Esajas bog 3 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Se, Herren, Hærskarers Herre, fjerner fra Jerusalem og fra Juda støtte og stav ? hver støtte, der er i brød, og hver støtte, der er i vand ? | 1 Thi se, Herren, Hærskares Herre, fratager Jerusalem og Juda støtte og stav, hver støtte af brød og hver støtte af vand: | 1 For se, Herren, hærskarenes Herre, tar både forråd og lager bort fra Jerusalem og Juda, hele forrådet av brød og hele forrådet av vann, |
| 2 helt og kriger, dommer og profet, spåmand og ældste, | 2 helt og krigsmand, dommer og profet, spåmand og ældste, | 2 krigeren og stridsmannen, dommeren og profeten, spåmannen og den eldste, |
| 3 delingsfører og anset, rådsherre, trolddomskyndig og slangebesværger. | 3 halvhundredfører og stormand, rådsherre og, håndværksmester og den, der er kyndig i trolddom. | 3 føreren for femti og den vel ansette mann, rådgiveren og den dyktige håndverkeren, og den kyndige åndemaneren. |
| 4 Jeg giver dem drenge som ledere, lømler skal herske over dem. | 4 Jeg giver dem drenge til øverster, drengekådhed skal herske over dem. | 4 Jeg gir dem unge gutter til ledere, og skiftende luner skal herske over dem. |
| 5 Folket skal slås indbyrdes, den ene mod den anden; unge sætter sig op mod gamle, ringeagtede mod fornemme. | 5 I folket undertrykker den ene den anden, hver sin næste; dreng sætter sig op imod olding, usling mod hædersmand. | 5 Folket skal undertrykkes, den ene av den andre, og enhver av sin neste.Den unge skal være frekk mot den eldre, og den ringeaktede mot den som nyter ære. |
| 6 Når en mand griber fat i sin bror i sin fars hus og siger: »Du har en kappe, du skal være fyrste over os, tag magten over denne ruin!« | 6 Når da en mand tager fat på en anden i hans fædrenehus og siger: »Du har en kappe, du skal være vor hersker, under dig skal dette faldefærdige rige stå!« | 6 Når en mann griper tak i sin bror i sin fars hus og sier: "Du har en kappe, du skal være vår hersker, la denne ruinen ligge under din myndighet", |
| 7 da skal han svare: »Jeg vil ikke forbinde sår, og i mit hus er der hverken brød eller kappe, mig skal I ikke gøre til folkets fyrste!« | 7 Så svarer han på hin dag: »Jeg vil ikke være sårlæge! Jeg har hverken brød eller klæder i huset, gør ikke mig til folkets overhoved!« | 7 da skal han samme dag rope ut og si: "Jeg kan ikke være den som leger, for i mitt hus finnes det verken brød eller kappe. Gjør ikke meg til hersker over folket!" |
| 8 For Jerusalem snubler, og Juda falder, fordi de i ord og gerning står Herren imod i trods mod hans herlighed. | 8 Thi Jerusalem snubler, og Juda falder, fordi de med tunge og gerning er mod Herren i trods mod hans herligheds øjne. | 8 For Jerusalem har snublet, og Juda er falt, fordi både med sin tunge og sine gjerninger står de Herren imot, så de gjør opprør mot Hans herlige øyne. |
| 9 Deres ansigter vidner imod dem, de fortæller om deres synd som Sodoma, de skjuler intet. Ve dem, de bringer ulykke over sig selv! | 9 Deres ansigtsudtryk vidner imod dem; de kundgør deres synd som Sodoma, dølger intet. Ve deres sjæl, de styrted sig selv i våde. | 9 Minen i deres ansikt vitner imot dem, og de kunngjør sin synd som Sodoma. De skjuler den ikke. Ve deres sjel! For de har ført det onde over seg selv. |
| 10 Lykkelig den retfærdige! Ham går det godt, han skal nyde frugten af sine gerninger. | 10 Salige de retfærdige, dem går det godt, deres gerningers frugt skal de nyde; | 10 Si til den rettferdige at det skal gå ham vel, for slike skal nyte frukten av sine gjerninger. |
| 11 Ve den uretfærdige! Ham går det ilde, hvad han har gjort, skal ramme ham selv. | 11 ve den gudløse, ham går det ilde; han får, som hans hænder har gjort. | 11 Ve den ugudelige! Det skal gå ham ille, for han skal få gjengjeld for sine henders verk. |
| 12 Over mit folk hersker et barn, kvinder regerer det. Mit folk, dine vejledere fører dig vild, de gør vejen, du går, til et vildspor. | 12 Mit, folk har en dreng ved styret, og over det hersker kvinder. Dine ledere, mit folk, leder, vild, gør vejen, du, vandrer, vildsom. | 12 Skiftende luner undertrykker Mitt folk, og kvinner hersker over det. Å, Mitt folk! Dine førere leder vill, og de ødelegger dine stier, så de ikke fører rett vei. |
