Daniels bog 2 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 I sit andet regeringsår havde Nebukadnesar en drøm; han blev grebet af uro og kunne ikke falde i søvn igen. | 1 I sit andet regeringsår drømte Nebukadnezar, og hans sind blev uroligt, så han ikke kunne sove. | 1 I det andre året av Nebukadnesars regjeringstid hadde Nebukadnesar drømmer. Han ble så urolig i sin ånd at han mistet søvnen. |
| 2 Så befalede kongen, at mirakelmagerne, besværgerne, troldmændene og stjernetyderne skulle tilkaldes, for at de kunne fortælle kongen, hvad det var, han havde drømt. De kom og trådte frem for kongen. | 2 Så lod kongen drømmetyderne, manerne, sandsigerne og kaldæerne kalde, for at de skulle sige ham, hvad han havde drømt. Og de kom og trådte frem for kongen.. | 2 Da gav kongen befaling om å tilkalle alle spåmennene, åndemanerne og trollmennene, sammen med kaldeerne, for at de skulle forklare drømmene for kongen. Så kom de og stilte seg foran kongen. |
| 3 Kongen sagde til dem: »Jeg har haft en drøm, og jeg er fuld af uro, fordi jeg ikke forstår drømmen.« | 3 Da sagde kongen til dem: »jeg har haft en drøm, og mit sind falder ikke til ro, før jeg får at vide, hvad den betyder.« | 3 Kongen sa til dem: "Jeg har hatt en drøm, og jeg er urolig i min ånd fordi jeg vil forstå drømmen." |
| 4 Stjernetyderne sagde til kongen på aramaisk: »Kongen leve evigt! Fortæl os drømmen, herre, så skal vi tyde den.« | 4 Kaldæerne svarede kongen (på aramaisk«): »Kongen leve evindelig! Sig dine trælle drømmen, så skal vi tyde den.« | 4 Da talte kaldeerne til kongen på arameisk: "Kongen leve evig! Fortell dine tjenere drømmen, så vil vi gi tydningen." |
| 5 Kongen svarede stjernetyderne: »Dette er min faste beslutning: Hvis I ikke kan gengive drømmen for mig og tyde den, skal I sønderlemmes og jeres huse lægges i grus. | 5 Men kongen svarede kaldæerne: »Mit ord står fast! Hvis I ikke både kundgør mig drømmen og tyder den, skal I hugges sønder og sammen og eders huse gøres til skarndynger; | 5 Kongen svarte med å si til kaldeerne: "Min beslutning står fast. Hvis ikke dere forteller meg drømmen og tydningen av den, skal dere hogges i småbiter, og husene deres skal legges i ruiner. |
| 6 Men hvis I kan fortælle drømmen og tyde den, skal I modtage gaver og foræringer og store æresbevisninger af mig. Altså: fortæl mig drømmen og tyd den!« | 6 men gengiver I mig drømmen og tyder den, får I skænk og gave og stor ære af mig. Gengiv mig, derfor drømmen og tyd den!« | 6 Men hvis dere forklarer drømmen og tydningen av den, skal dere få gaver, foræringer og stor heder fra meg. Forklar meg derfor drømmen og tydningen av den!" |
| 7 De sagde igen: »Fortæl dine tjenere drømmen, konge, så skal vi tyde den.« | 7 De svarede atter: »Kongen sige sine trælle drømmen, så skal vi tyde den.« | 7 De svarte for annen gang og sa: "Kongen må bare fortelle sine tjenere drømmen, så skal vi forklare tydningen av den." |
| 8 Men kongen svarede: »Nu ved jeg med sikkerhed, at I har til hensigt at vinde tid, fordi I har indset, at min beslutning står fast; | 8 Kongen svarede: »Nu ved jeg for vist, at I kun søger at vinde tid, fordi I ser, mit ord står fast, | 8 Kongen svarte med å si: "Jeg vet med sikkerhet at dere vil vinne tid, fordi dere innser at min beslutning står fast. |
| 9 hvis I ikke kan gengive drømmen for mig, gælder der kun én lov for jer! I har aftalt at holde mig hen med løgn og bedrag, til der kommer andre tider. Altså: fortæl mig drømmen, så jeg kan vide, at I også kan tyde den!« | 9 så eders dom kun kan blive een, hvis I ikke kundgør mig drømmen, og at I derfor er blevet enige om at lyve for mig og føre mig bag lyset, til der kommer andre tider. Sig mig derfor drømmen, så jeg kan vide, at I også kan tyde mig den.« | 9 Hvis ikke dere forteller meg drømmen, er det bare én forordning som gjelder for dere. For dere har blitt enige om å fortelle meg løgnaktige og falske ord inntil tiden har forandret seg. Fortell meg derfor drømmen, så kan jeg vite om dere kan forklare meg tydningen av den." |
