Daniels bog 8 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 I kong Belshassars tredje regeringsår viste der sig et syn for mig, Daniel, efter det, der tidligere havde vist sig for mig. | 1 I kong Belsazzars tredje regeringsår viste der sig et syn for mig, Daniel; det kom efter det, som tidligere havde vist sig for mig. | 1 I det tredje året av kong Belsasars regjeringstid viste det seg et syn for meg, for meg, Daniel. Det kom etter det som viste seg for meg den første gangen. |
| 2 I synet så jeg ? jeg var i borgen i Susa i provinsen Elam, da jeg så det ? i synet så jeg, at jeg var ved vandløbet Ulaj. | 2 Jeg skuede i synet, og det var mig, som om jeg var i borgen Susan i landskabet Elam; og jeg så mig i synet stående ved floden ulaj. | 2 Jeg så i synet, og mens jeg så, skjedde det at jeg var i Susa, borgen, som er i provinsen Elam. I synet så jeg at jeg var ved elven Ulai. |
| 3 Jeg løftede øjnene og så en vædder, der stod ved vandløbet; den havde to horn. Hornene var store, det ene større end det andet, og det største voksede sidst frem. | 3 Da løftede jeg mine øjne og skuede, og se, en væder stod ved floden; den havde to store horn, det ene større end det andet, og det største skød op sidst. | 3 Da løftet jeg blikket og så, og se, ved siden av elven stod det en vær med to horn. De to hornene var lange. Men det ene var lengre enn det andre, og det lengste kom sist opp. |
| 4 Jeg så, at vædderen stangede mod vest, nord og syd. Intet dyr kunne holde stand mod den, ingen kunne reddes ud af dens magt; den kunne gøre, hvad den fandt for godt, og den tiltog sig magt. | 4 Jeg så væderen stange mod vest, nord og syd; intet dyr kunne modstå den, ingen kunne redde af dens vold, og den gjorde, hvad den ville, og blev mægtig. | 4 Jeg så at væren stanget mot vest, nord og sør, så ikke noe dyr kunne stå imot ham. Det var heller ikke noen som kunne utfri fra hans hånd, men han gjorde det han selv ville, og ble stor. |
| 5 Mens jeg iagttog det, kom en gedebuk farende fra vest hen over hele jorden, men uden at røre jorden. Bukken havde et anseligt horn i panden. | 5 Videre så jeg nøje til, og se, en gedebuk kom fra vest farende hen over hele jorden, men uden at røre den; og bukken havde et anseligt horn i panden. | 5 Mens jeg tenkte på dette, kom det plutselig en geitebukk fra vest. Den for over hele jorden uten å berøre jorden. Bukken hadde et veldig horn mellom øynene. |
| 7 Den kom hen imod vædderen med de to horn, som jeg havde set stå ved vandløbet, og løb imod den med voldsom kraft. Jeg så, hvordan den nåede helt hen til vædderen, gik løs på den i raseri, ramte ind i den og brækkede dens to horn af. Vædderen havde ikke kraft til at holde stand mod den; bukken kastede den til jorden og trampede den ned, og ingen kunne redde vædderen ud af dens magt. | 7 og jeg så, hvorledes den, da den nåede væderen, rasende stormede imod den, stødte til den og sønderbrød begge dens horn; og væderen havde ikke kraft til at modstå den, men bukken kastede den til jorden og trampede på den, og ingen reddede væderen af dens vold. | 7 Så kom han bort til væren som hadde de to hornene, den væren jeg hadde sett stå ved siden av elven. Bukken sprang mot ham med harmdirrende kraft. |
| 6 Den kom hen imod vædderen med de to horn, som jeg havde set stå ved vandløbet, og løb imod den med voldsom kraft. Jeg så, hvordan den nåede helt hen til vædderen, gik løs på den i raseri, ramte ind i den og brækkede dens to horn af. Vædderen havde ikke kraft til at holde stand mod den; bukken kastede den til jorden og trampede den ned, og ingen kunne redde vædderen ud af dens magt. | 6 Den kom hen til den tvehornede væder, som jeg havde set stå ved floden, og løb imod den med ubændig kraft; | 6 Jeg så at han nærmet seg væren. Han ble drevet av raseri mot ham, slo til mot væren og brøt av de to hornene hans. Væren hadde ikke kraft til å stå imot ham, men bukken kastet ham ned på jorden og trampet på ham. Det var ingen som kunne utfri væren fra hans makt. |
