 Det stykke af skriften, som han læste, var dette: »Som et får blev han ført hen at slagtes, og som et lam, der er stumt over for den, der klipper det, således oplader han ikke sin mund. | 32 Skriftstedet han leste, var dette: Han ble ført til slakting som en sau. Og slik et lam er stum for den som klipper det, slik åpner Han ikke Sin munn. |
| 33 I fornedrelsen blev hans dom taget bort. Hvem kan fortælle om hans slægt? For hans liv blev taget bort fra jorden. | 33 I hans fornedrelse blev hans dom taget bort; hvem kan fortælle om hans slægt, thi hans liv blev borttaget fra jorden?« | 33 I Hans fornedrelse ble dommen over Ham tatt bort, og hvem kan gjøre Hans ætt kjent? For Hans liv blir tatt bort fra jorden. |
| 34 Hofmanden spurgte Filip: »Jeg beder dig sige mig, hvem er det, profeten taler om her? Er det om sig selv, eller er det om en anden?« | 34 Og hofmanden spurgte Filip og sagde: »Jeg beder dig sige mig: hvem er det, profeten taler om her? om sig selv eller om en anden?« | 34 Så henvendte hoffmannen seg til Filip og sa: "Jeg spør deg: Hvem er det profeten sier dette om, om seg selv eller om en annen?" |
| 35 Filip tog så til orde, og han begyndte med dette skriftsted og forkyndte evangeliet om Jesus for ham. | 35 Da tog Filip til orde, og idet han gik ud fra dette skriftsted, forkyndte han evangeliet om Jesus for ham. | 35 Da åpnet Filip sin munn, og han begynte ut fra dette skriftstedet å forkynne evangeliet om Jesus for ham. |
| 36 Mens de nu kørte hen ad vejen, kom de til noget vand, og hofmanden sagde: »Se, dér er vand, hvad hindrer mig i at blive døbt.« | 36 Og som de nu kørte frem ad vejen, kom de til et sted, hvor der var vand; hofmanden siger da: »Se, her er vand, hvad er der til hinder for, at jeg kan blive døbt?« | 36 Da de fortsatte bortover veien, kom de til et sted hvor det var vann. Og hoffmannen sa: "Se, her er vann. Hva er til hinder for at jeg blir døpt?" |
| 37 Filip sagde: »Tror du af hele dit hjerte, så kan det ske.« Han svarede: »Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds søn.« | 37 Filip sagde: »Tror du af hele dit hjerte, så kan det ske.« Han svarede og sagde: »Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn.« | 37 Da sa Filip: "Hvis du tror av hele ditt hjerte, kan det skje." Og han svarte og sa: "Jeg tror at Jesus Kristus er Guds Sønn." |
| 38 Han befalede, at vognen skulle standse, og de gik begge ned i vandet, bade Filip og hofmanden, og Filip døbte ham. | 38 Og han lod vognen holde, og de steg begge ned i vandet, både Filip og hofmanden; og han døbte ham. | 38 Så befalte han at vognen skulle stanse. Og både Filip og hoffmannen gikk ned i vannet, og han døpte ham. |
| 39 Men da de kom op af vandet, bortrykkede Herrens ånd Filip, og hofmanden så ham ikke mere; han fortsatte sin rejse med glæde. | 39 Men da de steg op af vandet, bortrykkede Herrens Ånd Filip, og hofmanden så ham ikke mere; thi han drog sin vej med glæde. | 39 Da de kom opp av vannet, tok Herrens Ånd Filip bort, slik at hoffmannen ikke så ham lenger. Og han drog sin vei med glede. |
| 40 Filip blev senere set i Ashdod, og han forkyndte evangeliet i alle de byer, han drog igennem, indtil han kom til Cæsarea. | 40 Men Filip blev siden set i Asdod, og han drog omkring og forkyndte evangeliet i alle byerne, indtil han kom til Kæsarea. | 40 Men Filip ble funnet i Asjdod. På gjennomreisen forkynte han evangeliet i alle byene til han kom til Cæsarea. |