Dommerbogen 6 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Israelitterne gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne. Herren gav dem i midjanitternes hånd, og i syv år | 1 Men da israelitterne gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, gav han dem syv år i Midjans hånd. | 1 Så gjorde Israels barn det som var ondt i Herrens øyne. Derfor overgav Herren dem i Midjans hånd i sju år. |
| 2 havde midjanitterne magten over Israel. Af frygt for dem indrettede israelitterne tilflugtssteder i-bjergene, huler og klippeborge. | 2 Og Midjan fik overtaget over Israel. For at værge sig mod Midjan indrettede israelitterne sig de smuthuller, som findes i bjergene, hulerne og klippeborgene. | 2 Midjan fikk makt over Israel. På grunn av midjanittene laget Israels barn seg hulene, grottene og festningsverkene i fjellene. |
| 3 Hver gang israelitterne havde sået, kom midjanitterne og amalekitterne og Østens folk og gik til angreb på dem. | 3 Hver gang israelitterne havde sået, kom midjaniterne, amalekiterne og østens stammer og drog op imod dem | 3 Hver gang Israel hadde sådd, kom midjanittene. Også amalekittene og folket fra Østen kom opp mot dem. |
| 4 De slog lejr deres jord og ødelagde landets afgrøde helt til Gaza. De lod intet være tilbage at leve af i Israel, heller ikke får, okser eller æsler. | 4 Og lejrede sig imod dem, ødelagde jordens afgrøde lige til egnen om Gaza og levnede intet at leve af i Israel, ej heller småkvæg, hornkvæg eller æsler; | 4 De drog til felts mot dem og ødela avlingen i landet helt til Gasa. De lot ingenting bli igjen som Israel kunne leve av, ikke en eneste sau, okse eller esel. |
| 5 For de kom med deres hjorde og deres telte, så talrige som græshopper; hverken de eller deres kameler kunne tælles. De trængte ind i landet og hærgede det. | 5 thi de drog op med deres hjorde og telte og kom talrige som græshopper, så hverken de selv eller deres kameler kunne tælles, og de trængte ind i landet for at hærge det. | 5 For de pleide å komme opp med buskapen sin og teltene sine, og de kom tallrike som gresshopper; verken de eller kamelene deres kunne telles. De kom inn i landet for å ødelegge det. |
| 6 Israel blev helt forarmet på grund af midjanitterne, og de råbte til Herren. | 6 Således blev Israel rent forarmet ved midjaniternes indfald, og israelitterne råbte til Herren. | 6 Slik ble Israel helt utarmet på grunn av midjanittene. Da ropte Israels barn til Herren. |
| 7 Da israelitterne råbte til Herren over midjanitterne, | 7 Men da israelitterne råbte til Herren over midjaniterne, | 7 Da Israels barn ropte til Herren på grunn av midjanittene, skjedde det: |
| 8 sendte han en profet til dem. Han sagde til dem: "Dette siger Herren, Israels Gud: Jeg førte jer op fra Egypten, ud af trællehuset. | 8 sendte han en profet til dem, og denne sagde til dem: »Så siger Herren, Israels Gud: jeg førte eder op fra Ægypten, jeg førte eder ud af trællehuset, | 8 Herren sendte en profet til Israels barn. Han sa til dem: "Så sier Herren, Israels Gud: "Jeg førte dere opp fra Egypt og tok dere ut av trellehuset. |
| 9 Jeg reddede jer fra egypterne og fra alle jeres undertrykkere; jeg drev dem bort foran jer og gav jer deres land. | 9 jeg friede eder af Ægyptens hånd og af deres hånd, der trængte eder, og jeg drev dem bort foran eder og gav eder deres land. | 9 Jeg fridde dere ut fra egypternes grep og ut av grepet til alle undertrykkerne deres. Jeg drev dem bort fra deres ansikt og gav dere landet deres. |
