Daniels bog 11 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 I mederen Dareios' første regeringsår stod jeg som hjælp og støtte for ham ? | 1 der står som hjælp og støtte for mig. Dog vil jeg nu kundgøre dig, hvad der står skrevet i sandhedens bog; | 1 Nå skal jeg fortelle deg sannheten: Se, i Persia skal det stå fram tre konger til, og den fjerde skal være langt rikere enn de andre. Ved sin styrke og rikdom skal han egge opp alle mot Grekenlands kongerike. |
| 2 nu vil jeg fortælle dig sandheden: Se, endnu tre konger skal fremstå i Persien. Den fjerde samler sig større rigdom end de andre, og når hans rigdom har givet ham styrke nok, vil han opbyde alle mod det græske rige. | 2 . ja, nu vil jeg kundgøre dig, hvad sandt er. Se, endnu skal der fremstå tre konger i Persien, og den fjerde skal komme til større rigdom end nogen af de andre; og når han er blevet mægtig ved sin rigdom, skal han opbyde alt imod det græske rige. | 2 Nå skal jeg fortelle deg sannheten: Se, i Persia skal det stå fram tre konger til, og den fjerde skal være langt rikere enn de andre. Ved sin styrke og rikdom skal han egge opp alle mot Grekenlands kongerike. |
| 3 Men så fremstår en heltekonge. Han skal herske med stor magt, og han gør, hvad han finder for godt. | 3 Men da fremstår en heltekonge, og han skal råde med vælde og gøre, hvad han vil. | 3 Så skal en mektig konge stå fram. Han skal herske med stort herredømme og gjøre som han selv vil. |
| 4 Næppe er han stået frem, før hans rige bryder sammen og deles efter de fire verdenshjørner, men ikke til hans efterkommere, og herredømmet bliver heller ikke som hans herredømme. For hans rige bliver rykket op med rode og overgår til andre. | 4 Men bedst som han står, skal hans rige sprænges og deles efter de fire verdenshjørner, og det skal ikke tilfalde hans efterkommere eller blive så mægtigt, som da han rådede, men hans rige skal ødelægges og gå over til andre end efterkommerne. | 4 Når han har stått fram, skal hans rike bryte sammen og bli delt mot himmelens fire vinder. Men det skal ikke gå over til hans egne etterkommere, og herredømmet skal ikke vare slik som da han hersket. For hans rike skal rykkes opp, og det skal gå over til andre enn disse. |
| 5 Sydens konge bliver stærk; men en af hans fyrster bliver stærkere og hersker med større magt end han. | 5 Siden bliver sydens konge mægtig, men en af hans fyrster bliver stærkere end han og får magten; og hans magt skal blive stor. | 5 Kongen fra Sør skal bli sterk. Også en av hans fyrster skal bli sterk. Fyrsten skal få større herredømme enn ham. Hans herredømme skal være et stort herredømme. |
| 6 Efter nogle års forløb slutter de dog forbund med hinanden, og datteren af Sydens konge kommer til Nordens konge, for at forliget kan indgås. Men hun har ikke tilstrækkelig styrke, og hans hærstyrker kan ikke holde stand. Hun og hendes følge, hendes søn og hendes ægtemand, bliver overgivet til døden. | 6 Men nogle år senere slutter de forbund, og sydens konges datter drager ind til nordens konge for at tilvejebringe fred; men armens kraft holder ikke stand, hans arm holder ikke ud, men hun gives i døden tillige med sit følge, sin søn og sin ægtemand. | 6 Etter noen år skal de slutte seg sammen, for en datter av kongen i Sør skal komme til kongen i Nord for å inngå en avtale. Men hun skal ikke få beholde den makten hennes myndighet gir, og hans myndighet skal heller ikke bli stående. Men hun skal overgis sammen med dem som tok henne med dit, sammen med ham som ble far til henne og sammen med ham som styrket henne på den tiden. |
