Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Dommerbogen 20

1992

1931

Guds Ord

1 Da rykkede alle israelitterne ud, og hele menigheden samledes hos Herren i Mispa, alle som en fra Dan til Be'ersheba og fra Gilead. 1 Da rykkende alle israelitterne ud, og menigheden samledes som een mand fra Dan til Be'ersjeba for Herren i Mizpa; også fra Gileads land kom de. 1 Så drog alle Israels barn ut, alle fra Dan til Be'er-Sjeba, og alle fra Gilead-landet, og menigheten samlet seg som én mann framfor Herren i Mispa.
2 Høvdingene over hele folket, alle Israels stammer, mødte op i Guds folks for samling, i alt fire hundrede tusind våbenføre mænd af fodfolket. 2 Alle folkets støtter, alle Israels stammer indfandt sig i Guds folks forsamling, 400000 mand fodfolk, væbnet med sværd. 2 Overhodene for hele folket, for alle stammene i Israel, stilte seg fram i Guds folks forsamling. Det var fire hundre tusen fotsoldater som kunne trekke sverdet.
3 Og benjaminitterne hørte, at israelitterne var draget op til Mispa. Israelitterne sagde: "Fortæl, hvordan denne forbrydelse skete." 3 Benjaminiterne hørte, at israelitterne var draget op til Mizpa. Og israelitterne sagde: »Fortæl dog, hvorledes denne misgerning gik for sig!« 3 Benjamins barn hørte at Israels barn hadde dratt opp til Mispa. Israels barn sa: "Si oss, hvordan skjedde denne onde gjerningen?"
4 Levitten, den myrdede kvindes mand, sagde: "Jeg og min medhustru kom til Gibea i Benjamin for at overnatte der. 4 Da tog manden, leviten, den myrdede kvindes mand, til orde og sagde: »Jeg og min medhustru kom til Gibea i Benjamin for at overnatte der. 4 Levitten, mannen til kvinnen som var drept, svarte og sa: "Min medhustru og jeg kom inn i Gibea, som tilhører Benjamin, for å overnatte der.
5 Borgerne i Gibea rejste sig imod mig og omringede det hus, hvor jeg var om natten. Mig havde de tænkt sig at dræbe, og de voldtog min medhustru, så hun døde. 5 Så rejste Gibeas borgere sig imod mig og omringede mig om natten i huset; mig ville de dræbe, og min medhustru skændede de, så at hun døde. 5 Men mennene i Gibea reiste seg mot meg, og om natten omringet de huset der jeg var. De hadde tenkt å drepe meg, men i stedet krenket de min medhustru slik at hun døde.
6 Så tog jeg min medhustru og skar hende i stykker og sendte stykkerne af hende ud i alle egne af Israels land, fordi de havde handlet så skamløst og nedrigt i Israel. 6 Da tog jeg min medhustru, skar hende i stykker og sendte stykkerne rundt i hele Israels arvelods område, fordi de havde begået grov utugt og skændselsdåd i Israel! 6 Derfor grep jeg min medhustru, delte henne opp i stykker og sendte henne omkring over hele det området som er Israels arvedel, for de gjorde en skammelig ugjerning i Israel.
7 Nu er I her, alle israelitter; sig, hvad I råder til!" 7 Nu er I her, alle israelitter, sig nu eders mening og kom med eders råd!« 7 Se! Dere er alle Israels barn. Før nå fram deres mening og råd!"
8 Da rejste hele folket sig, alle som én, og sagde: "Vi går ikke hver til sit! Ingen af os tager hjem! 8 Da rejste hele folket sig som een mand og sagde: »Ingen af os vil vende hjem, ingen af os vil begive sig til sit hus! 8 Da reiste hele folket seg som én mann, og sa: "Ingen av oss vil gå til teltet sitt eller vende tilbake til huset sitt.
