Dommerbogen 19 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 På den tid, da der ingen konge var i Israel, var der en levit, der havde slået sig ned langt oppe i Efraims-bjergland; han havde taget en kvinde fra Betlehem i Juda til medhustru. | 1 I de dage, da der ingen konge var i Israel, var der en mand, en levit, der boede som fremmed i udkanten af Efraims bjerge. Han tog sig en kvinde fra Betlehem i Juda til medhustu. | 1 Og det skjedde i de dager, da det ikke var noen konge i Israel, at det var en levitt som bodde langt oppe i Efraim-fjellene. Han tok seg en medhustru fra Betlehem i Juda. |
| 2 Hun blev vred på ham og forlod ham og gik til sin fars hus i Betlehem i Juda. Da hun havde været der en fire måneders tid, | 2 Men medhustruen blev vred på ham, forlod ham og tog til sin faders hus i Betlehem i Juda. Da hun havde været der en fire måneders tid, | 2 Men hans medhustru var utro mot ham, og hun drog fra ham til sin fars hus i Betlehem i Juda, og der var hun i lang tid, hele fire måneder. |
| 3 tog hendes mand af sted efter hende for at overtale hende til at vende tilbage. Han havde sin karl og et par æsler med. Den unge pige førte ham ind i sin fars hus, og da faderen fik øje på ham, gik han ham glad i møde. | 3 drog hendes mand af sted efter hende for at overtale hende til at vende tilbage. Han havde sin tjener og et par æsler med. Da han kom til hendes faders hus, fik den unge kvindes fader øje på ham og kom ham glad i møde; | 3 Da brøt mannen hennes opp og drog etter henne for å tale kjærlig til henne så han kunne få henne med tilbake. Han hadde tjeneren sin og et par esler med seg. Så tok hun ham med inn i sin fars hus. Da den unge kvinnens far fikk se ham, ble han glad for å møte ham. |
| 4 Hans svigerfar, pigens far, holdt på ham, så han blev hos ham i tre dage, og de spiste og drak og sov der. | 4 og hans svigerfader, den unge kvindes fader, holdt på ham, så at han blev hos ham i tre dage; og de spiste og drak og overnattede der. | 4 Hans svigerfar, den unge kvinnens far, holdt ham igjen. Så han ble hos ham i tre dager. De spiste og drakk og overnattet der. |
| 5 Da han den fjerde dag om morgenen gjorde sig klar til at tage af sted, sagde pigens far til sin svigersøn: "Styrk dig først med lidt mad. Bagefter kan I gå." | 5 Tidligt om morgenen den fjerde dag gjorde han sig rede til at drage bort; men den unge kvindes fader sagde til sin svigersøn: »Styrk dig først med en bid brød, så kan I siden drage bort!« | 5 Den fjerde dagen stod de tidlig opp om morgenen, og han brøt opp for å dra videre. Men den unge kvinnens far sa til sin svigersønn: "Styrk ditt hjerte med en brødbit. Etterpå kan du dra av sted." |
| 6 Så blev de. De to spiste og drak men; pigens far sagde så til manden: "Bliv her dog til i morgen og gør dig det behageligt!" | 6 de blev da og spiste og drak begge to sammen, og den unge kvindes fader sagde til manden: »Bestem dig til at blive natten over og gør dig til gode!« | 6 Så satte de seg ned begge to, og de spiste og drakk sammen. Da sa den unge kvinnens far til mannen: "Vær så vennlig å bli her natten over, og vær lystig til sinns." |
| 7 Men da manden alligevel ville bryde op, nødte hans svigerfar ham, så han blev der endnu en nat. | 7 Men manden gjorde sig rede til at drage bort. Da nødte hans svigerfader ham, så han atter overnattede der. | 7 Da mannen reiste seg for å dra, nødet svigerfaren ham. Så han ble igjen og tilbrakte natten der. |
| 8 Da han den femte dag om morgenen ville tage af sted, sagde pigens far: "Styrk dig først med lidt mad; I kan vente til hen på eftermiddagen." | 8 Tidligt om morgenen den femte dag ville han drage bort, men den ungekvindes fader sagde til ham: »Styrk dig først!« De ventede da, til dagen hældede, og spiste og drak begge to. | 8 På den femte dagen stod han tidlig opp for å dra videre, men den unge kvinnens far sa: "Jeg ber deg, styrk ditt hjerte!" Så drøyde de helt til ettermiddagen, og begge to spiste. |
| 9 Så spiste de to sammen. Da manden ville tage af sted sammen med sin medhustru og sin karl, sagde hans svigerfar, pigens far, til ham: "Dagen går på hæld. Bliv her natten over, og gør dig det behageligt! I morgen tidlig kan I tage af sted; så kan du kan du komme hjem." | 9 Så gjorde manden sig rede til at drage bort med sin medhustru og sin tjener. Men hans svigerfader, den unge kvindes fader, sagde til ham: »Se, det lider mod aften, overnat dog her; se, dagen hælder, bliv dog her i nat og gør dig til gode, så kan I i morgen tidlig begive eder på vej og du drage til dit hjem!« | 9 Da mannen reiste seg opp for å dra, han, hans medhustru og tjeneren hans, sa svigerfaren, den unge kvinnens far, til ham: "Se, dagen lir nå mot kveld. Jeg ber deg, bli her natten over! Se, dagen heller. Bli her natten over, og vær lystig til sinns! I morgen kan dere stå tidlig opp og dra av sted, så du kan komme hjem." |
| 10 Men manden ville ikke blive natten over; han tog af sted, og noget efter var han på højde med Jebus, det samme som Jerusalem. Han havde et par opsadlede æsler med sig. Hans medhustru var også med. | 10 Men manden ville ikke blive natten over; han begav sig på vej og kom ud for Jebus, det er Jerusalem, fulgt af sine to belæssede æsler, sin medhustru og sin tjener. | 10 Men mannen ville ikke bli der natten over. Derfor brøt han opp og drog av sted, og han kom til et sted rett overfor Jebus, det vil si Jerusalem. Han hadde med seg et par esler han hadde salt opp. Hans medhustru var også med ham. |
| 11 Da de nu var i nærheden af Jebus og solen var ved at gå ned, sagde karlen til sin herre: "Kom, lad os tage ind i jebusitternes by her og overnatte." | 11 Da de var i nærheden af jebus og dagen hældede stærkt, sagde tjeneren til sin herre: »Kom, lad os tage ind her i jebusiternes by og blive der natten over!« | 11 Da de var ved Jebus og det var langt på dag, sa tjeneren til sin herre: "Kom, la oss ta av fra veien og dra inn i denne byen til jebusittene og overnatte der." |
| 12 Men hans herre sagde til ham: "Nej, vi vil ikke tage ind i en fremmed by, hvor der ikke bor israelitter. Vi tager videre til Gibea. | 12 Men hans herre svarede: »Vi vil ikke tage ind i en by, der ejes af fremmede, som ikke hører til israelitterne, men vi vil drage videre til gibea!« | 12 Men hans herre sa til ham: "Vi vil ikke ta av her til en by med fremmede som ikke tilhører Israels barn. Vi vil dra videre til Gibea." |
| 13 Kom," sagde han til karlen, "lad os tage et andet sted hen; vi overnatter i Gibea eller Rama." | 13 Og han sagde til sin tjener: »Kom, lad os tage hen til et af de andre steder og overnatte i gibea eller Rama!« | 13 Så sa han til tjeneren sin: "Kom, la oss ta oss inn til et av disse stedene og overnatte i Gibea eller i Rama." |
| 14 Så gik de videre. Da solen gik ned, var de i nærheden af Gibea i Benjamin, | 14 de drog så videre, og solen gik ned, som de var ved gibea i Benjamin. | 14 De gikk videre og drog bort. Solen gikk ned over dem like ved Gibea, som tilhører Benjamin. |
| 15 og de tog ind i Gibea for at overnatte dér. Da de var kommet derind, slog de sig ned på byens torv; der var ingen, der tilbød dem husly for natten. | 15 Så bøjede de af i den retning for at nå til gibea og overnatte der. Da han var kommet derind, blev han på byens torv; men der var ingen, som bød dem ind i sit hus for natten. | 15 Der tok de av for å gå inn og overnatte i Gibea. Da han kom inn, satte han seg ned på den åpne plassen i byen, for ingen ville ta dem inn i huset sitt og la dem overnatte. |
| 16 Men ud på aftenen kom en gammel mand hjem fra arbejdet i marken. Han var fra Efraims-bjergland, og han boede som fremmed i Gibea; stedets befolkning var benjaminitter. | 16 Så kom der om aftenen en gammel mand fra sit arbejde på marken, og manden var fra Efraims bjerge og boede som fremmed i gibea, medens stedets indbyggere var benjaminiter; | 16 Se, da kom en gammel mann inn fra arbeidet sitt på marken. Det var nå kveld. Mannen var også fra Efraims fjelland, men bodde i Gibea. Mennene på stedet var benjaminitter. |
| 17 Da den gamle mand fik øje på den vejfarende på byens torv, sagde han: "Hvor skal du hen, og hvor kommer du fra?" | 17 og da den gamle mand så op og fik øje på den vejfarende mand på byens torv, spurgte han: »Hvorhen gælder rejsen, og hvorfra kommer du?« | 17 Da han løftet blikket, så han den reisende på den åpne plassen i byen. Den gamle mannen sa: "Hvor skal du, og hvor kommer du fra?" |
| 18 Han svarede: "Vi er på vej fra Betlehem i Juda op i Efraims-bjergland, hvor jeg bor. Jeg har været i Betlehem i Juda og er nu på vej hjem. Men der er ingen, der tilbyder mig husly. | 18 han svarede ham: »Vi er på rejse fra Betlehem i Juda til udkanten af Efraims bjerge, hvor jeg har hjemme; jeg har været i Betlehem i Juda og er nu på vejen hjem; men der er ingen, som byder mig ind i sit hus, | 18 Da sa han til ham: "Vi er på gjennomreise fra Betlehem i Juda til et sted langt inne i Efraim-fjellene. Jeg er derfra, og jeg drog til Betlehem i Juda. Nå skal jeg til Herrens hus. Men det er ingen som vil ta meg inn i huset sitt, |
| 19 Jeg har både strå og foder til vores æsler, herre; jeg har også brød og vin til mig selv og kvinden og til karlen, jeg har med. Vi mangler intet!" | 19 skønt jeg har både strå og foder til vore æsler og brød og vin til mig selv, din trælkvinde og din træls tjener; vi mangler intet!« | 19 selv om vi har både halm og fôr til eslene våre, og brød og vin til meg selv, til din trellkvinne og til den unge mannen som er sammen med tjenerne dine. Det er ikke mangel på noe." |
| 20 Da sagde den gamle mand: "Du er velkommen! Lad mig sørge for alt, hvad du har brug for. Her på torvet skal du i hvert fald ikke overnatte." | 20 da sagde den gamle mand: »Vær velkommen! Lad kun alt, hvad du trænger til, være min sag; men på torvet må du ikke overnatte!« | 20 Den gamle mannen sa: "Fred være med deg! Men la meg ta meg av alt det du trenger. Bare ikke bli natten over på den åpne plassen." |
| 21 Han tog ham med hjem og sørgede for foder til æslerne, og da de havde vasket støvet af fødderne, spiste de og drak. | 21 Så førte han ham ind i sit hus og sørgede for foder til æslerne; og da de havde tvættet deres fødder, spiste de og drak. | 21 Så tok han ham med inn i huset sitt, og han gav eslene fôr. Og de vasket føttene sine og spiste og drakk. |
| 22 Mens de sad og havde det rart, blev huset omringet af mændene i byen, og det var ondsindede mennesker. De hamrede på døren og råbte til den gamle mand, der ejede huset: "Kom ud med den mand, der er kommet til dit hus. Vi vil ligge med ham!" | 22 Men medens de gjorde sig til gode, se, da omringede mændene i byen, niddinger som de var, huset og hamrede på døren og råbte til den gamle mand, husets ejer: »Før manden, som er taget ind i dit hus, herud, så at vi kan stille vor lyst på ham!« | 22 Mens de var lystige til sinns, ble huset plutselig omringet av noen onde menn fra byen, og de banket på døren. De talte til den gamle mannen som var herre i huset, og sa: "Kom hit ut med mannen som kom til huset ditt, så vi kan få kjenne ham!" |
| 23 Men manden, der ejede huset, gik ud til dem og sagde: "Nej, brødre, I må ikke handle ondt! Så nedrigt må I ikke bære jer ad, nu da denne mand er kommet til mit hus. | 23 Men manden, der ejede huset, gik ud til dem og sagde til dem: »Nej, mine brødre, gør dog ikke noget ondt! Når denne mand er taget ind i mit hus, må I ikke øve sådan en skændselsdåd! | 23 Men mannen som var herre i huset, gikk ut til dem og sa: "Nei, mine brødre! Jeg ber dere, gjør ikke noe så ondt! Ettersom denne mannen har kommet inn i mitt hus, må dere ikke gjøre en slik skammelig gjerning! |
| 24 Her er min datter; hun er jomfru. Hende vil jeg føre ud til jer, så I kan voldtage hende og gøre med hende, hvad I har lyst til. Men denne mand må I ikke gøre noget så nedrigt imod." | 24 Se, her er min datter, som er jomfru; hende fører jeg herud, så kan I skænde hende og handle med hende, som I finder for godt! Men mod denne mand må I ikke øve sådan en skændselsdåd!« | 24 Se, her er min datter som er jomfru, og mannens medhustru. La meg komme ut med dem! Dere kan krenke dem og gjøre med dem som dere vil. Men dere må ikke gjøre en slik skammelig gjerning mot denne mannen!" |
| 25 Men mændene ville ikke høre på ham. Så tog manden sin medhustru og førte hende ud på gaden til dem. Og de lå med hende og mishandlede hende hele natten, lige til det blev morgen; de slap hende først, da det var ved at blive lyst. | 25 Men mændene ville ikke høre ham. Så greb manden sin medhustru og førte hende ud på gaden til dem, og de stillede deres lyst på hende og mishandlede hende natten igennem til om morgenen; først da morgenen gryede, slap de hende. | 25 Men mennene ville ikke høre på ham. Derfor grep mannen sin medhustru og førte henne utenfor til dem. De voldtok henne og misbrukte henne hele natten, helt til neste morgen. Ved morgengry lot de henne gå. |
| 26 Ved daggry kom kvinden og faldt sammen foran døren til mandens hus, hvor hendes herre var, og der lå hun, lige til det var helt lyst. | 26 Ved morgenens frembrud kom kvinden og faldt sammen ved indgangen til den mands hus, hvor hendes herre var, og lå der, til det blev lyst. | 26 Da det ble morgen, kom kvinnen og falt om ved døren til mannens hus, der hennes herre var, og hun ble liggende der til det ble lyst. |
| 27 Om morgenen stod hendes herre op, og da han åbnede døren og gik ud for at drage videre, fandt han sin medhustru liggende foran døren medhænderne på tærskelen. | 27 Og da hendes herre om morgenen lukkede husets dør op og gjorde sig rede til at drage videre, se, da lå kvinden, hans medhustru, ved indgangen til huset med hænderne på tærskelen. | 27 Da hennes herre stod opp om morgenen, og da han åpnet døren til huset og gikk ut for å dra videre, lå hans medhustru der. Hun hadde falt om ved døren til huset, med hendene på dørterskelen. |
| 28 Han sagde til hende: "Rejs dig op, så vi kan komme af sted!" Men der kom intet svar. Så løftede han hende op på æslet og begav sig hjemad. | 28 Han sagde da til hende: »Rejs dig og lad os komme af sted!« Men der kom intet svar. Så løftede han hende op på æselet og rejste til sit hjem. | 28 Han sa til henne: "Reis deg opp og la oss dra av sted!" Men det kom ikke noe svar. Da løftet mannen henne opp på eselet, og mannen brøt opp og drog hjem. |
| 29 Da han var kommet hjem, greb han en kniv, tog sin medhustru og skar hende i tolv stykker, led for led, og sendte stykkerne af hende ud i hele Israel. | 29 Men da han kom hjem, greb han en kniv, tog sin medhustru, skar hende i tolv stykker, ledemod for ledemod, og sendte stykkerne rundt i hele Israels land; | 29 Da han kom inn i huset sitt, tok han en kniv, grep sin medhustru og delte henne opp i tolv stykker, lem for lem, og sendte henne rundt omkring over hele Israels landområde. |
| 30 Og alle, der så det, sagde: "Lige siden israelitterne drog op fra Egypten, er sådan noget aldrig sket; vi har aldrig oplevet noget lignende. Tænk nu over det! Sig, hvad I råder til!" | 30 og han gav de mænd, han udsendte, den befaling: »Således skal I sige til alle Israels mænd: Er sligt hidtil hændet, siden israelitterne drog op fra Ægypten? Overvej sagen, hold råd og sig eders mening!« Og enhver, som så det, sagde: »Sligt er ikke hidtil hændet eller set, siden israelitterne drog op fra Ægypten!« | 30 Det skjedde at hver den som så det, sa: "En slik gjerning har verken vært gjort eller sett fra den dagen Israels barn kom opp fra landet Egypt, og helt til denne dag. Legg merke til det, samtal og snakk om det!" |