| 7 På den tid vil der opstå et skud fra hendes rod i stedet for ham. Han rykker frem mod Nordens konges hær, trænger ind i hans fæstninger og sejrer i kampen mod dem. | 7 I de tider skyder der i hans sted et skud frem af hendes rødder; og han drager mod nordens konges hær og trænger ind i hans fæstning, fuldbyrder sin vilje på dem og bliver mægtig, | 7 Men av et skudd fra hennes røtter skal det stå fram en i hans sted. Han skal komme ut mot hæren, gå inn i festningen til kongen i Nord, og han skal gå til angrep på dem og seire. |
| 8 Deres guder og gudebilleder, deres kostbare kar af sølv og guld tager han med som bytte til Egypten; siden holder han sig en tid fra Nordens konge. | 8 endog deres guder med deres støbte billeder og deres kostbare kar, sølv og guld, fører han med som bytte til Ægypten; siden skal han en tid lang lade nordens konge i ro. | 8 Han skal også føre bort deres guder, deres støpte bilder og deres kostbare kar av sølv og gull til Egypt. Så skal han holde seg borte fra kongen i Nord i noen år. |
| 9 Da Nordens konge vil trænge ind i Sydens konges rige, må han vende tilbage til sit eget land. | 9 Men denne falder ind i sydens konges rige; dog må han vende hjem til sit land. | 9 Han skal komme mot kongeriket til kongen i Sør, men han skal vende tilbake til sitt eget land igjen. |
| 10 Hans søn ruster sig til krig, samler store troppestyrker og rykker frem som en stormflod; han ruster sig igen mod Sydens konges fæstninger, | 10 Men hans søn ruster sig og samler store hære i mængde, drager frem imod ham og oversvømmer og overskyller landet. Og han kommer igen og trænger frem til hans fæstning. | 10 Men hans sønner skal egge opp strid og samle meget store hærstyrker. Han skal sannelig komme og skylle over det som en flom og så dra gjennom. Igjen skal han gå til strid helt fram til festningen hans. |
| 11 men Sydens konge bliver rasende og drager ud for at føre krig mod Nordens konge, som opstiller en stor hær, men den falder i hans magt. | 11 Men sydens konge bliver rasende og rykker ud til kamp imod nordens konge; han stiller en stor hær på benene, men den gives i sydens konges hånd. | 11 Kongen i Sør skal bli drevet av raseri og dra ut og stride mot ham, mot kongen i Nord. Han skal mønstre en stor hær. Men hæren skal overgis i hans hånd. |
| 12 Når hæren er tilintetgjort, bliver Sydens konge hovmodig; han fælder titusinder, men er ikke stærk nok. | 12 Når hæren er oprevet, bliver hans hjerte stolt; han strækker titusinder til jorden, men hævder ikke sin magt. | 12 Når han har overvunnet hæren, skal hans hjerte bli hovmodig. Han skal felle titusener, men han skal likevel ikke bli sterk. |
| 13 Nordens konge opstiller igen en hær, større end den første, og efter nogen tid rykker han frem med sin store hær og et vældigt tros. | 13 Nordens konge stiller på ny en hær på benene, større end den forrige, og nogle år senere drager han imod ham med en stor hær og et vældigt tros. | 13 For kongen i Nord skal vende tilbake og mønstre en hær som er større enn den første. Når årene kommer, som hører til tidenes ende, da skal han sannelig dra ut med en stor hær og mye utstyr. |
| 14 På den tid gør mange modstand mod Sydens konge, og voldsmænd inden for dit eget folk vil rejse sig for at virkeliggøre et syn, men det vil mislykkes for dem. | 14 Og i de tiderer der mange, som gør oprør imod sydens konge. Og voldsmændene i dit folk rejser sig, for at åbenbaringen kan gå i opfyldelse, men selv falder de. | 14 I de tider skal mange reise seg mot kongen i Sør. Også voldsmennene i ditt eget folk skal opphøye seg til å oppfylle synet. Men de skal falle. |
