Dommerbogen 21 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 I Mispa havde israelitterne svoret, at ingen af dem ville give en benjaminit sin datter til kone. | 1 Men Israels mænd havde i Mizpa aflagt den ed: »Ingen af os vil give en benjaminit sin datter til ægte!« | 1 Israels menn hadde sverget ved Mispa og sagt: "Ingen av oss skal gi sin datter som hustru til Benjamin." |
| 2 Da nu folket var kommet til Betel, satte de sig dér for Guds ansigt og gav sig til at græde højt lige til aften. | 2 da nu folket var kommet til Betel, sad de der lige til aften for Guds åsyn og opløftede deres røst, græd heftigt | 2 Så kom folket til Guds hus, og de ble der for Guds åsyn til kvelden. De løftet sin røst og gråt bittert. |
| 3 De sagde: "Herre, Israels Gud! Hvorfor er dette sket i Israel? Vi må i dag savne en af Israels stammer!" | 3 Og sagde: »Hvorfor, herre, Israels Gud, er dog dette hændet i Israel, så at vi i dag må savne en stamme af Israel?« | 3 De sa: "Herre, Israels Gud, hvorfor har dette skjedd i Israel, så det mangler en hel stamme i Israel i dag?" |
| 4 Næste morgen byggede folket et alter dér, og de bragte brændofre og måltidsofre. | 4 tidligt næste morgen byggede folket et alter der og ofrede brændofre og takofre. | 4 Neste morgen stod folket tidlig opp og bygde et alter der, og de bar fram brennoffer og fredsoffer. |
| 5 Så sagde israelitterne: "Hvem var det af alle Israels stammer, der undlod at drage op til Herren sammen med forsamlingen.?" De havde nemlig højtideligt svoret, at den, som undlod at drage op til Herren i Mispa, skulle lide døden. | 5 Derpå sagde israelitterne: »Hvem blandt alle Israels stammer undlod at drage op med forsamlingen til Herren?« Der var nemlig svoret en dyr ed på, at enhver, der undlod at drage op til Herren i Mizpa, skulle dø. | 5 Israels barn sa: "Hvem er det blant alle Israels stammer som ikke kom opp til Herren sammen med forsamlingen?" For de hadde avlagt en høytidelig ed om den som ikke kom opp til Herren i Mispa. De hadde sagt: "Han skal sannelig dø." |
| 6 Men israelitterne havde medlidenhed med deres brødre benjaminitterne og sagde: "I dag er en stamme hugget af Israel. | 6 Men nu gjorde det israelitterne ondt for deres broder Benjamin, og de sagde: »I dag er en stamme hugget af Israel! | 6 Israels barn hadde medynk med sin bror Benjamin og sa: "I dag er en stamme blitt hogget av fra Israel. |
| 7 Hvordan kan vi skaffe koner til dem, der er tilbage? Vi har jo svoret ved Herren, at vi ikke vil give dem vore døtre til kone." | 7 Hvad skal vi gøre for dem, der er tilbage, for at skaffe dem hustruer, eftersom vi har svoret ved Herren, at vi ikke vil give dem nogen af vore døtre fil ægte?« | 7 Hva skal vi gjøre for å skaffe hustruer til dem som er igjen? For ved Herren har vi sverget at vi ikke skal gi dem våre døtre til hustruer." |
| 8 Så spurgte de: "Er der nogen af Israels stammer, som undlod at drage op til Herren i Mispa?" Det viste sig, at der ikke var kommet nogen fra Jabesh i Gilead til forsamlingen i lejren; | 8 Så spurgte de: »Er der måske en af Israels stammer, der undlod at drage op til Herren i Mizpa?« Og se, der var ingen kommet til lejren, til forsamlingen, fra jabesj i Gilead. | 8 De sa: "Hvilken av Israels stammer er det som ikke kom opp til Herren i Mispa?" Og se, det var ikke én mann som hadde kommet til forsamlingens leir fra Jabesj i Gilead. |
| 9 dengang folket holdt mønstring, var der ingen afindbyggerne i Jabesh i Gilead til stede. | 9 Så blev folket mønstret, og se, der var ingen af indbyggerne fra jabesj i Gilead. | 9 Da folket ble mønstret, se, da var det ikke én mann der av dem som bodde i Jabesj i Gilead. |
