Esajas bog 30 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Ve jer, oprørske børn, siger Herren, I gennemfører planer, som ikke er fra mig; I slutter forbund, som er min ånd imod, så I føjer synd til synd. | 1 Ve de genstridige børn så lyder det fra Herren som fuldbyrder råd, der ej er fra mig, slutter forbund, uden min ånd er med, for at dynge synd på synd, | 1 Ve de opprørske barna, sier Herren, de som følger råd som ikke er fra Meg, som slutter en pakt, men ikke ved Min Ånd. Slik legger de bare synd til synd. |
| 2 I drager ned til Egypten, men spørger ikke mig til råds; I søger sikkerhed under Faraos værn, tilflugt i Egyptens skygge. | 2 de, som går ned til Ægypten uden at spørge min mund for at værne sig ved Faraos værn, søge ly i Ægyptens skygge! | 2 De bryter opp for å gå ned til Egypt uten at de har bedt om råd fra Min munn, for å gjøre seg sterke ved Faraos styrke, og for å ta sin tilflukt til Egypts skygge. |
| 3 Men Faraos værn bringer jer skam, tilflugt i Egyptens skygge bliver til skændsel. | 3 Faraos værn skal blive jer til skam og lyet i Ægyptens skygge til skændsel. | 3 Men Faraos styrke skal bli til skam for dere, og tilflukten under Egypts skygge skal føre til vanære. |
| 4 Lederne er kommet til Soan, sendebudene er nået til Hanes; | 4 Thi er end hans fyrster i Zoan, hans sendebud nået til hanes, | 4 For Israels høvdinger var ved Soan, og sendebudene kom til Hanes. |
| 5 men de bliver alle til skamme hos et folk, der ikke kan gavne; det er ikke til hjælp eller til gavn for dem, men til skam, ja, til vanære. | 5 enhver skal få skam af et folk, der ikke kan bringe dem hjælp, ej være til gavn eller hjælp, men kun til skam og skændsel. | 5 Hver av dem blir til skamme ved et folk som ikke er til gagn for dem, som ikke kan hjelpe eller gagne, men bare være til skam og vanære. |
| 6 Et profetudsagn om dyrene i Sydlandet. Gennem nødens og trængslens land med hunløver og knurrende løver, med øgler og flyvende drager bringer de deres rigdomme på æslernes ryg og deres skatte på kamelernes pukler til et folk, der ikke kan gavne. | 6 Et udsagn om Sydlandets dyr: Gennem angstens og trængselens land, hvor løvinde og løve har hjemme, giftsnog og vinget slange, fører de på æslers ryg deres gods, på kamelers pukkel deres skatte til et folk, der ikke kan hjælpe. | 6 Byrden om villdyrene fra Sør. Gjennom et land med nød og trengsel, hvor løvinnen og løven holder til sammen med giftslangen og den flammende, flygende slangen, skal de føre sine rikdommer av sted på ryggen av esler og sine skatter på pukler av kameler, til et folk som ikke er til gagn. |
| 7 Egyptens hjælp er intet og tomhed, derfor kalder jeg det: »Rahab, der er bragt til tavshed!« | 7 Ægyptens hjælp er vind og luft. Derfor kalder jeg det »rahab, der hytter sig.« | 7 For hjelpen fra Egypt er forgjeves og nytteløs. Derfor kaller jeg det: "Rahab som er blitt stille". |
| 8 Gå nu hen og skriv det på en tavle til dem, og optegn det i en bog, så det står der til kommende tider, et vidne for evigt og altid. | 8 Gå nu hen og skriv det på en tavle i deres påsyn og optegn det i en bog, at det i kommende tider kan stå som vidnesbyrd evindelig. | 8 Gå nå og skriv det på en tavle for dem, og skriv det ned i en bokrull, så det kan bli tatt vare på for kommende dager, for all tid, i all evighet: |
| 9 Det er et genstridigt folk, børn, der lyver, børn, der ikke vil høre Herrens belæring. | 9 Thi det er et stivsindet folk, svigefulde børn, børn, der ikke vil høre Herrens lov, | 9 Dette er et opprørsk folk, løgnaktige barn, barn som ikke vil høre Herrens lov. |
