Dommerbogen 5 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Den dag sang Debora og Barak, Abinoams søn: | 1 Da sang Debora og Barnk, Abinoams søn, denne sang: | 1 Den dagen sang Debora og Barak, Abinoams sønn, denne sangen: |
| 2 Israels høvdinge gjorde sig klar til kamp, folket mødte villigt frem, pris Herren! | 2 Frem stod høvdinger i Israel, folket gav villigt møde, lover Herren! | 2 Fordi fyrstene leder i Israel, fordi folket gir seg selv som offer, lov Herren! |
| 3 Hør, I konger, lyt I fyrster! Jeg vil synge for Herren, ja, lovsynge Herren, Israels Gud. | 3 Hør, I konger, lyt, I fyrster: Synge vil jeg, synge for Herren, lovsynge Herren, Israels Gud! | 3 Hør, dere konger! Legg øret til, dere fyrster! Jeg, jeg vil synge til Herren. Jeg vil lovsynge Herren, Israels Gud. |
| 4 Herre, da du drog ud fra Se'ir, da du skred frem fra Edoms land, skælvede jorden, himlen dryppede af regn, ja, skyerne dryppede af vand. | 4 Herre, da du brød op fra Seir, skred frem fra Edoms mark, da rystede jorden, himmelen drypped, skyerne drypped af vand; | 4 Herre, da Du gikk ut fra Se'ir, da Du skred fram fra Edoms mark, da skalv jorden, og det øste ned fra himlene, også skyene øste ut vann. |
| 5 -bjergene rystede foran Herren, Sinajs Herre, foran Herren, Israels Gud. | 5 bjergene bæved for Herrens åsyn, for Herren Israels Guds åsyn! | 5 Fjellene smeltet for Herrens åsyn, dette Sinai, for Herren, Israels Guds åsyn. |
| 6 I Anats søn Shamgars dage, i Jaels dage, lå vejene øde hen, de vejfarende fulgte stier, langt fra alfarvej; | 6 I Sjamgars, Anats søns, dage, i Jaels dage lå vejene øde, vejfarende sneg sig ad afsides stier; | 6 I Sjamgar, Anats sønns dager, i Jaels dager, lå landeveiene øde, og de reisende gikk langs krokete sideveier. |
| 7 landsbyerne lå øde hen, de lå øde hen i Israel. Indtil du, Debora, stod frem, stod frem som en moder i Israel, | 7 der var ingen fører i Israel mer, til jeg Debora stod frem, stod frem, en moder i Israel. | 7 Krigerne ble borte i Israel, ja de ble borte, helt til jeg, Debora, stod fram, jeg stod fram som en mor i Israel. |
| 8 så man hverken skjold eller lanse hos de fyrre tusind i Israel? de valgte nye guder, de ikke før havde kendt. | 8 Ofre til Gud hørte op, med bygbrødet fik det en ende. Så man vel skjold eller spyd hos Israels fyrretyve tusind? | 8 De valgte nye guder. Så ble det strid i portene. Ikke et skjold eller et spyd var å se blant førti tusen i Israel. |
| 9 Mit hjerte slår for Israels herskere, for de frivillige i folket, pris Herren! | 9 For Israels førere slår mit hjerte, for de villige af folket! Lover Herren! | 9 Mitt hjerte slår for Israels høvdinger som gav seg selv som offer sammen med folket. Lov Herren! |
| 10 I, som rider på hvide æsler, I, som sidder på sadeltæpper, I, som færdes på vejene, syng! | 10 I, som rider på rødgrå æsler, I, som sidder på tæpper, I, som færdes på vejene, syng! | 10 Syng, dere som rir på hvite eselhopper, som sitter i dommerkappe og som vandrer på veien. |
| 11 Hør dem, der fordeler vand ved vandingsstederne, de synger om Herrens retfærdighed, hans retfærdighed mod Israels landsbyer.? Da drog Herrens folk ned til portene. - | 11 Hør, hvor de spiller mellem vandtrugene! Der lovsynger de Herrens frelsesværk, hans værk som Israels fører. Da drog Herrens folk ned til portene. | 11 Langt borte fra bueskytternes larm, ved vanningsstedene, der skal de på ny fortelle om Herrens rettferdige gjerninger, de rettferdige gjerningene ved Hans krigere i Israel. Da går Herrens folk ned til portene. |
