Dommerbogen 1 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Da Josva var død, spurgte israelitterne Herren: "Hvem af os skal først drage op og angribe kana'anæerne?" | 1 Efter Josuas død adspurgte israelitterne Herren og sagde: »Hvem af os skal først drage op til kamp mod kana'anæerne?« | 1 Etter at Josva var død, skjedde det at Israels barn spurte Herren og sa: "Hvem skal være den første til å dra opp for oss mot kanaaneerne, for å stride mot dem?" |
| 2 Herren svarede: "Det skal Juda. Jeg giver landet i hans hånd." | 2 Herren svarede: »Det skal Juda; se, jeg giver landet i hans hånd!« | 2 Herren sa: "Juda skal dra opp. Jeg har sannelig overgitt landet i hans hånd." |
| 3 Juda sagde til sin bror Simeon: "Drag med mig op til det landområde, der er tilfaldet mig, og lad os angribe kana'anæerne, så vil jeg også følge dig til dit landområde." Og Simeon fulgte ham. | 3 Juda sagde da til sin broder Simeon: »Drag op med mig i min lod og lad os sammen kæmpe med kana'anæerne, så skal jeg også drage med dig ind i din lod!« Så gik da Simeon med ham. | 3 Så sa Juda til sin bror Simeon: "Dra med meg opp til det landområdet som har tilfalt meg, så vi kan stride mot kanaaneerne. Da skal jeg også dra med deg til det landområdet som har tilfalt deg." Og Simeon drog med ham. |
| 4 Så drog Juda op, og Herren gav kana'anæerne og perizzitterne i deres hånd, og de slog dem i Bezek og dræbte ti tusind mand. | 4 Juda drog nu op, og Herren gav kana'anæerne og perizziterne i deres hånd, så de slog dem i Bezek, 10000 mand. | 4 Så drog Juda opp, og Herren overgav kanaaneerne og perisittene i deres hånd. Ved Besek slo de dem i hjel, ti tusen menn. |
| 5 Da de mødte Adonibezek i Bezek, gik de til angreb på ham og slog kana'anæerne og perizzitterne. | 5 Og da de stødte på adonibezek i Bezek, angreb de ham og slog kana'anæerne og perizziterne. | 5 I Besek kom de over Adoni-Besek og stred mot ham. De slo kanaaneerne og perisittene. |
| 6 Adonibezek flygtede, men de satte efter ham, greb ham og huggede tommelfingrene Og storetæerne af ham. | 6 Adonibezek flygtede, men de satte efter ham, og da de havde grebet ham, huggede de tommelfingrene og tommeltæerne af ham. | 6 Da flyktet Adoni-Besek, og de forfulgte ham, tok ham til fange og hogde av ham tommelfingrene og stortærne. |
| 7 Da sagde Adonibezek: "Halvfjerds konger med afhuggede tommelfingre og storetæer har samlet krummer under mit bord. Nu har Gud gengældt mig det, jeg har gjort!" Så blev han ført til Jerusalem, og der døde han. | 7 Da sagde adonibezek: »Halvfjerdsindstyve konger med afhugne tommelfingre og tommeltæer havde jeg stadig til at sanke smuler under mit bord; hvad jeg har gjort, gengælder Gud mig!« Derpå førteman ham til Jerusalem, og der døde han. | 7 Adoni-Besek sa: "Sytti konger med avhogne tommelfingre og stortær pleide å samle smuler under mitt bord. Som jeg selv har gjort, har Gud gjengjeldt meg." Så førte de ham til Jerusalem, og der døde han. |
| 8 Judæerne angreb Jerusalem og indtog den. De huggede indbyggerne ned med sværd og stak ild på byen. | 8 Og judæerne angreb og indtog Jerusalem, huggede indbyggerne ned og stak ild på byen. | 8 Judas barn stred mot Jerusalem og inntok den. De slo den med sverdets egg og satte byen i brann. |
| 9 Derefter drog judæerne ned for at angribe de kana'anæere, der boede i-bjerglandet, i Sydlandet og i Lavlandet. | 9 Senere drog judæerne ned til kamp mod kana'anæerne i bjergene, i Sydlandet og i lavlandet. | 9 Etter det drog Judas barn ned for å stride mot kanaaneerne som bodde i fjellene i Sør og i lavlandet. |