| 10 Da sendte menigheden tolv tusind af de mest erfarne krigere af sted med denne befaling: "Drag ud, og hug indbyggerne i Jabesh i Gilead ned med sværd, også kvinder og børn. | 10 Da sendte menigheden 12000 Mand af de tapreste folk derhen med den befaling: »Drag hen og hug indbyggerne i jabesj i Gilead ned med sværdet tillige med deres kvinder og børn. | 10 Så sendte menigheten tolv tusen av krigerne sine ut dit. De befalte dem og sa: "Gå av sted! Og dem som bor i Jabesj i Gilead, skal dere slå med sverdets egg, også kvinnene og barna. |
| 11 Sådan skal I gøre: I skal lægge band på alle mænd og på enhver kvinde, der har haft samleje med en mand." | 11 Således skal I bære eder ad: Alle af mandkøn og alle kvinder, der har haft omgang med mænd, skal I lægge band på!« | 11 Dette er hva dere skal gjøre: Enhver av hankjønn og enhver kvinne som har hatt samliv med noen av hankjønn ved å ligge med ham, skal dere fullstendig utslette." |
| 12 Blandt indbyggerne i Jabesh i Gilead fandt de fire hundrede unge piger, der var jomfruer og ikke havde haft samleje med en mand. Dem førte de til lejren i Shilo i Kana'an. | 12 de fandt så hos indbyggerne i jabesj i Gilead 400 unge piger, der var jomfruer og ikke havde haft omgang med nogen mand, og dem førte de til lejren i Silo i Kana'ans land. | 12 Blant dem som bodde i Jabesj i Gilead fant de fire hundre unge kvinner som var jomfruer; de hadde ikke hatt samliv med noen mann ved å ligge med noen av hankjønn. De førte dem til leiren i Sjilo, som er i Kanaans land. |
| 13 Så sendte hele menigheden nogle mænd ud for at forhandle med de benjaminitter, som var på Rimmons klippe, og tilbyde dem fred. | 13 Derpå sendte hele menigheden sendebud hen for af underhandle med benjaminiterne, der befandt sig på Rimmons klippe, og tilbyde dem fred. | 13 Så sendte hele menigheten bud til Benjamins barn, som var ved klippen i Rimmon, og forkynte fred for dem. |
| 14 Derefter vendte benjaminitterne så tilbage, og israelitterne gav dem de kvinder fra Jabesh i Gilead, som de havde ladet blive i live. Men der var ikke kvinder nok til dem. | 14 på det tidspunkt vendte benjaminiterne så tilbage, og de gav dem de kvinder fra Jabesj i Gilead, som man havde ladet i live. Men de var ikke nok til dem. | 14 Samtidig kom Benjamin tilbake. Til dem gav de nå de kvinnene som de hadde reddet livet til i Jabesj i Gilead. Men likevel hadde de ikke funnet mange nok for dem. |
| 15 Folket havde medlidenhed med benjaminitterne, fordi Herren havde gjort indhug i Israels stammer. | 15 Da gjorde det folket ondt for Benjamin, fordi Herren havde gjort et skår i Israels stammer. | 15 Folket hadde medynk med Benjamin, for Herren hadde laget et tomrom blant stammene i Israel. |
| 16 De ældste i menigheden sagde: "Hvordan kan vi skaffe koner til dem, der er tilbage, når alle kvinder i Benjamin er udryddet?" | 16 Og menighedens ældste sagde: »Hvad skal vi gøre for dem, der er tilbage, for at skaffe dem hustruer, eftersom alle kvinder i Benjamin er udryddet?« | 16 Da sa de eldste i menigheten: "Hva skal vi gjøre for å skaffe hustruer til dem som er igjen, siden kvinnene i Benjamin er utryddet?" |
| 17 Og de sagde: "Hvordan kan der reddes en rest af Benjamin, så der ikke bliver udslettet en stamme i Israel? | 17 Og de sagde: »Hvorledes kan der reddes en rest af Benjamin, så at ikke en stamme i Israel går til grunde? | 17 De sa: "Det må være en arvedel til Benjamins rest, så ikke en hel stamme blir utslettet fra Israel. |
