Dommerbogen 16 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Engang gik Samson til Gaza. Der så han en skøge, og han gik ind til hende. | 1 Samson drog så til Gaza. Der så han en skøge og gik ind til hende. | 1 Samson drog til Gasa. Der fikk han se en skjøge og gikk inn til henne. |
| 2 Da gazitterne fik at vide, at Samson var kommet, omringede de stedet, og hele natten lå de på lur efter ham ved byporten. De lå stille natten igennem, idet de tænkte: "Så snart det bliver lyst, vil vi slå ham ihjel." | 2 Da det spurgtes blandt folkene i Gaza, at Samson var kommet derhen, gik de hen og lagde sig på lur efter ham ved byporten; men de holdt sig rolige natten over, idet de sagde: »Vi vil vente, til det bliver lyst; så slår vi ham ihjel!« | 2 Dette ble fortalt til gasittene: "Samson er kommet hit." Da omringet de stedet og lå i bakhold for ham ved byporten hele natten. De var stille hele natten og sa: "Ved morgengry skal vi drepe ham." |
| 3 Samson blev liggende til midnat. Så stod han op og greb fat i portfløjene og de to dørstolper, rykkede dem op sammen med portslåen, tog dem på sine skuldre og bar dem op på toppen af-bjerget ved Hebron. | 3 Samson blev liggende den halve nat, men ved midnatstide stod han op, greb fat i byportens to fløje og begge portstolper, rykkede dem op tillige med portslåen, tog dem på skuldrene og bar dem op på toppen af bjerget over for Hebron. | 3 Samson ble liggende til midnatt. Ved midnatt stod han opp, grep tak i dørene til byporten og de to portstolpene, rykket dem opp sammen med bommen, la alt sammen på skuldrene sine og bar det opp til toppen av åsen som vender mot Hebron. |
| 4 Senere blev han forelsket i en kvinde, der boede i Sore-dalen. Hun hed-dalila. | 4 Siden fik han kærlighed til en kvinde ved navn Dalila i Sorekdalen. | 4 Etter dette skjedde det at han ble forelsket i en kvinne i Sorek-dalen. Hun hette Dalila. |
| 5 Filisterfyrsterne kom op til hende og sagde: "Du skal lokke ham til at røbe, hvor han har sine vældige kræfter fra, og hvordan vi kan få magten over ham, så vi kan binde ham og uskadeliggøre ham. Så vil vi hver give dig elleve hundrede sekel sølv." | 5 Da kom filisternes fyrster til hende og sagde til hende: »Se at lokke ud af ham, hvad det er, der giver ham hans vældige kræfter, og hvorledes vi kan få bugt med ham, så vi kan binde og kue ham, så vil vi hver give dig 1100 sekel sølv!« | 5 Lederne for filisterne kom opp til henne og sa til henne: "Lokk ham og finn ut hvor den store styrken hans ligger og hvordan vi kan få makt over ham, så vi kan binde ham og tvinge ham under oss. Da skal hver av oss gi deg elleve hundre sekel sølv." |
| 6 -dalila sagde til Samson: "Fortæl mig, hvor du har dine vældige kræfter fra, og hvordan man kan binde dig og uskadeliggøre dig." | 6 Dalila sagde da til Samson: »Sig mig dog, hvad det er, der giver dig dine vældige kræfter, og hvorledes man kan binde og kue dig!« | 6 Så sa Dalila til Samson: "Jeg ber deg, fortell meg hvor den store styrken din ligger og hvordan du kan bindes så du kan undertvinges." |
| 7 Samson svarede: "Hvis man binder mig med syv friske sener, som endnu ikke er tørre, bliver jeg svag som ethvert andet menneske." | 7 Samson svarede hende: »Hvis man binder mig med syv friske strenge, som ikke er blevet tørre, bliver jeg svag som ethvert andet menneske.« | 7 Samson sa til henne: "Hvis de binder meg med sju friske senestrenger som ennå ikke er tørket, så blir jeg svak og er som et hvilket som helst annet menneske." |
| 8 Så bragte filisterfyrsterne hende syv friske sener, som endnu ikke var tørre, og dem bandt hun ham med. | 8 Filisternes fyrster bragte hende da syv friske strenge, der ikke var blevet tørre, og med dem bandt hun ham; | 8 Så kom lederne for filisterne til henne med sju nye senestrenger som ennå ikke var tørket, og hun bandt ham med dem. |