| 15 Derpå rykker Nordens konge frem, kaster en vold op og indtager en befæstet by. Sydens styrker kan ikke holde stand; de udvalgte tropper formår ikke at holde stand. | 15 Nordens konge rykker frem, opkaster volde og indtager en fæstning; og sydens arme skal ikke holde ud; hans hær flygter og har ikke modstands kraft. | 15 Så skal kongen i Nord komme og kaste opp en voll og innta en befestet by. Styrkene fra Sør skal ikke holde stand. Selv ikke hans utvalgte folk skal ha styrke til å holde stand. |
| 16 Den, der rykker frem imod dem, kan gøre, hvad han finder for godt, da ingen kan holde stand imod ham. Han får fodfæste i det herlige land og bringer ødelæggelse med sig. | 16 Den, som rykker imod ham, gør, hvad han vil, og ingen står sig imod ham; han sætter sig fast i det herlige land og bringer ødelæggelse med sig. | 16 Men han som kommer imot ham, skal gjøre som han selv vil, og ingen skal holde stand framfor ham. Han skal stå i Det herlige landet med ødeleggelse i sin hånd. |
| 17 Han sætter sig for at få hele fjendens rige i sin magt; han indgår forlig med ham og giver ham en datter af en af sine hustruer for at ødelægge riget. Men det kan ikke gennemføres, og det lykkes ikke for ham. | 17 Han oplægger råd om at komme med hele sit riges styrke, men slutter fred med ham og giver ham sin datter til ægte til landets ulykke; men det bliver ikke til noget og lykkes ikke for ham. | 17 Han skal sette seg fore å komme inn med styrken av hele sitt rike, men han vil gjøre rettferdige avtaler om forlik med ham. Han skal la ham få en kvinne så hun kan ødelegge det. Men hun skal ikke holde stand eller være til hjelp for ham. |
| 18 Så vender han sig mod de fjerne øer og erobrer mange af dem. Men en hærfører gør ende på hans spot, sådan at han ikke kan gentage sin spot imod ham. | 18 Så vender han sig mod kystlandene og indtager mange, men en hærfører gør ende på hans hån; syv fold gengælder han ham hans hån. | 18 Etter dette skal han vende ansiktet mot de fjerne kystene, og han skal innta mange. Men en hærfører skal gjøre slutt på spotten fra ham. Han skal la spotten vende seg mot ham igjen. |
| 19 Han vil trække sig tilbage til sine fæstninger i sit eget land, men det mislykkes, og han falder og forsvinder. | 19 Derpå vender han sig mod sit eget lands fæstninger, men han snubler, falder og forsvinder. | 19 Deretter skal han vende ansiktet mot festningene i sitt eget land. Men han skal snuble og falle og ikke være å finne mer. |
| 20 I hans sted fremstår en, der sender sin skatteopkræver til den prægtigste del af riget. | 20 I hans sted træder en, som sender en skatteopkræver gennem rigets herlighed, men på nogle dage knuses han, dog uden harm, ej heller i strid. | 20 I hans sted skal det stå fram en som sender en skatteinnkrever for herligheten i riket. Men etter noen få dager blir han knust, men ikke på grunn av vrede og ikke i strid. |
| 21 Efter kort tid bliver han knust, men det skyldes hverken Guds vrede eller krig. I hans sted fremstår en usling, som man nægter kongeværdigheden. Men han kommer under foregivelse af fred og bemægtiger sig riget med list. | 21 I hans sted træder en usling. Kongedømmets herlighed overdrages ham ikke, men han kommer, før nogen aner uråd, og tilriver sig kongedømmet ved rænker. | 21 I hans sted skal det stå fram en som er foraktet. De skal ikke gi ham kongedømmets ære. Men han skal komme forsiktig og tilrive seg riket ved list. |
