Daniels bog 6 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 og mederen Dareios overtog kongedømmet i en alder af 62 år. | 1 og mederen Darius overtog riget i en alder af to og tresindstyve år. | 1 Mederen Dareios tok imot kongeriket. Han var sekstito år gammel. |
| 2 Dareios besluttede at indsætte satrapper over kongeriget, hundrede og tyve fordelt over hele riget, | 2 Darius fandt for godt at lægge riget under 120 satraper, fordelt over hele riget; | 2 Dareios fant det rett å sette ett hundre og tjue satraper over kongeriket. De skulle holde til over hele kongeriket. |
| 3 og over dem tre rigsråder; Daniel var en af dem. Satrapperne skulle aflægge regnskab til dem, for at kongen ikke skulle lide tab. | 3 og over dem satte han tre rigsråder, af hvilke Daniel var den ene, for at satraperne skulle aflægge regnskab for dem, så kongen intet tab led. | 3 Over disse satte han tre riksråder, den ene av dem var Daniel. Dette ble gjort slik at satrapene skulle avlegge regnskap for dem, så kongen ikke skulle lide noe tap. |
| 4 Daniel udmærkede sig frem for de andre rigsråder og satrapperne, fordi han havde en fremragende ånd, og kongen havde til hensigt at sætte ham over hele kongeriget. | 4 Da nu Daniel udmærkede sig fremfor de andre rigsråder og satraperne, eftersom der var en ypperlig ånd i ham, og kongen derfor tænkte på at sætte ham over hele riget, | 4 Daniel utmerket seg blant riksrådene og satrapene, fordi det var en enestående ånd i ham. Kongen planla å sette ham over hele kongeriket. |
| 5 Da søgte rigsråderne og satrapperne at finde noget at anklage Daniel for i hans forhold til kongedømmet. Men de kunne ikke finde nogen fejl at anklage ham for; han var pålidelig, og der fandtes ikke nogen som helst forsømmelighed eller fejl hos ham. | 5 søgte rigsråderne og satraperne at finde en eller anden brøde i hans embedsførelse; men de kunne ikke finde nogen brøde eller brist, da han var tro og der ingen efterladenhed eller brist var at finde hos ham. | 5 Derfor forsøkte riksrådene og satrapene å finne noe de kunne anklage Daniel for, noe som angikk kongeriket. Men de kunne ikke finne noe å anklage ham for eller noen urett, for han var trofast. Det ble ikke funnet noen forsømmelse eller noen urett hos ham. |
| 6 Så sagde mændene: »Vi kan ikke finde noget at anklage denne Daniel for, medmindre vi finder noget imod ham i hans religion.« | 6 Så sagde disse mænd: »vi finder ingen sag mod denne Daniel, medmindre vi kan finde noget i hans Gudsdyrkelse.« | 6 Da sa disse mennene: "Vi kommer ikke til å finne noe å anklage Daniel for, hvis ikke vi finner noe mot ham som gjelder hans Guds lov." |
| 7 Nu skyndte rigsråderne og satrapperne sig til kongen og sagde til ham: »Kong Dareios leve evigt! | 7 Derfor stormede disse rigsråder og satraper til kongen og talte således til ham: »Kong Darius leve evindelig! | 7 Riksrådene og satrapene samlet seg derfor hos kongen og sa dette til ham: "Kong Dareios, må du leve evig! |
| 8 Alle kongerigets rigsråder er blevet enige med fyrsterne, satrapperne, ministrene og statholderne om, at kongen bør træffe beslutning om, at der udstedes følgende dekret: Den, der i de næste tredive dage beder til andre end dig, konge, hvad enten det er til en gud eller til et menneske, skal kastes i løvekulen. | 8 Alle rigsråderne, landshøvdingerne, satraperne, rådsherrerne og statholderne er enedes om, at et kongebud bør udstedes og et forbud udgå om, at enhver, som i tredive dage beder en bøn til nogen anden end dig, o konge, det være sig til en Gud eller et menneske, skal kastes i løvekulen. | 8 Alle riksrådene i kongeriket, stattholderne og satrapene, rådgiverne og landshøvdingene har rådslått sammen: Kongen bør fastsette en befaling og la en forordning tre i kraft. Hver den som de nærmeste tretti dagene bærer fram en bønn til noen annen gud eller noe annet menneske foruten deg, konge, skal kastes i løvehulen. |
