Daniels bog 4 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Kong Nebukadnesar til alle folk, stammer og tungemål, som bor over hele jorden: Vær hilset! | 1 Kong Nebukadnezar til alle folk: Der bor på hele jorden: Fred være med eder i rigt mål! | 1 Kong Nebukadnesar, til alle folk og folkestammer med alle tungemål, og som bor over hele jorden. Må deres fred være stor! |
| 2 De tegn og undere, Gud den Højeste har øvet mod mig, ønsker jeg at berette om. | 2 De tegn og undere, den højeste Gud har øvet imod mig, finder jeg for godt at kundgøre. | 2 Jeg har funnet det rett å kunngjøre de tegnene og underne som Den Høyeste Gud har gjort mot meg. |
| 3 Hvor store er ikke hans tegn, hvor vældige er ikke hans undere! Hans kongerige er et evigt rige, hans herredømme varer i slægt efter slægt. | 3 Hvor store er dog hans tegn, hvor vældige dog hans undere! Hans rige er et evigt rige, hans herredømme fra slægt til slægt. | 3 Å, hvor store Hans tegn er, og hvor mektige Hans undere er! Hans rike er et evig rike, og Hans herredømme varer fra slekt til slekt. |
| 5 Jeg, Nebukadnesar, levede trygt i mit hus, og jeg trivedes i mit palads. Da havde jeg et drømmesyn, som gjorde mig skrækslagen; de drømmebilleder, jeg havde på mit leje, og de syner, der gik gennem mit hoved, slog mig med rædsel. | 5 Men da skuede jeg et drømmesyn, og det slog mig med rædsel, og tankebilleder på mit leje og mit hoveds syner forfærdede mig. | 5 Men da så jeg en drøm som skremte meg, og de tankene jeg fikk mens jeg lå i sengen og de synene som for igjennom mitt hode, gjorde meg redd. |
| 4 Jeg, Nebukadnesar, levede trygt i mit hus, og jeg trivedes i mit palads. Da havde jeg et drømmesyn, som gjorde mig skrækslagen; de drømmebilleder, jeg havde på mit leje, og de syner, der gik gennem mit hoved, slog mig med rædsel. | 4 Jeg, Nebukadnezar, levede tryg i mit slot og livsglad i mit palads. | 4 Jeg, Nebukadnesar, hadde fred i mitt hus og nøt lykken i mitt slott. |
| 6 Jeg udstedte den befaling, at alle Babylons vismænd skulle føres frem for mig, så de kunne give mig drømmens tydning. | 6 Derfor påbød jeg, at alle Babels vismænd skulle føres frem for mig, for at de skulle tyde mig drømmen. | 6 Derfor sendte jeg ut en befaling om at alle de vise mennene i Babylon skulle føres inn til meg, så de kunne gjøre kjent for meg tydningen av drømmen. |
| 7 Så kom mirakelmagerne, besværgerne, stjernetyderne og himmelgranskerne; jeg fortalte dem drømmen, men de kunne ikke give mig dens tydning. | 7 Så kom drømmetyderne, manerne, kaldæerne og stjernetyderne ind, og jeg sagde dem drømmen, men de kunne ikke tyde mig den. | 7 Da kom spåmennene, åndemanerne, kaldeerne og tegntyderne inn, og jeg fortalte dem drømmen. Men de kunne ikke gjøre kjent tydningen av den. |
| 8 Til sidst kom Daniel ind til mig, han som har faet navnet Beltshassar efter navnet på min gud, og som har de hellige guders ånd i sig, og jeg fortalte ham drømmen: | 8 Men til sidst trådte Daniel, som har fået navnet Beltsazzar efter min Guds navn, og I hvem hellige guders ånd er, frem for mig, og jeg sagde ham drømmen: | 8 Men til sist kom Daniel fram for meg, hans navn er Beltsasar, etter navnet på min gud. I ham er Den Hellige Guds Ånd, og jeg fortalte drømmen for ham: |
| 9 »Beltshassar, du den øverste af mirakelmagerne! Jeg ved, at du har de hellige guders ånd i dig, og at ingen hemmelighed volder dig besvær. Her er de drømmesyner, jeg havde; fortæl mig tydningen. | 9 Beltsazzar, du øverste for drømmetyderne, I hvem jeg ved, at hellige guders ånd er, og hvem ingen hemmelighed er for svar! Hør, hvad jeg så i drømme, og tyd mig det! | 9 "Beltsasar, du overhode for spåmennene, siden jeg vet at Den Hellige Guds Ånd er i deg, og at ingen hemmelighet er for vanskelig for deg, skal du forklare for meg de synene som jeg har sett i drømmen min, og tydningen av den. |