| 9 Samtidig lå der folk på lur i kammeret hos hende. Så sagde hun til ham: "Filistrene er over dig, Samson!" Men han sprængte senerne, som om det var snore af blår, der var kommet for nær til ild, og hvor han havde sine kræfter fra, fikingen at vide. | 9 samtidig havde hun folk liggende på lur i kammeret. Da sagde hun til ham: »Filisterne er over dig, Samson!« men han rev strengene over, og de brast som blårgarn, der kommer ild for nær; og hvorledes det hang sammen med hans kræfter, kom ikke for dagen. | 9 Sammen med henne lå det noen i bakhold og ventet i rommet. Hun sa til ham: "Filisterne er over deg, Samson!" Men han rev av senestrengene som en tråd av stry ryker når den kjenner ilden. Derfor ble det ikke kjent hva som var hemmeligheten til styrken hans. |
| 10 -dalila sagde til Samson: "Du har jo narret mig og løjet for mig. Fortæl mig nu, hvordan man kan binde dig." | 10 Da sagde Dalila til Samson: »Se, du har narret mig og løjet for mig; sig mig dog, hvorledes man kan binde dig!« | 10 Da sa Dalila til Samson: "Se, du har holdt meg for narr og fortalt meg løgner. Jeg ber deg, fortell meg hvordan du kan bindes!" |
| 11 Han svarede: "Hvis man binder mig stramt med nye reb, som aldrig før har været brugt, bliver jeg svag som ethvert andet menneske." | 11 Han svarede hende: »Hvis man binder mig med nye reb, som aldrig har været brug til noget, bliver jeg svag som ethvert andet menneske!« | 11 Så sa han til henne: "Hvis de binder meg skikkelig fast med nye rep som aldri har vært brukt til noe annet, da blir jeg svak og er som et hvilket som helst annet menneske." |
| 12 Så tog-dalila nogle nye reb og bandt ham, og hun sagde til ham: "Filistrene er over dig , Samson ! " Samtidig lå der folk på lur i kammeret. Men han sprængte rebene om sine arme, som om det var tråd. | 12 da tog Dalila nye reb og bandt ham. Så sagde hun til ham: »Filisterne er over dig, Samson!« Samtidig lå der folk på lur i kammeret. Men han flåede rebene af sine arme, som var det tråde. | 12 Derfor tok Dalila nye rep og bandt ham med dem. Så sa hun til ham: "Filisterne er over deg, Samson!" Og det lå noen i bakhold og ventet i rommet. Men han rev repene av armene som det var tråder. |
| 13 -dalila sagde til Samson: "Du narrer mig stadigvæk og lyver for mig. Fortæl mig nu, hvordan man kan binde dig." Han svarede: "Hvis du væver mine syv hårfletninger sammen med trenden og fæstner dem til væggen med pløkken, bliver jeg svag som ethvert andet menneske." | 13 Da sagde Dalila til Samson: »Hidtil har du narret mig og løjet for mig; sig mig dog, hvorledes man kan binde dig!« Han svarede hende: »Hvis du væver mine syv hovedlokker ind i rendegarnet og slår dem fast med slagelen, bliver jeg svag som ethvert andet menneske.« | 13 Dalila sa da til Samson: "Hittil har du bare holdt meg for narr og fortalt meg løgner. Fortell meg hvordan du kan bindes!" Han sa til henne: "Hvis du vever de sju hårlokkene på hodet mitt inn i renningen på veven." |
| 14 Så dyssede hun ham i søvn og vævede hans syv hårfletninger sammen med trenden og fæstnede dem til væggen med pløkken, og så sagde hun til ham: "Filistrene er over dig, Samson!" Han vågnede og rev både pløkken og trenden ud. | 14 Så dyssede hun ham i søvn og vævede hans syv hovedlokker ind i rendegarnet og slog dem fast med slagelen. Og hun sagde til ham: »Filisterne er over dig, Samson!« Så vågnede han og rykkede væven op sammen med rendegarnet. | 14 Da vevde hun dem stramt sammen med pluggen og sa til ham: "Filisterne er over deg, Samson!" Men han våknet av søvnen og drog både pluggen og renningen ut fra veven. |
| 15 Hun sagde til ham: "Hvordan kan du sige, at du elsker mig, når du ikke har tillid til mig. Nu har du narret mig tre gange og ikke fortalt mig, hvor du har dine vældige kræfter fra." | 15 Da sagde hun til ham: »Hvor kan du sige, du elsker mig, når du ingen fortrolighed har til mig? Tre gange har du nu narret mig og ikke sagt mig, hvad det er, der giver dig dine vældige kræfter!« | 15 Da sa hun til ham: "Hvordan kan du si at du elsker meg når ditt hjerte ikke er med meg? Disse tre gangene har du holdt meg for narr, og du har ikke fortalt meg hvor den store styrken din ligger." |
| 16 Sådan pinte og plagede hun ham hver dag med sine ord, så han til sidst blev dødtræt | 16 Da hun således stadig pinte og plagede ham med sine ord, blev hans sjæl træt til døden, | 16 Etter at hun hver dag hadde trengt seg på ham med ordene sine og lagt press på ham, helt til hans sjel ble mismodig like til døden, da skjedde det. |
