Dommerbogen 10 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Efter Abimelek fremstod Tola som Israels befrier; han var fra Issakars stamme og søn af Puvva, sønnesøn af Dodo. Han boede i Shamir i Efraims-bjergland. | 1 Efter Abimelek fremstod som Israels befrier Tola, en søn af Dodos søn pua, en mand af Issakar, som boede i sjamir i Efraims bjerge. | 1 Etter Abimelek stod Tola fram for å frelse Israel. Han var sønn av Pua, Dodos sønn, en mann av Jissakar. Han bodde i Sjamir i Efraim-fjellene. |
| 2 Han var dommer i Israel i treogtyve år. Han døde og blev begravet i Shamir. | 2 Han var dommer i Israel i tre og tyve år. Da han døde, blev han jordet i Sjamir. | 2 Han var dommer i Israel i tjuetre år, og han døde og ble begravet i Sjamir. |
| 3 Efter ham fremstod gileaditten Jair. Han var dommer i Israel i toogtyve år. | 3 Efter ham fremstod Gileaditen Jair; han var dommer i Israel i to og tyve år. | 3 Etter ham stod gileaditten Ja'ir fram. Han var dommer i Israel i tjueto år. |
| 4 Han havde tredive sønner; de red på tredive æsler og havde tredive byer, som den dag i dag kaldes Jairs teltbyer; de ligger i Gilead. | 4 Han havde tredive sønner, som red på tredive æsler, og de havde tredive byer, som endnu den dag i dag kaldes Jairs teltbyer; de ligger i Gilead. | 4 Han hadde tretti sønner som red på tretti esler. De hadde også tretti byer som blir kalt Havot-Ja'ir til denne dag. De ligger i Gilead-landet. |
| 5 Jair døde og blev begravet i Kamon. | 5 Da Jair døde, blev han jordet i Kamon. | 5 Ja'ir døde og ble begravet i Kamon. |
| 6 Men israelitterne gjorde på ny, hvad der var ondt i Herrens øjne. De dyrkede Ba'alerne og Astarterne og Arams, Sidons, Moabs, ammoritternes og filistrenes guder. De svigtede Herren og dyrkede ham ikke. | 6 Men israelitterne blev ved at gøre, hvad der var ondt i Herrens øjne, idet de dyrkede ba'alerne og astarterne og aramæernes, Zidons, Moabs, ammoniternes og filisternes guder og faldt fra Herren og undlod at dyrke ham. | 6 Så gjorde Israel igjen det som var ondt i Herrens øyne, og de dyrket Ba'alene og Astartene, Syrias guder, Sidons guder, Moabs guder, gudene til folket i Ammon og filisternes guder. De forlot Herren og tjente Ham ikke. |
| 7 Da flammede Herrens vrede op mod Israel; han gav dem i hænderne på filistrene og på ammonitterne, | 7 Da blussede Herrens vrede op mod Israel, og han gav dem til pris for filisterne og ammoniterne, | 7 Derfor ble Herrens vrede opptent mot Israel. Han prisgav dem i filisternes grep og i Ammon-folkets grep. |
| 8 som det år knuste israelitterne. I atten år undertrykte de alle de israelitter, som boede øst for Jordan i amoritternes land i Gilead. | 8 som kuede og mishandlede israelitterne i det år; i atten år kuede de alle israelitterne hinsides Jordan i amoritemes land i Gilead. | 8 Samme året knuste de Israels barn og underkuet dem. I atten år underkuet de alle de Israels barn som var på den andre siden av Jordan, i amorittenes land, i Gilead. |
| 9 Ammonitternesatte også over Jordan og gik til angreb på Juda og Benjamin og på Efraims hus. Og Israel kom i stor nød. | 9 Og Ammoniterne satte over Jordan for også at angribe Juda, Benjamin og Efraims slægt, så at israelitterne kom i stor nød. | 9 Også folket i Ammon drog over Jordan for å stride mot Juda, mot Benjamin og mot Efraims hus, så Israel kom i stor trengsel. |