| 10 Så sagde stjernetyderne til kongen: »Der er intet menneske på jorden, der kan opfylde kongens krav, og der er heller ingen konge, hvor stor og mægtig han end er, der ville stille et sådant krav til nogen mirakelmager, besværger eller stjernetyder. | 10 Kaldæerne svarede kongen: »Der findes ikke et menneske på jorden, som kan sige, hvad kongen ønsker at vide; aldrig har jo heller nogen konge, hvor stor og tnægtig han end var, krævet sligt af nogen drømmetyder, maner eller kaldæer; | 10 Kaldeerne svarte kongen med å si: "Det finnes ikke noe menneske på jorden som kan forklare det kongen spør om. Derfor har ingen konge, hvor stor eller mektig han var, noen gang spurt om noe slikt fra noen spåmann, åndemaner eller kaldeer. |
| 11 Det krav, kongen stiller, er strengt. Der findes ingen, som kan opfylde kongens krav, undtagen guderne, og deres bolig er ikke hos menneskene.« | 11 hvad kongen kræver, er umuligt, og der er ingen, som kan sige kongen det, undtagen guderne, og de bor ikke hos de dødelige.« | 11 Det kongen spør om, er altfor vanskelig, og det er ingen andre enn gudene som kan forklare det for kongen, de som ikke har sin bolig sammen med kjød." |
| 12 Da blev kongen meget vred og harmfuld og befalede, at alle Babylons vismænd skulle tilintetgøres. | 12 Herover blev kongen vred og såre harmfuld, og han bød, at alle Babels vismænd skulle henrettes. | 12 På grunn av dette ble kongen harm og meget vred. Han gav befaling om å utrydde alle de vise mennene i Babylon. |
| 13 Da forordningen om, at vismændene skulle dræbes, var udstedt, stod også Daniel og hans venner i fare for at blive dræbt. | 13 Da nu befalingen var udgået, og man skulle til at slå vismændene ihjel, ledte man også efter Daniel og hans venner for at slå dem ihjel. | 13 Så gikk forordningen ut om at de skulle drepe de vise. De lette også etter Daniel og vennene hans for å drepe dem. |
| 14 Men Daniel henvendte sig med kloge og velovervejede ord til Arjok, chefen for kongens livvagt, der var gået ud for at dræbe Babylons vismænd. | 14 Da henvendte Daniel sig med kloge og vel overvejede ord til Arjok, øversten for kongens livvagt, som var draget ud for at slå Babels vismænd ihjel. | 14 Daniel svarte Arjok med råd og takt. Arjok var kommandant for kongens vaktstyrke, han hadde dratt ut for å drepe de vise mennene i Babylon. |
| 15 Han spurgte Arjok, kongens befuldmægtigede, hvorfor kongens forordning var så streng, og Arjok forklarede sagen for Daniel. | 15 Han tog til orde og spurgte Arjok, kongens høvedsmand: »Hvorfor er så skarp en befaling udgået fra kongen?« Og da Arjok havde sat ham ind i sagen, | 15 Han tok til orde og sa til Arjok, kongens befalingsmann: "Hvorfor kommer det en så grusom forordning fra kongen?" Da gjorde Arjok saken kjent for Daniel. |
| 16 Så gik Daniel til kongen og bad om at få en frist, så han kunne tyde drømmen for kongen. | 16 gik Daniel ind til kongen og bad ham give sig en frist, så skulle han tyde kongen drømmen. | 16 Så gikk Daniel inn og bad kongen om å gi ham tid, så han kunne forklare tydningen for kongen. |
| 17 Daniel gik nu hjem og satte sine venner, Hananja, Mishael og Azarja, ind i sagen. | 17 Så gik Daniel hjem og satte sine venner Hananja, Misjael og Azarja ind i sagen, | 17 Deretter gikk Daniel til huset sitt og gjorde beslutningen kjent for vennene sine, Hananja, Misjael og Asarja, |