| 17 og fortalte hende sandheden: "Der er aldrig kommet en ragekniv på mit hoved, for jeg har lige fra moders liv været en Guds nasiræer," sagde han. "Hvis mit hår bliver skåret af, mister jeg mine kræfter og bliver svag som ethvert andet menneske." | 17 og han talte rent ud og sagde til hende: »Ingen ragekniv er kommet på mit hoved, thi jeg har fra moders liv af været en Guds nasiræer; hvis mit hår rages af, mister jeg mine kræfter og bliver svag som alle andre mennesker.« | 17 Han fortalte henne alt han hadde i sitt hjerte. Han sa til henne: "Aldri har det kommet rakekniv over mitt hode, for jeg er en Guds nasireer fra mors liv av. Hvis jeg blir raket, vil min styrke vike fra meg, og jeg blir svak og er som et hvilket som helst annet menneske." |
| 18 -dalila var nu klar over, at han havde fortalt hende sandheden, og hun sendte bud efter filisterfyrsterne og sagde: "Kom, for denne gang har han fortalt mig sandheden." Filisterfyrsterne kom op til hende, og de havde pengene med. | 18 Da nu Dalila skønnede, at han havde talt rent ud til hende, sendte hun bud efter filisternes fyrster og lod sige: »Kom nu herop, thi han har talt rent ud til mig!« Og filisternes fyrster kom op til hende og bragte pengene med. | 18 Da Dalila forstod at han hadde fortalt henne alt han hadde i sitt hjerte, sendte hun bud og kalte til seg lederne for filisterne. Hun sa: "Kom opp hit enda en gang, for han har fortalt meg alt han hadde i sitt hjerte." Så kom lederne for filisterne opp til henne med pengene i hendene. |
| 19 Hun dyssede ham i søvn i sit skød, og hun tiLkaldte en mand, som skar hans syv hårfletninger af. Fra da af var han uskadeliggjort og havde mistet sine kræfter. | 19 Så dyssede hun ham i søvn imellem sine knæ og kaldte på en mand, som ragede hans syv hovedlokker af. Da blev han svagere og svagere, og kræfterne veg fra ham. | 19 Så dysset hun ham i søvn på sine knær. Hun kalte til seg en mann og fikk ham til å rake av de sju hårlokkene på hodet hans. Så begynte hun å plage ham, og styrken hans vek fra ham. |
| 20 Så sagde hun: "Filistrene er over dig, Samson!" Han vågnede og tænkte: "Jeg skal nok slippe fra det og ryste mig fri ligesom de andre gange." Han vidste nemlig ikke, at Herren havde forladt ham. | 20 Derpå sagde hun: Filisterne er over dig, Samson!« Da vågnede han og tænkte: »Jeg skal nok slippe fra det ligesom de andre gange og ryste det af mig!« Men han vidste ikke, at Herren var veget fra ham. | 20 Så sa hun: "Filisterne er over deg, Samson!" Da våknet han av søvnen og sa: "Jeg skal nok gå fram som de andre gangene, og riste meg løs!" Men han forstod ikke at Herren hadde veket fra ham. |
| 21 Men filistrene greb ham og stak øjnene ud på ham og førte ham ned til Gaza, hvor de lagde ham i lænker, og i fængslet blev han sat til at dreje kværnen. | 21 Da greb filisterne ham og stak øjnene ud på ham; derpå bragte de ham ned til Gaza og lagde ham i kobberlænker; og han måtte dreje kværnen i fangehuset. | 21 Så grep filisterne ham. De stakk ut øynene hans og førte ham ned til Gasa. De bandt ham med lenker av bronse, og han ble satt til å male korn i fengselet. |
| 22 Men hans hår, der var blevet skåret af, begyndte at vokse ud igen. | 22 Men hans hovedhår begyndte at vokse igen, efter at det var raget af. | 22 Men håret på hodet hans begynte å vokse ut igjen etter at det var raket. |
| 23 Filisterfyrsterne samledes for at holde en stor offerfest for deres gud Dagon. De sagde: "Vor gud har givet , vor fjende Samson i vor hånd!" | 23 Filisternes fyrster samledes nu for at holde en stor offerfest til ære for deres Gud dagon og for at fornøje sig; og de sagde: »Vor Gud gav os i hænde Samson, vor fjende!« | 23 Lederne for filisterne samlet seg nå for å ofre et stort slaktoffer til sin gud Dagon, og for å glede seg. De sa:"Vår gud har overgitt Samson, vår fiende, i vår hånd!" |