| 10 Jeg sagde til jer: Jeg er Herren jeres Gud; I må ikke frygte amoritternes guder, hvis land I bor i. Men I adlød mig ikke." | 10 Og jeg sagde til eder: jeg er Herren eders Gud; frygt ikke amoriternes guder, i hvis land I bor! men I adlød ikke min røst!« | 10 Jeg sa også til dere: Jeg er Herren deres Gud. Frykt ikke for amorittenes guder når dere bor i landet deres. Men dere har ikke lydt Min røst."" |
| 11 Herrens engel kom og satte sig under egen i Ofra, som tilhørte abiezritten Joash. Hans søn Gideon var ved at tærskc hvede i vinpersen for at have den i sikkerhed for midjanitterne. | 11 Da kom Herrens engel og satte sig under egen i ofra, som tilhørte abiezriten joasj, medens hans søn Gideon var ved at tærske hvede i vinpersen for at have den i sikkerhed for midjaniterne. | 11 Herrens Engel kom og satte Seg under terebinte-treet i Ofra, det som tilhørte abieseritten Joasj. Hans sønn, Gideon, tresket hvete i vinpressen for å gjemme den for midjanittene. |
| 12 Herrens engel viste sig for ham og sagde til ham: "Herren er med dig, tapre kriger! | 12 Herrens engel viste sig for ham og sagde til ham: »Herren er med dig, stærke kriger!« | 12 Herrens Engel viste Seg for ham og sa til ham: "Herren er med deg, du mektige kriger!" |
| 13 Gideon sagde til ham: "Hør mig, herre!Hvis Herren er med os, hvorfor har alt dette så ramt os? Hvor er alle de undere, som vore fædre fortalte os om, når de sagde: 'Herren førte os op fra Egypten'? Nu har Herren forkastet os og givet os i midjanitternes magt." | 13 Men Gideon svarede ham: »Ak, herre! Hvis Herren er med os, hvorledes er da alt dette kommet over os? Og hvad er der blevet af alle hans undergerninger, som vore fædre fortalte os om, idet de sagde: førte Herren os ikke ud af Ægypten? Nu har Herren forstødt os og givet os i Midjans hånd!« | 13 Da sa Gideon til Ham: "Herre, hør på meg! Hvis Herren er med oss, hvorfor har da alt dette hendt oss? Og hvor er alle Hans underfulle gjerninger, som våre fedre fortalte oss om da de sa: Førte ikke Herren oss opp fra Egypt? Men nå har Herren forlatt oss og overgitt oss i midjanittenes hånd." |
| 14 Så vendte Herren sig til Gideon og sagde: "Drag af sted i al din styrke, så skal du frelse Israel fra midjanitterne. Det er mig, der sender dig." | 14 da vendte Herren sig til ham og sagde: »Drag hen i denne din kraft, så skal du frelse Israel af Midjans hånd; sandelig, jeg sender dig!« | 14 Da vendte Herren Seg til ham og sa: "Gå av sted, så sterk som du er, og du skal frelse Israel fra midjanittenes hånd. Har Jeg ikke sendt deg?" |
| 15 Gideon sagde til ham: "Hør mig, herre! Hvordan skulle jeg kunne frelse Israel? Min slægt er den mest ubetydelige i Manasse, og jeg er den yngste i min fars hus." | 15 Men han svarede ham: »Ak, herre! Hvorledes skal jeg kunne frelse Israel? Se, min slægt er den ringeste i Manasse og jeg den yngste i mit fædrenehus!« | 15 Da sa han til Ham: "Å, min Herre, hvordan skal jeg frelse Israel? Sannelig, min ætt er den svakeste i Manasse, og jeg er den ringeste i min fars hus." |
| 16 Men Herren sagde til ham: "Jeg vil være med dig! Du skal slå midjanitterne alle som én." | 16 Han svarede ham: »Herren vil være med dig, og du skal hugge midjaniterne ned alle som een!« | 16 Herren sa til ham: "Sannelig, Jeg skal være med deg, og du skal slå midjanittene ned som én mann." |
| 17 Gideon sagde: "Har jeg fundet nåde for dine øjne, så giv mig et tegn på, at det er dig, der taler til mig. | 17 Da sagde han til ham: »Hvis jeg har fundet nåde for dine øjne, så lad mig få et tegn på, at det er dig, som taler med mig; | 17 Da sa han til Ham: "Hvis jeg virkelig har funnet nåde i Dine øyne, så gi meg da et tegn på at det er Du som taler til meg. |