9 Sådan vil vi gøre mod Gibea: Vi vil drage op mod den efter lodkastning. 9 Men således vil vi handle med Gibea: vi vil drage op imod det efter lodkastning, 9 Men dette er hva vi skal gjøre med Gibea: Vi skal kaste lodd om hvem som skal dra opp mot den.
10 Af alle Israels stammer vil vi udtage ti mand for hver hundrede og hundrede for hver tusind og tusind for hverti tusind; de skal hente proviant til dem, der er kommet for at gengælde Gibea i Benjamin den nedrighed, de har begået i Israel." 10 og vi vil udtage ti mænd af hundrede af alle Israels stammer, hundrede af tusind og tusind af titusind til at hente fødemidler til folket, til dem, som er kommet for fuldt ud at gengælde Gibea i Benjamin den skændselsdåd, de har øvet i Israel!«10 Vi vil ta ut ti menn for hver hundre blant alle stammene i Israel, hundre for hver tusen, og tusen for hver ti tusen. De skal sørge for forsyningene til hæren, slik at når de kommer til Gibea i Benjamin, skal de gi gjengjeld for hele den skammelige gjerningen de har gjort i Israel."
11 Så sluttede israelitterne sig sammen mod byen, alle som én. 11 Derpå samlede alle Israels mænd sig mod byen, alle som een. 11 Så ble alle mennene i Israel samlet mot byen, de ble forenet som én mann.
12 Israels stammer sendte mænd rundt i hele Benjamins stamme med den besked: "Hvad er det dog for en forbrydelse, der er begået hos jer! 12 Og Israels stammer sendte mænd ud i hele Benjamins stamme og lod sige: »Hvad er det for en misgerning, der er sket hos eder? 12 Israels stammer sendte noen menn gjennom hele Benjamins stamme, og de sa: "Hva slags ondskap er dette som har funnet sted blant dere?
13 Udlevér de ondsindede mænd i Gibea, så vi kan dræbe dem og udrydde det onde af Israel." Men benjaminitterne ville ikke høre på deres brødre israelitterne. 13 Udlever nu mændene i Gibea, de niddinger, for at vi kan dræbe dem og skaffe misgerningen bort fra Israel!« Men benjaminiterne ville ikke høre deres brødre israelitternes ord. 13 Nå skal dere utlevere mennene, de onde mennene som er i Gibea, så vi kan drepe dem og få renset det onde bort fra Israel." Men Benjamin ville ikke høre på sine brødres røst, Israels barn.
14 Fra byerne samledes benjaminitterne i Gibea for at rykke ud til kamp mod israelitterne, 14 Og benjaminiterne stævnede sammen fra deres byer til Gibea for at drage i kamp mod israelitterne. 14 I stedet kom Benjamins barn fra alle byene sine og samlet seg i Gibea for å gå ut og stride mot Israels barn.
15 og den dag mønstrede benjaminitterne seksogtyve tusind våbenføre mænd fra byerne. Desuden mønstrede indbyggerne i Gibea syv hundrede udvalgte mænd. 15 Da benjaminiterne fra byerne mønstredes den bag, udgjorde de 25000 våbenføre mænd, foruden dem af Gibeas indbyggere, der mønstredes, 700 udsøgte krigere; 15 Samme dag ble Benjamins barn mønstret fra alle byene, og de talte tjueseks tusen mann som kunne trekke sverdet. Det var foruten dem som bodde i Gibea, som kunne mønstre sju hundre utvalgte menn.
16 Blandt alle disse folk var der syv hundrede udvalgte mænd, der var kejthåndede. De kunne alle slynge med sten og ramme på et hår uden at fejle. 16 af alle disse krigsfolk var 700 udvalgte krigere kejthåndede; de kunne alle slynge med sten, så de ramte på et hår uden at fejle. 16 Blant hele dette folket fantes det sju hundre utvalgte menn som var keivhendte. Hver av dem kunne slynge en stein uten å bomme med en hårsbredd.
