Esajas bog 22 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Et profetudsagn om Synernes-dal. Hvad er der sket dig, siden alle stiger op på tagene, | 1 Et udsagn: »Synernes dal«. Hvad tænker du på, siden alle stiger op på tagene, | 1 Byrden mot Syne-dalen: Hva er det med deg nå, siden alle dine har gått opp på hustakene? |
| 2 du by, fuld af larm og tummel, du jublende stad? Dine dræbte er ikke dræbt af sværdet og ikke faldet i krig; | 2 du larmende, støjende by, du jublende stad? Dine slagne er vel ikke sværdslagne, døde i krig! | 2 Larm fyller staden, en støyende stad, en gledesfylt stad. Dine falne er ikke falt for sverdet eller blitt drept i strid! |
| 3 alle dine stormænd tog flugten, de undveg buen, alle dine mægtige blev lagt i lænker, skønt de var flygtet langt bort. | 3 Alle dine høvdinger flygted, flyed langt bort, alle dine helte, væbnet med buer, blev fanget. | 3 Alle dine fyrster har flyktet i lag. Uten bruk av bue er de fanget. Sammen ble de fanget, alle som ble funnet i deg, enda de har flyktet langt bort. |
| 4 Derfor sagde jeg: »Vend blikket fra mig, jeg må græde bittert. Træng jer ikke på for at trøste mig, fordi mit folks datter er ødelagt.« | 4 Derfor siger jeg: Gå fra mig, lad mig græde bittert, træng ej på for at trøste mig over, at mit folk er lagt øde! | 4 Derfor sier jeg: "Se bort fra meg, jeg må gråte bittert. Treng ikke på for å trøste meg, fordi mitt folks datter er ødelagt." |
| 5 For Herren, Hærskarers Herre, har en dag, en dag med rædsel, undertrykkelse og forvirring. I Synernes-dal lød der larm og spektakel, der lød skrig mellem-bjergene. | 5 Thi en dag, da man, ræddes, trædes og trænges, har Herren, Hærskares Herre, til rede! I synernes dal brødes mure ned, mod bjerget hørtes skrig; | 5 For Herren, hærskarenes Gud har latt det komme en dag med forskrekkelse, nedtramping og forvirring i Syne-dalen, da murene ble revet ned og det ble ropt mot fjellene. |
| 6 Elam løftede sit kogger, Aram steg til hest, Kir tog skjoldet frem. | 6 Elam løftede koggeret, Aram satte sig til hest, Kir tog skjoldene ud; | 6 Elam bærer pilekoggeret, drar fram med ryttere og hestfolk, og Kir har tatt dekket av skjoldet. |
| 7 Dine prægtige-dale fyldtes med vogne, rytterne tog opstilling foran portene | 7 og de bedste iblandt dine dale fyldtes med vogne og heste, lige til porten stod de. | 7 Det skal skje at dine vakreste daler skal fylles av vogner, og rytterne stiller seg opp ved porten. |
| 8 og fjernede Judas forsvarsværker. Den dag satte I jeres håb til våbnene i Skovhuset. | 8 Han borttog Judas værn. På den dag så i hen til skovhusets rustkammer, | 8 Han tok bort Judas vern. På den dagen så du etter rustningen i Skoghuset. |
| 9 I så, at der var mange revner i Davidsbyens mure. Så samlede I vandet i Nedredammen. | 9 og i så, hvor mange revner der var i Davidsbyen. I samlede nedredammens vand, | 9 Dere så revnene i Davids stad, at de er mange. Dere samlet vann i den nederste dammen. |
| 10 I gennemgik Jerusalems huse og rev nogle ned for at befæste bymuren. | 10 gik Jerusalems huse igennem og rev husene ned for at gøre muren stærk. | 10 Dere telte husene i Jerusalem, og for å befeste muren rev dere husene ned. |
| 11 I anlagde en dam mellem de to mure til vandet fra Gammeldammen. Men I satte ikke jeres håb til ham, der havde skabt alt dette, og I så ikke, at det var ham, der havde dannet det for længst. | 11 I gravede mellem de to mure en fordybning til den gamle dams vand. Men til ham, der virked det, skued i ikke, så ej hen til ham, som beredte det for længst. | 11 Dere laget en oppsamlingsdam mellom de to murene til vannet fra den gamle dammen. Men dere så ikke hen til Ham som gjorde dette, og Ham som formet den for lenge siden, så dere ikke. |
| 12 Den dag kaldte Herren, Hærskarers Herre, til gråd og klage. Man skulle klippe sig skaldet og klæde sig i sæk. | 12 På hin dag kaldte Herren, Hærskares Herre, til gråd og sorg, til hovedragning og sæk. | 12 På den dagen kalte Herren, hærskarenes Gud, til gråt og klage, til å rake hodet og til å binde om seg med sekkestrie. |
| 13 Men der var fryd og glæde, man dræbte okser og slagtede får, man spiste kød og drak vin; man åd og drak, »for i morgen skal vi dø!« | 13 Men se, der er fryd og glæde, man slår okser ned, slagter får, æder kød og får vin at drikke: »Lad os æde og drikke, thi i morgen dør vi!« | 13 Men se, i stedet er det glede og jubel. De slår okser i hjel og slakter sauer, de spiser kjøtt og drikker vin, og sier: "La oss spise og drikke, for i morgen dør vi!" |
