Esajas bog 23 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Et profetudsagn om Tyrus. I skal jamre, Tarshish?skibe! For deres huse blev ødelagt; da de kom tilbage fra kittæernes land, fik de det at vide. | 1 Et udsagn om Tyrus. Jamrer, i tarsisskibe, eders fæstning er i grus! De får det at vide på vejen fra Kyperns land. | 1 Byrden mot Tyrus. Klag, dere skip fra Tarsis! For byen er lagt øde, så det ikke er noe hus eller havn der lenger. Fra Kitteerlandet er dette blitt åpenbart for dem. |
| 2 I skal klage, kystboere, I handelsfolk fra Sidon, hvis sendebud drager over | 2 Det er ude med kystlandets folk, med Zidons købmænd, hvis sendebud for over havet, | 2 Vær stille, dere som bor ved fjerne kyster, dere kjøpmenn fra Sidon, dere som ble fylt opp av dem som farer over havet. |
| 3 de store have. Det, der blev sået ved Shihor og høstet ved Nilen, var deres afgrøde, for de handlede med folkene. | 3 de mange vande, hvis indkomst var Sjihors sæd, hvis vinding alverdens varer. | 3 Såkorn ble ført fra Sjikor over de store havene, det som ble høstet ved Elven, var inntekten til byen. Den er en markedsplass for folkeslagene. |
| 4 Du skal blive til skamme, Sidon, du havfæstning, for havet siger: »Jeg får ikke veer og føder ikke; jeg opfostrer ikke unge mænd og har ingen unge piger at opdrage.« | 4 Skam få du, Zidon, thi havet siger: »jeg har ikke haft veer, jeg fødte ikke, ej har jeg fostret ynglinge, opfødt jomfruer!« | 4 Skam deg, Sidon, for havet har talt, havets festning sier: "Jeg har ikke veer og føder ikke barn. Jeg fostrer ikke opp unge menn og oppdrar ikke jomfruer." |
| 5 Når rygtet om Tyrus når til Egypten, skælver de ved at høre det. | 5 Når rygtet når Ægypten, skælver de ved rygtet om Tyrus. | 5 Når de får høre om dette i Egypt, vil også de ynke seg over meldingen fra Tyrus. |
| 6 Drag af sted til Tarshish, I skal jamre, kystboere! | 6 Drag over til Tarsis og jamrer, i kystlandets folk! | 6 Dra over til Tarsis! Klag, dere som bor ved fjerne kyster! |
| 7 Er dette jeres jublende by, der blev til i ældgamle dage, og hvorfra I drog ud for at bo i det fjerne? | 7 Er det eders jublende by fra urtids dage, hvis fødder førte den viden om som gæst? | 7 Er dette deres gledesfylte by, som har sitt opphav fra eldgamle dager, med føtter som førte den langt av sted så den kunne slå seg ned der? |
| 8 Hvem har planlagt dette mod Tyrus, den kronede by, hvis handelsfolk er stormænd, og hvis købmænd hører til jordens fornemme? | 8 Hvo satte sig dette for mod det kronede Tyrus, hvis købmænd var fyrster, hvis kræmmere jordens adel? | 8 Hvem har planlagt dette mot Tyrus, kroningsbyen? Der er kjøpmennene fyrster, handelsmennene er de fornemme på jorden. |
| 9 Hærskarers Herre har planlagt det for at vanære al den stolte pragt og bringe skam over alle jordens fornemme. | 9 Det gjorde Hærskares Herre for at vanære hovmod, skænde al stolthed, al jordens adel. | 9 Hærskarenes Herre har planlagt dette, for å føre vanære over all den stolte herlighet, for å la alle de fornemme på jorden bli foraktet. |
| 10 Dyrk din jord, som de gør langs Nilen, du Tarshish?datter, du har ikke længere noget værft. | 10 Græd, i tarsisskibe, havn er der ikke mer! | 10 Flyt ut over ditt land som Elven, du Tarsis' datter. Det er ingen hindring lenger. |