| 10 Og Juda drog mod de kana'anæere, der boede i Hebron ? Hebron hed tidligere Kirjat?Arba ? og slog Sheshaj, Akiman og Talmaj. | 10 Og Juda drog mod kana'anæerne i Hebron - Hebron hed fordum Kirjat arba og slog Sjesjaj, Ahiman og Talmaj. | 10 Så gikk Juda mot kanaaneerne som bodde i Hebron. Navnet på Hebron var tidligere Kirjat-Arba. De drepte Sjesjai, Akiman og Talmai. |
| 11 Derfra drog de mod indbyggerne i Debir; tidligere hed Debir Kirjat-Sefer. | 11 Derfra drog han op mod indbyggerne i Debir, der fordum hed kirjaf-sefer. | 11 Derfra gikk de mot dem som bodde i Debir. Navnet på Debir var tidligere Kirjat-Sefer. |
| 12 Kaleb havde sagt: "Den, der slår Kirjat-Sefer og indtager den, får min datter Aksa til kone." | 12 Da sagde Kaleb: »Den, som slår kirjat sefer og indtager det, ham giver jeg min datter Aksa til hustru!« | 12 Da sa Kaleb: "Den som slår til mot Kirjat-Sefer og inntar den, ham vil jeg gi min datter Aksa til hustru." |
| 13 Otniel, søn af Kalebs yngre bror Kenaz, indtog den, og Kaleb gav ham sin datter Aksa til kone. | 13 Og da Kenizziten Otniel,Kalebs yngre broder, indtog det, gav han ham sin datter aksa til hustru. | 13 Otniel, Kenas' sønn og Kalebs yngre bror, inntok den. Så gav han ham sin datter Aksa til hustru. |
| 14 Men da hun kom til ham, fik hun ham overtalt til at måtte bede sin far om et stykke jord. Hun sprang ned af æslet, og Kaleb sagde til hende: "Hvad vil du?" | 14 Men da hun kom til ham, æggede han hende til at bede sin fader om Agerland. Hun sprang da ned af æselet, og Kaleb spurgte hende: »Hvad vil du?« | 14 Da hun kom til ham, skjedde det at hun tilskyndet ham til å be sin far om en jordeiendom. Og hun steg ned fra eselet sitt. Kaleb sa til henne: "Hva er det du ønsker?" |
| 15 Hun svarede: "Giv mig en gave. Siden du har bortgiftet mig i Sydlandet, skal du give migkilder." Så gav Kaleb hende både de øvre og de nedre kilder. | 15 Hun svarede: »Giv mig en velsignelse! Siden du har bortgiftet mig i det tørre sydland, må du give mig vandkilder!« Da gav Kaleb hende de øvre og de nedre vandkilder. | 15 Så sa hun til ham: "Gi meg en velsignelse! Fordi du har gitt meg bort til landet i Sør, skal du også gi meg noen vannkilder." Da gav Kaleb henne de øvre og de nedre kildene. |
| 16 Efterkommerne af den kenit, der var Moses' svigerfar, drog sammen med judæerne op fra Palmebyen til Judas ørken i Arads sydland og bosatte sig hos befolkningen dér. | 16 Moses's svigerfaders, keniten Kobabs, sønner, drog sammen med judæerne op fra palmestaden til arads ørken og bosatte sig hos amalekiterne. | 16 Etterkommerne av Moses' svigerfar, kenitten, drog opp fra Palmebyen sammen med Judas barn. De drog ut i Juda-ørkenen som ligger i sør, like ved Arad, og de bosatte seg der blant folket. |
| 17 Juda drog ud sammen med sin bror Simeon, og de slog de kana'anæere, der boede i Sefat; de lagde band på byen, og derfor fik den navnet Horma. | 17 Juda drog derpå ud med sin broder Simeon, og de slog kana'anæerne, som boede i Zefat, og lagde band på byen; derfor blev den kaldt Horma. | 17 Juda drog ut sammen med sin bror Simeon, og de gikk til angrep på kanaaneerne som bodde i Sefat, og de lyste den i bann. Derfor ble byen kalt Horma. |
| 18 Så indtog Juda Gaza med opland, Ashkalon med opland og Ekron med opland. | 18 Og Juda indtog Gaza med dets område, askalon med dets område og ekron med dets område. | 18 Juda tok også Gasa med landområdene omkring, Asjkalon med landområdene omkring og Ekron med landområdene omkring. |
