Dommerbogen 9 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Jerubba'als søn Abimelek gik til sine morbrødre i Sikem og bad dem og hele sin morfars slægt | 1 Jerubba'als søn Abrimelek begav sig til sine morbrødere i Sikem og talte til dem og til hele sin moders fædrenehus's slægt og sagde: | 1 Abimelek, Jerubba'als sønn, drog så til sin mors brødre i Sikem. Han talte med dem og med hele slekten til sin morfars hus, og sa: |
| 2 om at spørge alle borgerne i Sikem: "Vil I helst have, at halvfjerds mænd, alle Jerubba'als sønner, skal herske over jer, eller at en mand skal gøre det?" Han mindede dem om, at han var af samme kød og blod som de. | 2 »Sig til alle Sikems borgere: Hvad båder eder vel bedst, at halvfjerdsindstyve mænd, alle Jerubba'als sønner, eller at en enkelt mand hersker over eder? Kom i hu, at jeg er eders bød og blod!« | 2 "Si så alle mennene i Sikem hører det: Hva er best for dere, at alle Jerubba'als sytti sønner hersker over dere, eller at én mann hersker over dere? Husk at jeg er av deres eget kjøtt og bein." |
| 3 Med disse ord talte morbrødrene hans sag for alle borgerne i Sikem, og de blev vundet for Abimelek; de sagde: "Han er jo vores slægtning." | 3 Hans morbrødre talte da alle disse ord til alle Sikems borgere til gunst til ham; og deres hu vendte sig til Abimelek, idet de sagde: »Han er vor broder.« | 3 Mens alle mennene i Sikem hørte, talte hans mors brødre alle disse ordene til hans fordel. Deres hjerte ble vendt til å følge Abimelek, for de sa: "Han er vår bror." |
| 4 De gav ham halvfjerds sekel sølv fra Ba'al?Beritstempel, og for dem hvervede Abimelek nogle rå og ryggesløse mænd, som så fulgte ham. | 4 De gav ham derpå halvfjerdsindstyve sekel sølv fra Ba'al Berits hus, og for dem lejede Abimelek nogle dårlige og frække folk, som sluttede sig til ham. | 4 Så gav de ham sytti sekel sølv fra templet til Ba'al-Berit. Pengene brukte Abimelek til å leie dårlige og frekke menn, og de fulgte ham. |
| 5 Han gik hjem til sine slægtninge i Ofra og dræbte sine brødre, Jerubba'als halvfjerds sønner, på en og samme sten. Kun Jotam, Jerubba'als yngste søn, var tilbage, for han havde skjult sig. | 5 Derpå drog han til sin faders hus i Ofra og slog sine brødre, Jerubba'als halvfjerdsindstyve sønner, ihjel på een sten. Kun Jotam, Jerubba'als yngste søn, blev tilbage, thi han havde skjult sig. | 5 Så drog han opp til sin fars hus i Ofra og drepte sine brødre, Jerubba'als sytti sønner, sytti menn på én stein. Men Jotam, Jerubba'als yngste sønn, ble igjen fordi han hadde gjemt seg. |
| 6 Da samledes alle Sikems borgere og alle, der var i Bet-Millo, og gik hen og udråbte Abimelek til konge ved Stenstøtte?egen i Sikem. | 6 Derefter samledes alle Sikems borgere og hele Millos hus og gik hen og gjorde Abimelek til konge ved egen med stenstøtten i Sikem. | 6 Alle mennene i Sikem samlet seg, og alle fra Bet-Millo, og de gikk ut og gjorde Abimelek til konge ved siden av terebinte-treet ved den støtten som stod i Sikem. |
| 7 Da Jotam fik det at vide, gik han op og stillede sig på toppen af Garizims-bjerg og råbte med høj røst: Hør på mig, Sikems borgere, og må Gud høre på jer! | 7 Da Jotam fik efterretning herom, gik han hen og stillede sig på toppen af garizims bjerg og råbte med høj røst til dem: »Hør mig, Sikems borgere, så skal Gud høre eder! | 7 Da de fortalte dette til Jotam, gikk han av sted og stilte seg på toppen av Garisim-fjellet, og han løftet røsten og ropte og sa til dem: "Hør på meg, dere menn fra Sikem! Så skal Gud høre på dere! |
