Esajas bog 1 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Det syn om Juda og Jerusalem, som Esajas, Amos' søn, modtog, dengang Uzzija, Jotam, Akaz og Hizkija var konger i Juda | 1 Det syn, Esajas, Amoz's søn, skuede om Juda og Jerusalem, i de dage da Uzzija, jotam, Akaz og Ezekias var konger i Juda. | 1 Jesaja, Amos' sønns syn, det synet han fikk se om Juda og Jerusalem i Ussias, Jotams, Akas' og Hiskias dager, mens de var konger i Juda. |
| 2 Hør, himmel, lyt, jord, for Herren taler: Børn har jeg opfostret og opdraget, men de har brudt med mig. | 2 Hør, i himle, lyt, du jord, thi Herren taler: Børn har jeg opfødt og fostret, men de forbrød sig imod mig. | 2 Hør, du himmel og du jord, legg øret til! For Herren har talt: Barn har Jeg oppfostret og oppdratt, men de har gjort opprør mot Meg. |
| 3 Oksen kender sin ejer, æslet sin herres krybbe; men Israel kender ikke mig, mit folk fatter intet. | 3 En okse kender sin ejer, et æsel sin herres krybbe; men Israel kender intet, mit folk kan intet fatte. | 3 Oksen kjenner sin eier, og eselet sin herres krybbe. Men Israel skjønner ikke. Mitt folk er uten forstand. |
| 4 Ve det syndige folk, et folk der er læsset med skyld, en slægt af forbrydere, børn der volder fordærv; de har svigtet Herren, ladet hånt om Israels Hellige og vendt ham ryggen. | 4 Ve det syndefulde folk, en brødetynget slægt, ugerningsmænds æt, vanartede børn! De svigtede Herren, lod hånt om Israels hellige, vendte ham ryg. | 4 Ve deg, du syndige folkeslag, et folk tynget av skyld, avkom av ugjerningsmenn, fordervelsens barn! De har forlatt Herren, de har foraktet Israels Hellige, de har vendt Ham ryggen. |
| 5 Hvor vil I have flere slag, siden I fortsætter frafaldet? Hovedet er ét stort sår, hjertet er blevet sygt. | 5 Kan i tåle flere hug, siden i stadig falder fra? Kun sår er hovedet, sygt hele hjertet; | 5 Hvorfor vil dere bli slått enda mer? Dere fortsetter å leve i frafall. Hele hodet er sykt, og hele hjertet svikter. |
| 6 Fra isse til fod er der ikke et helt sted, kun flænger, skrammer og åbne sår; de er ikke presset ud og forbundet eller lindret med olie. | 6 fra fodsål til isse er intet helt kun flænger, strimer og friske sår; de er ej trykket ud, ej heller forbundet og ikke lindret med olie. | 6 Fra fotsåle til hode er det ikke noe som er friskt. Det er bare flenger og slagmerker og åpne sår. De er ikke renset eller forbundet, eller lindret med olje. |
| 7 Jeres land er en ødemark, jeres byer er brændt ned, fremmede fortærer jeres jord for øjnene af jer; det er en ødemark som Sodomas ødelæggelse. | 7 Eders land er øde, eders byer brændt, fremmede æder eders jord for eders øjne så øde som ved Sodomas undergang. | 7 Deres land ligger øde, deres byer er brent ned med ild. Rett framfor dere blir deres land fortært av fremmede. Det er en ødemark, som når fremmede har herjet. |
| 8 Kun Zions datter er tilbage, som en hytte i vingården, som et vagtskur i melonmarken, som en belejret by. | 8 Zions datter er levnet som en hytte i en vingård, et vagtskur i en græskarmark en omringet by. | 8 Bare Sions datter ble igjen, som en løvhytte i en vingård, som en vaktbu i en agurkhage, som en beleiret by. |
| 9 Havde ikke Hærskarers Herre levnet os nogle få overlevende, var vi blevet som Sodoma og havde lignet Gomorra. | 9 Havde ikke Hærskares Herre levnet os en rest, da var vi som Sodoma, ligned Gomorra. | 9 Om ikke hærskarenes Herre hadde latt en liten rest bli tilbake av oss, da hadde vi blitt som Sodoma, og vi hadde vært lik Gomorra. |
| 10 Hør Herrens ord, Sodomas stormænd, lyt til vor Guds belæring, Gomorras folk! | 10 Lån øre til Herrens ord i Sodomadommere, lyt til vor Guds åbenbaring, du Gomorrafolk! | 10 Hør Herrens ord, dere Sodoma-herskere. Legg øret til vår Guds lov, dere Gomorra-folk: |