| 10 De siger til seerne: I må ikke se noget, og til profeterne: I må ikke se syner om sandheden! Tal ord, der forfører os, se syner, der bedrager os! | 10 som siger til seerne: »Se ingen syner!« til fremsynte: »skuer os ikke det rette! Tal smiger til os, skuer os blændværk, | 10 De sier til seerne: "Ikke se," og til dem som har syner: "Ikke forkynn oss de rette synene. Tal smigrende ord til oss, se forførende syner! |
| 11 Vig bort fra vejen, bøj af fra stien, skaf os af med Israels Hellige! | 11 vig bort fra vejen, bøj af fra stien, lad os være i fred for Israels hellige!« | 11 Vend dere bort fra veien, bøy av fra stien, få Israels Hellige bort fra vårt ansikt!" |
| 12 Derfor siger Israels Hellige: »Fordi I forkaster dette ord og stoler på vold og svig og støtter jer til det, | 12 Derfor, så siger Israels hellige: Siden i ringeagter dette ord og stoler på krumt og kroget og støtter jer til det, | 12 Derfor sier Israels Hellige: Fordi dere forkaster dette ordet og stoler på undertrykkelse og fordervelse og setter deres lit til dette, |
| 13 skal jeres skyld blive som en revne, der breder sig i en knejsende mur, så den pludselig, i et nu, ligger helt knust. | 13 derfor skal denne brøde blive for eder som en truende, voksende revne i en knejsende mur, hvis fald vil indtræffe brat, lige i et nu; | 13 derfor skal denne misgjerningen bli for dere som et revnet stykke, ferdig til å rase sammen, et bulende brudd på en høy mur. Sammenbruddet kommer plutselig, på et øyeblikk. |
| 14 Den bliver knust som pottemagerens krukke, der skånselsløst slås i stumper, så der ikke findes et skår mellem stumperne, hvori man kan hente gløder fra ildstedet eller øse vand fra dammen.« | 14 den sønderbrydes som lerkar; der skånselsløst knuses; blandt stumperne finder man ikke et skår, hvori man kan hente en glød fra bålet eller øse vand af brønden. | 14 Når det knuses, er det som når pottemakerens kar knuses i småbiter. Han sparer det ikke. Blant bitene som er igjen etter at det er knust, finnes det ikke engang et skår til å hente ild fra åren, eller hente vann fra brønnen. |
| 15 Sådan har Gud Herren, Israels Hellige, sagt: »Vender I om og holder jer i ro, bliver I frelst; er I rolige og trygge, finder I styrke.« Men I ville ikke! | 15 Thi således sagde den Herre Herren, Israels hellige: Ved omvendelse og stilhed skal i Frelses, i ro og tillid er eders styrke. | 15 Så sier Herren Gud, Israels Hellige: "Hvis dere vender om og hviler, skal dere bli frelst, i stillhet og tillit skal deres styrke være." Men dere ville ikke. |
| 16 Nej, I sagde: »Vi flygter på heste« - I skal komme til at flygte! »Vi rider på hurtigløbere« ? jeres forfølgere rider hurtigere! | 16 Men i ville ikke; i sagde: »Nej, vi jager på heste« i skal derfor jages! »Vi rider på rapfod« I skal derfor forfølges af rappe. | 16 Dere sa: "Nei, vi vil flykte på hester." - Derfor skal dere sannelig flykte! - Og dere sa: "Vi skal ri på raske dyr." Derfor skal de som forfølger dere, være raske. |
| 17 Tusind skal ryste for én mands trussel, for fem mands trusler skal I flygte, indtil I kun er få tilbage som en mast på-bjergets top, som et banner på højen. | 17 Tusind skal fly for een, som truer; flugten skal i tage for fem, som truer, til i kun er en rest som stangen på bjergets tinde, som banneret oppe på højen. | 17 Ett tusen skal flykte ved trusselen fra en eneste, ved trusselen fra fem skal dere flykte, helt til resten av dere bare er som en flaggstang på fjellets tinde, som et banner på høyden. |