| 8 Engang ville træerne salve en konge over sig. De sagde til oliventræet: Du skal være konge over os! | 8 engang tog træerne sig for at salve sig en konge. De sagde da til olietræet: vær du vor konge! | 8 Det var en gang at trærne gikk ut for å salve en konge over seg. Og de sa til oliventreet: "Vær konge over oss!" |
| 9 Men oliventræet sagde til dem: Skulle jeg give afkald på min fede olie, som guder og mennesker æres med, og give mig til at knejse over træerne? | 9 Men olietræet svarede dem: skulle jeg give afkald på min fedme, for hvilken guder og mennesker priser mig, for at give mig til at svæve over træerne? | 9 Men oliventreet sa til dem: "Skulle jeg la det bli slutt på oljen min, den som gir meg ære både for Gud og for mennesker, og gå av sted for å svaie over trærne?" |
| 10 Så sagde træerne til figentræet: Kom, du skal være konge over os! | 10 Så sagde træerne tilfigentræet: Kom du og vær vor konge! | 10 Så sa trærne til fikentreet: "Kom du og vær konge over oss!" |
| 11 Men figentræet sagde til dem: Skulle jeg give afkald på min søde og dejlige frugt og give mig til at knejse over træerne? | 11 Men figentræet svarede dem: skulle jeg give afkald på min sødme og min liflige frugt for at give mig til at svæve over træerne? | 11 Men fikentreet sa til dem: "Skulle jeg la det bli slutt på min sødme og min gode frukt, og gå av sted for å svaie over trærne?" |
| 12 Så sagde træerne til vinstokken: Kom, du skal være konge over os! | 12 Så sagde træerne til vinstokken: kom du og vær vor konge! | 12 Så sa trærne til vintreet: "Kom du og vær konge over oss!" |
| 13 Men vinstokken sagde til dem: Skulle jeg give afkald på min vin, som glæder guder og mennesker, og give mig til at knejse over træerne? | 13 Men vinstokken svarede dem: skulle jeg give afkald på min most, som glæder guder og mennesker, for at give mig til at svæve over træerne? | 13 Men vintreet sa til dem: "Skulle jeg la det bli slutt på min most, den som gleder både Gud og mennesker, og gå av sted for å svaie over trærne?" |
| 14 Så sagde alle træerne til tjørnebusken: Kom, du skal være konge over os! | 14 da sagde alle træerne til tornebusken: kom du og vær vor konge! | 14 Da sa alle trærne til tornebusken: "Kom du og vær konge over oss!" |
| 15 Og tjørnebusken sagde til træerne: Er det jeres oprigtige mening at salve mig til konge over jer, så kom og søg tilflugt i min skygge! Ellers skal ild slå ud fra tjørnebusken og fortære Libanons cedre. | 15 Og tornebusken svarede træerne: Hvis I mener det ærligt med at salve mig til eders konge, kom så og søg ind under min skygge; men hvis ikke, så vil flammer slå op af tornebusken og fortære Libanons cedre! | 15 Og tornebusken sa til trærne: "Hvis dere virkelig vil salve meg til konge over dere, så kom og søk tilflukt i min skygge! Men hvis ikke, skal det gå ut ild fra tornebusken og fortære Libanons sedrer!" |
| 16 Var det i trofasthed og oprigtighed, at I gjorde Abimelek til konge? Var det godhed, I viste Jerubba'al og hans hus? Gengældte I ham, hvad han gjorde? | 16 Hvis I nu er gået ærligt og redeligt til værks, da I gjorde Abimelek til konge, og hvis I har handlet vel mod Jerubba'al og hans hus og gengældt ham, hvad han gjorde - | 16 Er det nå slik at dere handlet i sannhet og rettskaffenhet da dere gjorde Abimelek til konge? Har dere gjort vel mot Jerubba'al og hans hus, og gjengjeldt ham slik han fortjener? |
