Esajas bog 29 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Ve Ariel, Ariel, den by David belejrede! Føj blot år til år, lad festerne komme og gå. | 1 Ve dig, Ariel, Ariel, byen, hvor David slog lejr! Lad år blive føjet til år, lad højtid følge på højtid, | 1 Ve over Ariel, over Ariel, staden der David slo leir! Legg år til år! La høytider komme og gå! |
| 2 Men jeg bringer trængsel over Ariel, der kommer suk og klage; så først bliver det mit Ariel! | 2 da bringer jeg Ariel trængsel, da kommer sorg og kvide, da bliver du mig et Ariel, | 2 Likevel skal Jeg føre trengsel over Ariel. Der skal det være klage og sorg, da først skal den bli en Ariel for Meg. |
| 3 Jeg belejrer dig på alle sider, jeg lukker dig inde bag volde, jeg rejser fæstningsværker omkring dig. | 3 jeg lejrer mig mod dig som David; jeg opkaster volde om dig, og bolværker rejser jeg mod dig. | 3 Jeg vil slå leir overalt rundt deg, Jeg vil beleire deg med en voll, og Jeg vil reise festningsverker mot deg. |
| 4 Du er sunket sammen og taler fra jorden, fra støvet lyder dine ord kun svagt; din stemme er som en dødnings fra jorden, fra støvet kommer dine ord som en hvisken. | 4 Da taler du dybt fra jorden, dine ord er mumlen fra støvet; din røst fra jorden skal ligne et genfærds, dine ord er hvisken fra støvet. | 4 Du skal bli styrtet ned. Nede fra jorden skal du tale. Fra støvet lyder din lavmælte tale. Din røst skal lyde som et medium for de døde, nede fra jorden. Fra støvet skal din tale hviske. |
| 5 De mange overmodige skal blive som støvfnug, de mange voldsmænd som avner, der blæses bort. Pludselig, i et nu, | 5 Dine fjenders hob skal være som sandstøv, voldsmændenes hob som flyvende avner. Brat, i et nu skal det ske: | 5 Men så skal skaren av dine fiender bli som fint støv. Den grusomme skaren blir som agner som fyker avsted. Ja, det skjer plutselig på et øyeblikk. |
| 6 kommer straffen fra Hærskarers Herre, som torden og jordskælv og voldsomme brag, hvirvelvind, storm og fortærende flammer. | 6 Hjemsøges skal du af Hærskares Herre under torden og brag og vældigt drøn, storm og vindstød og ædende lue. | 6 Du skal bli hjemsøkt av hærskarenes Herre med torden og jordskjelv og et veldig drønn, med uvær og storm, og med flammen av en fortærende ild. |
| 7 Men det skal gå som i en drøm, i et nattesyn: Alle de mange folk, der fører krig mod Ariel, mod alle dets volde og dets fæstning, alle, der bringer trængsel over det, | 7 Som et natligt drømmesyn bliver hoben af alle de folk, som angriber Ariel, af alle, der angriber det og dets fæstning og trænger det; | 7 Skaren av alle folkeslagene som drar til felts mot Ariel, alle de som strider mot den og festningen som er der, og skaper trengsel for den, skal bli som en drøm, som et nattlig syn. |
| 8 skal få det som den sultne, der drømmer, at han spiser, men stadig er sulten, når han vågner, som den tørstige, der drømmer, at han drikker, men stadig er udmattet og tørstig, når han vågner. Sådan går det alle de folk, der fører krig mod Zions-bjerg. | 8 som når den sultne drømmer, at han spiser, men vågner og føler sig tom, som når den tørstige drømmer, at han drikker, men vågner mat og vansmægtende, således skal det gå hoben af alle de folk, der angriber Zions bjerg. | 8 Det skal bli som når den sultne drømmer. Se, han spiser, men når han våkner, er hans sjel fremdeles tom. Eller det skal bli som når den tørste drømmer. Se, han drikker. Men når han våkner, se, da er han svak, og hans sjel lengter fortsatt. Slik skal det gå med skaren av alle folkeslagene som drar til felts mot Sions berg. |
| 9 Bliv stumme af undren, lad øjnene lukkes til! Drik jer berusede, men ikke i vin, I skal rave, men ikke af øl. | 9 Undres og studs, stir jer kun blinde, vær drukne uden vin og rav uden drik! | 9 Stans opp og undre dere! Bare gjør dere blinde og vær blinde! Dere er drukne, men ikke av vin. Dere raver, men ikke av sterk drikk. |
| 10 For Herren har udgydt en søvnens ånd over jer, han har lukket jeres øjne til ? det er profeterne ? og dækket jeres hoveder til ? det er seerne ? | 10 Thi Herren har udgydt over jer en dvalens ånd, tilbundet eders øjne (profeterne), tilhyllet eders hoveder (seerne). | 10 For Herren har utøst en dyp søvnens ånd over dere, og Han har lukket deres øyne, dere profeter. Han har dekket deres hoder, dere seere. |
| 11 Modtager I et syn, bliver det som ordene i en forseglet bog: Giver man den til en, der kan læse, og siger: »Læs dette her!« svarer han: »Det kan jeg ikke, for den er forseglet.« | 11 Derfor er ethvert syn blevet eder som ordene i en forseglet bog; giver man den til en, som kan læse, og siger: »Læs!« Så svarer han: »Jeg kan ikke, den er jo forseglet;« | 11 Hele dette synet er blitt for dere som ordene i en forseglet bok. Om noen gir denne til en som kan lese, og sier: "Vær snill og les dette!", så sier han: "Jeg kan ikke, for den er forseglet." |
