Esajas bog 21 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Et profetudsagn om ørkenen ved Havet. Som hvirvelvind følger på hvirvelvind i Sydlandet, kommer det fra ørkenen, fra det frygtelige land. | 1 Et udsagn om havørknen. Som hvirvlende storme, der jager i Sydlandet, kommer det fra ørkenen, det grufulde land. | 1 Byrden mot Ødemarken ved havet. Som virvelvindene i Sør feier forbi, slik skal det komme fra ørkenen, fra et fryktinngytende land. |
| 2 Jeg har modtaget et grufuldt syn: Den troløse er troløs, voldsmanden øver vold. Til angreb, Elam! Til belejring, Medien! Jeg gør ende på suk og klage. | 2 Så svart et syn blev mig meldt: »Ransmænd raner, hærmænd hærger! Frem, elamiter! Til belejring, meder! Alle suk gør jeg ende på!« | 2 Et grusomt syn er forkynt for meg. Den svikefulle går fram med svik, og ødeleggeren ødelegger. Elam, dra opp! Media, kringsett! Jeg gjør slutt på alle sukkene som lyder der. |
| 3 Derfor ryster mine lænder og skælver, veerne kommer over mig som over en fødende, jeg kan ikke høre af angst, jeg kan ikke se af rædsel. | 3 Derfor fyldes mine lænder af skælven, jeg gribes af veer som, fødende kvinde, døv af svimmelhed, blind af skræk, | 3 Derfor er mine hofter fylt av smerte. Veer har grepet tak i meg, lik veene til en som føder. Jeg vrir meg av det jeg hører. Jeg forskrekkes ved det jeg ser. |
| 4 Mit hjerte er faret vild, frygten overvælder mig. Skumringen, jeg længtes efter, er blevet min rædsel. | 4 mit hjerte forvirres, gru falder på mig; skumringen, jeg elsker, bliver mig til angst. | 4 Mitt hjerte vakler, redsler skremmer meg. Kveldskumringen som jeg lengtet etter, har Han vendt til en forskrekkelse. |
| 5 Man dækker bord og breder tæpper ud, man spiser og drikker. »Rejs jer, stormænd, gnid skjoldet med olie!« | 5 Bordet dækkes, hynder bredes, man spiser og drikker, »op i fyrster, salv eders skjolde!« | 5 Gjør bordet ferdig, hold vakt i tårnet, spis og drikk! Stå opp, dere fyrster, la skjoldet salves! |
| 6 Dette siger Herren til mig: »Sæt en vagtpost ud, han skal melde, hvad han ser. | 6 thi så sagde Herren til mig: »gå hen og stil vægteren ud! Hvad han får at se, skal han melde. | 6 For Herren har sagt til meg: "Gå og sett ut vaktmannen, la ham melde hva han ser." |
| 7 Ser han vogne med heste spændt for, ryttere på æsler, ryttere på kameler, da skal han lytte, lytte opmærksomt.« | 7 Og ser han ryttere, et par komme ridende, en rytter på æsel, en rytter på kamel, da skal han lytte, ja lytte spændt!« | 7 Ser han ryttere, hestfolk med hester i tospann, noen som rir på esler og noen som rir på kameler, da skal han lytte oppmerksomt, ja, meget oppmerksomt. |
| 8 Da råber han, som holder udkig: »Herre, dag efter dag står jeg på vagt, nat efter nat er jeg på min post. | 8 og han råbte: »Se, o Herre, på varden står jeg bestandig, dagen lang, og på min vagtpost står jeg trolig | 8 Så ropte han: "En løve, min herre! Jeg står alltid i vakttårnet om dagen. Jeg står på min post hver natt. |
| 9 Se, nu kommer mænd på vogne med heste spændt for.« Så råber han: »Faldet, ja, faldet er Babylon, alle dens gudebilleder ligger knust på jorden.« | 9 nat efter nat!« Men se, da kom der ridende mænd, et par kom ridende; de råbte: »Faldet, faldet er Babel, han knuste alle dets guder i støvet!« | 9 Se, her kommer en rytter og hestfolk med hester i tospann." Da tok han til orde og sa: "Falt, falt er Babylon! Alle de utskårne gudebildene der har Han knust til jorden." |
| 10 Du mit folk, som blev tærsket på tærskepladsen! Det, jeg har hørt fra Hærskarers Herre, Israels Gud, har jeg nu fortalt jer! | 10 Mit knuste, mit tærskede folk! Hvad jeg, har hørt fra Hærskares Herre, fra Israels Gud, det melder jeg eder. | 10 Å, du som er tresket, å, du korn på mitt gulv! Det jeg har hørt fra hærskarenes Herre, Israels Gud, det har jeg forkynt for dere. |
| 11 Et profetudsagn om Duma. Der er en, der råber til mig fra Se'ir: »Vægter, hvornår er natten gået, vægter, hvornår er natten gået?« | 11 Et udsagn om Duma. Der råbes til mig fra Se'ir: »Vægter, hvordan skrider natten, vægter, hvordan skrider natten?« | 11 Byrden mot Duma: Han roper til meg fra Se'ir: "Vekter, hvor langt er det på natt? Vekter, hvor langt er det på natt?" |
| 12 Vægteren svarer: »Der kommer en morgen, men også en nat. Vil I spørge, så spørg! Kom igen en anden gang!« | 12 Vægteren svarer: »Morgen kommer, men også nat! Vil i spørge, så spørg! Kom kun igen!« | 12 Vekteren svarer: "Morgenen kommer, og natten også. Hvis dere vil spørre, så spør! Vend tilbake! Kom tilbake!" |
| 13 Et profetudsagn om ødemarken. I, Dedans karavaner, søg nattely i ødemarkens krat. | 13 Et udsagn: »I ødemarken«. Søg nattely i ødemarkens krat, i Dedans karavaner! | 13 Byrden mot Arabia. I skogen i Arabia skal dere overnatte, dere omreisende flokker av dedanitter. |
| 14 I, der bor i Temas Land, bring vand ud til de tørstende, gå flygtningene i møde med brød! | 14 Bring de tørstige vand i møde, I, som bor i temas land, mød de flyende med brød! | 14 Dere som bor i Temas land, møt ham som er tørst, og gi ham vann! Med sitt brød møter de ham som flyktet. |
| 15 De er flygtet for sværdet, for det dragne sværd og den spændte bue, for krigens tunge byrde. | 15 Thi de er på flugt for sværd, på flugt for det dragne sværd, på flugt for den spændte bue, på flugt for krigens tynge. | 15 For de flyktet fra sverdene, fra de dragne sverdene, fra den spente buen og fra stridens trykk. |
| 16 Dette siger Herren til mig: »Om et år, som daglejeren beregner det, skal al Kedars herlighed forsvinde. | 16 Thi så sagde Herren til mig: »Et år endnu, som daglejeren regner året, og det er ude med al Kedars herlighed. | 16 For så har Herren sagt til meg: "Innen et år, slik en leiekar regner årene, skal det være ende på all Kedars herlighet. |
| 17 Der bliver kun en lille rest af Kedars heltes buer tilbage.« For Herren, Israels Gud, har talt. | 17 Resten af Kedars heltes buer skal være ringe, så sandt Herren, Israels Gud, har talet.« | 17 Tallet på bueskytterne blir lite, de som blir igjen av krigerne blant Kedars folk. For Herren, Israels Gud, har talt." |