| 17 Han kæmpede for jer og satte livet på spil for at redde jer fra midjanitterne. | 17 Min fader kæmpede jo for eder og vovede sit liv for at frelse eder af midjaniternes hånd, | 17 Min far stred nemlig for dere og våget sitt liv, og han fridde dere ut fra Midjans hånd. |
| 18 Men I har i dag rejst jer mod min fars hus og dræbt hans halvfjerds sønner på én og samme sten og udråbt Abimelek, hans trælkvindes søn, til konge over borgerne i Sikem, fordi han er jeres slægtning. | 18 men I har i bag rejst eder mod min faders hus, dræbt hans sønner, halvfjerdsindstyve mænd, på een sten og sat hans trælkvindes søn Abimelek til konge over Sikems borgere, fordi han er eders broder | 18 Men dere har reist dere opp mot min fars hus på denne dagen og drept hans sønner, sytti menn på én stein. Dere har gjort Abimelek, sønn av hans trellkvinne, til konge over mennene fra Sikem, fordi han er deres bror. |
| 19 Var det trofasthed og oprigtighed, I viste Jerubba'al og hans hus i dag, så glæd jer over Abimelek, og gid han også må glæde sig over jer! | 19 ja, hvis I i dag er gået ærligt og redeligt til værks mod Jerubba'al og hans hus, så gid I må få glæde af Abimelek, og gid han må få glæde af eder; | 19 Hvis dere har gått fram i sannhet og rettskaffenhet mot Jerubba'al og hans hus på denne dagen, da skal dere glede dere over Abimelek og la ham også glede seg over dere. |
| 20 Men ellers skal ild slå ud fra Abimelek og fortære borgerne i Sikem og Bet-Millo, og ild slå ud fra borgerne i Sikem og fra Bet-Millo og fortære Abimelek! | 20 men hvis ikke, så slå flammer op fra Abimelek og fortære Sikems borgere og millos hus, og flammer slå op fra Sikems borgere og millos hus og fortære Abimelek!« | 20 Men hvis ikke, skal det gå ut ild fra Abimelek og fortære mennene i Sikem og Bet-Millo. Og ild skal komme fra mennene i Sikem og fra Bet-Millo og fortære Abimelek!" |
| 21 Derpå tog Jotam flugten bort fra sin bror Abimelek. Han kom til Be'er, og der slog han sig ned. | 21 Derpå tog Jotam flugten og flygtede til be'er; og der tog han ophold for at være i sikkerhed for sin broder Abimelek. | 21 Så sprang Jotam bort og flyktet. Han drog opp til Be'er og bodde der, av frykt for sin bror Abimelek. |
| 22 Da Abimelek havde hersket over Israel i tre år, | 22 Da Abimelek havde haft magten over Israel i tre år, | 22 Etter at Abimelek hadde hersket over Israel i tre år, |
| 23 sendte Gud en ond ånd, der satte splid mellem borgerne i Sikem og Abimelek, så de faldt fra ham. | 23 sendte Gud en ond ånd mellem Abimelek og Sikems borgere og Sikems borgere faldt fra Abimelek, | 23 sendte Gud en ond ånd mellom Abimelek og mennene fra Sikem. Mennene fra Sikem forrådte Abimelek, |
| 24 Det skete, for at voldshandlingen mod Jerubba'als halvfjerds sønner kunne blive hævnet og deres blod komme over deres bror Abimelek, som havde dræbt dem, og overborgerne i Sikem, som havde opmuntret Abimelek til at dræbe sine brødre. | 24 for at voldsgerningen mod Jerubba'als halvfjerdsindstyve sønner kunne blive hævnet og deres blod komme over deres broder Abimelek, som havde dræbt dem, og over Sikems borgere, som havde sat ham i stand til at dræbe sine brødre. | 24 for at forbrytelsen som var begått mot Jerubba'als sytti sønner, skulle bli hevnet, og deres blod komme over deres bror Abimelek som drepte dem, og over mennene fra Sikem som hjalp ham med å drepe sine brødre. |