| 25 Da de var kommet i stemning, sagde de: "Hent Samson, så vi kan have lidt morskab af ham." Så hentede de ham fra fængslet, og de morede sig over ham. De stillede ham op mellem søjlerne, | 25 da de nu var kommet i godt lune, sagde de: »Hent Samson, at vi kan more os over ham!« De lod da Samson hente fra fangehuset, og de morede sig over ham. De stillede ham opved søjlerne; | 25 Da folket fikk se ham, lovet de sin gud. For de sa: "Vår gud har overgitt vår fiende i vår hånd, han som ødela vårt land, og han som lot det bli mange døde hos oss." |
| 24 og da folket så ham, lovpriste de deres gud og sagde: "Vor gud har givet vor fjende i vor hånd, ham som hærgede vort land Og dræbte mange af os." | 24 og da folket så ham, priste de deres Gud og råbte: »Vor Gud gav os i hænde Samson, vor fjende, ham, som vort land monne skænde, på manges liv gjorde ende!« | 24 Mens de var lystige til sinns, skjedde det at de sa: "Send bud på Samson, så han kan underholde oss." Så sendte de bud på Samson fra fengslet, og han underholdt dem. De stilte ham opp mellom søylene. |
| 26 Samson sagde til drengen, der førte ham ved hånden: "Slip mig, og lad mig røre ved søjlerne, som bærer taget, så jeg kan læne mig til dem." | 26 da sagde Samson til den unge mand, som holdt ham i hånden: »Slip mig og lad mig røre ved søjlerne, som bærer hallen, så jeg kan læne mig til dem!« | 26 Da sa Samson til gutten som holdt ham i hånden: "La meg få stå for meg selv og få kjenne på søylene som huset hviler på, så jeg kan støtte meg til dem." |
| 27 Huset var fuldt af mænd og kvinder, alle filisterfyrsterne var der, og på taget var der omkring tre tusind mænd og kvinder, som så på, at de morede sig over Samson. | 27 Hallen var fuld af mænd og kvinder; der var alle filisternes fyrster, og på taget var der henved 3000 Mænd og kvinder, som så til, medens de morede sig over Samson. | 27 Huset var fullt av menn og kvinner. Alle lederne for filisterne var der. Omkring tre tusen menn og kvinner var på taket og så på mens Samson underholdt dem. |
| 28 Da råbte Samson til Herren: "Gud Herre! Husk på mig, og giv mig min styrke igen blot denne ene gang, Gud, så jeg kan hævne mig på filistrene for et af mine to øjne." | 28 Da råbte Samson til Herren og sagde: »Herre, herre, kom mig i hu og giv mig kraft, o Gud, kun denne ene gang, så jeg kan hævne mig på filisterne for begge mine øjne på een gang!« | 28 Da ropte Samson til Herren og sa: "Herre Gud, jeg ber Deg, husk på meg! Styrk meg, jeg ber Deg, bare denne ene gangen, å Gud, så jeg kan hevne meg på filisterne med ett slag for mine to øyne." |
| 29 Samson satte hænderne mod de to søjler i midten, som bar taget, og stemmede imod den ene med sin højre hånd og imod den anden med sin venstre | 29 Så greb Samson om de to midtersøjler, som bar hallen, og stemmede sig imod den ene med højre og imod den anden med venstre hånd. | 29 Samson rev tak i de to midterste søylene som huset hvilte på. Han lente seg mot dem, med den ene på sin høyre side og den andre på venstre. |
| 30 og sagde: "Lad mig dø sammen med filistrene!" Så rettede han sig ud med en sådan kraft, at huset styrtede sammen over fyrsterne og alle de folk, der var der. Sådan dræbte han ved sin død flere, end han havde dræbt, mens han levede. | 30 Og Samson sagde: »Lad mig dø sammen med filisterne!« Derpå bøjede han sig med sådan, kraft, at hallen styrtede sammen over fyrsterne og alle folkene derinde. Således dræbte han ved sin død flere, end han havde dræbt i levende live. | 30 Så sa Samson: "La meg dø sammen med filisterne!" Og så bøyde han seg framover av all kraft, og huset falt ned over lederne og alt folket som var i det. Slik skjedde det at de døde som han drepte i sin død, var flere enn de han hadde drept i sitt liv. |
| 31 Hans brødre og hele hans fars slægt gik ned og hentede ham. De bar ham hjem og begravede ham i hans far Manoas grav mellem Sor'a og Eshtaol. Han havde været dommer i Israel i tyve år. | 31 Men hans brødre og hele hans faders hus drog ned og tog ham, bragte ham op og lagde ham i hans fader manoas grav mellem Zora og Esjtaol. Han var dommer i Israel i tyve år. | 31 Hans brødre og hele hans fars hus kom ned og hentet ham. De tok ham med seg tilbake og gravla ham mellom Sora og Esjta'ol, i graven til hans far Manoah. Han hadde da vært dommer i Israel i tjue år. |