| 9 Derfor, konge, udsted dekretet, og lad det udfærdige skriftligt, så det i henhold til medernes og persernes uigenkaldelige lov ikke kan ændres.« | 9 Derfor skal du, o konge, udstede forbudet og lade en skrivelse udgå, som efter medernes og persernes ubryddelige lov ikke kan tages tilbage.« | 9 Nå, konge, må du fastsette forordningen og undertegne skrivet, så det ikke kan forandres igjen, etter medernes og persernes lov som ikke kan gjøres ugyldig." |
| 10 Så lod kong Dareios dekretet udfærdige skriftligt. | 10 Derfor lod kong Darius en skrivelse udgå med dette forbud. | 10 Etter dette undertegnet kong Dareios den skrevne forordningen. |
| 11 Da Daniel fik at vide, at skrivelsen var udfærdiget, gik han hjem. I tagværelset havde han åbne vinduer, der vendte mod Jerusalem, og tre gange om dagen knælede han og bad til sin tre gange om dagen knælede han og bad til sin Gud og takkede ham; sådan havde han altid gjort. | 11 Men så snart Daniel fik at vide, at skrivelsen var udgået, gik han ind i sit hus; i dets stue på taget havde han åbne vinduer i retning mod Jerusalem, og han faldt på knæ tre gange om dagen og bad og priste sin Gud, ganske som han tilforn havde gjort. | 11 Da Daniel fikk vite at dette skrivet var blitt undertegnet, gikk han til huset sitt. I salen ovenpå, med vinduene åpne mot Jerusalem, bøyde han seg ned på sine knær tre ganger om dagen og bad og lovpriste framfor sin Gud, slik han hadde gjort også før dette. |
| 12 Nu kom disse mænd farende ind og fandt Daniel, mens han bad til sin Gud og påkaldte ham. | 12 Da stormede hine mænd ind og fandt Daniel i færd med at bede og bønfalde sin Gud. | 12 Så samlet disse mennene seg og kom og fant Daniel mens han påkalte og bad om nåde framfor sin Gud. |
| 13 Derpå trådte de frem for kongen og sagde med henvisning til det kongelige dekret: »Har du ikke skriftligt udstedt dette dekret: Den, der i de næste tredive dage beder til andre end dig, konge, hvad enten det er til en gud eller til et menneske, skal kastes i løvekulen?« Kongen svarede: »Det står fast i henhold til medernes og persernes uigenkaldelige lov.« | 13 Så gik de til kongen og bragte det kongelige forbud på tale, idet de spurgte: »Har du ikke udstedt et forbud om, at enhver, som i tredive dage beder til nogen anden end dig, o konge, det være sig til en Gud eller et menneske, skalkastes i løvekulen?« Kongen svarede: »Sagen står fast efter medernes og persernes ubryddelige lov.« | 13 Så gikk de fram for kongen og talte om kongens forordning: "Har du ikke undertegnet en forordning om at hvert menneske som de nærmeste tretti dagene bærer fram en bønn til noen annen gud eller noe annet menneske foruten deg, konge, skal kastes i løvehulen?" Kongen svarte og sa: "Dette står fast, etter medernes og persernes lov som ikke kan gjøres ugyldig." |
| 14 Så sagde de til kongen: »Daniel, der hører til de bortførte fra Juda, retter sig ikke efter dig, konge, og efter det dekret, du har udstedt skriftligt. Tre gange om dagen beder han sin bøn.« | 14 Så svarede de kongen: »Daniel, en af de bortførte judæere, ænser hverken dig, o konge, eller forbudet, du udstedte, men beder sin bøn tre gange om dagen!« | 14 Da svarte de og sa framfor kongen: "Daniel, som er en av de bortførte fra Juda, tar ikke hensyn til deg, konge, eller til den forordningen du har undertegnet. Men tre ganger om dagen bærer han fram sin bønn." |