| 13 Herren træder frem til rettergang, han står frem for at dømme folkene. | 13 Til rettergang er Herren trådt frem, han står og vil dømme sit folk. | 13 Herren står opp for å føre sak, Han stiller Seg fram for å dømme folkene. |
| 14 Herren kommer for at føre sag mod sit folks ældste og dets stormænd: »Det er jer, der har afgnavet vingården, rovet fra de hjælpeløse er i jeres huse. | 14 Herren møder til doms med de ældste i sit folk og dets fyrster: »Det er jer, som gnaved vingården af, i har rov fra den arme til huse. | 14 Herren vil gå til doms med de eldste i Sitt folk og Sine ledere: "For dere har drevet rovdrift på vingården. Byttet fra de fattige er i deres hus. |
| 15 Hvorfor knuser I mit folk og kværner de hjælpeløses ansigt?« siger Herren, Hærskarers Herre. | 15 Hvor kan i træde på mit folk og male de arme sønder?« Så lyder det fra Herren, Hærskares Herre. | 15 Hva mener dere med å knuse Mitt folk og male de fattiges ansikt i stykker?" sier Herren, hærskarenes Gud. |
| 16 Herren siger: Zions døtre er stolte, de går med knejsende nakke og med kælne blikke, de tripper af sted med ringlende ankelkæder; derfor vil Herren gøre Zions døtre skaldede og blotte deres isse. | 16 Herren siger: Eftersom Zions døtre bryster sig og går med knejsende nakke og kælne blikke, går med trippende gang og med raslende ankelkæder - | 16 Herren sier: Fordi Sions døtre er stolte og går med kneisende nakker og forførende blikk, de tripper når de går og klirrer med smykkene på sine føtter, |
| 17 Herren siger: Zions døtre er stolte, de går med knejsende nakke og med kælne blikke, de tripper af sted med ringlende ankelkæder; derfor vil Herren gøre Zions døtre skaldede og blotte deres isse. | 17 17 gør Herren issen skaldet på Zions døtre og blotter deres tindingers lokker. | 17 Herren sier: Fordi Sions døtre er stolte og går med kneisende nakker og forførende blikk, de tripper når de går og klirrer med smykkene på sine føtter, |
| 18 På den dag fjerner Herren deres pynt: Ankelkæder, soltegn og månetegn, | 18 På hin dag afriver Herren al deres pynt: Ankelringe, pandebånd, halvmåner, | 18 derfor skal Herren la Sions døtre få issen dekket av skurv, og Herren skal blotte de lemmene de blyges ved. |
| 19 øreringe, armbånd og slør, | 19 perler, armbånd, flor, | 19 På den dagen skal Herren ta bort all stasen: de klirrende ankelkjedene, solsmykkene og halvmånene, |
| 20 hovedklæder, ankellænker, brystbånd, lugtedåser og amuletter, | 20 hovedsmykker, ankelkæder, bælter, lugtedåser, trylleringe, | 20 øreringene, armbåndene og slørene, |
| 21 fmgerringe og næseringe, | 21 fingerringe, næseringe, | 21 hodepynten, ankelkjedene og hodebåndene, parfymedåsene, amulettene |
| 22 festklæder, kapper, slag og tasker, | 22 festklæder, underdragter, sjaler, tasker, | 22 og ringene, neseringene, |
| 23 spejle, kjortler, turbaner og sjaler. | 23 spejle, lin, hovedbånd og slør. | 23 festkledningene og kappene, kåpene, veskene |
| 24 Så kommer der stank i stedet for balsamduft, reb i stedet for bælte, skaldethed i stedet for frisure, sæk om livet i stedet for festdragt. Ja, i stedet for skønhed ? ! | 24 For vellugt kommer der stank, i stedet for bælte reb, for fletninger skaldet isse, for stadsklæder sæk om hofte, for skønhedsmærke brændemærke. | 24 og speilene, linklærne, hodeplaggene og sjalene. |
| 25 Mændene hos dig skal falde for sværdet, dine helte i kampen; | 25 Dine mænd skal falde for sværd, dit unge mandskab i strid. | 25 Slik skal det bli: I stedet for duft av balsam skal det være råte, rep i stedet for belte, Skallet hode i stedet for kunstferdige frisyrer, sekkestrie rundt livet i stedet for en prektig kjortel og brennemerking i stedet for skjønnhet. |
| 26 Zions porte skal klage og sørge, ribbet for alt sidder hun på jorden. | 26 Hendes porte skal sukke og klage og hun sidde ensom på jorden. | 26 Dine menn skal falle for sverdet og dine krigere i striden. |