Esajas bog 2 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Det ord om Juda og Jerusalem, som Esajas, Amos' søn, modtog i et syn. | 1 Dette er, hvad Esajas, Amoz's søn, skuede om Jerusalem: | 1 Dette ordet fikk Jesaja, Amos' sønn, se om Juda og Jerusalem. |
| 2 Til sidst skal det ske, at Herrens tempe-bjerg står urokkeligt, højt over-bjergene, knejsende over højene. Alle folkeslag skal strømme dertil, | 2 Det skal ske i de sidste dage, at Herrens huses bjerg, grundfæstet på bjergenes top, skal løfte sig op over højene. Did skal folkene strømme | 2 I de siste dager skal det skje: Berget der Herrens hus står, skal være grunnfestet på toppen av fjellene. Det skal være opphøyet over høydene. Alle folkeslag skal strømme til det. |
| 3 talrige folk skal drage af sted og sige: »Kom, lad os drage op til Herrens-bjerg, til Jakobs Guds hus; han skal vise os sine veje, og vi vil gå på hans stier. For belæringen udgår fra Zion og Herrens ord fra Jerusalem. « | 3 og talrige folkeslag vandre: »kom, lad os drage til Herrens bjerg, til Jakobs Guds hus; han skal lære os sine veje, så vi kan gå på hans stier; thi fra Zion udgår åbenbaring, fra Jerusalem, Herrens ord.« | 3 Mange folk skal dra av sted og si: "Kom, la oss gå opp til Herrens berg, til Jakobs Guds hus. Han skal lære oss Sine veier, og vi skal vandre på Hans stier." For fra Sion skal loven utgå, og Herrens ord fra Jerusalem. |
| 4 Han skal skifte ret mellem folkeslagene, fælde dom blandt talrige folk. De skal smede deres sværd om til plovjern og deres spyd til vingårdsknive. Folk skal ikke løfte sværd mod folk, og de skal ikke mere oplæres til krig. | 4 Da dømmer han folk imellem, skifter ret mellem talrige folkeslag; deres sværd skal de smede til plovjern, deres spyd til vingårdsknive; folk skal ej løfte sværd mod folk, ej øve sig i våbenfærd mer. | 4 Han skal dømme mellom folkeslagene og skifte rett for de mange folk. De skal smi sine sverd om til plogskjær og sine spyd om til vingårdskniver. Folkeslag skal ikke løfte sverd mot folkeslag, de skal ikke lenger læres opp til strid. |
| 5 Jakobs hus, kom, lad os vandre i Herrens lys. | 5 Kom, Jakobs hus, lad os vandre i Herrens lys! | 5 Jakobs hus, kom, la oss vandre i Herrens lys! |
| 6 Du har forkastet dit folk, Jakobs hus, for de er fulde af Østens væsen og af trolddom som filistrene, og det vrimler med fremmede. | 6 Thi du forskød dit folk, Jakobs hus; de er fulde af østens væsen og spår, som var de filistre, giver folk fra udlandet håndslag. | 6 For Du har forkastet Ditt folk, Jakobs hus, fordi de er fylt av det som kommer fra Østen og tyder tegn slik som filisterne, og de har fellesskap med de fremmedes barn. |
| 7 Deres land er fuldt af sølv og guld, og der er ingen ende på deres skatte; deres land er fuldt af heste, og der er ingen ende på deres stridsvogne. | 7 Deres land er fuldt af sølv og guld, talløse er deres skatte; deres land er fuldt af heste, talløse er deres vogne; | 7 Deres land er fullt av sølv og gull, og det er ingen ende på deres skatter. Ja, deres land er fullt av hester, og det er ingen ende på deres vogner. |
| 8 Deres land er fuldt af afguder, de tilbeder deres hænders værk, det deres fingre har lavet. | 8 deres land er fuldt af afguder, de tilbeder værk af deres hænder, ting, deres fingre har lavet. | 8 Deres land er også fullt av avguder. De tilber sine egne henders verk, det deres egne fingrer har laget. |
| 9 Mennesket skal bøjes og manden ydmyges. ? Du må ikke tilgive dem! ? | 9 Men bøjes skal mennesket, manden ydmyges, tilgiv dem ikke! | 9 Mennesket må bøyes, og mannen må ydmykes. Du kan ikke tilgi dem! |
| 10 Søg ind mellem klipperne, skjul dig i jorden i rædsel for Herren og for hans storhed og vælde! | 10 Gå ind i klippen, skjul dig, i støvet for Herrens rædsel, hans højheds herlighed! | 10 Gå inn i klippen og gjem deg i jorden for Herrens gru og herligheten ved Hans majestet. |
