Esajas bog 16 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Landets herskere sender vædderlam fra Sela gennem ørkenen til Zions datters-bjerg. | 1 Landets herrer sender en gave fra Sela gennem ørknen til Zions datters bjerg. | 1 Send lammet til herskeren i landet, fra Sela gjennom ørkenen til Sions datters berg. |
| 2 Som flaksende fugle, som unger skræmt op fra reden er Moabs kvinder ved Arnons vadesteder. | 2 Og ret som flagrende fugle, som en opskræmt rede er Moabs døtre ved Arnons vadesteder. | 2 For som en flakkende fugl som er kastet ut av redet, skal Moabs døtre være ved Arnons vadesteder: |
| 3 »Giv os et råd, træf en beslutning! Lad din skygge være som natten ved højlys dag! Skjul de fordrevne, røb ikke de flygtende! | 3 »Kom med et råd, gør ende derpå, lad din skygge blive som natten ved højlys dag, skjul de bortdrevne, røb ej de flyende! | 3 "Gi råd, fell dom! Gjør din skygge som natt på høylys dag. Skjul de bortdrevne, avslør ikke den som flykter! |
| 4 Giv Moabs fordrevne husly, skjul dem for voldsmanden!« Når undertrykkelsen er forbi, og ødelæggelsen er ovre, når han, der trådte ned for fode, er udryddet fra jorden, | 4 Giv Moabs bortdrevne tilhold hos dig, vær dem et skjul for den, som hærger! Er først voldsmanden borte, ødelæggelsen omme, undertrykkeren ude af landet. | 4 La Moabs bortdrevne få bo hos deg! Vær deres skjulested fra dem som ødelegger dem. For undertrykkeren har fått sin ende, ødeleggelsen skal opphøre, voldsmennene forsvinner fra landet. |
| 5 da rejses i troskab en trone, på den skal sidde i sandhed i Davids telt en dommer, som søger ret og jager efter retfærdighed. | 5 Skal en trone rejses med mildhed, og på den skal sidde en dommer med trofasthed i Davids telt, ivrig for ret og øvet i retfærd.« | 5 Ved miskunnhet skal tronen bli grunnfestet. Det skal sitte En på den i sannhet, i Davids telt. Han skal dømme og søke rett og fremme rettferdighet." |
| 6 Vi har hørt om Moabs hovmod, og det er stort: Dets stolthed, overmod og frækhed, dets tomme pral. | 6 »Vi har hørt om Moabs hovmod, det såre store, dets overmod, hovmod og frækhed, dets tomme snak.« | 6 Vi har hørt om Moabs stolthet, han er meget stolt, om hans hovmod, stolthet og vrede. Men hans skryt er bare tom tale. |
| 7 Men nu jamrer Moab, alle jamrer over Moab; fortvivlet klager de over mændene fra Kir?Hareset. | 7 Derfor jamrer Moab over Moab, alle jamrer; Kir-Haresets rosinkager sukker de sønderknust over. | 7 Derfor skal Moab selv klage over Moab. Alle skal klage. Over rosinkakene i Kir-Hareset skal dere sukke, tynget av sorg. |
| 8 For Heshbons vinmarker og Sibmas vinstok er sygnet hen. Dens røde druer kunne slå folkenes hersker omkuld; dens ranker nåede til Jazer, de slyngede sig gennem ørkenen, bredte sig og rakte ud over havet. | 8 Thi visne er Hesjbons marker, Sibmas vinstok, hvis druer slog folkenes herrer til jorden; den nåede Ja'zer, famled gennem ørkenen, dens ranker bredte sig, overskred havet. | 8 For Hesjbons marker tørker bort, også vintreet i Sibma. Herrene over folkeslagene har slått ned de beste vintrærne der, de som nådde helt til Jaser og som bredte seg ut i ørkenen. Grenene på det strekker seg ut, de har nådd ut over havet. |
| 9 Derfor græder jeg, som Jazer græder over Sibmas vinstok, jeg væder jer med mine tårer, Heshbon og El'ale. Jubelråbet slog ned over din frugthøst og din kornhøst. | 9 Derfor græder jeg Ja'zers gråd over Sibmas vinstok, væder med min tåre Hesjbon, og El'ale; thi et vinperserråb slog ned på,din frugt og din høst, | 9 Derfor gråter jeg sammen med Jaser over vintreet i Sibma. Jeg vanner deg med mine tårer, Hesjbon og El'ale! For det lyder krigsrop over din sommerfrukt og over din høst. |
| 10 Glæde og fryd er forsvundet fra frugthaverne, i vingårdene er der ingen, der jubler og råber af fryd; ingen træder druer i persekarrene, jubelråbet er hørt op. | 10 fra frugthaver svandt både glæde og jubel; i vingårde jubles der ikke, der lyder ej råb, i karrene trampes ej vin, vinperserråbet er tystnet. | 10 Gleden og fryden blir tatt bort fra frukthagen. I vingårdene er det ikke lenger noen frydesang, det lyder heller ingen gledesrop. I vinpressene er det ikke lenger noen vintråkker som tråkker ut vin. Jeg har latt deres jubelrop få ende. |
| 11 Derfor skælver mit hjerte over Moab som en citer, mit indre over Kir?Heres. | 11 Derfor bæver mit indre som citren for Moab, mit hjerte for Kir-Heres. | 11 Derfor lyder mitt hjerte som en lyre over Moab og hele mitt indre over Kir-Heres. |
| 12 Når Moab møder op, når de udmatter sig på offerhøjen, når de går til helligdommen for at bede, opnår de intet. | 12 Og når Moab viser sig på offerhøjen, når det gør sig møje og kommer til sin helligdom for at bede, udretter det intet. | 12 Da skal det skje: Når det viser seg at Moab har gått trett på offerhaugen, når han kommer til sin helligdom for å be, da får han ikke noe gagn av det. |
| 13 Det er, hvad Herren tidligere har sagt om Moab; | 13 Det er ordet, Herren fordum talede til Moab. | 13 Dette er det ordet Herren den gangen talte om Moab. |
| 14 men nu siger Herren: »Om tre år, som daglejeren beregner dem, skal det herlige Moab blive gjort til skamme med hele sin store folkemængde. Tilbage bliver kun en ganske lille rest; stor er den ikke!« | 14 Men nu siger Herren: Om tre år, som daglejeren regner året, skal Moabs herlighed vanæres med al den store larmende hob. Resten bliver lille, ringe og afmægtig. | 14 Men nå taler Herren og sier: "Innen tre år, slik en leiekar regner årene, skal Moabs herlighet bli foraktet, så vel som hele den store folkehopen der. Den resten som blir igjen, skal være veldig liten og ikke ha noen makt." |