| 25 Borgerne i Sikem lagde baghold på-bjergtoppene, og de udplyndrede alle, som kom forbi på vejen. Det fik Abimelek at vide. | 25 Sikems borgere lagde da baghold på bjergtoppene, og de udplyndrede alle vejfarende, der kom forbi dem. Dette meldtes Abimelek. | 25 Mennene fra Sikem lot noen menn ligge i bakhold for ham på fjelltoppene, og de ranet alle som gikk forbi dem på denne veien. Dette ble fortalt til Abimelek. |
| 26 Ga'al, Ebeds søn, kom med sine brødre og tog ophold i Sikem, og borgerne i Sikem fik tillid til ham. | 26 Nu kom ga'al, ebeds søn, med sine brødre og flyttede ind i Sikem; og Sikems borgere fattede tillid til ham. | 26 Ga'al, Ebeds sønn, kom sammen med brødrene sine og drog til Sikem. Mennene i Sikem satte sin lit til ham. |
| 27 De gik ud i vingardene og høstede druer og pressede dem og holdt fest. Så gik de ind i deres guds tempel, spiste og drak og gav sig til at forbande Abimelek. | 27 De begav sig ud i marken, plukkede druer og pressede dem og fejrede deres vinhøstfest. Og de gik ind i deres Guds hus, hvor de spiste og drak og udstødte forbandelser over Abimelek. | 27 Så gikk de ut på marken og høstet druer fra vingårdene. De tråkket druene og holdt gledesfest. De gikk inn i huset til sin gud, og der spiste og drakk de og forbannet Abimelek. |
| 28 Ga'al, Ebeds søn sagde: "Hvem er Abimelek, og hvem er sikemitterne, siden vi skal underkaste os ham? Er han ikke Jerubba'als søn, og er Zebul ikke hans byfoged? Nej, underkast jer Sikems far Hamors mænd! Hvorfor skal vi underkaste os Abimelek? | 28 Da sagde Ga'al, Ebeds søn: »Hvem er Abimelek, og hvad er Sikem, at vi skal være hans trælle! Var ikke Jerubba'als søn og hans foged Zebul trælle for hamors, Sikems faders, mænd hvorfor skal vi da være hans trælle? | 28 Da sa Ga'al, Ebeds sønn: "Hvem er Abimelek, og hva er Sikem, at vi skulle tjene ham? Er han ikke Jerubba'als sønn, og er ikke Sebul embetsmannen hans? Tjen mennene til Hamor, Sikems far. Men hvorfor skulle vi tjene ham? |
| 29 Hvis jeg kunne få dette folk med mig, skulle jeg snart få Abimelek fjernet. Så ville jeg sige til ham: Forstærk din hær, og ryk ud!" | 29 Havde jeg blot magten over folket her, skulle jeg nok skaffe Abimelek af vejen!« | 29 Hvis bare dette folket hadde vært under min myndighet, skulle jeg fått bort Abimelek." Så sa han til Abimelek: "Gjør hæren din større og dra ut!" |
| 30 Da Zebul, byens kommandant, hørte, hvad Ga'al, Ebeds søn, havde sagt, blev han vred | 30 da Zebul, byens høvedsmand, hørte ga'als, ebeds søns, urd, blussede hans vrede op, | 30 Da Sebul, fyrsten i byen, hørte ordene fra Ga'al, Ebeds sønn, ble hans vrede opptent. |
| 31 og sendte hemmeligt bud til Abimelek med den besked: "Ga'al, Ebeds søn, og hans brødre er kommet til Sikem. De hidser byen op imod dig. | 31 og han sendte bud til Abimelek i aruma og lod sige: »Se, ga'al, ebeds søn, og hans brødre er kommet til Sikem, og se, de ophidser byen imod dig; forstærk derfor din hær og ryk ud! | 31 I all hemmelighet sendte han budbærere til Abimelek, og sa: "Vær på vakt! Ga'al, Ebeds sønn, og hans brødre har kommet til Sikem. Nå er de her og setter byen opp mot deg. |
| 32 Derfor skal du bryde op ved nattetide med dine folk og lægge dig i baghold ude på marken. | 32 Og nu, bryd op ved nattetide med dine folk og læg dig i baghold på marken; | 32 Derfor skal du bryte opp midt på natten, du og hæren som er sammen med deg, og legge deg i bakhold på marken. |