| 18 Vi kan ikke give dem vore døtre til kone." Israelitterne havde nemlig svoret og sagt: "Forbandet være den, der giver en kvinde til en benjaminit!" | 18 Vi kan jo ikke give dem nogen af vore døtre til ægte!« Israelitterne havde nemlig svoret og sagt: »Forbandet være den, som giver benjaminiterne en hustru!« | 18 Men vi kan ikke gi dem hustruer blant våre døtre, for Israels barn har sverget og sagt: Forbannet er den som gir en hustru til Benjamin." |
| 19 Så sagde de: "Hør nu! Hvert år fejres Herrens fest i Shilo." ? Det ligger nord for Betel, øst for den vej, der fører fra Betel til Sikem, og syd for Lebona. | 19 Da sagde de: »Se, Herrens højtid fejres jo hvert år i Silo!« Det ligger norden for Betel, østen for vejen, der fører op fra Betel til Sikem, og sønden for lebona. | 19 Så sa de: "Det er jo en årlig høytid for Herren i Sjilo, som ligger nord for Betel mot Sikem, og sør for Lebona." |
| 20 Og de gav benjaminitterne denne besked: "Gå hen og læg jer på lur i vingårdene. | 20 Og de bød benjaminiterne: »Gå hen og læg eder på lur i vingårdene! | 20 Derfor befalte de Benjamins barn og sa: "Gå og legg dere i bakhold i vingårdene. |
| 21 Hold øje med, når pigerne fra Shilo kommer ud for at danse. Så skal I komme frem fra vingårdene, og hver af jer skal fange sig en kone blandt pigerne fra Shilo og så vende tilbage til Benjamins land. | 21 Se så nøje til, og når de unge kvinder fra Silo kommer ud for at opføre deres danse, skal I komme frem af vingårdene og røve hver sin hustru af de unge kvinder fra Silo og så drage hjem til Benjamins land! | 21 Vær på vakt! Når Sjilos døtre kommer ut for å opptre med dansene sine, skal dere komme fram fra vingårdene. Hver mann skal ta seg en hustru blant Sjilos døtre. Så skal dere dra tilbake til Benjamins land. |
| 22 Hvis deres fædre eller brødre kommer og går i rette med os, siger vi til dem: Skån dem! For de har ikke alle fået sig en kone i krigen. Det er jo ikke jer selv, der har givet jeres døtre, for så ville I have pådraget jer skyld." | 22 når så deres fædre eller brødre kommer for at gå i rette med eder, skal I sige til dem: skån os, thi vi fik os ikke alle en hustru i krigen! Det er jo ikke eder, der har givet os dem; i så fald ville I have forbrudt eder!« | 22 Når deres fedre eller deres brødre kommer til oss for å klage, da skal vi si til dem: Vær nådige mot dem for vår skyld, for under krigen tok vi ikke en hustru til noen av dem. Og det er jo ikke slik at dere selv har gitt dem kvinnene denne gangen, så dere skulle ha gjort dere skyldige i brudd på eden." |
| 23 Detgjorde benjaminitterne; hver af dem røvede sig en kone blandt de dansende piger. Så vendte de tilbage til deres arvelod, genopbyggede byerne og bosatte sig i dem. | 23 det gjorde benjaminiterne da, og de tog sig hustruer af de dansende kvinder, som de røvede, een til hver; derpå vendte de tilbage til deres arvelod, opbyggede deres byer og boede i dem. | 23 Benjamins barn gjorde dette. Blant dem som danset og som de hadde tatt til fange, tok de så mange hustruer som de selv var. Så drog de av sted og vendte tilbake til sin arvedel, og de bygde opp igjen byene og ble boende i dem. |
| 24 Samtidig drog israelitterne hjem derfra, hver til sin stamme og slægt. De tog af sted derfra, hver til sin arvelod. | 24 Og samtidig drog israelitterne derfra, hver til sin stamme og slægt, og de gik derfra hver til sin arvelod, | 24 På den tiden drog Israel derfra, hver mann til sin stamme og sin ætt. De drog ut derfra, hver mann til sin arvedel. |
| 25 På den tid var der ingen konge i Israel. Enhver gjorde, hvad han fandt for godt. | 25 I de dage var der ingen konge i Israel; enhver gjorde, hvad han fandt for godt. | 25 I de dager var det ingen konge i Israel. Enhver gjorde det som var rett i egne øyne. |