17 Israelitterne ? fraregnet Benjamin mønstrede fire hundrede tusind våbenføre mænd, alle sammen krigere. 17 Da Israels mænd mønstredes, fraregnet Benjamin, udgjorde de 400000 våbenføre mænd, der alle var krigere.17 Da Israels menn, foruten Benjamin, ble mønstret, talte de fire hundre tusen menn som kunne trekke sverdet. Hver av dem var en stridsmann.
18 Israelitterne drog nu op til Betel og spurgte Gud: "Hvem af os skal først drage op og angribe benjaminitterne?" Herren svarede: "Det skal Juda." 18 De brød så op og drog til Betel og rådspurgte Gud; og israelitterne sagde: »Hvem af os skal først drage i kamp mod benjaminiterne?« Herren svarede: »Det skal Juda!« 18 Så brøt Israels barn opp og drog opp til Guds hus for å spørre Gud om råd. De sa: "Hvem av oss skal først dra opp til strid mot Benjamins barn?" Herren sa: "Juda først!"
19 Om morgenen brød israelitterne op og slog lejr i nærheden af Gibea. 19 Så brød israelitterne op om morgenen og slog lejr uden for Gibea. 19 Så brøt Israels barn opp om morgenen og drog til felts mot Gibea.
20 Så rykkede de ud mod benjaminitterne og stillede op til kamp mod dem ved Gibea. 20 Og Israels mænd rykkede ud til kamp imod Benjamin, og Israels mænd stillede sig op til kamp imod dem for at angribe Gibea. 20 Israels menn drog ut for å stride mot Benjamin, og Israels menn sluttet rekkene for å stride mot dem ved Gibea.
21 Benjaminitterne rykkede ud fra Gibea, og den dag strakte de toogtyve tusind israelitter til jorden. 21 Men benjaminiterne gjorde udfald fra Gibea og fældede den dag 22000 Mand af Israel. 21 Så kom Benjamins barn ut av Gibea, og den dagen ødela de tjueto tusen menn av Israel.
23 Så drog israelitterne op til Betel. De græd for Herrens ansigt lige til aften, og de spurgte Herren: "Skal vi igen gå til angreb på vores brødre benjaminitterne?" Herren svarede: "Ja, drag op mod dem!" 23 Da drog israelitterne op til Betel og græd lige til aften for Herrens åsyn; og de adspurgte Herren: »Skal jeg atter tage kampen op med min broder Benjamins sønner?« Og Herren svarede: »Drag op imod ham!« 23 Hæren, Israels menn, tok mot til seg og på ny sluttet de rekkene til strid der de hadde sluttet rekkene den første dagen.
22 Folket, israelitterne, fattede mod og stillede igen op til kamp på samme sted som dagen før. 22 folket, Israels mænd, tog sig da sammen og stillede sig atter op til kamp på samme sted som den første dag; 22 Så drog Israels barn opp og gråt for Herrens åsyn til om kvelden, og de spurte Herren om råd og sa: "Skal jeg igjen rykke fram til strid mot min bror Benjamins barn?" Og Herren sa: "Dra opp mot ham!"
24 De rykkede frem mod benjaminitterne den anden dag. 24 og israelitterne rykkede benjaminiterne på nært hold den anden dag. 24 Da rykket Israels barn fram mot Benjamins barn den andre dagen.
25 Men benjaminitterne rykkede ud imod dem fra Gibea den anden dag og strakte yderligere atten tusind israelitter til jorden, alle sammen våbenføre mænd. 25 Men benjaminiterne gjorde udfald fra Gibea for at møde dem den anden dag, og de fældede yderligere 18000 Mand af israelitterne, alle sammen våbenføre mænd. 25 Og Benjamin drog ut og rykket fram mot dem fra Gibea den andre dagen, og på slagmarken ødela de atten tusen til av Israels barn. Alle disse kunne trekke sverdet.