| 33 I morgen tidlig, når solen står op, skal du overfalde byen. Så vil Ga'al rykke ud imod dig med sine folk, og du kan gøre med ham, hvad du vil." | 33 og kast dig så over byen tidligt om morgenen, når solen står op! Når da han og hans folk rykker ud imod dig, kan du gøre med dem, hvad der falder for!« | 33 Med det samme solen står opp i morgen tidlig, skal det skje: Du skal stå tidlig opp og storme fram mot byen. Når han og hæren hans kommer ut mot deg, skal du gjøre med dem etter som det faller seg for deg." |
| 34 Abimelek og alle hans folk brød så op ved nattetide og lagde sig i baghold i fire afdelinger uden for Sikem. | 34 Abimelek brød da op ved nattetide med alle sine folk, og de lagde sig i baghold imod Sikem i fire afdelinger. | 34 Abimelek og hele hæren hans brøt da opp midt på natten, og de la seg i bakhold mot Sikem i fire tropper. |
| 35 Ga'al, Ebeds søn, var kommet ud og havde taget opstilling ved indgangen til byporten, da Abimelek og hans folkrykkede ud fra bagholdet. | 35 Da gik ga'al, ebeds søn, ned og stillede sig op ved byporten. Og Abimelek og hans folk rejste sig fra deres baghold. | 35 Da Ga'al, Ebeds sønn, gikk ut og stilte seg ved inngangen til byporten, rykket Abimelek og hæren hans fram fra bakholdet. |
| 36 Da Ga'al fik øje på dem, sagde han til Zebul: "Se, der kommer nogle folk ned fra-bjergtoppene." Zebul sagde til ham: "Det er-bjergenes skygger, du kan se. De ligner mænd." | 36 Da ga'al fik øje på folkene, sagde han til Zebul: »Se, der stiger folk ned fra bjergtoppene!« Men Zebul sagde til ham: »Det er bjergenes.skygge, du tager for mænd!« | 36 Da Ga'al så hæren, sa han til Sebul: "Se, det kommer en hær ned fra fjelltoppene!" Men Sebul sa til ham: "Du ser skygger av fjellene, som ligner på menn." |
| 37 Men Ga'al blev ved; han sagde: "Se, der kommer nogle folk ned fra Jordens Navle, og en anden gruppe kommer ad vejen fra Spådoms?egen." | 37 Men ga'al sagde atter: »Der stiger folk ned fra landets navle, og en anden skare kommer i retning af sandsigernes træ!« | 37 Da talte Ga'al igjen og sa: "Se, det kommer en hær ned fra midten av landet, og en annen tropp kommer fra Spåmennenes terebinte-tre." |
| 38 Da sagde Zebul til ham: "Hvor er nu dine store ord? Det var dig, der sagde: Hvem er Abimelek, siden vi skal underkaste os ham? Der har du de folk, du hånede. Ryk nu ud og kæmp mod dem!" | 38 Da sagde Zebul til ham: »Hvor er nu dine store ord fra før: hvem er Abimelek, at vi skal være hans trælle? Der er de folk, du lod hånt om - ryk nu ud og kæmp med dem!« | 38 Da sa Sebul til ham: "Hvor er nå dine store ord, du som sa: Hvem er Abimelek, at vi skulle tjene ham? Er ikke dette den hæren du ringeaktet? Hvis du vil, kan du nå dra ut og stride mot dem." |
| 39 Så rykkede Ga'al ud i spidsen for borgerne i Sikem og gik til angreb på Abimelek. | 39 Ga'al rykkede da ud i spidsen for Sikems borgere for at kæmpe mod Abimelek. | 39 Så drog Ga'al ut foran mennene fra Sikem, og han stred mot Abimelek. |
| 40 Men Abimelek slog ham tilbage, og der lå mange dræbte helt hen til byporten. | 40 Men Abimelek slog ham på flugt, og mange faldt og lå dræbte helt hen til byporten. | 40 Men Abimelek jaget ham, og han flyktet fra ham. Mange falt og døde, helt bort til inngangen til porten. |