| 22 Hærstyrker skylles fuldstændig bort foran ham; de bliver knust, og det samme sker med pagtsfyrsten. | 22 Hære bortskylles helt foran ham, også en pagtsfyrste knuses. | 22 Framfor ham skal hærer bli skylt over som av en flom og bli knust. Det samme skal skje med paktens fyrste. |
| 23 Han bedrager dem, han har sluttet forbund med, og rykker frem med få folk og tager magten. | 23 Så snart man har sluttet forbund med ham, øver han svig; han drager frem og bliver stærk ved en håndfuld folk. | 23 Etter at forbundet er inngått med ham, skal han fare svikefullt fram. For han skal komme opp og være sterk med et lite folkeslag. |
| 24 Under foregivelse af fred drager han ind i provinsens frugtbareste egne og gør, hvad hverken hans fædre eller hans fædres fædre ville have gjort. Han strør om sig med rov, ran og krigsbytte, og han planlægger angreb mod fæstninger, men det varer kun en tid. | 24 Uventet falder han ind i de frugtbareste egne og gør, hvad hans fædre eller fædres fædre ikke gjorde; ran, bytte og gods strør han ud til sine folk, og mod fæstninger oplægger han råd, dog kun til en tid. | 24 Han skal komme forsiktig inn, til og med inn i de rikeste provinsene. Han skal gjøre slikt som hans fedre ikke har gjort, og heller ikke hans fedres fedre. Han skal spre bytte, rov og rikdommer blant dem. Han skal legge sine onde planer mot festningene, men bare for en tid. |
| 25 Så samler han kraft og mod til at gå mod Sydens konge med en stor hær; Sydens konge ruster sig også til krigen med en stor og overmåde stærk hær. Men han kan ikke holde stand, for de, der spiser ved hans taffel, lægger planer imod ham. | 25 Han opbyder sin kraft og sit mod mod sydens konge og drager ud med en stor hær; og sydens konge rykker ud til strid med en overmåde stor og stærk hær, men kan ikke stå sig, da der smedes rænker imod ham; | 25 Med en stor hær skal han reise sin makt og sitt hjerte mot kongen i Sør. Men kongen i Sør skal også gå til strid med en stor og meget mektig hær. Men han skal ikke holde stand, for de skal legge onde planer mot ham. |
| 26 De knuser ham, hans hær bliver skyllet bort, og mange ligger dræbt. | 26 hans bordfæller bryder hans magt, hans hær skylles bort, og mange dræbes og falder. | 26 Ja, de som spiser av hans retter, skal knuse ham. Hans hær skal bli feid bort, og mange skal bli liggende slagne. |
| 27 Begge kongerne har ondt i sinde, og de lyver, mens de sidder ved samme bord. Intet lykkes dog, for enden kommer først til den fastsatte tid. | 27 Begge konger har ondt i sinde og sidder til bords sammen og lyver; men det lykkes ikke, thi enden tøver endnu til den fastsatte tid. | 27 Begge disse kongene vender sitt hjerte mot å gjøre ondt, og de taler løgn ved samme bord. Men det skal ikke lykkes, for enden skal først komme på den fastsatte tid. |
| 28 Da han skal tilbage til sit eget land med stort krigsbytte, har han ondt i sinde mod den hellige pagt og bringer det til udførelse. Derefter vender han tilbage til sit land. | 28 Da han er på hjemvejen til sit land med store forråd, oplægger hans hjerte håd mod den hellige pagt, og han fuldfører det og vender hjem til sit land. | 28 Når han vender tilbake til sitt land med stor rikdom, skal hans hjerte sette seg opp imot den hellige pakten. Han skal utføre det og vende tilbake til sitt eget land. |
| 29 Til den fastsatte tid trænger han igen ind i Sydens land; men denne gang går det ikke som før: | 29 Til den fastsatte tid drager han atter mod syd, men det går ikke anden gang som første; | 29 På den fastsatte tiden skal han vende tilbake og komme mot Sør. Men utfallet skal ikke være som den første gangen. |