26 Så drog alle israelitterne, hele folket, op til Betel. Der satte de sig og græd for Herrens ansigt, og de fastede den dag lige til aften, og de bragte brændofre og måltidsofre for Herrens ansigt. 26 Så drog alle israelitterne, hele folket, op til Betel; og de græd og sad der for Herrens åsyn og fastede den dag lige til aften, og de ofrede brændofre og takofre for Herrens åsyn. 26 Alle Israels barn, hele folket, drog så opp og kom til Guds hus og gråt. De satt der for Herrens åsyn, og hele den dagen fastet de til kvelden. De bar fram brennoffer og fredsoffer for Herrens åsyn.
27 Derpå rådspurgte de Herren; på den tid stod Guds pagts ark dér, 27 Derpå rådspurgte israelitterne Herren i de dage var Guds pagts ark der, 27 Så spurte Israels barn Herren om råd, for Guds paktsark var der i de dager,
28 og Pinehas, Eleazars søn, Arons sønnesøn, gjorde tjeneste for Herrens ansigt på den tid. Israelitternespurgte: "Skal vi igen rykke ud til kamp mod vores brødre benjaminitterne, eller skal vi lade være?" Herren svarede: "Drag op, for i morgen giver jeg dem i jeres hånd." 28 og Pinehas, en søn af Arons søn Eleazar, gjorde i de dage tjeneste ved den - og de sagde: »Skal jeg atter drage i kamp mod min broder Benjamins sønner eller lade være?« Herren svarede: »Drag i kamp, thi i morgen giver jeg ham i din hånd!«28 og Pinhas, sønn av Elasar, sønn av Aron, stod for Hans åsyn i de dager. De sa: "Skal jeg dra ut til strid mot min bror Benjamins barn enda en gang, eller skal jeg la det være?" Og Herren sa: "Dra opp, for i morgen skal Jeg overgi dem i din hånd."
29 Så lagde israelitterne baghold rundt om Gibea. 29 Israelitterne lagde nu baghold rundt om Gibea. 29 Så satte Israel ut noen som skulle ligge i bakhold rundt hele Gibea.
30 Den tredje dag drog israelitterne op mod benjaminitterne og gik i stilling over for Gibea ligesom de andre gange. 30 Og israelitterne drog op mod benjaminiterne på den tredje dag og stillede sig op til angreb på Gibea ligesom de tidligere gange. 30 Den tredje dagen drog Israels barn opp mot Benjamins barn, og de sluttet rekkene mot Gibea, som de hadde gjort de andre gangene.
31 Benjaminitterne rykkede ud imod hæren og blev trukket væk fra byen. Ligesom de andre gange huggede de til at begynde med nogle af israelitterne ned på åbent land, langs vejene som førte til Betel og til Gibeon; der faldt omkring tredive mand. 31 Da nu benjaminiterne gjorde udfald mod hæren, blev de afskåret fra byen og lokket ud på vejene til Betel og Gibeon; til at begynde med huggede de nogle al folkene ned på åben mark ligesom de tidligere gange, omtrent tredive mand af Israel, 31 Så drog Benjamins barn ut for å møte folket, og de ble dratt bort fra byen. De begynte å slå ned og drepe noen av folket, som de hadde gjort de andre gangene. Både på landeveiene, den ene som går opp til Betel og den andre som går over marken til Gibea, drepte de omkring tretti mann av Israel.
32 Benjaminitterne tænkte: "Vi har slået dem ligesom før!" Men israelitterne sagde: "Lad os flygte, så vi får dem trukket væk fra byen og ud på vejene." 32 og benjaminiterne tænkte nu: »Vi har slået dem ligesom før!« Men israelitterne sagde: lad os flygte og således afskære dem fra byen og lokke dem ud på vejene!« 32 Benjamins barn sa: "De blir slått slik de har blitt fra begynnelsen." Men Israels barn sa: "La oss flykte og dra dem bort fra byen og ut på landeveiene."