| 18 De skulle bede himlens Gud om i sin barmhjertighed at åbenbare denne hemmelighed, så Daniel og hans venner ikke skulle tilintetgøres sammen med Babylons øvrige vismænd. | 18 og han pålagde dem at bede himmelens Gud om barmbjertighed, så han åbenbarede hemmeligheden, for at ikke Daniel og hans venner skulle blive henrettet med Babels andre vismænd. | 18 for at de skulle søke barmhjertighet fra himmelens Gud når det gjaldt denne hemmeligheten, så Daniel og vennene hans ikke skulle bli utryddet sammen med resten av de vise mennene i Babylon. |
| 19 Da blev hemmeligheden åbenbaret for Daniel i et nattesyn, og Daniel priste himlens Gud. | 19 Da blev hemmeligheden åbenbaret Daniel i et nattesyn; og Daniel priste himmelens Gud, | 19 Da ble hemmeligheten åpenbart for Daniel i et syn om natten. Derfor lovet Daniel himmelens Gud. |
| 20 Han sagde: Lovet være Guds navn fra evighed til evighed, ham tilhører visdommen og styrken. | 20 tog til orde og sagde: »Lovet være Guds navn fra evighed og til evighed, thi ham tilhører visdom og styrke! | 20 Daniel tok til orde og sa: "Lovet være Guds navn fra evighet til evighet, for visdommen og makten tilhører Ham. |
| 21 Han lader tider og tidsrum skifte, han afsætter konger og indsætter konger; han giver vismændene visdom og de forstandige forstand. | 21 Han lader tider og stunder skifte, afsætter og indsætter konger, giver de vise deres visdom og de indsigtsfulde deres viden; | 21 Han skifter tider og årstider. Han fjerner konger og oppreiser konger. Han gir de vise visdom og de forstandige kunnskap. |
| 22 Han åbenbarer det uudgrundelige og skjulte, han kender det, som er i mørket, hos ham har lyset sin bolig. | 22 han åbenbarer det dybe og lønlige; han ved, hvad mørket gemmer, og lyset bor hos ham. | 22 Han åpenbarer det dype og skjulte. Han vet hva som er i mørket, og hos Ham bor lyset. |
| 23 Jeg takker og lovsynger dig , mine fædres Gud, for nu har givet mig visdom og styrke; nu har du kundgjort mig det, vi har bedt dig om, du har kundgjort os svaret til kongen. | 23 Dig, mine fædres Gud, takker og priser jeg, fordi du gav mig visdom og styrke, og nu har du kundgjort mig, hvad vi bad dig om; thi hvad kongen vil vide, har du kundgjort os!« | 23 Jeg takker og priser Deg, mine fedres Gud. Det er Du som har gitt meg visdom og styrke. Det vi bad Deg om, har Du nå gjort kjent for meg. For det kongen spør om, har Du nå gjort kjent for oss." |
| 24 Derpå gik Daniel til Arjok, som kongen havde pålagt at tilintetgøre Babylons vismænd. Han sagde til ham: »Tilintetgør ikke Babylons vismænd! Før mig frem for kongen, så skal jeg give ham tydningen.« | 24 Derfor gik Daniel til Arjok, hvem kongen havde pålagt at henrette Babels vismænd, og sagde til ham: »Henret ikke Babels vismænd, men før mig frem for kongen, så vil jeg tyde ham drømmen!« | 24 Deretter gikk Daniel til Arjok, som kongen hadde utpekt til å utrydde alle de vise mennene i Babylon. Han kom og sa dette til ham: "Utrydd ikke alle de vise mennene i Babylon! Før meg inn til kongen, så skal jeg forklare kongen tydningen." |
| 25 Arjok skyndte sig at føre Daniel frem for kongen og sagde: »Jeg har fundet en mand blandt de bortførte fra Juda, som vil give kongen tydningen.« | 25 Så førte Arjok i hast Daniel frem for kongen og sagde til ham: »Jeg har blandt de bortførte judæere fundet en mand, som vil tyde kongen drømmen!« | 25 Da skyndte Arjok seg og førte Daniel fram for kongen og talte dette til ham: "Jeg har funnet en mann blant de bortførte fra Juda. Han vil gjøre tydningen kjent for kongen." |
| 26 Kongen spurgte Daniel, som havde fået navnet Beltshassar: »Er du i stand til at gengive det drømmesyn, jeg har haft, og tyde det for mig?« | 26 Kongen tog til orde og spurgte Daniel, som havde fået navnet Beltsazzar: »Er du i stand til at kundgøre mig den drøm, jeg har haft, og tyde den?« | 26 Kongen tok til orde og sa til Daniel, som hadde fått navnet Beltsasar: "Er du i stand til å gjøre kjent for meg den drømmen jeg har sett, og tydningen av den?" |