| 11 Herren løftede sin hånd mod havet og fik kongeriger til at ryste; han gav befaling til at ødelægge Kana'ans fæstninger. | 11 Han udrakte hånden mod havet, rystede riger, Herren samled folk for at jævne Kana'ans fæstninger. | 11 Han rakte Sin hånd ut over havet, Han fikk kongerikene til å skake. Herren har gitt befaling mot Kanaan om at festningene der skal ødelegges. |
| 12 Herren sagde: »Du skal ikke juble mere, Sidons datter, du mishandlede jomfru. Rejs dig, og drag til kittæerne; men heller ikke der finder du ro.« | 12 Han sagde: »Aldrig mer skal du juble, du voldtagne jomfru, Zidons datter! Stå op, drag over til kypern, selv der skal du ej finde hvile!« | 12 Han sa: "Du skal ikke lenger fryde deg, du undertrykte jomfru, Sions datter. Bryt opp, dra over til Kittim. Heller ikke der skal du finne noen hvile." |
| 13 Se kaldæernes land! Det er det folk, der ikke er til. Assyrien bestemte det til skibsfart. De rejste belejringstårne og sløjfede dets borge og lagde det i ruiner. | 13 se til kyprioternes land! Søfarere grunded det folk; de rejste dets vagttårne, byer og borge. Han gjorde det til en ruinhob. | 13 Se, kaldeernes land, dette folket som ikke var til. Assyria grunnla det for de ville dyrene i ørkenen. De satte opp beleiringstårnene der, de rev borgene ned og gjorde det til en ruin. |
| 14 I skal jamre, Tarshish?skibe, for jeres fæstning er ødelagt! | 14 Jamrer, i tarsisskibe, eders fæstning er i grus! | 14 Klag, dere skip fra Tarsis! For deres festning er ødelagt. |
| 15 Til den tid skal Tyrus glemmes i halvfjerds år, én konges levetid. Når halvfjerds år er gået, skal det gå Tyrus, som der står i Skøgesangen: | 15 På hin dag skal Tyrus gå ad glemme i halvfjerdsindstyve år, som i een konges dage. Men efter halvfjerdsindstyve års forløb skal det gå med Tyrus som med skøgen i visen: | 15 På den dagen skal det skje: Tyrus skal bli glemt i sytti år, like lenge som dagene til en konge. Når de sytti årene er omme, skal det gå med Tyrus som det heter i sangen om skjøgen: |
| 16 »Tag din citer, og gå rundt i byen, du glemte skøge! Spil smukt, og syng længe, så man husker dig!« | 16 Tag din citer, gå rundt i byen, du glemte skøge, leg smukt på strenge, syng, hvad du kan, så du kommes i hu!« | 16 "Ta en lyre, gå omkring i byen, du glemte skjøge! Spill vakkert og syng mange sanger, for at du kan bli husket." |
| 17 Når de halvfjerds år er gået, vil Herren tage sig af Tyrus, så hun atter tjener sin skøgeløn. Hun skal hore med jordens kongeriger over hele verden. | 17 Efter halvfjerdsindstyve års forløb vil Herren se til Tyrus; det skal atter modtage skøgeløn og bole med alverdens riger på den vide jord. | 17 Når de sytti årene er omme, skal det skje: Herren skal se til Tyrus. Den skal igjen få horelønn, og den skal drive hor med alle kongerikene over hele jorden. |
| 18 Men hendes fortjeneste skal helliges Herren; den skal ikke lægges til side og spares op, men tilfalde dem, der bor hos Herren, så de kan spise sig mætte og klæde sig smukt. | 18 Men dets vinding og skøgeløn skal helliges Herren; den skal ikke gemmes hen eller lægges op; dem, der bor for Herrens åsyn, skal dets vinding tjene til føde, mættelse og prægtige klæder. | 18 Dens inntekt og dens horelønn skal helliges for Herren. Den skal ikke legges i skattkammeret eller spares, for dens inntekt skal være for dem som bor for Herrens åsyn, så de kan spise seg mette og kle seg i fine klær. |