| 10 Da råbte israelitterne til Herren og sagde: "Vi har syndet mod dig, for vi har svigtet vor Gud og dyrket Ba'alerne." | 10 Da råbte israelitterne til Herren og sagde: »Vi har syndet imod dig, thi vi har forladt Herren vor Gud og dyrket ba'alerne!« | 10 Da ropte Israels barn til Herren og sa: "Vi har syndet mot Deg, for vi har forlatt vår Gud og dyrket Ba'alene." |
| 11 Men Herren sagde til israelitterne: "Blev I ikke undertrykt af egypterne, amoritterne, ammonitterne, fiistrene, | 11 Men Herren svarede israelitterne: »Har ikke ægypterne, amoriterne, ammoniterne, filisterne, | 11 Da sa Herren til Israels barn: "Har Jeg ikke fridd dere ut fra egypterne og fra amorittene og fra folket i Ammon og fra filisterne? |
| 12 sidonierne, amalekitterne og midjanitterne? I råbte til mig, og jeg frelste jer fra dem. | 12 Zidonierne, amalekiterne og midjaniterne mishandlet eder? Og da I råbte til mig, frelste jeg eder af deres hånd. | 12 Også sidonierne og amalekittene og maonittene undertrykte dere. Da ropte dere til Meg, og Jeg fridde dere ut fra deres hånd. |
| 13 Men I svigtede mig og dyrkede andre guder. Derfor vil jeg ikke frelse jer mere. | 13 Men I forlod mig og dyrkede andre guder! Derfor vil jeg ikke mere frelse eder! | 13 Likevel forlot dere Meg og dyrket andre guder. Derfor vil Jeg ikke frelse dere flere ganger. |
| 14 Gå hen og råb til de guder, I har valgt! De kan frelse jer, nu I er i nød." | 14 Gå nu hen og råb til de guder, I udvalgte eder, og lad dem frelse eder i eders nød.« | 14 Gå av sted og rop til de gudene dere har valgt dere. La dem frelse dere når dere er i trengsel." |
| 15 Da sagde israelitterne til Herren: "Vi har syndet. Gør med OS, hvad du vil, blot du redder os nu." | 15 Da sagde israelitterne til Herren: »Vi har syndet! Gør med os, hvad dig tykkes godt, men frels os blot nu!« | 15 Israels barn sa til Herren: "Vi har syndet. Gjør med oss det som er godt i Dine øyne. Fri oss bare ut på denne dagen, vi ber Deg." |
| 16 Så fjernede de de fremmede guder og dyrkede Herren. Da kunne han ikke længere bære, at Israel led nød. | 16 Og de skilte sig af med de fremmede guder og dyrkede Herren; da kunne han ikke længer holde ud at se Israels nød. | 16 Så fikk de bort de fremmede gudene de hadde hos seg, og de tjente Herren. Og Hans sjel kunne ikke lenger holde ut Israels ulykke. |
| 17 Ammonitterne blev kaldt sammen og slog lejr i Gilead, og israelitterne samledes og slog lejr i Mispa. | 17 Ammoniterne stævnedes sammen, og de slog lejr i Gilead; også israelitterne samlede sig, og de slog lejr i Mizpa. | 17 Deretter ble folket fra Ammon kalt sammen, og de slo leir i Gilead. Israels barn samlet seg og slo leir i Mispa. |
| 18 Folket, Gileads høvdinge, sagde til hinanden: "Hvor er den mand, som vil åbne kampen mod ammonitterne? Han skal være overhoved for alle indbyggerne i Gilead." | 18 Da sagde folket, Gileads høvdinger, til hverandre: »Hvis der findes en mand, som vil tage kampen op med ammoniterne, skal han være høvding over alle Gileads indbyggere!« | 18 Hæren og førerne i Gilead sa da, hver mann til sin neste: "Hvem er den mannen som vil gå til strid mot folket fra Ammon? Han skal være overhode over alle som bor i Gilead." |