| 27 Daniel svarede kongen: »Den hemmelighed, som kongen spørger om, kan hverken vismænd, besværgere, mirakelmagere eller himmelgranskere fortælle kongen. | 27 Daniel svarede kongen: »Den hemmelighed, kongen ønsker at vide, kan vismænd, manere, drømmetydere og stjernetydere ikke sige kongen; | 27 Daniel tok til orde framfor kongen og sa: "Hemmeligheten som kongen har spurt om, kan verken de vise mennene, åndemanerne, spåmennene eller tegntyderne forklare for kongen. |
| 28 Men der er en Gud i himlen, som kan åbenbare hemmeligheder, og han har meddelt kong Nebukadnesar det, som skal ske ved dagenes ende. Sådan var din drøm og de syner, der gik gennem dit hoved, da du lå på dit leje. | 28 men der er en Gud i himmelen, som åbenbarer hemmeligheder, og han har kundgjort kong Nebukadnezar, hvad der skal ske i de sidste dage: | 28 Men det er en Gud i himmelen som åpenbarer hemmeligheter, og Han har gjort kjent for kong Nebukadnesar hva som skal skje i de siste dager. Drømmen din og de synene du fikk se fare gjennom hodet ditt da du lå i sengen, var disse: |
| 29 De tanker, der steg op i dig, konge, da du lå på dit leje, drejer sig om det, der skal ske i fremtiden. Den, der åbenbarer hemmeligheder, har meddelt dig, hvad der skal ske. | 29 Du tænkte, o konge, på dit leje over, hvad der skal ske i fremtiden, og han, som åbenbarer hemmeligheder, kundgjorde dig, hvad der skal ske. | 29 Da du, konge, lå i sengen, kom det opp tanker hos deg om hva som skal skje etter dette. Han som åpenbarer hemmeligheter, har gjort kjent for deg hva som skal skje. |
| 30 Det er ikke, fordi jeg har en visdom frem for alle andre levende væsener, at denne hemmelighed er blevet åbenbaret for mig; men det er, for at kongen kan få tydningen at vide, så du kan forstå tankerne i dit hjerte. | 30 Og mig er denne hemmelighed åbenbaret, ikke ved nogen visdom, som jeg har forud for alle andre levende væsener, men for at drømmen kan blive tydet kongen, så du kan kende dit hjertes tanker. | 30 Men jeg har ikke fått denne hemmeligheten åpenbart fordi jeg har mer visdom enn noen andre som lever. Men det skjedde fordi tydningen skulle bli kjent for kongen, så du skulle forstå ditt hjertes tanker. |
| 31 Du så en mægtig billedstøtte, konge; den var stor, og dens pragt var overvældende, som den stod foran dig; den var frygtindgydende at se på. | 31 Du så, o konge, for dig en vældig billedstøtte; denne billedstøtte var stor og dens glans overmåde stærk; den stod foran dig, og dens udseende var forfærdeligt. | 31 Du så, konge, og se! Det var en stor billedstøtte! Denne billedstøtten var veldig stor og hadde en overdådig glans. Den stod foran deg, og den hadde en fryktinngytende skikkelse. |
| 32 Billedstøttens hoved var af fint guld, dens bryst og arme var af sølv, dens mave og hofter af kobber, | 32 Billedstøttens hoved var af fint guld, bryst og Arme af sølv, bug og lænder af kobber. | 32 Hodet på denne billedstøtten var av rent gull, brystet og armene var av sølv, magen og hoftene var av bronse. |
| 33 dens ben af jern, og dens fødder dels af jern, dels af ler. | 33 Benene af jern og fødderne halvt af jern og halvt af ler. | 33 Beina var av jern, føttene dels av jern og dels av leire. |
| 34 Mens du så på den, blev en sten revet løs, men ikke ved menneskehånd; den ramte billedstøttens fødder af jern og ler og knuste dem. | 34 Således skuede du, indtil en sten reves løs, dog ikke ved menneskehænder, og ramte billedstøttens jern og lerfødder og knuste dem; | 34 Mens du så på dette, ble en stein slått løs, men ikke av hender. Den traff billedstøtten på føttene, som var av jern og leire, og knuste dem i småbiter. |