| 41 Abimelek tog ophold i Aruma, og Zebul jog Ga'al og hans brødre bort fra Sikem. | 41 Abimelek tog så ophold i aruma; og Zebul jog ga'al og hans brødre bort fra Sikem. | 41 Så ble Abimelek værende i Aruma, og Sebul drev bort Ga'al og hans brødre, så de ikke fikk bo i Sikem lenger. |
| 42 Næste dag gik folkene ud på marken. Da Abimelek fik det at vide, | 42 Næste dag begav folket sig ud på marken, og det meldtes Abimelek. | 42 Dagen etter skjedde det at folket gikk ut på marken, og det ble fortalt til Abimelek. |
| 43 tog han sine folk, delte dem i tre afdelinger og lagde et baghold ude på marken. Da han så, at folkene gik ud fra byen, overfaldt han dem og dræbte dem. | 43 han tog da sine folk og delte dem i tre dele og lagde baghold på marken; og da han så folket drage ud, overfaldt han dem og slog dem. | 43 Da tok han hæren sin, delte dem inn i tre tropper og la seg i bakhold på marken. Og han så, og se, der var folket på vei ut fra byen. Og han gikk mot dem og slo dem ned. |
| 44 Abimelek og den afdeling, som var med ham, trængte frem og tog opstilling ved indgangen til byporten, mens de to andre afdelinger overfaldt alle dem, som var ude på marken, og dræbte dem. | 44 Og Abimelek og den afdeling, han havde hos sig,brød frem og tog stilling ved indgangen til byen, medens de to andre afdelinger kastede sig over alle dem, der var ude på marken; og huggede dem ned; | 44 Abimelek og troppene som var med ham, stormet da fram og stilte seg ved inngangen til byporten. Og de andre to troppene stormet fram mot alle som var ute på marken, og slo dem i hjel. |
| 45 Efter at Abimelek havde angrebet byen hele dagen, indtog han den og dræbte dens indbyggere. Han rev byen ned og strøede salt på den. | 45 og efter at Abimelek hele dagen igennem havde angrebet byen, indtog han den, dræbte folkene deri, nedbrød byen og strøede salt på den. | 45 Slik stred Abimelek mot byen hele den dagen. Han inntok byen og drepte alt folket som var i den. Og han rev ned byen og strødde over den med salt. |
| 46 Da folkene i Sikems fæstning hørte det, gik de alle ned i El?Berits tempelhal. | 46 Da hele besætningen i Sikems tårn hørte det, begav de sig ben til kælderrummet i el berits hus. | 46 Da alle mennene i Sikems borg fikk høre dette, gikk de ned i tilfluktsrommet i templet til guden Berit. |
| 47 Så snart Abimelek fik at vide, at alle folkene fra Sikems fæstning var samlet, | 47 Og da Abimelek fik melding om, at hele besætningen i Sikems tårn var samlet, | 47 Det ble meldt til Abimelek at alle mennene i borgen i Sikem var samlet på ett sted. |
| 48 gik han op på Salmo-bjerget sammen med alle sine folk. Abimelek tog en økse, huggede grene af træerne og tog dem op på skulderen. Han sagde til sine folk: "Skynd jer at gøre det samme, som I har set mig gøre." | 48 gik han med alle sine folk op på Zalmonbjerget. Her greb han en økse, afhuggede et knippe grene, løftede det op og tog det på skulderen; og han sagde til sine folk: »Skynd eder at gøre det samme, som I så, jeg gjorde!« | 48 Da gikk Abimelek opp til Salmon-fjellet, både han og hele hæren hans. Abimelek tok en øks i hånden og hogg av en gren fra trærne. Den tok han og la på skulderen. Så sa han til hæren sin: "Dere må skynde dere og gjøre slik dere har sett meg gjøre." |