| 12 Vågn op, vågn op, Debora, vågn op, vågn op, bryd ud i sang! Rejs dig, Barak, tag dem til fange, Abinoams søn! | 12 Op, op, Debora, op, op, istem din sang! Barak, stå op! Fang dig fanger, du Abinoams søn! | 12 Våkn opp, våkn opp, Debora! Våkn opp, våkn opp, syng en sang! Reis deg, Barak, og før dine fanger i fangenskap, du Abinoams sønn! |
| 13 De, der var tilbage, drog ned som vældige krigere, Herrens folk drog ned som helte. | 13 Da drog Israel ned som helte, som vældige krigere drog Herrens folk frem. | 13 Så kom den lille resten ned, folket mot de fornemme. Herren kom ned til min hjelp mot de mektige. |
| 14 Fra Efraim, med rod i Amalek, fulgte de dig, Benjamin, med dine folk. Fra Makir drog herskerne ned, fra Zebulon de, der bærer herskerstav. | 14 fra Efraim steg de ned i dalen, din broder Benjamin var blandt dine skarer. Fra Makir drog høvedsmænd ned, fra Zebulon de, der bar herskerstav; | 14 Fra Efraim kom de som hadde sine røtter i Amalek. Etter deg, Benjamin, med dine folk, kom høvdinger ned fra Makir og fra Sebulon, de som bærer førerstav. |
| 15 Høvdingene i Issakar sluttede op om Debora, Issakar fulgte efter Barak ned på sletten. Ved Rubens bække betænkte de sig længe. | 15 Issakars førere fulgte Debora, Naftali Baraks spor, de fulgte ham ned i dalen. Ved Rubens bække var betænkelighederne store. | 15 Jissakars fyrster fulgte med Debora, og som Jissakar, så også Barak. Under hans myndighet ble de sendt ned i dalen. Blant Rubens hæravdelinger rådet stor besluttsomhet i hjertet. |
| 16 Hvorfor sad du i kvægfolden og lyttede til hyrdernes fløjter? Ved Rubens bække betænkte de sig længe. | 16 Hvorfor blev du mellem foldene for at lytte til hyrdernes fløjter? Ved Rubens bække var betænkelighederne store! | 16 Hvorfor ble du sittende blant sauekveene for å høre fløytelyden for småfeet? Rubens hæravdelinger har av hjertet store rådslagninger. |
| 17 Gilead blev på den anden side af Jordan. Hvorfor tog Dan hyre på skibene? Asher blev siddende ved havets kyst, han blev ved sine vige. | 17 Gilead blev på hin side Jordan, og Dan, hvi søgte han fremmed hyre? Aser sad stille ved havets strand; han blev ved sine vige. | 17 Gilead ble igjen på den andre siden av Jordan, og hvorfor ble Dan værende på skipene? Asjer forble ved havets strand og holdt seg ved sine innløp. |
| 18 Zebulon var et folk, der satte livet på spil, ligesom Naftali, på landets højdedrag. | 18 Zebulon var et folk, der vovede livet, Naftali med på markens høje. | 18 Sebulon er et folk som våget sitt liv like til døden. Det samme gjorde Naftali på slagmarkens høyder. |
| 19 Kongerne kom, de kæmpede; da kæmpede Kana'ans konger i Ta'anak, ved Megiddos vandløb, men de tog ikke sølv som bytte. | 19 Kongerne kom, de kæmped; da kæmped Kana'ans konger ved Ta'anak, ved Megiddos vande de fanged ej sølv som bytte! | 19 Kongene kom og stred, så stred kongene fra Kanaan i Ta'anak, ved Megiddos vann. Ikke noe bytte av sølv tok de. |
| 20 Fra himlen kæmpede stjernerne, fra deres baner kæmpede de mod Sisera. | 20 Fra himmelen kæmped stjernerne, fra deres baner stred de mod Sisera! | 20 Fra himlene stred de. Fra sine baner stred stjernene mot Sisera. |
| 21 Kishonbækken rev ham bort, Kishonbækken, den ældgamle bæk.- Min sjæl, træd frem med styrke! | 21 Kisjon bæk rev dem bort, Kisjons bæk, den ældgamle bæk. Træd frem, min sjæl, med styrke! | 21 Vannflommen fra Kisjon skylte dem bort, den eldgamle elv fra Kisjon. Å, min sjel, gå fram med styrke! |
| 22 Da hamrede hingstenes hove, i galop, i galop løb de bort. | 22 Da stampede hestenes hove under heltenes jagende fart. | 22 Så tordnet hestenes hover i galopp, hans gangere i galopp. |