| 10 I de syner, der gik gennem mit hoved, da jeg lå på mit leje, så jeg dette: Der stod et træ midt på jorden, og det var meget højt. | 10 Dette var mit hoveds syner på mit leje: Jeg skuede, og se, et træ stod midt på jorden, og det var såre højt. | 10 Dette var synene som hadde fart gjennom mitt hode mens jeg lå i sengen: Jeg så, og se, det var et tre midt på jorden, og det var meget høyt. |
| 11 Træet blev stort og mægtigt og så højt, at det nåede himlen og kunne ses til jordens ende. | 11 Træet voksede og blev vældigt, dets top nåede himmelen, og det sås til jordens ende; | 11 Treet ble stort og kraftig. Det var så høyt at det nådde til himmelen, og det var synlig helt til jordens ender. |
| 12 Dets løv var smukt, dets frugter mange, det gav føde til alle. Under det fandt jordens dyr skygge, i dets grene boede himlens fugle, og alt levende fik sin føde fra det. | 12 dets løv var fagert, dets frugter mange, så der var føde til alle derpå; under det fandt markens dyr skygge, i dets grene boede himmelens fugle, og alt kød fik næring deraf. | 12 Løvet på det var vakkert, og det bar rikelig med frukt, så det gav mat til alle. Markens dyr fant skygge under det, fuglene under himmelen holdt til i grenene, og alt kjød fikk føde fra det. |
| 13 I de syner, der gik gennem mit hoved, da jeg lå på mit leje, så jeg dette: En vægter, en hellig, steg ned fra himlen, | 13 Og videre skuede jeg i mit hoveds syner på mit leje, og se, en vægter, en hellig, kom ned fra himmelen. | 13 Mens jeg lå i sengen, så jeg synene som for igjennom hodet mitt, og se, det var en hellig vekter. Han steg ned fra himmelen. |
| 14 og han råbte med høj røst: Fæld træet, hug grenene bort, riv løvet af, spred frugterne! Dyrene under det skal flygte, fuglene flyve bort fra dets grene. | 14 Han råbte med høj røst: »Fæld træet, hug grenene af, afriv løvet og spred frugterne; dyrene skal fly fra deres bo derunder og fuglene fra dets grene! | 14 Han ropte høyt og sa: Hogg ned treet og skjær av grenene på det, plukk av løvet og spre frukten av det. Dyrene under det skal flykte og fuglene rømme fra grenene. |
| 15 Men lad dets rodstub stå tilbage i jorden i en lænke af jern og kobber, midt i markens græs. Han skal få væde fra himlens dug og med de vilde dyr fa del i jordens planter. Hans menneskehjerte skal forvandles, han skal fa et dyrehjerte. Syv tider skal gå hen over ham. | 15 Dog skal I lade stubben med rødderne blive i jorden, men bundet med en kæde af jern og kobber i markens græs; af himmelens dug skal han vædes, og som dyrene skal han æde markens urter; | 15 Men rotstubben skal stå igjen i jorden, bundet med bånd av jern og bronse, i gresset på marken. Han skal vætes med doggen fra himmelen, han skal ha sin del sammen med dyrene i gresset på jorden. |
| 16 hans menneskehjerte skal fratages ham og et dyrehjerte gives ham, og syv tider skal gå hen over ham. | 16 Hans hjerte skal forvandles fra en manns hjerte, og han skal få et dyrehjerte, og sju tider skal fare fram over ham. |
| 17 Beslutningen er truffet af vægterne, sagen er vedtaget af de hellige, for at de levende skal forstå, at den Højeste er hersker over det jordiske kongerige, og at han giver det, til hvem han vil, og kan sætte den ringeste blandt mennesker over det. | 17 Således er det fastsat ved vægternes råd, og ved de helliges bud er sagen afgjort, for at de levende må sande, at den højeste er herre over menneskenes rige og kan give det, til hvem han vil, og ophøje den ringeste blandt menneskene til hersker over det!« | 17 Denne befalingen kommer fra vekternes råd, og avgjørelsen er etter de helliges ord, så de som lever skal vite at det er Den Høyeste som hersker i menneskenes rike, Han gir det til hvem Han vil, og den ringeste blant mennesker setter Han over det. |
| 18 Dette drømmesyn har jeg, kong Nebukadnesar, haft, og du, Beltshassar, skal fortælle dets tydning. For ingen af vismændene i mit kongerige var i stand til at give mig tydningen; men du kan, fordi du har de hellige guders ånd i dig.« | 18 Det var dette drømmesyn, som jeg, kong Nebukadnezar, skuede, og du, Beltsazzar, tyd mig det! Thi ingen af mit riges vismænd kan tyde mig det; du derimod evner det, thi i dig bor hellige guders ånd. | 18 Det var denne drømmen jeg, kong Nebukadnesar, fikk se. Nå må du, Beltsasar, fortelle tydningen av den, siden ingen av de vise mennene i mitt kongerike er i stand til å gjøre tydningen kjent for meg. Men du er i stand til det, for Den Hellige Guds Ånd er i deg." |
| 19 Daniel, som havde fået navnet Beltshassar, stod et øjeblik forfærdet, og hans tanker slog ham med rædsel. Så sagde kongen: »Beltshassar, lad ikke drømmen og dens tydning slå dig med rædsel.« Men Beltshassar svarede: »Herre, måtte drømmen gælde dine fjender og dens tydning dine modstandere! | 19 Så stod Daniel, som havde fået navnet Beltsazzar, en stund rædselslagen, og hans tanker forfærdede ham. Men kongen tog til orde og sagde: Beltsazzar, lad ikke drømmen og dens udtydning forfærde dig!« men Beltsazzar svarede: »Herre, måtte drømmen gælde dine fjender og dens udtydning dine avindsmænd! | 19 For en stund ble Daniel, som hadde navnet Beltsasar, forskrekket, og tankene hans gjorde ham redd. Da tok kongen til orde og sa: "Beltsasar, la ikke drømmen og tydningen av den gjøre deg redd." Beltsasar svarte med å si: "Min herre, måtte bare denne drømmen gjelde dem som hater deg, og tydningen av den gjelde dine fiender! |
| 20 Træet, du så, som blev stort og mægtigt og så højt, at det nåede himlen, og som kunne ses over hele jorden, | 20 Det træ, du så, og som voksede og blev vældigt, så toppen nåede himmelen og det sås over hele jorden, | 20 Treet som du så, ble stort og kraftig. Det var så høyt at det nådde til himmelen, og det kunne sees over hele jorden. |
| 21 hvis løv var smukt, og hvis frugter var mange, som gav føde til alle, og som jordens dyr boede under, og hvis grene himlens fugle holdt til i, | 21 hvis løv var fagert, og hvis frugter var mange, det, som alle fik næring af, under hvilket markens dyr fandt bo, og i hvis grene himmelens fugle byggede rede, | 21 Løvet på det var vakkert, og det bar rikelig med frukt, så det gav mat til alle. Markens dyr holdt til under det, fuglene under himmelen bodde i grenene. |
| 22 det er dig, konge! Du er blevet stor og mægtig; din magt er vokset, så den når himlen, og dit herredømme når til jordens ende. | 22 det er dig selv, o konge, som er blevet stor og mægtig, hvis storhed er vokset, så den når himmelen, og hvis herredømme rækker til jordens ende. | 22 Det er du selv, konge, som er blitt så stor og mektig. For din storhet har vokst og når til himmelen, og ditt herredømme når til jordens ende. |
| 23 Du, konge, så en vægter, en hellig, stige ned fra himlen, og han sagde: Fæld træet og ødelæg det, men lad dets rodstub stå tilbage i jorden i en lænke af jern og kobber, midt i markens græs. Den skal få væde fra himlens dug og dele kår med de vilde dyr, indtil syv tider er gået hen over den. | 23 Og når kongen så, at en vægter, en hellig, steg ned fra himmelen og bød: Fæld træet og ødelæg det! Dog skal I lade stubben med rødderne blive i jorden, men bundet med en kæde af jern og kobber i markens græs; af himmelens dug skal han vædes, og med markens dyr skal han dele lod, indtil syv tider er gået hen over ham | 23 Kongen så en hellig vekter. Han steg ned fra himmelen og sa: Hogg ned treet og ødelegg det! Men rotstubben skal stå igjen i jorden, bundet med bånd av jern og bronse, i gresset på marken. Han skal vætes med doggen fra himmelen, og han skal ha sin del sammen med dyrene på marken, inntil sju tider har fart fram over ham. |
| 24 Tydningen er denne, konge, og det er den Højestes beslutning, at det skal ramme min herre kongen: | 24 så betyder det, o konge, og det er den højestes råd, som er udgået over min herre kongen: | 24 Dette er tydningen, konge, og dette er rådslutningen fra Den Høyeste, som kommer over min herre, kongen: |
| 25 Du skal jages bort fra mennesker og have din bolig hos de vilde dyr; du skal æde græs som oksen og fa væde fra himlens dug; syv tider skal gå hen over dig, indtil du forstår, at den Højeste er hersker over det jordiske kongerige og giver det, til hvem han vil. | 25 Du skal udstødes af menneskenes samfund og bo hlandt markens dyr; urter skal du have til føde som kvæget, og af himmelens dug skal du vædes; og syv tider skal gå hen over dig, til du skønner, at den højeste er herre over menneskenes rige og kan give det, til hvem han vil. | 25 De skal drive deg bort fra menneskene. Din bolig skal være blant dyrene på marken, de skal la deg ete gress som oksene. De skal væte deg med doggen fra himmelen. Sju tider skal fare over deg, inntil du erkjenner at Den Høyeste hersker i menneskenes rike, og Han gir det til hvem Han vil. |
| 26 Når det blev sagt, at træets rodstub skulle lades tilbage, betyder det, at du får dit kongerige igen, så snart du forstår, at det er himlen, der er hersker. | 26 Men når der blev givet påbud om at levne træets stub med rødderne, så betyder det, at dit rige atter skal blive dit, så snart du skønner, at himmelen har magten. | 26 De befalte at rotstubben til treet skulle stå igjen. Det betyr at ditt rike på ny skal oppreises for deg, etter at du erkjenner at det er Himmelen som hersker. |
| 27 Derfor, konge, tag imod mit råd: Hør op med dine synder, og vær retfærdig, hør op med dine overtrædelser, og vær barmhjertig mod de hjælpeløse; så vil du kunne leve længe i tryghed.« | 27 Derfor, o konge, lad mit råd være dig til behag. Gør ende på dine synder med retfærd og på dine misgerninger med barmhjertighed mod de fattige, om din lykke måske kunne vare!« | 27 Derfor, konge, ta imot mitt råd! Riv deg løs fra dine synder ved rettferdighet og fra dine misgjerninger ved barmhjertighet mot fattige. Da skal din fred vare." |
| 28 Alt dette ramte nu kong Nebukadnesar. | 28 Alt dette ramte nu kong Nebukadnezar. | 28 Alt dette kom over kong Nebukadnesar. |
| 29 Tolv måneder senere, da kongen vandrede rundt på taget af kongepaladset i Babylon, | 29 Tolv måneder senere, da kongen vandrede på taget af det kongelige palads i Babel, | 29 Da de tolv månedene var omme, vandret han omkring på det kongelige slottet i Babylon. |
| 30 sagde han: »Dette er det store Babylon, som jeg med magt og styrke har bygget som kongelig residens for at kaste glans over min herlighed.« | 30 udbrød han: »er dette ikke det store Babel, som jeg byggede til kongesæde ved min vældige magt, min herlighed til ære?« | 30 Kongen tok til orde og sa: "Er ikke dette det store Babylon som jeg har bygd til en kongebolig ved min veldige makt og til ære for min herlige kongemakt?" |
| 31 Næppe var ordene udgået af kongens mund, før der lød en røst fra himlen: »Det forkyndes dig, kong Nebukadnesar, at dit kongerige skal tages fra dig. | 31 Men før kongen endnu havde talt ud, lød en røst fra himmelen: »Det gives dig til kende, kong Nebukadnezar, at dit kongedømme er taget fra dig! | 31 Mens ordene ennå var i kongens munn, kom det en røst fra himmelen: "Kong Nebukadnesar, til deg blir dette talt: Kongeriket er tatt fra deg! |
| 32 Du skal jages bort fra menneskene og have din bolig hos de vilde dyr; du skal æde græs som oksen, og syv tider skal gå hen over dig, indtil du forstår, at den Højeste er hersker over det jordiske kongerige og giver det, til hvem han vil.« | 32 Af menneskenes samfund skal du udstødes og bo blandt markens dyr; urter skal du have til føde som kvæget; og syv tider skal gå hen over dig, til du skønner, at den højeste er herre over menneskenes rige og kan give det, til hvem han vil!« | 32 De skal drive deg bort fra menneskene, og du skal ha din bolig blant dyrene på marken. De skal la deg ete gress som oksene. Sju tider skal fare over deg, inntil du erkjenner at det er Den Høyeste som hersker i menneskenes kongerike, og Han gir det til hvem Han vil." |
| 33 I samme nu gik ordet i opfyldelse på Nebukadnesar: Han blev jaget bort fra mennesker, han åd græs som oksen og fik væde fra himlens dug, og hans hår blev så langt som ørne jer, og hans negle blev som fuglekløer. | 33 I samme stund fuldbyrdedes ordet på Nebukadnezar; han blev udstødt af menneskenes samfund og åd græs som kvæget, og hans legeme vædedes af himmelens dug, til hans hår blev langt som ørnefjer og hans negle som fuglekløer. | 33 I samme stund ble ordet om Nebukadnesar oppfylt. Han ble drevet bort fra menneskene, og han åt gress som oksene. Kroppen hans ble vætet med doggen fra himmelen, til håret hans hadde vokst ut som ørnefjær og neglene hans som fugleklør. |
| 34 Da tiden var omme, løftede jeg, Nebukadnesar, mine øjne til himlen, og jeg fik min forstand igen. Jeg priste den Højeste og lovsang og ærede ham, der lever evigt: Hans herredømme er et evigt herredømme, hans kongerige varer i slægt efter slægt, | 34 Men da tiden var omme, løftede jeg, Nebukadnezar, mine øjne til himmelen og fik min forstand igen, og jeg priste den højeste og lovede og ærede ham, som lever evindelig, hvis herredømme er evigt, og hvis rige står fra slægt til slægt. | 34 "Da disse dagene var omme, løftet jeg, Nebukadnesar, blikket mot himmelen, og jeg fikk forstanden tilbake. Jeg lovet Den Høyeste og priste og æret Ham som lever evig. For Hans herredømme er et evig herredømme, Hans rike varer fra slekt til slekt. |
| 35 og jordens beboere er for intet at regne. Han handler, som han vil, med himlens hær og jordens beboere, ingen kan hindre ham og sige: »Hvad er det, du gør?« | 35 Alle, som bor på jorden, er for intet at regne; han handler efter sit tykke med himmelens hær og med dem, som bor på jorden, og ingen kan holde hans hånd tilbage og sige til ham: »hvad gør du?« | 35 Alle de som bor på jorden, regnes for intet. For Han gjør etter Sin vilje i himmelens hær og blant dem som bor på jorden. Ingen kan holde Hans hånd tilbake eller si til Ham: Hva har Du gjort? |
| 36 I samme øjeblik fik jeg min forstand igen. Og al min herlighed og pragt vendte tilbage og kastede glans over mit kongedømme. Mine ministre og stormænd søgte mig igen, jeg blev genindsat i mit kongedømme, og jeg fik endnu større magt. | 36 I samme stund fik jeg min forstand igen; jeg fik også min herlighed og glans igen, mit rige til ære; mine rådsherrer og stormænd søgte mig, jeg blev genindsat i mit rige, og endnu større magt blev mig givet. | 36 På samme tid fikk jeg forstanden tilbake, og til ære for mitt rike fikk jeg min herlighet og prakt tilbake. Mine rådgivere og stormenn søkte meg, jeg ble gjeninnsatt i mitt rike, og jeg ble enda større enn før. |
| 37 Jeg, Nebukadnesar, lovsynger, ophøjer og ærer nu himlens konge. Alle hans handlinger er rigtige, og hans veje er retfærdige. Den, der vandrer i hovmod, kan han ydmyge. | 37 Nu lover, ophøjer og ærer jeg, Nebukadnezar, himmelens konge: Alle hans gerninger er sandhed, hans veje retfærd, og han kan ydmyge dem, som vandrer i hovmod. | 37 Jeg, Nebukadnesar, priser og opphøyer og ærer nå himmelens Konge. Alle Hans gjerninger er sannhet, og Hans veier er rette. De som vandrer i hovmod, har Han makt til å styrte ned. |