| 49 Så huggede alle folkene grene af og fulgte efter Abimelek. De lagde grenene op over hallen og brændte den af over hovederne på dem, der var derinde. På den måde døde alle folkene i Sikems fæstning, omkring tusind mænd og kvinder. | 49 Alle folkene afhuggede da også hver sit knippe og fulgte efter Abimelek og lagde det oven på kælderrummet og stak ild på kælderrummet oven over dem. Således omkom også hele besætningen i Sikems tårn, henved 1000 mænd og kvinder. | 49 Så gjorde hver enkelt i hæren det samme. De hogg ned sin egen gren og fulgte etter Abimelek. Så la de grenene opp mot festningen og satte fyr på festningen over seg, slik at alt folket i borgen i Sikem døde. Det var omkring tusen menn og kvinner. |
| 50 Derpå drog Abimelek mod Tebes, og han belejrede byen og indtog den. | 50 Derefter drog Abimelek mod tebez, og han belejrede byen og indtog den. | 50 Så drog Abimelek til Tebes, og han beleiret Tebes og inntok den. |
| 51 Midt i byen var der et fæstningstårn, og alle mændene og kvinderne og alle byens borgere flygtede derhen; de lukkede efter sig og gik op på taget af tårnet. | 51 inde i byen var der et stærkt befæstet tårn; derhen flygtede alle mænd og kvinder, alle byens indbyggere, idet de stængede efter sig og tyede op på tårnets tag; | 51 Men det var et kraftig tårn midt i byen, og alle mennene og kvinnene, alt folket i byen, flyktet dit og stengte seg inne. Så gikk de opp til toppen av tårnet. |
| 52 Abimelek nåede frem til tårnet og gik til angreb på det; men da han nærmede sig indgangen til tårnet for at sætte ild på det, | 52 Abimelek rykkede da frem til tårnet og angreb det; men da han nærmede sig tårnets indgang for at stikke ild derpå, | 52 Da kom Abimelek helt til tårnet og stred mot det. Han nærmet seg inngangen til tårnet for å sette fyr på det. |
| 53 smed en kvinde en kværnsten ned i hovedet på ham og knuste hans hjerneskal. | 53 kastede en kvinde en møllesten ned på Abimeleks hoved og knuste hans hjerneskal. | 53 Men det var en kvinne som kastet en øvre kvernstein i hodet på Abimelek og knuste skallen hans. |
| 54 Han kaldte hurtigt på sin våbendrager og sagde til ham: "Træk dit sværd, og giv mig dødsstødet, så ikke man skal sige, at en kvinde har dræbt mig!" Og hans våbendrager huggede ham ned, så han døde. | 54 Da råbte han i hast til sin våbendrager: »Drag dit sværd og dræb mig, for at det ikke skal siges, at en kvinde har slået mig ihjel!« Og våbendrageren gennemborede ham, så han døde. | 54 Da var han snar til å rope på den unge mannen som var våpensveinen hans, og han sa til ham: "Dra sverdet ditt og drep meg, så ikke de skal si om meg: En kvinne drepte ham." Så stakk den unge mannen sverdet gjennom ham, og han døde. |
| 55 Da israelitterne så, at Abimelek var død, vendte dehjem. | 55 Men da israelitterne så, at Abimelek var død, begav de sig hver til sit. | 55 Da Israels menn så at Abimelek var død, drog de bort, hver mann til sitt sted. |
| 56 Den ondskab, Abimelek havde øvet mod sin far ved at dræbe sine halvfjerds brødre, | 56 Således gengældte Gud det onde, Abimelek havde øvet mod sin fader ved at dræbe sine halvfjerdsindstyve brødre; | 56 Slik gjengjeldte Gud Abimeleks ondskap, alt det han hadde gjort mot sin far ved å drepe sine sytti brødre. |
| 57 og al sikemitternes ondskab lod Gud på den måde ramme dem selv. Således kom Jerubba'als søn Jotams forbandelse over dem. | 57 og al Sikemiternes ondskab lod Gud komme over deres egne hoveder. På den måde kom Jotams, Jerubba'als søns, forbandelse over dem. | 57 All ondskapen mennene fra Sikem hadde gjort, lot Gud komme over dem selv. Jotams, Jerubba'als sønns forbannelse rammet dem. |