Esajas bog 26 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 På den dag skal denne sang synges i Juda: Vi har en stærk by, for han har sat mure og ringmur som frelse. | 1 På hin dag skal denne sang synges i Judas land: »en stærk stad har vi, til Frelse satte han mur og bolværk. | 1 På den dagen skal denne sangen synges i landet Juda: Vi har en sterk by. Han setter frelse til murer og festningsvoll. |
| 2 Luk portene op, så et retfærdigt folk kan drage ind, et folk, som holder fast ved troskab, | 2 Luk portene op for et retfærdigt folk, som gemmer på troskab, | 2 Åpne portene, så det rettferdige folkeslaget kan gå inn, de som holder fast på sannheten. |
| 3 og hvis vilje er fast. Du bevarer freden, for de stoler på dig. | 3 hvis sind er fast, som vogter på fred, thi det stoler på dig. | 3 Du skal bevare den i fred, ja i fred, den som har et grunnfestet sinn, for han stoler på Deg. |
| 4 Stol altid på Herren, for Herren er en evig klippe. | 4 Stol for evigt på Herren, thi Herren er en evig klippe. | 4 Stol på Herren for all tid, for i Herren, ja Herren, er evighetens klippe. |
| 5 Han styrter dem ned, der bor i det høje; den knejsende by ydmyger han, han jævner den med jorden, så den ligger i støvet. | 5 Thi han ydmyger dem, der bor i det høje, den knejsende by, styrter den til jorden, lægger den i støvet. | 5 For Han ydmyker den opphøyde staden og dem som bor i det høye, støter Han ned. Han støter den ned, Han støter den ned til jorden, Han legger den ned i støvet. |
| 6 Fødder skal trampe på den, hjælpeløses og svages fødder. | 6 De armes fod, de ringes trin skal træde den ned. | 6 Den skal tråkkes under fot, av de fattiges føtter, og de trengendes hæler. |
| 7 Den retfærdiges sti er lige, jævnt er det spor, du baner for den retfærdige. | 7 Den retfærdiges sti er jævn, du jævner den retfærdiges vej. | 7 Den rettferdiges sti er oppriktighet. Du Oppriktige, Du gjør stien jevn for den rettferdige. |
| 8 Vi følger dine bud, til dig sætter vi vort håb, Herre, vi længes efter dit navn og ry. | 8 Ja, vi venter dig, herre, på dine dommes sti; til dit navn og dit ry står vor sjæls attrå. | 8 Ja, på Dine dommers vei, Herre, har vi ventet på Deg. Vår sjels trang står etter Ditt navn og etter påminnelsen om Deg. |
| 9 Min sjæl længes efter dig om natten, ja, min ånd søger dig. Når dine bud hersker på jorden, lærer verdens beboere retfærdighed. | 9 Min sjæl attrår dig om natten, min Ånd i mit indre søger dig. Thi når dine domme rammer jorden, lærer de; som bor på jorderig, retfærd. | 9 I min sjel lengter jeg etter Deg om natten. Ja, i min ånd, i mitt indre, søker jeg Deg med iver. For når Dine dommer råder på jorden, får alle som bor i verden, lære rettferdighet. |
| 10 Benådes den ugudelige, lærer han aldrig retfærdighed. Dér, hvor retten skulle råde, handler han uretfærdigt og ser ikke Herrens storhed. | 10 Vises der nåde mod den gudløse, lærer han aldrig retfærd; i rettens land gør han uret og ser ikke Herrens højhed. | 10 Vær bare nådig mot den ugudelige, men han lærer likevel ikke rettferdighet. I oppriktighetens land vil han gjøre urett, og han vil ikke se etter Herrens majestet. |
| 11 Herre, din hånd er løftet, men de ser det ikke; lad dem blive til skamme, når de ser din lidenskab for folket, lad ild fortære dine modstandere! | 11 Herre, din hånd er løftet, men de ser det ikke; lad dem med skam se din nidkærhed for folket, lad dine fjenders ild fortære dem! | 11 Herre, Din hånd er løftet, men de vil ikke se! Men likevel skal de se og bli til skamme over nidkjærheten for folket. Ja, ild skal fortære Dine fiender. |