| 23 Forband Meroz, sagde Herrens engel, forband dog dens indbyggere! De kom ikke Herren til hjælp, kom ikke Herren til hjælp som helte. | 23 »Forband«, sagde Herrens engel »Forband Meroz og dem, der bor deri! fordi de ikke kom Herren til hjælp kom Herren til hjælp som helte!« | 23 "Forbann Meros!" sa Herrens Engel. "Forbann inderlig dem som bor der, for de kom ikke til hjelp for Herren, for å hjelpe Herren mot de mektige." |
| 24 Velsignet blandt kvinder være Jael, kenitten Hebers hustru, . velsignet blandt kvinder i telte. | 24 Velsignet blandt kvinder være Jael, keniten hebershustru, velsignet blandt kvinder i telte! | 24 Velsignet blant kvinner er Jael, kenitten Hebers hustru. Velsignet er hun blant kvinner som bor i telt. |
| 25 Han bad om vand, hun gav ham mælk, hun bragte tykmælk i enkostbar skål. | 25 Han bad om vand, hun gav ham mælk, frembar surmælk i kostbar skål. | 25 Han bad om vann, og hun gav ham melk. Hun kom med fløte i en nydelig bolle. |
| 26 Hun rakte hånden ud efter en teltpløk og greb en hammer med højre hånd. Hun hamrede pløkken i Sisera, kløvede hans hoved, knuste og gennemborede hans tinding. | 26 Med hånden griber hun pælen, med sin højre arbejdshammeren, fælder sisera, kløver hans hoved, knuser, gennemborer hans tinding. | 26 Hun rakte hånden sin mot teltpluggen, sin høyre hånd mot arbeiderens hammer. Hun slo Sisera og gjennomboret hans hode. Hun knuste det og drev den gjennom hans tinning. |
| 27 Han segnede for hendes fødder, faldt og blev liggende; for hendes fødder segnede han og faldt. Der, hvor han segnede, lå han, stendød! | 27 For hendes fødder han segned og faldt; der, hvor han segned, der lå han fældet! | 27 Ved hennes føtter sank han sammen, han falt og lå livløs. Ved hennes føtter sank han sammen, han falt. Der han sank sammen, der falt han død om. |
| 28 Siseras mor kigger ud ad vinduet, hun råber gennem vinduesgitteret: "Hvorfor kommer hans vogn dog ikke? Hvor er larmen fra hans stridsvogne?" | 28 Gennem vinduet spejded siseras moder, gennem gitteret stirred hun ud: »Hvi tøver hans vogn med at komme? Hvi nøler hans forspands hovslag?« | 28 Siseras mor så gjennom vinduet, og ropte med skjærende røst gjennom gitteret: "Hvorfor går det så lenge før hans vogn kommer? Hvorfor drøyer det med lyden av hjulene fra hans vogn?" |
| 29 Den klogeste af hendes damer svarer hende, og hun bifalder hendes svar: | 29 Da svarer den klogeste af hendes fruer, og selv hun giver sig samme svar: »Sikkert de deler det vundne bytte, en pige eller to til mands, | 29 De vise blant hennes hoffdamer svarte henne, ja, hun svarte sin egen tale: |
| 30 "De har nok taget bytte og deler det, en pige eller to til hver, bytte af farvet klæde til Sisera, ; bytte af farvet klæde, et broget klæde eller to om halsen på ham, der tog bytte." | 30 bytte af spraglede tøj er til Sisera, et broget klæde eller to til hans hals!« | 30 "Finner de ikke byttet og deler det? Til hver mann en kvinne eller to, til Sisera et krigsbytte av fargede plagg, et bytte av plagg som er brodert og farget, to stykker av farget broderi som plyndreren kan ha om halsen?" |
| 31 Sådan går alle dine fjender til grunde, Herre. Men de, der elsker ham, bliver, som når solen står op i sin vælde. Derefter havde landet ro i fyrre år. | 31 Således skal alle dine fjender forgå, herre, men de, der elsker dig, skal være, som når sol går op i sin vælde! Derpå havde landet ro i fyrretyve år. | 31 La på denne måten alle Dine fiender gå fortapt, Herre! Men la dem som elsker Ham, være som solen når den kommer fram i hele sin styrke. Så hadde landet ro i førti år. |