| 30 Kittæiske skibe kommer imod ham, han taber modet, vender om, retter sin vrede mod den hellige pagt og bringer den til udførelse. Før han vender tilbage, mærker han sig dem, der har svigtet den hellige pagt. | 30 kittæiske skibe drager imod ham, og han lader sig skræmme og vender om; hans vrede blusser op mod den hellige pagt, og han giver den frit løb. Så vender han hjem og mærker sig dem, som falder fra den hellige pagt. | 30 For skip fra Kittim skal komme imot ham. Derfor skal han miste motet, vende tilbake og gå fram i vrede mot den hellige pakten. Han skal vende tilbake og legge merke til dem som svikter den hellige pakten. |
| 31 Nogle af hans hærstyrker tager opstilling og vanhelliger helligdommen, den faste borg; de afskaffer det daglige offer og opstiller Ødelæggelsens Vederstyggelighed. | 31 Og hans hære skal stå der og vanhellige helligdommen, den faste borg, afskaffe det daglige offer og rejse ødelæggelsens vederstyggelighed. | 31 Styrker skal mønstres av ham, og de skal vanhellige helligdommens festning. Så skal de avskaffe det stadige offeret, og der skal de sette opp ødeleggelsens styggedom. |
| 32 Dem, der har handlet ugudeligt mod pagten, bringer han til frafald med smiger. Men det folk, der kender sin Gud, står fast i ord og gerning. | 32 Dem, der overtræder pagten, lokker han ved smiger til frafald; men de folk, som kender deres Gud, står fast og viser det i gerning. | 32 Dem som forbryter seg mot pakten, skal han gjøre urene med smiger. Men det folket som kjenner sin Gud, skal være sterkt og utføre sin gjerning. |
| 33 De indsigtsfulde i folket bringer mange til at forstå det, selv om de en tid bliver offer for sværd, flammer, fangenskab og rov. | 33 De kloge i folket skal bringe mange til indsigt, men en tid lang bukker de under for ild og sværd, fangenskab og plyndring. | 33 De kloke blant folket skal undervise de mange. Men de skal falle ved sverdet og ved ild, ved fangenskap og plyndring i dagevis. |
| 34 Og når de bliver det, får de kun lidt hjælp, for mange har sluttet sig til dem på skrømt. | 34 Medens de bukker under, får de en ringe hjælp, og mange slutter sig til dem på skrømt. | 34 Mens de holder på å falle, skal de få litt hjelp. Men mange skal hykle at de slår seg sammen med dem. |
| 35 De indsigtsfulde bliver ofre, for at de kan blive prøvet, lutret og renset, før endetiden kommer. For den kommer først til den fastsatte tid. | 35 Af de kloge må nogle bukke under, for at der kan renses ud iblandt dem, så de sigtes og renses til endens tid; thi endnu tøver den til den bestemte tid. | 35 Noen av de kloke kommer til å falle, for at de skal lutres, renses og gjøres hvite til endetiden. For ennå er ikke den fastsatte tid kommet. |
| 36 Kongen gør, hvad han finder for godt; han ophøjer sig og gør sig stor over for enhver gud. Og mod gudernes Gud udtaler han de forunderligste ting. Han har lykken med sig, indtil vreden er forbi; for hvad der er besluttet, vil ske. | 36 Og kongen gør, hvad han vil, ophøjer og hovmoder sig mod enhver gud; mod gudernes Gud taler han utrolige ting, og han har lykken med sig, indtil vreden er omme; thi hvad der er besluttet, det sker. | 36 Kongen skal gjøre som han selv vil. Han skal opphøye seg og gjøre seg selv større enn enhver gud. Han skal tale forunderlige ord mot gudenes Gud og ha framgang inntil vreden er fullført. For det som er fast bestemt, skal bli gjort. |
| 37 Sine fædres guder giver han ikke agt på, ej heller kvindernes yndlingsgud eller nogen gud overhovedet; men han gør sig stor over for dem alle. | 37 Sine fædres guder ænser han ikke; ej heller ænser han kvindernes yndlingsgud eller nogen anden gud, men hovmoder sig mod dem alle. | 37 Han bryr seg ikke om den Gud som hans fedre tjente, og han bryr seg heller ikke om kvinners lengsel eller noen annen gud. For han skal gjøre seg selv større enn dem alle. |