| 15 Da kongen hørte det, blev han meget ilde til mode og satte sig for at redde Daniel. Lige til solnedgang anstrengte han sig for at hjælpe ham. | 15 Da kongen hørte dette, blev han såre nedslået og overvejede, hvorledes han kunne redde Daniel, og lige til solens nedgang søgte han at finde en udvej til at hjælpe ham. | 15 Da kongen hørte disse ordene, ble han dypt bedrøvet over seg selv, og i sitt hjerte tenkte han på Daniel, på hvordan han kunne utfri ham. Helt til solen gikk ned, strevde han for å få utfridd ham. |
| 16 Men disse mænd skyndte sig igen til kongen og sagde til ham: »Du skal vide, konge, at efter medernes og persernes lov kan intet dekret, som kongen har truffet beslutning om, ændres.« | 16 Men så stormede hine mænd til kongen og sagde: »Vid, o konge, at det er medisk og persisk ret, at intet forbud og ingen lov, som kongen udsteder, kan tages tilbage!« | 16 Da samlet disse mennene seg framfor kongen, og de sa til kongen: "Du må vite, konge, at medernes og persernes lov er slik at ikke noen forordning eller befaling som kongen har fastsatt, kan forandres." |
| 17 Så befalede kongen, at de skulle hente Daniel og kaste ham i løvekulen. Men kongen sagde til Daniel: »Måtte din Gud, som du uophørligt dyrker, redde dig!« | 17 Da blev Daniel på kongens bud hentet og kastet i løvekulen; men kongen sagde til Daniel: »Din Gud, som du vedblivende dyrker, redde dig!« | 17 Dermed gav kongen befalingen, og de kom med Daniel og kastet ham i løvehulen. Men kongen tok til orde og sa til Daniel: "Din Gud, Han som du stadig tjener, må Han utfri deg!" |
| 18 En sten blev bragt hen og lagt over kulens åbning, og kongen forseglede den med sin egen og med sine stormænds seglring, så der ikke kunne ske nogen ændring i Daniels situation. | 18 Så blev der hentet en sten og lagt over kulens åbning; og kongen forseglede den med sin egen og sine stormænds seglring, at der ingen ændring skulle ske i Daniels sag. | 18 Så ble det hentet en stein og lagt over åpningen til hulen. Kongen forseglet den med sin egen signetring og med signetringene til stormennene sine, så det som var bestemt for Daniel, ikke kunne forandres. |
| 19 Derpå gik kongen tilbage til sit palads. Han tilbragte natten fastende, sendte ikke bud efter nogen medhustru og kunne ikke sove. | 19 Derpå gik kongen til sit palads, hvor han fastede hele natten. Han lod ingen kvinder komme ind til sig, og søvnen veg fra ham. | 19 Så gikk kongen til slottet sitt og fastet hele natten. Ingen kvinner ble ført inn til ham. Han mistet også søvnen. |
| 20 Tidligt om morgenen, ved daggry, stod kongen op og skyndte sig ud til løvekulen, | 20 Ved daggry, da det lysnede, stod han op og skyndte sig hen til løvekulen. | 20 Tidlig om morgenen, ved daggry, stod kongen opp og gikk straks til løvehulen. |
| 21 og da han nærmede sig kulen, råbte han bekymret på Daniel. Kongen sagde til ham: »Daniel, den levende Guds tjener, har din Gud, som du uophørligt dyrker, kunnet redde dig fra løverne?« | 21 Og da han nærmede sig den, råbte han klagende til Daniel. Kongen tog til orde og sagde til Daniel: »Daniel, du den levende Guds tjener! Mon din Gud, som du vedblivende dyrker, kunne redde dig fra løverne?« | 21 Da han nærmet seg hulen, ropte han til Daniel med lidelse i stemmen. Kongen talte og sa til Daniel: "Daniel, du den levende Guds tjener, har din Gud, Han som du stadig tjener, kunnet frelse deg fra løvene?" |
| 22 Da svarede Daniel kongen: »Kongen leve evigt! | 22 Da svarede Daniel kongen: »kongen leve evindelig! | 22 Da sa Daniel til kongen: "Kongen leve evig! |