| 19 Herren var med judæerne, så de erobrede-bjerglandet. Men de kunne ikke fordrive dem, der boede i slettelandet; de havde nemlig jernvogne. | 19 Og Herren var med Juda, så han tog bjerglandet i besiddelse; lavlandets indbyggere kunne han nemlig ikke drive bort, fordi de havde jernvogne. | 19 Slik var Herren med Juda. Han inntok fjell-landet, men dem som bodde i lavlandet, klarte han ikke å drive ut, for de hadde vogner av jern. |
| 20 Kaleb fik Hebron, sådan som Moses havde befalet, og han fordrev de tre Anak-sønner derfra. | 20 Haleb gav de Hebron, som Moses havde sagt. Og han drev de tre anaksønner bort derfra. | 20 Hebron gav de til Kaleb, slik Moses hadde sagt. Han drev Anaks tre sønner ut derfra. |
| 21 Men jebusitterne, som boede i Jerusalem, fik benjaminitterne ikke fordrevet, og den dag i dag bor jebusitterne sammen med benjaminitterne i Jerusalem. | 21 Men jebusiterne, som boede i Jerusalem, fik judæerne ikke drevet bort, og jebusiterne bor den dag i dag i Jerusalem sammen med judæerne. | 21 Men Benjamins barn drev ikke ut jebusittene som bodde i Jerusalem. Derfor bor jebusittene sammen med Benjamins barn i Jerusalem helt til denne dag. |
| 22 Også Josefs hus drog op; de gik mod Betel, og Herren var med dem. | 22 Men også Josefs hus drog op og gik mod Betel; og Herren var med dem. | 22 Også Josefs hus drog opp mot Betel, og Herren var med dem. |
| 23 Josefs hus udspejdede Betel - byen hed tidligere Luz | 23 Da Josefs hus udspejdede Betel byen hed fordum Luz | 23 Så sendte Josefs hus ut noen menn for å speide på Betel. Navnet på byen var tidligere Lus. |
| 24 og da vagtposterne så en mand komme ud af byen, sagde de til ham: "Vis os, hvor vi kan komme ind i byen, så vil vi skåne dig." | 24 fik spejderne øje på en mand, der gik ud af byen; og de sagde til ham: »Vis os, hvor vi kan komme ind i byen, så vil vi skåne dig!« | 24 Da speiderne fikk se en mann som kom ut fra byen, sa de til ham: "Vis oss inngangen til byen, så skal vi vise deg barmhjertighet." |
| 25 Så viste han dem, hvor de kunne komme ind. De huggede indbyggerne ned med sværd, men manden og hele hans familie lod de slippe. | 25 Da viste han dem, hvor de kunne komme ind i byen. Derpå huggede de dens indbyggere ned, men manden og hele hans. Slægt lod de drage bort, | 25 Så viste han dem inngangen til byen, og de slo byen med sverdets egg. Men mannen og hele slekten hans lot de gå. |
| 26 Han drog til hittitternes land og byggede en by, som han kaldte Luz; det hedder den den dag i dag. | 26 og manden begav sig til hetiternes land og byggede en by, som han kaldte Luz; og det hedder den endnu den dag i dag. | 26 Mannen drog til hetittenes land, bygde en by og kalte den Lus, som er navnet den har den dag i dag. |
| 27 Manasse fik ikke fordrevet indbyggerne i Bet?Shan med tilhørende småbyer, i Ta'anak med tilhørende småbyer, i Dor med tilhørende småbyer, i Jibleam med tilhørende småbyer og i Megiddo med tilhørende småbyer; det lykkedes kana'anæerne at blive boende i den del af landet. | 27 Men indbyggerne i Bet-Sjean og Dets småbyer og i ta'anak og dets småbyer, indbyggerne i Dor og dets småbyer, i Jibleam og dets småbyer og i Megiddo og dets småbyer fik Manasse ikke drevet bort; det lykkedes kana'anæerne at blive boende i disse egne. | 27 Men Manasse drev ikke ut dem som bodde i Bet-Sjean og landsbyene omkring, i Ta'anak og landsbyene omkring, eller dem som bodde i Dor og landsbyene omkring, eller dem som bodde i Jibleam og landsbyene omkring, eller dem som bodde i Megiddo og landsbyene omkring. For kanaaneerne hadde bestemt seg for å bli boende i landet. |