| 8 Gedebukken tiltog sig meget stor magt; men da dens magt var på sit højeste, blev det store horn brækket af, og i stedet for det voksede fire anselige horn frem efter de fire verdenshjørner. | 8 Derpå blev gedebukken såre mægtig; men som den var allermægtigst, brødes det store horn af, og i stedet voksede fire andre frem mod alle fire verdenshjørner. | 8 Geitebukken ble meget stor. Men da han var blitt sterk, ble det store hornet brukket av. I stedet kom det opp fire veldige horn som vendte seg mot himmelens fire vinder. |
| 9 Fra et af dem udgik et lille horn, som voksede sig større og større mod syd og øst og mod det herlige land. | 9 Men fra det ene af dem skød et andet og lille horn op, og det voksede umådeligt mod syd og øst og mod det herlige land; | 9 Ut fra et av dem kom det et lite horn som vokste seg umåtelig stort mot sør, mot øst og mot Det herlige landet. |
| 10 Det voksede sig stort, helt op til himlens hær, og styrtede en del af hæren og stjernerne til jorden og trampede på dem. | 10 og det voksede helt op til himmelens hær, styrtede nogle af hæren og af stjernerne til jorden og trampede på dem. | 10 Det vokste helt opp til himmelens hærskare. Det kastet noen av hærskaren og noen av stjernene ned på jorden og trampet på dem. |
| 11 Det tiltog sig magt helt op til fyrsten for hæren, det daglige offer blev frataget ham, og hans grundfæstede helligdom blev vanæret. | 11 Og det hovmodede sig mod hærens øverste; hans daglige offer blev ophævet, og hans helligdoms sted kastedes til jorden. | 11 Han opphøyet seg til og med så høyt som hærskarens Fyrste. Ved ham ble det stadige offeret tatt bort. Stedet for hans helligdom ble styrtet ned. |
| 12 Dets hær blev på forbryderisk vis stillet op for at hindre det daglige offer; det kastede sandheden til jorden og havde held med, hvad det gjorde. | 12 Og på alteret for det daglige offer lagdes en misgerning; sandheden kastedes til jorden, og hornet havde lykke med, hvad det gjorde. | 12 På grunn av overtredelsen ble en hærskare overgitt sammen med det stadige offeret. Han kastet sannheten ned til jorden. I det han gjorde, hadde han framgang. |
| 13 Så hørte jeg en af de hellige tale; en anden af de hellige spurgte ham, der talte: »Hvor længe gælder synet om det daglige offer og den ødelæggende forbrydelse og om helligdommen og det herlige land, der overgives til nedtrampning?« | 13 Da hørte jeg en hellig tale, og en anden hellig spurgte den talende: »hvor lang tid gælder synet om, at det daglige offer ophæves, ødelæggelsens misgerning opstilles, og helligdommen og hæren nedtrampes?« | 13 Da hørte jeg en som var hellig, tale. En annen som var hellig, sa til ham som talte: "Hvor lenge gjelder synet om det stadige offeret og den ødeleggende overtredelsen, der både helligdommen og hærskaren overgis til å trampes ned?" |
| 14 Han svarede mig: »2300 aftener og morgener! Derefter skal helligdommen få sin ret tilbage.« | 14 Han svarede: »2300 aftener og morgener; så skal helligdommen komme til sin ret igen!« | 14 Han sa til meg: "I to tusen tre hundre kvelder og morgener. Da skal helligdommen igjen bli rettferdiggjort." |
| 15 Mens jeg, Daniel, så synet og prøvede at forstå det, stod der pludselig foran mig en, der så ud som en mand, | 15 Medens jeg, Daniel, nu så synet og søgte at forstå det, se, da stod der for mig en som en mand at se til, | 15 Da jeg, Daniel, hadde sett synet og gransket det for å forstå det, se, da stod det plutselig foran meg en som så ut som en mann. |
| 16 og jeg hørte en menneskestemme råbe over Ulaj: »Gabriel, forklar ham synet!« | 16 og jeg hørte en menneskelig røst råbe over Ulaj: »Gabriel, udlæg ham synet!« | 16 Jeg hørte en menneskerøst fra Ulai. Han ropte og sa: "Gabriel, la ham forstå synet!" |
| 17 Da han kom hen, hvor jeg stod, blev jeg grebet af rædsel og kastede mig ned. Så sagde han til mig: »Du skal forstå, menneske, at synet gælder endetiden.« | 17 Så kom han hen, hvor jeg stod, og ved hans komme blev jeg overvældet af rædsel og faldt på mit ansigt. Og han sagde til mig: »se nøje til, menneskesøn, thi synet gælder endens tid!« | 17 Han kom like ved der jeg stod, og da han kom dit, ble jeg skremt og falt på mitt ansikt. Men han sa til meg: "Du må forstå, menneskesønn, at synet viser til endetiden." |
