Esajas bog 13 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Et udsagn om Babylonien, som Esajas, Amos' søn, modtog i et syn. | 1 Et udsagn om Babel, som Esajas, Amoz's søn skuede: | 1 Byrden mot Babylon, som Jesaja, Amos' sønn, så. |
| 2 Rejs banner på det nøgne-bjerg, råb til dem og giv tegn til, at de skal drage ind i gennem fyrsternes porte. | 2 Rejs banner på et nøgent bjerg, råb også til dem, vink, så de drager igennem fyrsternes Porte! | 2 Løft banneret på det nakne fjellet, hev røsten mot dem! Vink med hånden, så de kan gå inn gjennom de fornemmes porter. |
| 3 Jeg har opbudt mine indviede krigere til tjeneste for min vrede; jeg har tilkaldt mine helte, dem som jubler over min storhed. | 3 Jeg har opbudt min viede hær til at tjene min vrede og kaldt mine helte hid, de jublende, stolte. | 3 Jeg har gitt Mine hellige befaling. Jeg har også kalt Mine mektige til Min vrede, de som fryder seg over Min høyhet. |
| 4 Hør larmen på-bjergene som af et stort folk! Hør kongerigernes buldren, folkeslag der samles! Hærskarers Herre mønstrer sin hær. | 4 Hør i bjergene larm som af talrigt krigsfolk, hør, hvor det buldrer af riger, af samlede folk! Hærskares Herre er ved at mønstre sin krigshær. | 4 Larmen av en folkemengde lyder på fjellene, som av et stort folk. Det er et veldig ståk når folkeslagenes kongeriker samles. Hærskarenes Herre mønstrer hæren til slaget. |
| 5 De kommer fra et land i det fjerne, fra himlens yderste grænse; Herren kommer med sin vredes redskab for at ødelægge hele jorden. | 5 De kommer fra fjerne egne, fra himlens grænse, Herren og hans vredes værktøj for at hærge al jorden. | 5 De kommer fra et land langt borte, fra himmelens ende, Herren og våpnene Han fører i Sin vrede, for å ødelegge hele jorden. |
| 6 I skal jamre, for Herrens dag er nær, den kommer som ødelæggelse fra den Almægtige. | 6 Jamrer, thi Herrens dag er nær, den kommer som vold fra den vældige. | 6 Jamre dere, for Herrens dag er nær! Den kommer som en ødeleggelse fra Den Allmektige. |
| 7 Derfor synker alle hænder, alle mister modet. | 7 Derfor slappes hver hånd, hvert menneskehjerte smelter, | 7 Derfor blir alle hender slappe, hvert menneskes hjerte skal miste motet, |
| 8 De gribes af rædsel, krampe og smerter kommer over dem, de far veer som en fødende kvinde; i rædsel stirrer de på hinanden med blussende ansigter. | 8 de ræddes, gribes af veer og smerter, vånder sig som fødende kvinde; de stirrer i angst på hverandre med blussende røde kinder. | 8 og de blir slått med angst. Veer og smerter griper tak i dem. De vrir seg som en kvinne under fødselen. De skal se forundret på hverandre, deres ansikter skal blusse som flammer. |
| 9 Herrens dag kommer med gru, med harme og flammende vrede for at lægge jorden øde og udrydde dens syndere. | 9 Se, Herrens dag kommer, grum, med harme og brændende vrede; jorden gør den til ørk og rydder dens synder bort. | 9 Se, Herrens dag kommer, grusom, med harme og brennende vrede, for å legge landet øde. Han skal ødelegge synderne der. |
| 10 Himlens stjernebilleder lyser ikke, mørk står solen op, månen skinner ikke. | 10 Thi himlens stjerner og billeder udsfråler ej deres lys, mørk rinder solen op, og månen skinner ikke. | 10 For himlenes stjerner og deres stjernebilder skal ikke lenger gi sitt lys. Solen skal være formørket når den stiger opp, og månen skal ikke gi noe lys. |
| 11 Jeg straffer verden for dens ondskab og de ugudelige for deres synd; jeg gør ende på de overmodiges stolthed og ydmyger voldsmændenes hovmod. | 11 Jeg hjemsøger jorden for dens ondskab, de gudløse for deres brøde, gør ende på frækkes overmod, bøjer voldsmænds hovmod. | 11 Jeg vil kreve verden til regnskap for ondskapen, og de ugudelige for deres misgjerning. Jeg vil gjøre ende på de hovmodiges stolthet og ydmyke voldsmennenes hovmod. |