| 11 Hvad skal jeg med jeres mange slagtofre? siger Herren. Jeg er mæt af brændofre af væddere og fedtet af fedekvæg; blod af tyre, lam og bukke vil jeg ikke have. | 11 Hvad skal jeg med alle eders slagtofre? siger Herren;jeg er mæt af væderbrændofre, af fedekalves fedt, har ej lyst til blod af okser og lam og bukke. | 11 Hva skal Jeg med alle deres slaktoffer? sier Herren. Jeg er mettet av brennoffer av værer og fett fra gjøkalver. Jeg har ikke behag i blodet av okser, av lam eller bukker. |
| 12 Når I kommer for at se mit ansigt, hvem kræver så af jer, at mine forgårde bliver trampet ned? | 12 Når i kommer at stedes for mit åsyn, hvo kræver da af jer, at min forgård trampes ned? | 12 Når dere kommer for å skue Mitt åsyn, hvem har da krevd dette av deres hånd, at dere skal tråkke ned Mine forgårder? |
| 13 Bring ikke flere tomme afgrødeofre, røgelsesoffer væmmes jeg ved. Nymånedag og sabbat, festforsamling ? jeg kan ikke udholde festdag og ondskab; | 13 Bring ej flere tomme afgrødeofre, vederstyggelig offerrøg er de mig! Nymånefest, sabbat og festligt stævne jeg afskyr uret og festlig samling. | 13 Kom ikke med flere gagnløse grødeoffer! Den røkelsen er en styggedom for Meg. Nymåne og sabbat og innkalling til høytidssamling - Jeg tåler ikke ondskap sammen med hellig samling. |
| 14 jeg hader jeres nymånedage og fester, de er blevet en byrde, jeg ikke kan bære. | 14 Eders nymånefester og højtider hader min, sjæl de er mig en byrde, jeg er træt af at bære. | 14 Min sjel hater deres nymåner og deres høytider. De er en byrde for Meg, Jeg er trett av å bære den. |
| 15 Når I rækker hænderne frem imod mig, lukker jeg øjnene; hvor meget I end beder, hører jeg det ikke. Jeres hænder er fulde af blod, | 15 Breder i hænderne ud, skjuler jeg øjnene for jer. Hvor meget i så end beder, jeg hører det ikke. Eders hænder er fulde af blod; | 15 Når dere rekker hendene ut, skjuler Jeg Mine øyne for dere. Selv om dere ber mange bønner, så hører Jeg likevel ikke; deres hender er fulle av blod. |
| 16 vask jer, rens jer! Fjern jeres onde gerninger fra mine øjne, hold op med at handle ondt, | 16 tvæt jer, rens jer, bort med de onde gerninger fra mine øjne! Hør op med det onde, | 16 Vask dere, rens dere! Få deres onde gjerninger bort fra Mine øyne. Hold opp med å gjøre det onde! |
| 17 lær at handle godt! Stræb efter ret, hjælp den undertrykte, hvis blade visner, skaf den faderløse ret, før enkens sag! | 17 lær det gode, læg vind på, hvad ret er; hjælp fortrykte, skaf faderløse ret, før enkens sag! | 17 Lær å gjøre det gode! Søk rettferdig dom! Led undertrykkeren på rett vei! La den farløse få sin rett! Før enkens sak! |
| 18 Kom, lad os gå i rette med hinanden, siger Herren. Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne; er de røde som purpur, kan de blive som uld. | 18 Kom, lad os gå i rette med hinanden, siger Herren. Er eders synder som skarlagen, de skal blive hvide som sne; er de end røde som purpur, de skal dog blive som uld. | 18 Kom nå, og la oss gå i rette med hverandre, sier Herren: Om deres synder er som skarlagen, skal de bli hvite som snø. Om de er røde som purpur, skal de bli som den hvite ull. |
| 19 Hvis I er villige og lydige, skal I fortære landets goder; | 19 Lyder i villigt, skal i æde landets goder; | 19 Hvis dere er villige og lydige, skal dere spise av det gode i landet. |
| 20 men hvis I er modvillige og genstridige, skal I fortæres af sværdet. Herren selv har talt. | 20 står i genstridigt imod, skal i ædes af sværd. Thi Herrens mund har talt. | 20 Men dersom dere er uvillige og gjør opprør, skal dere fortæres av sverdet. For Herrens munn har talt. |