| 35 Derefter knustes på én gang fjernet, leret, kobberet, sølvet og guldet; det blev ført bort af vinden som avner på en tærskeplads om sommeren og var sporløst forsvundet. Men stenen, der ramte billedstøtten, blev til et stort-bjerg, der fyldte hele jorden. | 35 og på een gang knustes jern, ler, kobber, sølv og guld og blev som avner fra sommerens tærskepladser, og vinden bar det sporløst bort; men stenen, som ramte billedstøtten, blev til et stort bjerg, der fyldte hele jorden. | 35 Så ble alt sammen knust, både jernet, leiren, bronsen, sølvet og gullet. Det ble som agner fra treskeplassene om sommeren. Vinden blåste det bort, så det ikke lenger fantes noe spor etter det. Steinen som hadde truffet billedstøtten, ble til et stort fjell og fylte hele jorden. |
| 36 Det var drømmen, og nu vil vi fortælle kongen dens tydning. | 36 Således var drømmen, og nu vil vi tyde kongen den: | 36 Dette er drømmen. Nå skal vi fortelle tydningen av den framfor kongen. |
| 37 Konge, kongernes konge, dig har himlens Gud givet kongedømme, magt, styrke og ære; | 37 Du, o konge, kongernes konge, hvem himmelens Gud gav kongedømme, magt, styrke og ære, | 37 Du, konge, er kongenes konge. For himmelens Gud har gitt deg et rike, makt, styrke og ære. |
| 38 i din hånd har han overgivet menneskene, jordens dyr og himlens fugle, hvor de end bor, og han har givet dig herredømmet over dem alle. Du er hovedet af guld. | 38 i hvis hånd han gav menneskene, så vide de bor, markens dyr og himmelens fugle, så han gjorde dig til hersker over dem alle du er hovedet, som var af guld. | 38 Menneskenes barn, hvor de enn bor, dyrene på marken og fuglene under himmelen har Han gitt i din hånd. Han har gjort deg til hersker over dem alle. Du er dette hodet av gull. |
| 39 Efter dig skal opstå et andet kongerige, ringere end dit, og derpå et tredje kongerige, det af kobber, som skal herske over hele jorden. | 39 Men efter dig skal der komme et andet rige, ringere end dit, og derpå atter et tredje rige, som er af kobber, og hvis herredømme skal strække sig over hele jorden. | 39 Men etter deg skal det oppstå et annet rike, dårligere enn ditt. Så skal det komme et tredje rike, som er av bronse. Det skal herske over hele jorden. |
| 40 Og et fjerde kongerige skal blive stærkt som jern, for ligesom fjernet knuser og sønderslår alt, skal det knuse og sønderbryde alle de andre. | 40 Siden skal der komme et fjerde rige, stærkt som jern; thi jern knuser og søndrer alt; og som jem sønderslår, skal det knuse og sønderslå alle hine riger. | 40 Det fjerde riket som så skal komme, skal være sterkt som jern, siden jern knuser og bryter i stykker alt. Som jern slår i stykker alt det andre, skal dette riket knuse og slå i stykker alle de andre. |
| 41 Men når du så, at fødderne og tæerne dels var af pottemagerler, dels af jern, betyder det, at dette kongerige vil være delt, men dog besidde noget af jernets hårdhed; du så jo, at fjernet var blandet med ler. | 41 Men når du så fødderne og tæerne halvt af pottemagerler og halvt af jern, betyder det, at det skal være et rige uden sammenhold; dog skal det have noget af jernets fasthed, thi du så jo, at jern var blandet med ler. | 41 Slik du så føttene og tærne, dels av pottemaker-leire og dels av jern, slik skal riket være delt. Likevel skal noe av jernets styrke være i det, slik som du så jernet blandet med leire. |
| 42 Og at tæerne dels var af jern, dels af ler, betyder, at kongeriget dels skal være stærkt, dels skrøbeligt. | 42 Og at tæerne var halvt af jern og halvt af ler, betyder, at riget delvis skal være stærkt, delvis svagt. | 42 På samme måten som tærne på føttene dels var av jern og dels av leire, slik skal riket dels være sterkt og dels skrøpelig. |