| 18 Gå ikke herfra, før jeg kommer tilbage med en gave til dig og stiller den foran dig." Han svarede: "Jeg bliver her, til du kommer tilbage." | 18 gå ikke herfra, før jeg kommer tilbage til dig og bringer dig min gave og stiller den frem for dig!« Han svarede: »Jeg skal blive, til du kommer tilbage!« | 18 Jeg ber Deg, dra ikke bort herfra før jeg kommer til Deg med offergaven min og setter det fram for Ditt åsyn." Og Han sa: "Jeg skal vente til du kommer tilbake." |
| 19 Så gik Gideon hjem og tilberedte et gedekid og bagte usyrede brød af en efa mel. Sødet lagde han i en kurv, og suppen hældte han i en gryde; så bragte han det ud til ham under egen. Da han kom med det, | 19 Gideon gik da ind og tillavede et gedekid og usyrede brød af en efa mel; kødet lagde han i en kurv, og suppen hældte han i en krukke og bar det ud til ham under egen. Da han kom hen til ham med det, | 19 Så gikk Gideon inn og laget i stand et kje og usyret brød av en efa mel. Kjøttet la han i en kurv, og han helte suppen i en gryte. Alt tok han med ut til Ham under terebinte-treet og satte det fram. |
| 20 sagde Guds engel til ham: "Tag kødet og de usyrede brød, læg det på klippen der, og hæld suppen ud over det!" Det gjorde han, | 20 sagde Guds engel til ham: »Tag kødet og det usyrede brød. Læg det på klippen der og hæld suppen ud derover!« Og han gjorde det. | 20 Da sa Guds Engel til ham: "Ta kjøttet og det usyrede brødet og legg det her på berget! Så skal du helle suppen ut over." Og han gjorde det. |
| 21 og Herrens engel rakte den stav frem, han havde i hånden, og rørte ved kødet og de usyrede brød med spidsen af den. Da slog ild op fra klippen og fortærede kødet og de usyrede brød; og Herrens engel forsvandt for øjnene af ham. | 21 Da udrakte Herrens engel spidsen af den stav, han havde i hånden, og rørte ved kødet og brødet. Og ild slog op af klippen og fortærede kødet og brødet; og Herrens engel forsvandt for hans blik. | 21 Så rakte Herrens Engel ut enden av staven Han hadde i hånden, og rørte ved kjøttet og det usyrede brødet. Da steg det opp ild fra berget og fortærte kjøttet og det usyrede brødet. Og Herrens Engel drog bort fra ham. |
| 22 Så forstod Gideon, at det var Herrens engel, og han sagde: "Ak, Gud Herre, nu har jeg set Herrens engel ansigt til ansigt!" | 22 Gideon skønnede nu, at det havde været Herrens engel; og han sagde: »Ve, Herre, Herre, jeg har jo set Herrens engel ansigt til ansigt!« | 22 Gideon innså at Han var Herrens Engel. Derfor sa Gideon: "Å, Herre Gud! For jeg har sett Herrens Engel ansikt til ansikt." |
| 23 Men Herren sagde til ham: "Fred være med dig! Vær ikke bange, du skal ikke dø!" | 23 Men Herren sagde til ham: »Fred være med dig! Frygt ikke, du skal ikke dø!« | 23 Da sa Herren til ham: "Fred være med deg. Frykt ikke, du skal ikke dø." |
| 24 Der byggede Gideon et alter for Herren og kaldte det "Herren er fred". Det står den dag i dag i abiezritternes Ofra. | 24 da byggede Gideon Herren et alter der og kaldte det »Herren er fred«; det står endnu den dag i dag i abiezriternes ofra. | 24 Så bygde Gideon et alter for Herren der, og han kalte det "Herren er fred". Helt til denne dag står det der i abieserittenes Ofra. |
| 25 Samme nat sagde Herren til ham: "Tag en af din fars tyre, en fuldvoksen syvårig tyr. Riv så din fars Ba'al-alter ned og hug Ashera-pælen om, som står ved siden af. | 25 Samme nat sagde Herren til ham: »Tag ti af dine trælle og en syvårs tyr; nedbryd din faders ba'alsalter og hug Asjerastøtten om, som står derved; | 25 Samme natt skjedde det at Herren sa til ham: "Ta den unge oksen til din far, den andre oksen som er sju år gammel, og riv ned alteret for Ba'al, det som din far har, og hogg ned Asjera-pælen som står ved siden av det. |
| 26 På toppen af denne fæstningsklippe skal du bygge et alter for Herren din Gud på den foreskrevne måde. Så skal du tage den fuldvoksne tyr og bringe den som brændoffer; Ashera-pælen, som du har hugget om; skal du bruge som brænde." | 26 byg så af stensætningen Herren din Gud et alter på toppen af klippen her og tag tyren og brænd den som brændoffer med træet af den omhuggede Asjerastøtte!« | 26 Du skal bygge et alter for Herren din Gud på toppen av denne klippen, slik det er forordnet, og ta den andre oksen og bære den fram som brennoffer med veden fra Asjera-pælen som du skal hogge ned." |
| 27 Gideon tog ti af sine trælle og gjorde, som Herren havde sagt til ham. Men af frygt for sin familie og byens mænd turde han ikke gøre det om dagen, men gjorde det om natten. | 27 Gideon tog da ti af sine trælle og gjorde, som Herren bød ham; men han gjorde det om natten, thi af frygt for sin familie og sine bysbørn turde han ikke gøre det om dagen. | 27 Så tok Gideon med seg ti menn av tjenerne sine og gjorde som Herren hadde sagt til ham. Men fordi han hadde så stor frykt for sin fars hus og mennene i byen, våget han ikke gjøre det om dagen, men gjorde det om natten. |
| 28 Da byens mænd næste morgen opdagede, at Ba'al-alteret var revet ned og Ashera-pælen, som stod ved siden af, hugget om, og at den fuldvoksne tyr var ofret på det alter, der var bygget, | 28 Da byens folk næste morgen tidlig så ba'alsalteret nedbrudt, Asjerastøtten ved siden af hugget om og tyren ofret på det nybyggede alter, | 28 Da mennene i byen stod tidlig opp om morgenen, se, der lå Ba'als alter nedrevet. Asjera-pælen som hadde stått ved siden av det, var hogget ned, og den andre oksen var ofret på alteret som var bygd. |
| 29 sagde de til hinanden: "Hvem har gjort det? De spurgte slg for og undersøgte det og fik at vide, at det var Gideon, Joashs søn, der havde gjort det. | 29 sagde de til hverandre: »Hvem mon der har gjort det?« Og da de spurgte sig for og foretog en undersøgelse, blev der sagt, at det var Gideon, joasjs søn. | 29 Da sa de til hverandre: "Hvem har gjort dette?" Og da de hadde undersøkt og spurt seg for, sa de: "Gideon, Joasjs sønn, har gjort dette." |
| 30 Så sagde de til Joash: "Kom herud med din søn! Han skal dø, for han har revet Ba'al-alteret ned og hugget Ashera-pælen om, som stod ved siden af." | 30 Og byens folk sagde til Joasj: »Udlever din søn, for at han kan lide døden, thi han har nedbrudt ba'alsalteret og omhugget Asjerastøtten ved siden af!« | 30 Så sa mennene i byen til Joasj: "Kom ut hit med sønnen din! Han skal dø, for han har revet ned Ba'als alter, og han har hogd ned Asjera-pælen som stod ved siden av det." |
| 31 Men Joash sagde til alle, der stod omkring ham: "Vil I virkelig stride for Ba'al? Vil I virkelig redde ham? Den, der strider for ham, skal lide døden, før det bliver morgen. Hvis han er en gud, vil han stride for sig selv, når hans alter er revet ned | 31 Men joasj svarede alle dem, der stod omkring ham: »Vil I virkelig stride for ba'al eller hjælpe ham? Den, der strider for ham, skal dø inden i morgen! Er han Gud, så lad ham stride for sig selv, siden hans alter er nedbrudt!« | 31 Men Joasj sa til alle som stod rundt ham: "Vil dere stride for Ba'al? Vil dere frelse ham? Den som vil stride for ham, skal dø før i morgen tidlig! Hvis han er gud, kan han stride for seg selv, siden alteret hans er blitt revet ned!" |
| 32 Den dag fik Gideon navnet Jerubba'al; man sagde: "Lad Ba'al stride mod ham, som har revet hans alter ned." | 32 Ved den lejlighed fik Gideon navnet Jerubba'al, idet man sagde: »Lad ba'al stride med ham, siden han har nedbrudt hans alter!« | 32 Den dagen kalte de derfor Gideon for Jerubba'al og sa: "La Ba'al stride mot ham, for han har revet ned alteret hans." |
| 33 Alle midjanitterne og amalekitterne og Østens folk samledes og gik over Jordan; og de slog lejr på Jizre'elsletten. | 33 Alle midjaniterne, amalekiterne og østens stammer sluttede sig sammen, satte over Jordan og slog lejr på Jizre'elsletten. | 33 Så samlet alle midjanittene, amalekittene og folket fra øst seg, og de drog over og slo leir på Jisre'el-sletten. |
| 34 Da iklædte Herrens ånd sig Gideon; han stødte i hornet, og abiezritterne sluttede op bag ham. | 34 Da iklædte Herrens Ånd sig Gideon, og han stødte i hornet; og abiezriterne fylkede sig om ham. | 34 Men Herrens Ånd kom over Gideon. Så blåste han i basunen, og abieserittene samlet seg og fulgte etter ham. |
| 35 Derpå sendte han bud ud i hele Manasse, og de sluttede også op bag ham. Og han sendte bud ud i Asher og Zebulon og Naftali, og de sluttede sig til dem. | 35 Og da han sendte bud ud i hele Manasse, fylkede de sig også om ham; og han sendte bud ud i Aser, Zebulon og Naftali, og de drog op før at møde fjenderne. | 35 Han sendte utsendinger omkring i hele Manasse, og de samlet seg også og fulgte etter ham. Han sendte også utsendinger til Asjer, Sebulon og Naftali, og de kom opp for å møte dem. |
| 36 Gideon sagde til Gud: "Vil du frelse Israel ved mig, sådan som du har lovet? | 36 Da sagde Gideon til Gud: »Hvis du vil frelse Israel ved min hånd, som du har lovet, | 36 Så sa Gideon til Gud: "Hvis Du vil frelse Israel ved min hånd, slik Du har sagt, |
| 37 Nu lægger jeg noget uld på tærskepladsen, og hvis der falder dug på ulden alene, mens der er tørt på jorden, så ved jeg, at du vil frelse Israel ved mig, sådan som du har lovet." | 37 så lægger jeg nu dette fåreskind på tærskepladsen, og falder der så dug alene på skindet, medens jorden ellers bliver ved at være tør, da ved jeg, at du vil frelse Israel ved min hånd, som du har lovet.« | 37 se, da legger jeg denne ullfellen på treskeplassen. Hvis det er dugg bare på ullfellen og det er tørt overalt på marken, da vet jeg at Du vil frelse Israel ved min hånd, slik Du har sagt." |
| 38 Og sådan gik det. Da han næste morgen vred ulden, pressede han så meget dug af den, at der blev en skålfuld vand. | 38 Og det skete således. Da han næste morgen vred skindet, pressede han dug af det, en hel skålfuld vand. | 38 Og slik skjedde det. Da han stod tidlig opp neste morgen og klemte på ullfellen, krystet han dugg ut av ullfellen, en hel skål full av vann. |
| 39 Gideon sagde til Gud: "Du må ikke blive vred på mig, når jeg taler denne ene gang endnu. Lad mig bare en gang til prøve med ulden. Lad ulden alene være tør, mens der falder dug på jorden." | 39 Men Gideon sagde til . Gud: »Vredes ikke på mig, når jeg endnu denne ene gang taler til dig, lad mig blot denne gang endnu prøve med skindet: Lad skindet alene være tørt, medens der falder dug på jorden rundt om!« | 39 Da sa Gideon til Gud: "La ikke Din vrede bli opptent mot meg, men la meg tale bare én gang til. Jeg ber Deg, la meg prøve bare én gang til med ullfellen! La nå bare ullfellen være tørr, men la det være dugg overalt på marken!" |
| 40 Og sådan gjorde Gud den nat. Kun ulden var tør, mens der var dug på jorden. | 40 Da gjorde Gud således om natten: Skindet alene var ført, men der faldt dug på jorden rundt om. | 40 Og Gud gjorde det slik den natten. Bare ullfellen var tørr, men det var dugg overalt på marken. |