| 21 Tænk, at hun skulle blive skøge, den trofaste by! Engang var den fuld af ret, retfærdighed boede i den, nu bor der mordere! | 21 At den skulle ende som skøge, den trofaste by, Zion, så fuld af ret, retfærdigheds hjem, men nu er der mordere. | 21 Se, hvordan den trofaste staden er blitt en skjøge! Den var full av rettferdig dom, rettferdighet bodde i den, men nå, bare mordere! |
| 22 Dit sølv er blevet til slagger, din vin er blandet med vand. | 22 Dit sølv er blevet til slagger, din vin er spædet med vand. | 22 Ditt sølv er blitt til slagg, din sterke vin er blandet ut med vann. |
| 23 Dine stormænd er oprørske; de er i ledtog med tyve. Alle elsker bestikkelse og jager efter gaver; de skaffer ikke den faderløse ret og tager sig ikke af enkens sag. | 23 Tøjlesløse er dine førere, venner med tyve; gaver elsker de alle, jager efter stikpenge, skaffer ej faderløse ret og tager sig ikke af enkens sag. | 23 Dine fyrster er blitt opprørere og holder lag med tyver. Hver eneste av dem elsker bestikkelse og jager etter gaver. De lar ikke den farløse få sin rett, og de fører ikke enkens sak. |
| 24 Derfor siger Herren, Hærskarers Herre, Israels Mægtige: Ve dem! Jeg gør gengæld mod mine fjender og tager hævn over mine modstandere. | 24 Derfor lyder det fra Herren, Hærskares Herre, Israels vældige: »min gengælds ve over avindsmænd, min hævn over fjender! | 24 Derfor sier Herren, hærskarenes Herre, Israels Mektige: Ve dere! Jeg skal kvitte Meg med Mine motstandere, og Jeg tar hevn over Mine fiender. |
| 25 Jeg vender min hånd imod dig; jeg udrenser dine slagger med lud og udskiller alt dit bly. | 25 Jeg vender min hånd imod dig, renser ud dine slagger i ovnen og udskiller alt dit bly. | 25 Jeg skal vende Min hånd mot deg, og rense ut ditt slagg som med lut, og skille ut alt ditt bly. |
| 26 Jeg giver dig dommere som før og rådsherrer som tidligere; så skal du kaldes retfærdigheds by, den trofaste stad. | 26 Jeg giver dig dommere som fordum, rådsherrer som før; så kaldes du retfærdigheds by, den trofaste stad. | 26 Jeg lar deg igjen få dommere som i opphavet og rådgivere som i begynnelsen. Etter det skal du bli kalt rettferdighetens by, den trofaste staden. |
| 27 Zion skal udfries med ret, dens indbyggere med retfærdighed. | 27 Zion genløses ved ret, de omvendte der ved retfærd. | 27 Sion skal bli forløst ved rettferdig dom, og de som omvender seg hos henne, forløses med rettferdighet. |
| 28 Men ulykke skal ramme lovbrydere og syndere, og de, der har svigtet Herren, går til grunde. | 28 Men overtrædere og syndere knuses til hobe; hvo Herren svigter, forgår. | 28 Ødeleggelsen skal sammen ramme både overtredere og syndere, og de som forlater Herren, skal gå til grunne. |
| 29 Skam skal I få af de ege, I elsker, skændsel skal I få af de haver, I har valgt jer! | 29 Thi skam vil i få af de ege, i elsker, skuffelse af lundene, i sætter så højt; | 29 For de skal skamme seg over terebinte-trærne som var deres store lyst. Dere skal rødme av skam over hagene som dere har valgt ut. |
| 30 For I bliver som en eg, hvis blade visner, som en have, der ikke far vand; | 30 thi i bliver som en eg med visnende løv, som en lund, hvor der ikke er vand. | 30 For dere skal bli som en terebinte med visne blader, som en hage som ikke får vann. |
| 31 den stærke skal blive til blår og hans værk til en gnist; sammen går de op i luer, som ingen kan slukke. | 31 Den stærke bliver til blår, hans værk til en gnist; begge brænder med hinanden, og ingen slukker. | 31 Den sterke skal bli som stry og hans verk som en gnist. Sammen skal de begge brenne, og det er ingen til å slokke. |