| 18 Mens han talte jorden; han rørte ved mig og rejste mig op, | 18 Medens han taledemed mig, lå jeg bedøvet med ansigtet mod jorden; men han rørte ved mig og fik mig på benene | 18 Mens han talte med meg, lå jeg i dyp søvn med ansiktet mot jorden. Men han rørte ved meg og reiste meg opp så jeg stod. |
| 19 og han sagde: »Jeg vil lade dig vide, hvad der skal ske, når vreden er ved at være til ende, for det gælder endetidspunktet. | 19 og sagde: »Se, jeg vil kundgøre dig, hvad der skal ske i vredens sidste tid; thi synet gælder endens bestemte tid. | 19 Han sa: "Se, jeg gjør kjent for deg hva som skal skje i den siste vredens tid. For det viser til den fastsatte endens tid. |
| 20 Den vædder, du så, den med de to horn, er kongerne af Medien og Persien. | 20 Den tvehornede væder, du så, er kongerne af Medien og Persien, | 20 Væren som du så, som har de to hornene, det er kongene i Media og Persia. |
| 21 Den lodne buk er kongen af Grækenland, og det store horn i panden er den første konge. | 21 den lådne buk er kongen af Grækenland, og det store horn i dens pande er den første konge. | 21 Den raggete geitebukken er Grekenlands konge. Det store hornet mellom øynene på den er den første kongen. |
| 22 At hornet blev brækket af og fire andre opstod i stedet for, betyder, at fire kongeriger skal opstå af hans folk, men uden hans styrke. | 22 At det brødes af, og at fire andre voksede frem i stedet, betyder, at fire riger skal fremstå af hans folk, dog uden hans kraft. | 22 Når dette ble brukket av og fire andre stod opp i stedet for det, betyr det at fire riker skal oppstå ut fra dette folkeslaget, men ikke ha den samme makten. |
| 23 Når deres herredømme er til ende, når de er færdige med deres forbrydelser, vil der opstå en konge med hårdt ansigt, en der forstår sig på rænker. | 23 Men i deres herredømmes sidste tid, når overtrædelserne har gjort målet fuldt, skal en fræk og rænkefuld konge fremstå. | 23 I den siste tiden av deres riker, når overtrederne har nådd sitt fulle mål, da skal det oppstå en konge med et hardt ansikt, som er dyktig i bedrag. |
| 24 Hans styrke bliver stor ? men ikke som den andens styrke ? han ødelægger uhyggeligt meget; han har held med, hvad han gør, han ødelægger de mægtige og et folk af hellige. | 24 Hans magt skal blive stor, dog ikke som hins; han skal tale utrolige ting og have lykke med, hvad han gør, og gennemføre sine råd og ødelægge mægtige mænd. | 24 Han skal få stor makt, men ikke ved sin egen makt. Han skal fare fram med forunderlig ødeleggelse, og han skal ha framgang i det han gjør. Han skal ødelegge mektige og de helliges folk. |
| 25 I sin kløgt har han held med sit bedrag, han hovmoder sig, sorgløst ødelægger han mange, han rejser sig mod fyrsternes fyrste. Men han skal blive knust, og det ikke ved menneskehånd! | 25 Mod de hellige skal hans tanke rettes; hans svigefulde råd skal lykkes ham, og han skal sætte sig store ting for og styrte mange i ulykke i deres tryghed. Mod fyrsternes Fyrste skal han rejse sig, men så skal han knuses, dog ikke ved menneskehånd. | 25 Ved sin list skal han få svik til å lykkes under sitt styre. Han skal opphøye seg i sitt hjerte. Han skal ødelegge mange i deres trygghet. Han skal til og med reise seg mot fyrstenes Fyrste. Men han skal bli knust uten hjelp av menneskehånd. |
| 26 Og det, der blev sagt om synet om morgener« er sandt. Nu skal du holde synet skjult, for det gælder en fjern fremtid.« | 26 Synet om affenerne og morgenerne, hvorom der var tale, er sandhed. Men du skal lukke for synet; thi det gælder en fjern fremtid.« | 26 Synet om kvelden og morgenen, det som ble fortalt, er sant! Sett segl for synet, for det viser til mange dager som kommer." |
| 27 Jeg, Daniel, blev ramt af sygdom i nogen tid; men jeg stod op og gjorde igen tjeneste for kongen. Jeg var grebet af undren over synet, som jeg ikke forstod. | 27 Men jeg, Daniel, lå syg en tid lang; så stod jeg op og udførte min gerning i kongens tjeneste. Jeg var rædselslagen over synet og forstod det ikke. | 27 Jeg, Daniel, ble syk i dagevis. Deretter stod jeg opp og tok meg av kongens gjøremål. Jeg var forskrekket på grunn av synet, men det var ingen som forstod det. |