| 14 Men Hærskarers Herre lod det lyde i mine ører: Denne synd kan ikke sones, før I dør, sagde Herren, Hærskarers Herre. | 14 men Hærskares Herre åbenbared for mit øre: »Den synd,« siger Herren, hærskarers herre, »får i ikke sonet, førend i dør!« | 14 Da blir dette åpenbart for mine ører av hærskarenes Herre: "Sannelig, for denne misgjerningen skal det ikke finnes noen soning for dere, ikke før dere er døde," sier Herren, hærskarenes Gud. |
| 15 Dette sagde Herren, Hærskarers Herre: Gå hen til denne slotsforvalter, hofchefen Shebna, og sig: | 15 Så siger Herren, Hærskares Herre: Gå hen og sig til denne foged, slotshøvedsmanden Sjebna: | 15 Så sier Herren, hærskarenes Gud: Gå og tre inn til denne forvalteren, til Sjebna, som står over huset, og si: |
| 16 Hvad og hvem giver dig ret til at udhugge dig en grav her? Du udhugger en grav højt oppe, mejsler en bolig ud i klippen. | 16 Hvad har du her, og hvem har du her, at du her udhugger din grav, udhugger dig en grav højt oppe, huler dig en bolig i klippen! | 16 Hva har du her, og hvem har du her, siden du har hogd ut en grav for deg her? Du hogger deg en grav høyt opp og huler ut et hvilested for deg selv i berget? |
| 17 Men Herren vil slynge dig langt bort, du stærke mand; han vil gribe fat i dig, | 17 Se, Herren slynger dig bort og bøjer dig sammen, du stolte, | 17 Se, Herren skal slenge deg bort med et veldig kast, du mektige mann. Han skal gripe kraftig tak i deg |
| 18 vikle dig sammen og kaste dig hen som en bold til et vidtstrakt land. Dér skal du dø, og dér skal dine fornemme vogne blive til skændsel for din herres hus. | 18 han knytter dig sammen til et knytte og kaster dig ud i et vidtstrakt land! Der skal du dø, der din æresvogn komme, du skændsel for din herres hus! | 18 og rulle deg hardt sammen og kaste deg som en ball inn i et stort land. Der skal du dø, og der skal dine herlige vogner bare være en skam for din herres hus. |
| 19 Jeg støder dig ned fra din stilling og styrter dig fra dit embede. | 19 Jeg støder dig bort fra din stilling og styrter dig fra din post. | 19 Jeg skal støte deg bort fra din stilling, og fra din plass skal du rives ned. |
| 20 På den dag vil jeg tilkalde min tjener Eljakim, Hilkijas søn. | 20 Men på hin dag kalder jeg min tjener Eljakim, Hilkijas søn, | 20 På den dagen skal det skje: Jeg skal kalle Min tjener Eljakim, Hilkias sønn. |
| 21 Jeg vil give ham din kjortel på, binde dit skærf om ham og overdrage ham din myndighed. Han skal blive en far for Jerusalems indbyggere og for Judas hus. | 21 og iklæder ham din kjortel, omgjorder ham med dit bælte og lægger din myndighed i hans hånd. Han skal blive en fader for Jerusalems indbyggere og Judas hus. | 21 Jeg skal kle ham med din drakt og spenne ditt belte om ham. Din myndighet skal Jeg overgi i hans hånd. Han skal være en far for dem som bor i Jerusalem, og for Judas hus. |
| 22 Jeg vil lægge nøglen til Davids hus på hans skulder; og når han lukker op, skal ingen lukke i, og når han lukker i, skal ingen lukke op. | 22 Jeg lægger nøglen til Davids hus på hans skulder; når han lukker op, skal ingen lukke i, og når han lukker i, skal ingen lukke op, | 22 Jeg skal legge nøkkelen til Davids hus på hans skulder. Han åpner opp, og ingen lukker igjen. Han lukker igjen, og ingen åpner opp. |
| 23 Jeg banker ham ind som en nagle på et solidt sted, så han bliver en ærestrone for sin fars hus. | 23 jeg fæster ham som en nagle på et sikkert sted, og han skal blive til hæder for sit fædrenehus. | 23 Jeg skal feste ham som en nagle på et sikkert sted, og han skal bli en ærens trone for sin fars hus. |
| 24 Hele vægten af hans fars hus hænger på ham som kviste og blade ? alle småtingene, både skåle og krukker. | 24 Men hænger hans fædrenehus's hele vægt sig på ham, skud og vildskud, alle småkar, fra fadene til alle krukkerne, | 24 På ham skal de henge all herligheten fra hans fars hus, spirer og blad, alle småkarene, fra fatene til alle krukkene. |
| 25 På den dag, siger Hærskarers Herre, skal naglen gå løs, selv om den var sat solidt fast; den bliver revet ud og falder ned, og alt det, der hang på den, bliver knust. Herren har talt. | 25 så skal det ske på den dag, lyder det fra Hærskares Herre, at naglen, der var fæstet på et sikkert sted, giver efter, rives ud og falder ned, og hele vægten, som hænger derpå, skal slås sønder. Thi Herren har talet! | 25 På den dagen, sier hærskarenes Herre, skal den naglen som ble festet på det sikre stedet, bli tatt ut og hogd av og falle ned. Byrden som var på den, skal ødelegges. For Herren har talt. |