| 11 Menneskets stolte blik skal ydmyges, mænds hovmod skal bøjes; Herren alene er ophøjet på den dag. | 11 Sine stolte øjne skal mennesket slå ned, mændenes hovmod skal bøjes, og Herren alene være høj på hin dag. | 11 Menneskets stolte blikk skal ydmykes, menns hovmod skal bøyes, og Herren alene skal være opphøyet på den dagen. |
| 12 For Hærskarers Herre har en dag mod alt stolt og hovmodigt, mod alt knejsende, så det ydmyges, | 12 Thi en dag har Hærskares Herre mod alt det høje og knejsende, mod alt ophøjet og stolt, | 12 For hærskarenes Herres dag skal komme over alt stolt og hovmodig, over alt som er opphøyet, og det skal bli fornedret: |
| 13 mod alle Libanons cedre, de høje og knejsende, mod alle Bashans ege, | 13 med alle Libanons cedre, de knejsende høje, og alle basans ege, | 13 over alle sedrene i Libanon, som er høye og opphøyet, og over alle eikene i Basan, |
| 14 mod alle de høje-bjerge, mod alle knejsende højder, | 14 mod alle knejsende bjerge og alle høje fjelde, | 14 over alle de høye fjellene og over alle kneisende høyder, |
| 15 mod alle høje tårne, mod alle stejle mure, | 15 mod alle stolte tårne og alle stejle mure, | 15 over hvert høyt tårn og over hver befestet mur, |
| 16 mod alle Tarshish?skibe, mod alle prægtige fartøjer. | 16 mod alle tarsisskibe og hver en kostelig ladning. | 16 over alle Tarsis-skip og over alle lystbåter. |
| 17 Menneskets stolthed skal bøjes, mænds hovmod skal ydmyges; Herren alene er ophøjet på den dag. | 17 Da skal menneskets stolthed bøjes, mændenes hovmod ydmyges. Og Herren alene være høj på hin dag. | 17 Menneskets stolthet skal bøyes, og menns hovmod skal bli ydmyket. Herren alene skal være opphøyet på den dagen, |
| 18 Alle afguderne skal forsvinde. Søg ind i klippehuler og jordhuller i rædsel for Herren og for hans storhed og vælde, når han rejser sig for at skræmme jorden. | 18 Afguderne skal helt forsvinde. | 18 men avgudene skal helt og fullt bli borte. |
| 19 Alle afguderne skal forsvinde. Søg ind i klippehuler og jordhuller i rædsel for Herren og for hans storhed og vælde, når han rejser sig for at skræmme jorden. | 19 Og man skal gå ind i klippehuler og jordhuller for Herrens rædsel, hans højheds herlighed når han står op for at forfærde jorden. | 19 De skal gå inn i klippegrottene og inn i jordhulene, bort fra Herrens gru og herligheten ved Hans majestet, når Han reiser seg for å få jorden til å skjelve. |
| 20 Den dag skal mennesker tage deres afguder af sølv og deres afguder af guld, som de har lavet for at tilbede dem, og kaste dem hen til spidsmus og flagermus. | 20 På hin dag skal mennesket slænge sine guder af sølv og guld, som han lavede sig for at tilbede dem, hen til muldvarpe og flagermus | 20 På den dagen skal mennesket kaste bort sine avguder av sølv og sine avguder av gull, som hver av dem laget seg for å tilbe, og kaste dem til muldvarper og flaggermus. |
| 21 De skal søge ind i klippespalter og i-bjergkløfter i rædsel for Herren og for hans storhed og vælde, når han rejser sig for at skræmme jorden. | 21 for at gå ind i klipperevner og fjeldkløfter for Herrens rædsel, hans højheds herlighed, når han står op for at forfærde jorden. | 21 Så skal de selv flykte inn i klipperevner og inn i bergkløfter, bort fra Herrens gru og herligheten ved Hans majestet, når Han reiser seg for å få jorden til å skjelve. |
| 22 Stol ikke på mennesket, hvis åndedrag er et vindpust; hvad regnes det for? | 22 Slå ikke mer eders lid til mennesker, i hvis næse der kun er flygtig ånde, thi hvad er de at regne for? | 22 Hold da opp med å stole på mennesket; det har jo bare et pust i sine nesebor. Hva er det å regne for? |