| 28 Da israelitterne blev de stærkeste, gjorde de kana'anæerne til hoveriarbejdere. De fordrev dem ikke. | 28 Da israelitterne blev de stærkeste, gjorde de kana'anæerne til hoveriarbejdere, men drev dem ikke bort. | 28 Da Israel ble sterkt, skjedde det at de påla kanaaneerne å gjøre tvangsarbeid, men de drev dem ikke fullstendig ut. |
| 29 Efraim fik ikke fordrevet de kana'anæere, som boede i Gezer; kana'anæerne blev boende blandt dem i Gezer. | 29 Efraim fik ikke kana'anæerne, som boede i Gezer, drevet bort; men kana'anæerne blev boende midt iblandt dem i Gezer. | 29 Efraim drev heller ikke ut de kanaaneerne som bodde i Geser. Derfor bodde kanaaneerne blant dem i Geser. |
| 30 Zebulon fik ikke fordrevet indbyggerne i Kitron og i Nahalol; kana'anæerne blev boende blandt dem og blev hoveriarbejdere. | 30 Zebulon fik ikke indbyggerne i Kitron og Nahalol drevet bort; men kana'anæerne blev boende midt iblandt dem og blev hoveriarbejdere. | 30 Heller ikke drev Sebulon ut dem som bodde i Kitron eller dem som bodde i Nahalol. Derfor bodde kanaaneerne blant dem, og de ble satt til å gjøre tvangsarbeid. |
| 31 Asher fik ikke fordrevet indbyggerne i Akko og i Sidon, og i Aklab, Akzib, Helba, Afik og Rehob. | 31 Aser fik ikke indbyggerne i Akko drevet bort, ej heller indbyggerne i Zidon, Mahalab, Akzib, Afik og Rehob. | 31 Heller ikke drev Asjer ut dem som bodde i Akko eller dem som bodde i Sidon, eller i Aklab, Aksib, Helba, Afik eller Rehob. |
| 32 Asheritterne bosatte sig blandt de kana'anæere, der boede i landet, for de fik ikke fordrevet dem. | 32 Men aseriterne bosatte sig midt iblandt kana'anæerne, der boede i landet, thi de magtede ikke at drive dem bort. | 32 Derfor bodde asjerittene blant kanaaneerne, dem som bodde i landet. For de drev dem ikke ut. |
| 33 Naftali fik ikke fordrevet indbyggerne i Bet-Shemesh og i Bet-Anat, men bosatte sig blandt de kana'anæere, der boede i landet; indbyggerne i Bet-Shemesh og Bet-Anat blev hoveriarbejdere for dem. | 33 Naftali fik ikke indbyggerne i Bet Sjemesj og Bet-Anat drevet bort, men bosatte sig midt iblandt kana'anæerne, der boede i landet: men indbyggerne i Bet Sjemesj og Bet anat blev deres hoveriarbejdere. | 33 Heller ikke drev Naftali ut dem som bodde i Bet-Sjemesj og dem som bodde i Bet-Anat. Men de bodde blant kanaaneerne, dem som bodde i landet. Likevel ble de som bodde i Bet-Sjemesj og Bet-Anat, satt til å gjøre tvangsarbeid for dem. |
| 34 Amoritterne trængte danitterne tilbage i-bjerglandet og tillod dem ikke at komme ned på sletten. | 34 Amoriterne trængte daniterne op i bjergene og lod dem ikke komme ned i lavlandet; | 34 Amorittene tvang Dans barn opp i fjellene, for de ville ikke la dem komme ned i dalen. |
| 35 Det lykkedes endda amoritterne at blive boende i Har?Heres, i Ajjalon og i Sha'albim; men da Josefs hus fik overtaget, blev de hoveriarbejdere. | 35 og det lykkedes amoriterne at blive boende i Har-Heres, Ajjalon og Sja'albim. Men senere, da Josefs hus fik overtaget, blev de hoveriarbejdere. | 35 Amorittene hadde bestemt seg for å bli boende i Har-Heres, i Ajjalon og i Sja'albim. Men da Josefs hus ble sterkere, ble de satt til å gjøre tvangsarbeid. |
| 36 Edomitternes område strakte sig fra Akrabbim?passet, fra Sela og opefter. | 36 edomiternes landemærke strakte sig fra akrabbimpasset til Sela og højere op. | 36 Grensen til amorittene gikk nå fra oppstigningen til Akrabbim, fra Sela og oppover. |