33 Så brød alle israelitterne op derfra, hvor de stod, og gik i stilling i Ba'al?Tamar, mens mændene i bagholdet dukkede op fra deres skjul vest for Geba. 33 Så brød alle Israels mænd op fra deres plads og stillede sig op til kamp i ba'al-Tamar, medens Bagholdet brød op fra sin plads vesten for geba. 33 Så brøt alle Israels menn opp fra stillingen sin og sluttet rekkene ved Ba'al-Tamar. De av Israels menn som lå i bakhold, stormet da fram fra stillingen sin på sletten ved Gibea.
34 Ti tusind mand, udvalgt fra hele Israel, gik frem mod Gibea, og kampen blev hård. Benjaminitterne vidste ikke, at ulykken var ved at ramme dem. 34 Nu rykkede 10000 Mand, udvalgte folk af hele Israel, frem for Gibea, og kampen blev hård; men de vidste ikke, at ulykken var ved at ramme dem. 34 Ti tusen utvalgte menn fra hele Israel kom rett imot Gibea, og det ble en voldsom strid. Men Benjamins barn visste ikke at en ulykke var over dem.
35 Herren slog benjaminitterne i kampen mod israelitterne. Den dag udryddede israelitterne femogtyve tusind ét hundrede benjaminitter, alle sammen våbenføre mænd. Da indså benjaminitterne, at de var slået. Israelitterne trak sig tilbage for benjaminitterne, for de stolede på det baghold, de havde lagt ved Gibea.35 Så slog Herren Benjamin foran Israel, og israelitterne fældede den dag 25100 Mand af Benjamin, alle våbenføre mænd;35 Herren slo Benjamin rett foran Israel. På den dagen ødela Israels barn tjuefem tusen ett hundre benjaminitter. Alle disse kunne trekke sverdet.
36 Herren slog benjaminitterne i kampen mod israelitterne. Den dag udryddede israelitterne femogtyve tusind ét hundrede benjaminitter, alle sammen våbenføre mænd. Da indså benjaminitterne, at de var slået. Israelitterne trak sig tilbage for benjaminitterne, for de stolede på det baghold, de havde lagt ved Gibea.36 36da indså benjaminiterne, at de var slagne. Israelitterne trak sig tilbage for Benjamin, idet de stolede på bagholdet, de havde lagt mod Gibea;36 Da så Benjamins barn at de var slått. Israels menn hadde nemlig gitt rom til benjaminittene, for de stolte på bakholdet de hadde satt ut mot Gibea.
37 Mændene i bagholdet foretog nu et hurtigt overfald på Gibea; de rykkede frem og huggede alle indbyggerne ned med sværd. 37 og bagholdet kastede sig i en fart over Gibea og drog frem og huggede hele byens befolkning ned med sværdet.37 Bakholdet slo raskt til mot Gibea. Bakholdet rykket fram og slo hele byen med sverdets egg.
38 Israelitterne havde aftalt med mændene i bagholdet, at de skulle lade en røgsøjle stige op fra byen. 38 Der var truffet den aftale mellem Israels mænd og bagholdet, at de skulle lade en røgsøjle stige op fra byen. 38 Signalet som var avtalt mellom Israels menn og dem som lå i bakhold, var at de skulle la en stor røyksky stige opp fra byen.
39 Israelitterne gjorde omkring i kampen, og til at begynde med huggede benjaminitterne nogle af israelitterne ned, omkring tredive mand, for de tænkte: "Nu har vi slået dem lige som forrige gang." 39 Da Israels mænd vendte om i kampen, huggede Benjamin til at begynde med henved tredive af Israels mænd ned, thi de tænkte: »Visselig, vi har slået dem ligesom i den forrige kamp.« 39 Da snudde Israels menn seg og gikk til strid. I begynnelsen hadde Benjamin slått og drept omkring tretti menn. For de sa: "Sannelig, de blir slått rett foran oss, slik som i den første striden."