| 12 Jeg gør et menneske mere sjældent end det reneste guld, en mand mere sjælden end Ofir?guld. | 12 En mand gør jeg sjældnere end guld og et menneske end ofirs guld. | 12 Jeg skal gjøre et dødelig menneske sjeldnere enn fint gull, mennesket blir sjeldnere enn gull fra Ofir. |
| 13 Derfor får jeg himlen til at ryste, og jorden rokkes fra sit fundament ved Hærskarers Herres harme på hans flammende vredes dag. | 13 Derfor bæver himlen, og jorden flytter sig skælvende ved Hærskares Herres harme på hans brændende vredes dag. | 13 Derfor vil Jeg la himlene skake og jorden rystes fra sitt sted, ved hærskarenes Herres vrede på Hans brennende vredes dag. |
| 14 Som jagede gazeller, som far, ingen holder sammen, vender de sig, hver til sit folk, flygter, hver til sit land. | 14 Og som en skræmt gazel, som får, der ej holdes i flok, skal hver søge hjem til sit folk, og hver skal fly til sit land. | 14 Det skal bli som med en jaget gasell, og som med sauer som ingen samler. Enhver skal vende seg til sitt eget folk, og enhver skal flykte til sitt eget land. |
| 15 Enhver, der bliver fanget, skal gennembores, enhver, der bliver grebet, falder for sværdet. | 15 Enhver, der indhentes, spiddes, enhver, der gribes, falder for sværdet; | 15 Hver den som blir funnet, skal gjennombores, og hver den som blir fanget, skal falle for sverdet. |
| 16 Deres småbørn knuses for øjnene af dem, husene udplyndres, og kvinderne voldtages. | 16 deres spæde knuses for deres øjne, husene plyndres, kvinderne skændes. | 16 Deres småbarn skal knuses i småbiter foran øynene på dem. Deres hus skal bli plyndret, og deres hustruer voldtatt. |
| 17 Nu vækker jeg Medien mod dem. Det land regner ikke sølv for noget og tragter ikke efter guld; | 17 Se, imod dem rejser jeg mederne, som agter sølv for intet og ej regner guld for noget. | 17 Se, Jeg vil egge mederne opp mot dem, de bryr seg ikke om sølv og har ikke sin lyst i gull. |
| 18 med buen strækkes unge mænd til jorden; de viser ikke moderlivets frugt barmhjertighed, de viser ikke børnene skånsel. | 18 Deres buer fælder de unge, livsfrugt skåner de ej, med børn har deres øjne ej medynk. | 18 Med buer skal de unge mennene skytes i småbiter; de viser ingen medynk med morslivets frukt. Deres øyne har ikke barmhjertighet med barna. |
| 19 Babylonien, det herligste kongerige, kaldæernes stolteste pryd, skal det gå, som da Gud ødelagde Sodoma og Gomorra. | 19 Det går med Babel, rigernes krone, kaldæernes stolte pryd, som dengang Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra. | 19 Med Babylon, det herligste blant rikene, kaldeernes stolte prakt, skal det gå som da Gud styrtet Sodoma og Gomorra. |
| 20 Aldrig mere skal nogen bo der, i al evighed skal ingen leve der; araberen rejser ikke sit telt, hyrderne holder ikke hvil. | 20 Det skal aldrig i evighed bebos, ej bebygges fra slægt til slægt; der telter araberen ikke, der lejrer hyrder sig ej; | 20 Den skal aldri mer bli bebodd, og fra slekt til slekt skal ingen slå seg ned i den. Der skal heller ikke araberen slå opp telt, og ingen hyrde skal la sine dyr få hvile der. |
| 21 Men dér holder Ørkendyr til, og husene fyldes med ugler; dér lever strudse, og bukketrolde springer omkring. | 21 men vildkatte lejrer sig der, og husene fyldes med ugler; der holder strudsene til, og bukketroldene springer; | 21 Men ørkenens ville dyr skal finne hvile der, og deres hus skal være fulle av sjakaler. Strutser skal bo der, og raggete bukker skal springe omkring. |
| 22 Hyæner hyler i borgene og sjakaler i de herlige paladser. Babyloniens tid er nær, det varer ikke længe! | 22 sjakaler tuder i borgene, hyæner i de yppige slotte. Dets time stunder nu til, dets dage bliver ej mange. | 22 Sjakalene skal hyle i festningene der, og rovhunder i lystige slott. Hennes tid kommer stadig nærmere, og dagene hun får, skal ikke bli flere. |