| 23 Min Gud sendte sin engel; han lukkede løvernes gab, så de ikke kunne gøre mig noget; det var, fordi han fandt mig uskyldig. Heller ikke mod dig, konge, har jeg forbrudt mig.« | 23 Min Gud sendte sin engel og lukkede løvernes gab, så de ikke har gjort mig nogen men, fordi jeg er fundet skyldfri for hans åsyn og heller ikke har forbrudt mig imod dig, o konge!« | 23 Min Gud sendte Sin engel og lukket løvenes gap, så de ikke har skadet meg, fordi jeg ble funnet uskyldig for Ham. Heller ikke mot deg har jeg gjort noe galt, konge." |
| 24 Kongen blev meget glad og befalede, at Daniel skulle løftes op af kulen. Og da Daniel var blevet løftet op af kulen, kunne man se, at han ikke havde lidt nogen skade, fordi han havde stolet på sin Gud. | 24 Og kongen blev såre glad og lod Daniel drage op af kulen; og da det var sket, viste det sig, at han ikke havde lidt nogen som helst men, eftersom han havde troet på sin Gud. | 24 Da gledet kongen seg meget over ham, og han befalte at de skulle ta Daniel opp fra hulen. Så ble Daniel tatt opp fra hulen, og det ble ikke funnet noen skade på ham, fordi han hadde trodd på sin Gud. |
| 25 Derpå befalede kongen, at de mænd, som var kommet med anklager mod Daniel, skulle kastes i løvekulen sammen med deres koner og børn. Og knap var de nået til bunden af kulen, før løverne kastede sig over dem og knuste alle deres knogler. | 25 Men hine mænd, som havde bagtalt Daniel, blev på kongens bud hentet og kastet i løvekulen tillige med deres børn og hustruer, og næppe havde de nået kulens bund, før løverne kastede sig over dem og knuste alle ben i dem. | 25 Kongen gav en befaling, og de kom fram med de mennene som hadde anklaget Daniel. Så kastet de dem i løvehulen, både dem, deres barn og deres hustruer. De hadde ikke nådd bunnen av hulen før løvene hadde fått tak i dem og knust alle beina deres. |
| 26 Derpå sendte kong Dareios en skrivelse ud til alle folk, stammer og tungemål, som boede over hele jorden: »Vær hilset! | 26 Derpå skrev kong Darius til alle folk, stammer og tungemål på hele jorden: »Fred være med eder i rigt mål! | 26 Da skrev kong Dareios: Til alle folk og folkestammer med alle tungemål, og som bor over hele jorden. Må deres fred være stor! |
| 27 Jeg udsteder hermed en befaling: I hele mit kongerige, så langt mit herredømme rækker, skal man frygte og skælve for Daniels Gud. For han er den levende Gud , han forbliver i evighed, hans kongerige kan ikke gå til grunde, hans herredømme er uden ende. | 27 Hermed byder jeg, at man, så vidt mit rige strækker sig, skal frygte og bæve for Daniels Gud. Thi han er den levende Gud og bliver i evighed: Hans rige kan ikke forgå, og hans herredømme er uden ende. | 27 Jeg utsteder en befaling om at i hvert myndighetsområde av mitt kongerike skal alle skjelve og frykte for Daniels Gud. For Han er Den levende Gud, og Han står fast til evig tid. Hans rike er det som ikke kan ødelegges, Hans herredømme varer helt til enden. |
| 28 Han redder og befrier, han gør tegn og undere i himlen og på jorden. Han reddede Daniel ud af løvernes kløer!« | 28 Det er ham, der redder og udfrier, og han gør tegn og, undere i himmelen og på jorden, han, som reddede Daniel af løvernes vold!« | 28 Han frelser og utfrir, Han gjør tegn og undere i himmelen og på jorden. Han har frelst Daniel fra løvenes makt. |
| 29 Det gik Daniel godt, både mens Dareios og mens perseren Kyros regerede. | 29 Og Daniel vedblev at have lykken med sig under Dariuss og perseren Kyroses regering. | 29 Så hadde Daniel framgang i Dareios' regjeringstid og i perseren Kyros' regjeringstid. |