40 Men så begyndte røgsøjlen at stige op fra byen, og da benjaminitterne vendte sig om, så de, at hele byen gik op i røg, 40 Da nu søjlen, røgstøtten, begyndte at stige op fra byen, vendte Benjamin sig om, og se, røgen slog op mod himmelen fra hele byen, 40 Men da røykskyen begynte å stige opp som en søyle fra byen, snudde benjaminittene seg tilbake. Og se, der stod hele byen i flammer som strakte seg mot himmelen.
41 og samtidig gjorde israelitterneomkring. Benjaminitterne blev forfærdede, da de så, at ulykken havde ramt dem, 41 og samtidig vendte Israels mænd om fra flugten. Da blev Benjamins mænd forfærdede, thi de indså, at ulykken havde ramt dem; 41 Da Israels menn snudde om, ble mennene fra Benjamin slått av skrekk. For de så at en ulykke hadde rammet dem.
42 og de vendte om og flygtede for israelitterne i retning ad ørkenen. Men krigen indhentede dem, og mændene fra byen var snart blandt dem og udryddede dem. 42 og de gjorde omkring for Israels mænd og flygtede ad ørkenen til.men kampen fortsattes i hælene på dem. Og de fra byerne huggede ned for fode iblandt dem; 42 Derfor snudde de rett foran Israels menn og tok veien mot ødemarken. Men striden nådde dem igjen, og midt iblant dem ble alle som kom ut fra byene, ødelagt av dem.
43 De omringede benjaminitterne, forfulgte dem uden at standse og indhentede dem, da de var på højde med Geba mod øst. 43 de omringede benjaminiterne og forfulgte dem, til de havde geba foran sig mod øst. 43 De omringet benjaminittene, jaget dem og trampet dem ned ustanselig helt til de var rett foran Gibea, mot øst.
44 Der faldt atten tusind benjaminitter, alle sammen erfarne krigere. 44 af Benjamin faldt 18000 Mand, lutter dygtige krigere. 44 Atten tusen menn av Benjamin falt. Alle disse var krigere.
45 De vendte om og flygtede ud i ørkenen til Rimmons klippe; og israelitterne fik på vejene en efterslæt på fem tusind mand. De forfulgte dem til Gideom og huggede to tusind mand ned. 45 De gjorde omkring og flygtede og deres forfølgere gjorde på vejene en efterhøst på 5000 Mand: de forfulgte dem skarpt, til de fik dem tilintetgjort, og huggede 2000 Mand ned af dem. 45 Så snudde de og flyktet mot ødemarken til klippen ved Rimmon. Langs landeveiene hogg de ned fem tusen av dem. Så forfulgte de dem helt til Gideon, og de slo ned to tusen av dem.
46 Af benjaminitter var der den dag faldet i alt femogtyve tusind våbenføre mænd, alle sammen erfarne krigere. 46 De, der faldt af Benjamin den dag, var således i alt 25000 våbenføre mænd, alle tapre folk. 46 Alle som falt av Benjamin den dagen, var tjuefem tusen menn som kunne trekke sverdet. Alle disse var krigere.
47 Seks hundrede mand vendte om og flygtede ud i ørkenen til Rimmons klippe, og dér blev de fire måneder. 47 De gjorde omkring og flygtede ud i ørkenen til Rimmons klippe, 600 mand stærke, og blev der i fire måneder.47 Men seks hundre menn snudde og flyktet mot ødemarken til klippen ved Rimmon, og de holdt seg ved Rimmons klippe i fire måneder.
48 Israelitterne vendte tilbage til benjaminitterne, og i hver eneste by huggede de mænd og dyr, alt, hvad de traf på, ned med sværd; og alle de byer, de kom til, stak de ild på. 48 Men Israels mænd vendte tilbage til benjaminiterne og huggede dem ned med sværdet, både mennesker og kvæg, overhovedet alt. hvad der var, og desuden stak de ild på alle byerne der.48 Israels menn vendte tilbake mot Benjamins barn og slo dem ned med sverdets egg, fra hver by, både mennesker og dyr, alle som ble funnet. De satte fyr på alle byene de kom over.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel