Dommerbogen 8 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Efraimitterne sagde til Gideon: "Hvordan kunne du gøre det imod os? Hvorfor sendte du ikke bud efter os, da du gik i krig mod midjanitterne?" Og de gik stærkt i rette med ham. | 1 Men Efraimiterne sagde til ham: »Hvorfor handler du således over for os, at du ikke kaldte os til, da du drog i kamp mod midjaniterne?« Og de gik stærkt i rette med ham. | 1 Mennene fra Efraim sa til ham: "Hvorfor har du gjort dette mot oss? Du tilkalte ikke oss da du drog ut for å stride mot midjanittene." Og de gikk kraftig i rette med ham. |
| 2 Han svarede: "Hvad har jeg udrettet, som kan sammenlignes med, hvad I har udrettet? Er Efraims efterslæt ikke bedre end Abiezers vinhøst? | 2 Men han svarede dem: »Hvad er min dåd i sammenligning med eders? Er ikke Efraims efterhøst bedre end abiezers vinhøst? | 2 Da sa han til dem: "Hva har jeg gjort nå sammenlignet med dere? Er ikke Efraims etterhøst bedre enn Abiesers vinhøst? |
| 3 Gud gav midjanitternes høvdinge Oreb og Ze'eb i jeres hånd. Hvad har jeg formået, sammenlignet med jer?" Da han sagde dette, lagde deres vrede sig. | 3 I eders hånd gav Gud midjaniternes høvdinger Oreb og Ze'eb, hvad har jeg formået i sammenligning med eder?« Og da han talte således, lagde deres vrede sig mod ham. | 3 Gud overgav Midjans fyrster, Oreb og Se'eb, i deres hånd. Og hva var jeg i stand til å gjøre, sammenlignet med dere?" Da han sa det, ble deres vredesfylte ånd roet ned overfor ham. |
| 4 Gideon kom til Jordan og gik over sammen med de tre hundrede mand, der var med ham; de var udmattede af at forfølge fjenden. | 4 Da Gideon nåede Jordan, gik han og de 300 Mand, der var med ham, over, udmattede og sultne. | 4 Da Gideon kom til Jordan, drog de over, både han og de tre hundre mennene som var med ham. De var slitne, men de forfulgte stadig fienden. |
| 5 Han sagde til mændene i Sukkot: "Giv de folk, jeg har med mig, nogle brød, for de er udmattede. Jeg er på jagt efter midjanitterkongerne Zeba og Salmunna." | 5 Han sagde da til folkene i sukkot: »Giv folkene, der følger mig, nogle brød, thi de er udmattede, og jeg er i færd med at forfølge midjaniterkongerne Zeba og Zalmunna!« | 5 Så sa han til mennene i Sukkot: "Gi noe brød til hæren som er under meg, for de er så slitne, og jeg forfølger Sebah og Salmunna, Midjans konger." |
| 6 Stormændene i Sukkot sagde: "Du har vel allerede fået fat i Zeba og Salmunna, siden vi skal give din hær mad!" | 6 Men høvedsmændene i sukkot svarede: »Har du allerede fået fat i Zeba og Zalmunna, siden vi skal give dine folk brød?« | 6 Men lederne i Sukkot sa: "Har du allerede Sebah og Salmunna i din makt, siden vi skulle gi brød til hæren din?" |
| 7 Gideon svarede: "Jeg skal tærske jeres krop med ørkentjørn og tidsler, nar Herren har givet Zeba og Salmunna i min hånd!" | 7 da sagde Gideon: »Til gengæld skal jeg tærske eders kroppe med ørkentorne og tidsler, når Herren bar givet Zeba og Zalmunna i min hånd!« | 7 Da sa Gideon: "På grunn av dette skal jeg treske deres kjøtt med torner fra ødemarken og med tistler når Herren har overgitt Sebah og Salmunna i min hånd!" |
| 8 Derfra drog han op til Penuel og sagde det samme til dem. Mændene i Penuel svarede ham på samme måde, som mændene i Sukkot havde svaret ham. | 8 så drog han derfra til penuel og sagde det samme til dem; og da folkene i penuel gav ham samme svar som folkene i sukkot, | 8 Så drog han opp derfra til Penuel og talte til dem på samme måten. Men mennene i Penuel svarte ham det samme som mennene i Sukkot hadde svart. |
| 9 Så sagde han til mændene i Penuel: "Når jeg vender hjem som sejrherre, vil jeg rive jeres fæstning ned." | 9 tiltalte han dem på lignende måde og sagde: »Når jeg kommer uskadt tilbage, vil jeg nedbryde borgen her!« | 9 Så talte han også til mennene i Penuel og sa: "Når jeg kommer tilbake i fred, skal jeg rive ned dette tårnet!" |
| 10 Zeba og Salmunna lå i Karkor med deres hære, omkring femten tusind mand. Det var alt, hvad der var tilbage af Østens folks hær; der var faldet hundrede og tyve tusind våbenføre mænd. | 10 Zeba og Zalmunna befandt sig imidlertid med deres hær i karkor, henved 15000 Mand; det var alle dem, der var tilbage af østens stammers, hær; de faldne udgjorde 120000 våbenføre mænd. | 10 Sebah og Salmunna lå leiret i Karkor, og styrkene deres var sammen med dem. Alle som var igjen av hele styrken til folket i øst, var omkring femten tusen. For hundre og tjue tusen mann hadde falt av dem som kunne trekke sverd. |
| 11 Gideon drog op ad teltboernes vej øst for Noba og Jogbeha, og han slog hæren, som havde troet sig i sikkerhed. | 11 Og Gideon drog op ad teltboernes vej østen for noba og Jogbeha og slog hæren, der ikke anede uråd. | 11 Så gikk Gideon opp langs veien til dem som bor i telt på østsiden av Nobah og Jogbea. Og han slo til mot styrken mens leiren følte seg trygg. |
| 12 De to midjanitterkonger Zeba og Salmunna flygtede, men han satte efter dem og tog dem til fange; og hele hæren blev grebet af rædsel. | 12 Zeba og Zalmunna flygtede, men han satte efter dem og fangede de to midjaniterkonger Zeba og Zalmunna og slog hele hæren med rædsel. | 12 Da Sebah og Salmunna flyktet, forfulgte han dem. De to kongene i Midjan, Sebah og Salmunna, tok han til fange, og han ødela hele hærstyrken. |
| 13 Da Gideon, Joashs søn, vendte tilbage fra krigen og kom fra Heres-passet, | 13 Da Gideon, joasjs søn, vendte tilbage fra kampen, fra herespasset, | 13 Så vendte Gideon, Joasjs sønn, tilbake fra slaget, over oppstigningen til Heres. |
| 14 fangede han en ung mand fra Sukkot og spurgte ham ud, og den unge mand skrev navnene på stormændene og de ældste i Sukkot op til ham; det var ialt syvoghalvfjerds. | 14 fik han fat i en ung mand fra sukkot og spurgte ham ud, og den unge mand skrev navnene på høvedsmændene og de ældste i sukkot op til ham, syv og halvfjerdsindstyve mænd. | 14 Han tok til fange en ung mann blant mennene fra Sukkot og avhørte ham. Og han skrev ned for Gideon navnene på lederne i Sukkot og de eldste som var der, syttisju menn. |
| 15 Gideon gik til mændene i Sukkot og sagde: "Her er Zeba og Salmunna, som I hånede mig for, da I sagde: Du har vel allerede fået fat i Zeba og Salmunna, siden vi skal give dine udmattede mænd mad!" | 15 Så drog han til folkene i sukkot og sagde: »Se, her er Zeba og Zalmunna, som I hånede mig med, da I sagde: har du allerede fået fat i Zeba og Zalmunna, siden vi skal give dine udmattede mænd brød?« | 15 Så kom han til mennene i Sukkot og sa: "Se, her er Sebah og Salmunna, som dere hånte meg for og sa: Har du allerede Sebah og Salmunna i din makt, så vi skulle gi brød til de slitne mennene dine?" |
| 16 Så greb han byens ældste, tog ørkentjørn og tidsler og tærskede mændene i Sukkot med dem. | 16 Derpå greb han byens ældste, tog ørkentorne og tidsler og tærskede folkene i sukkot med dem; | 16 Og han tok de eldste i byen, og torner og tistler fra ødemarken, og med dem tuktet han mennene i Sukkot. |
| 17 Fæstningen i Penuel rev han ned, og han dræbte byens mænd. | 17 og borgen i penuel brød han ned og dræbte folkene i byen. | 17 Så rev han ned tårnet i Penuel og drepte mennene i byen. |
| 18 Derpå sagde han til Zeba og Salmunna: "Hvordan så de mænd ud, I dræbte ved Tabor?" De svarede: "De lignede dig. De så begge ud som kongesønner." | 18 Men til Zeba og Zalmunna sagde han: »Hvorledes var de mænd, I ihjelslog ved Tabor?« De svarede: »De lignede dig, de så begge ud som kongesønner!« | 18 Han sa til Sebah og Salmunna: "Hvordan var de mennene dere drepte ved Tabor?" Så svarte de: "Slik som du er, slik var de. Hver av dem hadde en skikkelse som en kongesønn." |
| 19 Han sagde: "Det var mine brødre, sønner af min mor. Så sandt Herren lever: Hvis I havde ladet dem blive i live, ville jeg ikke have dræbt jer." | 19 da sagde han: »Mine brødre, min moders sønner var det! Så sandt Herren lever; havde I skånet deres liv, havde jeg ikke slået eder ihjel!« | 19 Da sa han: "De var mine brødre, sønner av min mor. Så sant Herren lever, hadde dere latt dem leve, skulle jeg ikke ha drept dere." |
| 20 Så sagde han til sin førstefødte søn Jeter: "Kom herhen og dræb dem!" Men Jeter trak ikke sit sværd; han turde ikke, han var jo kun en dreng. | 20 Derpå sagde han til sin førstefødte søn Jeter: »Stå op og dræb dem!« Men den unge mand drog ikke sit sværd; han havde ikke mod dertil, fordi han endnu var ung. | 20 Han sa til Jeter, sin førstefødte: "Stå opp og drep dem!" Men den unge mannen ville ikke dra sverdet sitt, for han var redd, fordi han fremdeles var en ungdom. |
| 21 Da sagde Zeba og Salmunna: "Kom selv hen og hug os ned! Mands værd, mands styrke!" Så gik Gideon hen og dræbte Zeba og Salmunna og tog de månesegl, deres kameler havde om halsen. | 21 Da sagde Zeba og Zalmunna: »Stå selv op og giv os dødsstødet, thi som manden således hans styrke!« Så stod Gideon op og dræbte Zeba og Zalmunna. Og han tog de halvmåner, deres kameler havde om halsen. | 21 Så sa Sebah og Salmunna: "Stå opp selv og gå løs på oss! For som mannen er, slik er hans styrke." Så stod Gideon opp og drepte Sebah og Salmunna. Og han tok halvmåne-pynten som kamelene deres hadde rundt halsen. |
| 22 Israelitterne sagde til Gideon: "Du skal herske over os, både du og din søn og din sønnesøn, for du har frelst os fra midjanitterne." | 22 Derefter sagde israelitterne til Gideon: »Vær vor hersker, du selv og siden din søn og din sønnesøn, da du nu har frelst os af midjaniternes hånd!« | 22 Mennene i Israel sa til Gideon: "Du skal herske over oss, både du og din sønn og din sønnesønn. For du har frelst oss fra Midjans hånd." |
| 23 Gideon sagde til dem: "Nej, jeg skal ikke herske over jer, og min søn heller ikke. Herren skal herske over jer." | 23 Men Gideon svarede dem: »Hverken jeg eller min søn vil herske over eder; Herren skal herske over eder!« | 23 Men Gideon sa til dem: "Jeg vil ikke herske over dere, og min sønn skal heller ikke herske over dere. Herren skal herske over dere." |
| 24 Gideon sagde til dem: "Jeg vil bede jer alle om at give mig de næseringe, I har taget som bytte." Fjenden havde nemlig næseringe af guld, for de var ismaelitter. | 24 Derpå sagde Gideon til dem: »Jeg har noget at bede eder om: Enhver af eder skal give mig de ringe, der findes mellem hans bytte!« Hine havde nemlig guldringe, thi de var ismaeliter. | 24 Så sa Gideon til dem: "Jeg vil gjerne bære fram et ønske til dere. Hver av dere skal gi meg øreringene som ble tatt til byttet." De hadde nemlig øreringer av gull, siden de var ismaelitter. |
| 25 "Det skal du få," sagde de, og så bredte de en kappe ud og kastede de næseringe, de havde taget som bytte, på den. | 25 De svarede: »Ja, vi vil gerne give dig dem!« Så bredte han sin kappe ud, og enhver af dem lagde de ringe, der fandtes mellem hans bytte, derpå. | 25 Da svarte de: "Vi vil gjerne gi dem fra oss." De brettet ut en kappe, og hver mann kastet øreringene fra byttet sitt på det. |
| 26 Guldnæseringene, som han havde bedt om, vejede sytten hundrede sekel; dertil kom måneseglene, øreringene og purpurklæderne, som midjanitterkongerne havde båret, foruden halskæderne, som deres kameler havde haft om halsen. | 26 Vægten af guldringene, som han havde bedt om, udgjorde 1700 sekel guld bortset fra halvmånerne, ørenringene og purpurklæderne, som midjaniterkongerne bar, og kæderne på kamelernes halse. | 26 Vekten av de gull-øreringene han bad om, var ett tusen sju hundre sekel gull, i tillegg til halvmåne-pynten, øredobbene og de purpurfargede kjortlene som kongene av Midjan hadde hatt på seg. Dette kom i tillegg til kjedene som hang rundt halsen på kamelene. |
| 27 Af det lavede Gideon en efod, som han satte i sin by Ofra, og der horede alle israelitterne med den. Den blev en snare for Gideon og hans hus. | 27 Gideon lavede deraf en efod, som han gav plads i sin fødeby Ofra; og alle israelitterne bolede med den, og den blev Gideon og hans hus en snare. | 27 Så laget Gideon dette om til en efod og satte den opp i hjembyen sin, Ofra. Hele Israel drev avgudsdyrkelse med den der. Den ble en snare for Gideon og hans hus. |
| 28 Sådanbukkede midjanitterne under for israelitterne, og de løftede ikke hovedet igen. Derefter havde landet ro i fyrre år, så længe Gideon levede. | 28 Således bukkede midjaniterne under for israelitterne, og de rejste sig ikke mere; og landet havde ro i fyrretyve år, så længe Gideon levede. | 28 Slik måtte Midjan underkaste seg Israels barn, så de aldri mer kunne løfte hodet. Landet hadde ro i førti år, så mange dager som Gideon fikk. |
| 29 Jerubba'al, Joashs søn, drog hjem og blev der. | 29 Og Jerubba'al, Joasjs søn, begav sig til sit hjem og opholdt sig der. | 29 Så drog Jerubba'al, Joasjs sønn, av sted og bodde i sitt eget hus. |
| 30 Gideon fik halvfjerds sønner, for han havde mange koner. | 30 Gideon havde halvfjerdsindstyve sønner, der var avlede af ham, thi han havde mange hustruer. | 30 Gideon hadde sytti sønner som var kommet fra hans eget liv, for han hadde mange koner. |
| 31 Han fik også en søn med en medhustru i Sikem; ham gav han navnet Abimelek. | 31 Han havde en medhustru i Sikem; hun fødte ham en søn, som han gav navnet Abimelek. | 31 Hans medhustru som var i Sikem, fødte ham også en sønn, som han gav navnet Abimelek. |
| 32 Gideon, Joashs søn, døde i en høj alder og blev begravet i sin far abiezritten Joashs grav i Ofra. | 32 Gideon, Joasjs søn, døde i en høj alder og blev jordet i sin fader abiezriten Joasjs grav i Ofra. | 32 Gideon, Joasjs sønn, døde da han var langt oppe i årene, og han ble begravet i graven til sin far Joasj. Det var i Ofra, som tilhørte Abiesers ætt. |
| 33 Da Gideon var død, gav israelitterne sig igen til at hore med Ba'alerne; de gjorde Ba'al-Berit til deres gud. | 33 Men da Gideon var død, gav israelitterne sig atter til at bole med ba'alerne og gjorde Ba'al-berit til deres Gud; | 33 Med det samme Gideon var død, vendte Israels barn tilbake til å drive avgudsdyrkelse med Ba'alene. De gjorde Ba'al-Berit til sin gud. |
| 34 De huskede ikke Herren deres Gud, som havde reddet dem fra deres fjender på alle sider. | 34 og israelitterne kom ikke Herren deres Gud i hu, ham, som frelste dem fra alle deres fjender, der omgav dem på alle kanter. | 34 Israels barn husket ikke lenger Herren sin Gud, Han som på alle kanter hadde fridd dem ut fra deres fienders hånd. |
| 35 De var ikke trofaste mod Jerubba'als, Gideons, hus og gengældte ham ikke alt det gode, han havde gjort mod Israel. | 35 Og de handlede ikke vel mod Jerubba'als, Gideons, hus, trods alt det gode, han havde gjort Israel. | 35 De viste heller ikke barmhjertighet mot Jerubba'als, Gideons hus, til gjengjeld for det gode han hadde gjort mot Israel. |