| 12 Herre, du skænker os fred, for alt, hvad vi har gjort, har du udført for os. | 12 Herre, du skaffe os fred, thi alt, hvad vi har udrettet, gjorde du for os. | 12 Herre, Du skaffer oss fred, for Du har gjort alle våre gjerninger for oss. |
| 13 Herre, vor Gud, andre herrer end du har hersket over os, men kun dit navn vil vi påkalde. | 13 Herre vor Gud, andre herrer end du har hersket over os; men dit navn alene priser vi. | 13 Herre, vår Gud, andre herrer enn Du har hatt herredømme over oss. Men ved Deg alene ærer vi Ditt navn. |
| 14 Døde bliver ikke levende, dødninge står ikke op; for du straffede dem og udryddede dem, du slettede hvert minde om dem. | 14 Døde bliver ikke levende, dødninger står ikke op; derfor hjemsøgte og tilintetgjorde du dem og udslettede hvert et minde om dem. | 14 Døde skal ikke leve. Dødningene står ikke opp. For Du straffer og ødelegger dem, Du lar hvert minne om dem gå til grunne. |
| 15 Du har gjort folket talrigt, Herre, du har gjort folket talrigt og vist din herlighed, du har udvidet landets grænser. | 15 Du har mangfoldiggjort folket, herre, du har mangfoldiggjort folket, du herliggjorde dig, du udvidede alle landets grænser. | 15 Du har gjort folkeslaget større, Herre, Du har gjort folkeslaget større. Du er herliggjort. Du utvider alle landets grenser. |
| 16 Herre, i nøden søgte de dig; da du tugtede dem, trængte de ind på dig med bønner. | 16 Herre, i nøden søgte de dig; de udgød stille bønner, medens din tugtelse var over dem. | 16 Herre, i trengselen søkte de til Deg, de utøste bønnesukk da Din tukt var over dem. |
| 17 Som den gravide, når fødslen nærmer sig, får veer og skriger i smerte, sådan havde vi det over for dig, Herre. | 17 Som den frugtsommelige; der er ved at føde, vrider og vånder sig i veer, således fik vi det, herre, fra dig. | 17 Som en kvinne som er med barn, har smerter og skriker i sine veer når hun nærmer seg tiden da hun skal føde, slik har vi vært framfor Ditt åsyn, Herre. |
| 18 Vi havde veer ligesom gravide, men vi fødte vind, vi kunne ikke skaffe landet frelse, der blev ingen beboere bragt til verden. | 18 Vi er svangre og vrider os, som om vi fødte vind; landet Frelser vi ikke og jordboere fødes ikke til verden. | 18 Vi har vært som om vi var med barn; vi har vært i smerte. Men det vi fødte, var bare et vindpust. Vi kunne ikke gi frelse på jorden, og heller ikke har de falt, de som bor i verden. |
| 19 Dine døde bliver levende, deres lig står op. I, der ligger i jorden, skal vågne og juble. For din dug er lysets dug, og jorden bringer dødninge til live. | 19 Dine døde skal blive levende, mine dødes legemer opstå; de, som hviler i støvet, skal vågne og juble. Thi en lysets bug er din dug, og jorden giver dødninger igen. | 19 Dine døde skal leve; sammen med mitt døde legeme skal de stå opp. Våkn opp og rop av glede, dere som bor i støvet. For din dogg er lysets dogg, og jorden skal la døde føres fram. |
| 20 Mit folk, gå ind i dine kamre, luk dørene bag dig; skjul dig en kort tid, til vreden er drevet over. | 20 Mit folk, gå ind i dit kammer og luk dine døre bag dig; hold dig skjult en liden stund, til vreden er draget over. | 20 Kom, mitt folk, gå inn i dine rom og steng dørene etter deg! Gjem deg, om så bare et lite øyeblikk, til vreden er forbi. |
| 21 For nu går Herren ud af sin bolig for at straffe jordens beboere for deres synd. Jorden må afsløre sin blodskyld, for den kan ikke længere skjule de dræbte. | 21 Thi Herren går ud fra sin bolig for at straffe jordboernes brøde; sit blod bringer jorden for lyset og dølger ej mer sine dræbte. | 21 For se, Herren kommer ut fra Sitt sted for å gjengjelde dem som bor på jorden for deres misgjerning. Jorden skal også avsløre blodet som er blitt utøst på den, og den skal aldri mer dekke til dem som er drept der. |