| 43 Når du så, at fjernet var blandet med ler, betyder det, at de skal blande sig gennem ægteskab; men de holder ikke sammen, ligesom jern heller ikke lader sig blande med ler. | 43 Og når du så, at jernet var blandet med ler, betyder det, at de skal indgå ægteskaber med hverandre, men dog ikke indbyrdes holde sammen, så lidt som jern kan blandes med ler. | 43 Slik du så jernet blandet med leire, slik skal de blande seg ved menneskers sæd. Men de skal ikke henge fast til hverandre, slik jernet ikke blander seg med leire. |
| 44 I de kongers dage skal himlens Gud oprette et kongerige, som i al evighed ikke skal gå til grunde, og intet andet folk skal få kongemagten. Det skal knuse og tilintetgøre alle de andre kongeriger, men selv skal det bestå i al evighed. | 44 Men i hine kongers dage vil himmelens Gud oprette et rige, som aldrig i evighed skal forgå. Og herredømmet skal ikke gå over til noget andet folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed; | 44 I disse kongenes dager skal himmelens Gud oppreise et rike som aldri i evighet skal bli ødelagt. Riket skal ikke overlates til noe annet folk. Det skal knuse og gjøre ende på alle disse andre rikene, men det skal selv bli stående til evig tid. |
| 45 Du så jo en sten blive revet løs fra-bjerget, men ikke ved menneskehånd; den knuste fjernet, kobberet, leret, sølvet og guldet. Den store Gud har kundgjort kongen, hvad der skal ske i fremtiden. Drømmen er sand, og dens tydning står fast.« | 45 thi du så jo, at en sten reves løs fra klippen, dog ikke ved menneskehænder, og knuste jern, ler, kobber, sølv og guld. En stor Gud har kundgjort kongen, hvad der skal ske herefter; og drømmen er sand og tydningen troværdig.« | 45 Du fikk jo se at steinen ble hogd ut fra fjellet, men ikke av hender, og at den knuste jernet, bronsen, leiren, sølvet og gullet. På den måten har Den store Gud gjort kjent for kongen hva som skal skje heretter. Drømmen er sann, og tydningen av den er til å stole på." |
| 46 Da kastede Nebukadnesar sig til jorden og hyldede Daniel; han befalede, at man skulle bringe ham offergave og røgelse. | 46 Så faldt kong, Nebukadnezar på sit ansigt og bøjede sig for Daniel, og han bød, at man skulle bringe ham ofre og røgelse. | 46 Da falt kong Nebukadnesar på sitt ansikt og hyllet Daniel, og han befalte at de skulle bære fram offergave og røkelse for ham. |
| 47 Kongen sagde til Daniel: »Jeres Gud er i sandhed guders Gud, kongers Herre og den, der åbenbarer hemmeligheder, siden du har været i stand til at åbenbare denne hemmelighed.« | 47 Og kongen tog til orde og sagde til Daniel »I sandhed, eders Gud er gudernes Gud og kongernes herre, og han kan åbenbare hemmeligheder, siden du har kunnet åbenbare denne hemmelighed.« | 47 Kongen talte til Daniel og sa: "Sannelig, din Gud er gudenes Gud, kongenes Herre og en som åpenbarer hemmeligheter, siden du kunne åpenbare denne hemmeligheten." |
| 48 Derpå ophøjede kongen Daniel, gav ham mange store gaver og gjorde ham til hersker over hele provinsen Babylon og overhoved over alle Babylons vismænd. | 48 Derpå ophøjede kongen Daniel og, gav ham mange store gaver, og han satte ham til herre over hele landsdelen Babel og til overherre over alle Babels vismænd. | 48 Så gjorde kongen Daniel til en stor mann og gav ham mange store gaver. Han gjorde ham til hersker over hele provinsen Babylon og leder for alle de vise mennene i Babylon. |
| 49 Men da Daniel bad om det, satte kongen Shadrak, Meshak og Abed?Nego til at styre provinsen Babylon, mens Daniel blev ved kongens hof. | 49 Men på Daniels bøn overdrog kongen Sjadrak, Mesjak og Abed Nego at styre landsdelen Babel, medens Daniel selv blev i kongens gård. | 49 Fordi Daniel bad kongen om det, satte han Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego til å styre over Babylon. Men Daniel satt i kongens hoff. |