| 18 Men Herren venter på at vise jer nåde; han vil rejse sig for at forbarme sig over jer, for Herren er rettens Gud. Lykkelig hver den, der venter på ham! | 18 Derfor længes Herren efter at vise eder nåde, derfor står han op for at forbarme sig over eder. Thi rettens Gud er Herren; salige alle, der længes efter ham! | 18 Derfor venter Herren så Han kan få være nådig mot dere. Derfor er Han opphøyet, så Han kan vise barmhjertighet mot dere. For Herren er rettens Gud. Salige er alle de som venter på Ham. |
| 19 Du folk på Zion, der bor i Jerusalem, græd ikke! Han viser dig nåde, når du råber til ham; når han hører det, svarer han dig. | 19 Ja, du folk i Zion, du, som bor i Jerusalem, lad ikke gråden overmande dig! Nådig vil han vise dig nåde, når du råber; så snart han hører dig, svarer han. | 19 Folket på Sion, dere som bor i Jerusalem, dere skal ikke bli ved med å gråte. Så snart deres rop lyder, skal Han sannelig være dere nådig! Når Han hører det, skal Han svare dere. |
| 20 Herren giver jer ulykkesbrød og trængselsdrik; men din vejleder vil ikke mere holde sig skjult. Med egne øjne skal du se din vejleder. | 20 Herren skal give eder trængselsbrød og fængselsdrik; men så skal din vejleder ikke mere dølge sig, dine, øjne skal skue din vejleder; | 20 Herren skal gi dere nødens brød og trengselens vann. Da skal ikke dine lærere lenger være skjult, men med dine øyne skal du se dine lærere. |
| 21 Med egne ører skal du høre et ord, der lyder bag dig: »Her er vejen, den skal I følge!« I vil jo til højre, og I vil til venstre. | 21 dine ører skal høre det ord bag ved dig: »Her er vejen, i skal gå!« hver gang i er ved at vige til højre eller venstre. | 21 Dine ører skal høre et ord bak deg, som sier: "Dette er veien, gå på den!" hver gang du vender deg til høyre eller venstre side. |
| 22 Dine gudebilleder, beklædt med sølv, dine støbte billeder, overtrukket med guld, skal du regne for urene. Du skal smide dem væk som skarn. »Ud!« skal du sige til dem. | 22 Da skal du holde dine sølvbilleders overtræk og dine guldbilleders klædning for urene; du skal slænge dem bort som skarn. »herud!« Skal du sige til dem. | 22 Også dekket av sølv over dine gudebilder og gullutsmykningen på ditt støpte bilde skal du holde for urent. Du skal kaste dem bort som et urent plagg. "Bort med dere" skal du si til det! |
| 23 Så giver han regn til det, du sår på din jord, og det brød, din jord giver, bliver kraftigt og godt. På den dag skal dit kvæg græsse på vidtstrakte enge; | 23 Da giver han regn til sæden, du,sår i din jord; og brødet, som din jord bærer, skal være kraftigt og nærende. På hin dag græsser dit kvæg på vide vange; | 23 Deretter skal Han gi regn over ditt såkorn, det du sår i jorden, og gi brød av jordens grøde. Det skal være rikt og saftig. På den dagen skal din buskap beite på en vid beitemark. |
| 24 de okser og æsler, der arbejder i marken, skal få syrnet grovfoder at æde; det er renset med greb og med skovl? | 24 okserne og æslerne, der arbejder på marken, skal æde saltet blandfoder, renset med kasteskovl og fork. | 24 Oksene og eslene som arbeider på jorden, skal ete saltet blandingsf¢r, som kastes bort med skuffe og kasteskovl. |
| 25 På hvert højt-bjerg og hver knejsende højde skal bækkene strømme med vand på dagen for det store drab, når tårnene falder. | 25 På hvert højt bjerg og hver knejsende banke skal kilder vælde frem med rindende vand på det store blodbads dag, når tårne falder. | 25 På hvert kneisende fjell og på hver høy ås skal det være bekker og strømmer av vann, på den store nedslaktingens dag, når tårnene faller. |