| 12 Og giver man bogen til en, der ikke kan læse, og siger: »Læs dette her!« svarer han: »Jeg kan ikke læse.« | 12 og giver man den til en, som ikke kan læse, og siger: »læs!« så svarer han: »jeg kan ikke læse.« | 12 Så blir boken overlatt til en som ikke kan lese, og det blir sagt: "Vær snill og les dette!" Så sier han: "Jeg kan ikke lese." |
| 13 Herren siger: »Dette folk dyrker mig med munden og ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig, og deres gudsfrygt er tillærte menneskebud; | 13 Og Herren sagde: Eftersom dette folk kun holder sig nær med sin mund og ærer mig med sine læber, mens hjertet er fjernt fra mig, og fordi deres frygt for mig blev tillærte menneskebud, | 13 Derfor sier Herren: Fordi dette folket holder seg nær Meg med sin munn og ærer Meg med sine lepper, mens deres hjerte er langt borte fra Meg, og fordi deres frykt for Meg er menneskebud som de har lært, |
| 14 derfor vil jeg stadig behandle dette folk på underlig og sælsom måde, de vises visdom skal ødelægges, de kloges klogskab tilintetgøres.« | 14 se, derfor handler jeg fremdeles sært og sælsomt med dette folk; dets vismænds visdom forgår, de kloges klogskab glipper. | 14 se, derfor vil Jeg igjen gjøre et under med dette folket, et under, ja et under. For der skal de vises visdom gå tapt, og de klokes klokskap skal bli skjult. |
| 15 Ve dem, der søger ned i dybet bort fra Herren, for at skjule deres planer; deres gerninger sker i mørke, og de siger: »Hvem ser os? Hvem lægger mærke til os?« | 15 Ve dem, der dølger deres råd i det dybe for Herren, hvis gerninger sker i mørke, som siger: »hvem ser os, og hvem lægger mærke til os?« | 15 Ve dem som søker ned i det dype for å skjule sitt råd for Herren, de som gjør sine gjerninger i mørke. De sier: "Hvem ser oss?" og: "Hvem kjenner oss?" |
| 16 I vender op og ned på det! Som om pottemageren regnes som leret! Kan en ting sige om ham, der lavede den: »Han har ikke lavet mig«? Kan det, der er formet, sige om ham, der formede det: | 16 I dårer, regnes ler og pottemager lige, så værk kan sige om mester: »han skabte mig ikke!« eller kunstværk om kunstner: »han fattes forstand!« | 16 Sannelig, dere er blitt forvendte! Skal pottemakeren selv regnes sammen med leiren, så det som er laget, kunne si om ham som laget den: "Han har ikke laget meg?" Eller kan karet som er formet, si om ham som formet det: "Han har ikke forstand på det?" |
| 17 Det varer kun kort tid, så bliver Libanon igen en frugthave, og Karmel regnes for skov. | 17 Se, end om en liden stund skal Libanon blive til frugthave, frugthaven regnes for skov. | 17 Er det ikke bare en kort stund igjen før Libanon blir gjort til en frukthage, og frukthagen blir regnet som skog? |
| 18 På den dag skal de døve høre, hvad der står i bogen, og de blindes øjne se trods mulm og mørke. | 18 På hin dag hører de døve skriftord, og friet fra mulm og mørke kan blindes øjne se. | 18 På den dagen skal de døve høre bokens ord, og fridd fra det dunkle og det mørke skal de blinde øyne se. |
| 19 De hjælpeløse skal igen glæde sig over Herren, de fattige skal juble over Israels Hellige. | 19 De ydmyge glædes end mere i Herren, de fattige jubler i Israels hellige. | 19 De ydmyke skal få enda større glede i Herren, og de fattige blant menneskene skal fryde seg i Israels Hellige. |
| 20 Det er forbi med voldsmanden, det er ude med spotteren, alle, der lurer på ondt, er udryddet; | 20 Thi voldsmand er borte, spotter forsvundet, bortryddet hver, som er vågen til ondt, | 20 For voldsmannen er gjort til intet, det er ute med spotteren. De blir utryddet, alle de som er ute etter misgjerning, |
| 21 de erklærede mennesker skyldige med deres ord og lagde fælder for den, der skulle dømme i porten; de afviste den uskyldige med tomme ord. | 21 som med ord får et menneske gjort skyldigt, lægger fælde for dommeren i porten og kuer en retfærdig ved opspind. | 21 de som gjør et menneske til synder for et ords skyld, og som legger snare for den som har en sak i porten, og sender den rettferdige bort med tomme ord. |
| 22 Derfor siger Herren til Jakobs hus, Herren som udfriede Abraham: Nu skal Jakob ikke længere blive til skamme, nu skal hans ansigt ikke længere blegne; | 22 Derfor, så siger Herren, Jakobs huses Gud, han, som udløste Abraham: Nu høster Jakob ej skam, nu blegner hans åsyn ikke; | 22 Derfor sier Herren om Jakobs hus, Han som forløste Abraham: Nå skal Jakob ikke bli til skamme, og hans ansikt skal ikke blekne. |
| 23 for når hans børn får at se, hvad mine hænder har skabt blandt dem, vil de hellige mit navn. De skal hellige Jakobs Hellige, og Israels Gud skal være deres rædsel. | 23 thi når han ser mine hænders værk i sin midte, da skal han hellige mit navn, holde Jakobs hellige hellig og frygte Israels Gud; | 23 For når han ser sine barn, et verk av Mine hender, i sin midte, skal de hellige Mitt navn. De skal hellige Jakobs Hellige og frykte Israels Gud. |
| 24 De, der er faret vild i anden, får indsigt, de, der murrer, tager imod belæring. | 24 de, hvis ånd for vild, vinder indsigt, de knurrende tager mod lære. | 24 Også disse som for vill i ånden, skal lære å forstå. De som klaget, skal ta imot lærdom. |