| 38 I stedet ærer han Fæstningernes Gud; en gud, hans fædre ikke kendte, ærer han med guld, sølv, ædelstene og kostbarheder. | 38 I stedet ærer han fæstningernes gud; en gud, hans fædre ikke kendte, ærer han med guld, sølv, ædelsten og klenodier. | 38 I stedet skal han ære en festningenes gud, en gud som hans fedre ikke kjente. Han skal ære den med gull og sølv, med edelsteiner og fine ting. |
| 39 En fremmed guds folk gør han til forsvarere for sine fæstninger, og dem, han anerkender, overøser han med æresbevisninger, giver dem herredømme over mange og tildeler dem jord som belønning. | 39 I de faste borge lægger han den fremmede guds folk; dem, der vedkender sig ham, overøser han med ære og giver dem magt over mange, og han uddeler land til løn. | 39 Slik skal han gå fram mot de sterkeste festninger med en fremmed gud. Den som vedkjenner seg ham, gir han stor ære. Han skal la dem herske over mange, og landet skal fordeles for vinnings skyld. |
| 40 I endetiden tørner Sydens konge sammen med ham. Men Nordens konge stormer løs på ham med vogne, ryttere og mange skibe. Han trænger ind i landene som en stormflod. | 40 Men ved endens tid skal sydens konge prøve kræfter med ham, og nordens konge stormer imod ham med vogne, ryttere og skibe i mængde og falder ind i landene, oversvømmer og overskyller dem. | 40 Men i endetiden skal kongen i Sør gå til krig mot ham. Kongen i Nord skal storme imot ham med vogner, hestfolk og mange skip. Han skal komme inn i landene, skylle over dem som en flom og dra gjennom. |
| 41 Så når han til det herlige land, og titusinder falder. Men Edom, Moab og de ypperste af ammonitterne undslipper hans magt. | 41 Han falder ind i det herlige land, og titusinder falder; men følgende skal reddes af hans bånd: Edom, Moab og en levning ammoniter. | 41 Han skal også komme inn i Det herlige landet. Mange skal falle, men disse skal slippe unna hans hånd: Edom, Moab og de fremste av Ammons barn. |
| 42 Derimod slipper Egypten ikke, når han rækker sin hånd ud mod landene. | 42 Han udrækker sin hånd mod landene, og Ægypten undslipper ikke. | 42 Han skal rekke ut sin hånd mot landene, og landet Egypt skal ikke slippe unna. |
| 43 Han kommer til at råde over skattene af guld, sølv og alle slags kostbarheder i Egypten, og libyere og nubiere må følge ham. | 43 Han bliver herre over guld og sølvskattene og alle Ægyptens klenodier; der er libyere og Ætiopere i hans følge. | 43 Han skal få makt over de skjulte skattene av gull og sølv og over alle herlighetene i Egypt. Libyerne og kusjittene skal følge i hans fotspor. |
| 44 Men rygter fra øst og nord forfærder ham, og i stor vrede drager han af sted for at udrydde og lægge band på mange. | 44 Men rygter fra øst og nord forfærder ham, og han drager bort i stor harme for at tilintetgøre mange og lægge band på dem. | 44 Men meldinger fra Øst og fra Nord skal gjøre ham redd. Derfor skal han dra ut i stor harme for å utrydde og ødelegge mange fullstendig. |
| 45 Han opslår sine paladstelte mellem havet og det herlige, hellige-bjerg. Men han går mod sin ende, og ingen kommer ham til hjælp. | 45 Han opslår sine paladstelte mellem havet og det hellige, herlige bjerg. Men han går sin bane i møde, og ingen kommer ham til hjælp. | 45 Han skal slå opp teltene til sitt slott mellom havet og det herlige hellige berget. Likevel skal han komme til sin ende, og det er ingen som hjelper ham. |