| 26 Månens lys bliver som solens, og solens lys bliver syv gange så stærkt, som syv dages lys, den dag Herren læger sit lemlæstede folk og helbreder de sønderslåede. | 26 Månens lys skal blive som solens, og solens lys skal blive syvfold stærkere, som syv dages lys, på hin dag da Herren forbinder sit folks brud og læger dets slagne sår. | 26 Lyset fra månen skal være som lyset fra solen, og lyset fra solen skal være sju ganger sterkere, som lyset for sju dager, på den dagen da Herren forbinder sårene for Sitt folk og helbreder skadene de fikk da de ble slått. |
| 27 Herrens navn kommer fra det fjerne, hans vrede brænder, vældig i kraft, hans læber er fulde af vrede, hans tunge er som fortærende ild. | 27 Se, Herrens navn kommer langvejsfra i brændende vrede, med tunge skyer; hans læber skummer af vrede, fortærende ild er hans tunge, | 27 Se, Herrens navn kommer fra det fjerne med Hans brennende vrede. Byrden er tung. Hans lepper er fulle av harme, og Hans tunge er som fortærende ild. |
| 28 Hans ånde er som en flod , der vælter frem og når til halsen. Han ryster folkeslag i tilintetgørelsens si, et bidsel, der fører vild, lægger han i folkenes gab. | 28 hans ånde som en rivende strøm, der når til halsen. Folkene ryster han i undergangens sold, lægger vildelsens bidsel i folkeslags mund. | 28 Hans åndepust er som en elv som flommer over. Den når opp til halsen, så Han kan sikte folkeslagene med ødeleggelsens såld og legge et forførelsens bissel i folkenes kjever. |
| 29 I skal synge sange som i natten, når man helliger sig til festen, I skal være glade, som når man vandrer til fløjtespil på vej til Herrens-bjerg, til Israels klippe. | 29 Sang skal der være hos eder som i natten, når højtid går ind, en hjertens glæde som en vandring til fløjte mod Herrens bjerg, mod Israels klippe. | 29 Da skal sangen lyde hos dere slik som den natten da den hellige høytiden feires, da skal en glede seg av hjertet, som når en går med fløytespill for å dra opp til Herrens berg, til Israels klippe. |
| 30 Så vil Herren lade sin herlige røst lyde, vise sin arm, der slår ned med glødende vrede og fortærende flammer, med styrtregn, skybrud og haglsten. | 30 Herren lader høre sin højheds røst og viser sin arm, der slår ned med fnysende vrede, ædende lue, skybrud, skyllende regn og hagl. | 30 Herren skal la Sin herlige røst høres, Han viser Sin arm når den farer ned med harme og vrede og flammen av fortærende ild, med storm, styrtregn og hagl. |
| 31 Assyrien skal frygte Herrens røst; han slår det med kæppen. | 31 For Herrens røst bliver Assur ræd, med kæppen slår han; | 31 For ved Herrens røst skal Assyria bli slått ned, slik Han slår med stokken. |
| 32 Hver gang Herren løfter stokken til straf og lader den slå ned på dem, sker det til paukers og citeres klang; han svinger hånden i kampen og besejrer dem. | 32 hvert et slag af tugtelsens stok, som Herren lader falde på Assur, er til paukers og citres klang; med svingnings kampe kæmper han mod det. | 32 På hvert sted der tuktestaven rammer, den Herren lar falle på ham, skal det skje til tamburiner og lyrer. Han svinger sverdet i striden, når Han strider mot ham. |
| 33 Der står allerede et ildsted parat, det er beredt for kongen; Herren har gjort bålet dybt og bredt, der er ild og brænde i mængde. Hans ånde er som en strøm af svovl, der sætter det i brand. | 33 Thi for længst står et alter rede mon det og er rejst for molok? Han gjorde dets ildfang dybt og bredt, bragte ild og ved i mængde; Herrens Ånde sætter det i brand som en strøm af svovl. | 33 For Tofet er grunnlagt fra gammelt av. Også for kongen er det beredt. Han har gjort det dypt og vidt. På bålet er det ild og mye ved. Herrens åndepust, lik en strøm av svovel, tenner det i brann. |