Esajas bog 31 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Ve dem, der drager ned til Egypten efter hjælp! De støtter sig til heste, de stoler på vogne, fordi der er mange, på ryttere, fordi de er talrige; men de ser ikke hen til Israels Hellige, Herren søger de ikke. | 1 Ve dem, som går ned til Ægypten om hjælp og slår lid til heste, som stoler på vognenes mængde, på rytternes store tal, men ikke ser hen til Israels hel-lige, ej Rådspørger Herren. | 1 Ve dem som farer ned til Egypt for å få hjelp og setter sin lit til hester, de som stoler på vogner, fordi de er mange, og på hestfolk fordi de er så veldig sterke. Men de ser ikke hen til Israels Hellige, og de søker ikke Herren. |
| 2 Men det er ham, der er vís. Han lader ulykken komme, han tager ikke sine ord tilbage, han rejser sig mod de ondes hus, mod de forbrydere, der kommer til hjælp. | 2 Men viis er og han, lader ulykke komme og går ej fra sit ord. Han Står op mod de ondes hus og mod udådsmændenes hjælp. | 2 Men det er Han som er vis, Han lar det onde komme. Sine ord tar Han ikke tilbake, men Han reiser Seg mot dem som gjør ondt og mot deres hus, og mot hjelpen som kommer fra dem som gjør urett. |
| 3 Egypterne er mennesker, ikke guder, deres heste er kød, ikke ånd. Når Herren løfter sin hånd, snubler den, der vil hjælpe, og den, der bliver hjulpet, falder; de går begge til grunde. | 3 Ægypterne er mennesker, ikke Gud, deres heste er kød, ikke ånd. Når Herren udrækker hånden, snubler hjælperen, den hjulpne falder, de omkommer alle til hobe. | 3 Egypterne er mennesker og ikke Gud. Deres hester er kjøtt og ikke ånd. Når Herren rekker ut Sin hånd, vil hjelperen snuble, og den som blir hjulpet, skal falle. De skal gå til grunne alle sammen. |
| 4 Dette har Herren sagt til mig: »Som løven og ungløven knurrer over sit bytte ? selv om alle hyrder kaldes sammen for at gå imod den, frygter den ikke deres råben, iver ikke efter for larmen ? sådan stiger Hærskarers Herre ned for at føre krig mod Zions-bjerg, mod Zions høj.« | 4 Thi så sagde Herren til mig: Som En løve knurrer, en ungløve over sit rov, og ikke, når hyrdernes flok kaldes hid imod den, skræmmes af skriget eller viger for larmen, så stiger Hærskares Herre ned til kamp på Zions bjerg og høj. | 4 For så sier Herren til meg: Slik en løve brøler, ja, som den unge løven brøler over sitt bytte - selv når en flokk av gjetere samler seg mot den, blir den ikke skremt av deres røst, og den dukker seg ikke når de ståker -, slik skal hærskarenes Herre komme ned for å stride på Sions berg og på høyden der. |
| 5 Som svævende fugle vil Hærskarers Herre nu beskytte Jerusalem, beskytte og redde, skåne og sikre. | 5 Som svævende fugle så skærmer Hærskares Herre Jerusalem, skærmer og frier, skåner og redder. | 5 Som fuglene flyr omkring, slik skal hærskarenes Herre verge Jerusalem. Han skal verge og utfri den. Han går forbi, og Han berger. |
| 6 Vend om til ham, fra hvem israelitterne faldt så dybt. | 6 Vend om til ham, hvem Israels børn faldt fra så dybt! | 6 Vend om til Ham som dere gjorde så sterkt opprør mot, dere Israels barn! |
| 7 På den dag forkaster enhver sine afguder af sølv og sine afguder af guld, som I har lavet med syndige hænder. | 7 Thi på hin dag vrager enhver sine guder af sølv sine guder af guld, eders hænders syndige værk. | 7 For på den dagen skal hver mann kaste fra seg sine avguder av sølv og sine avguder av gull, et verk av deres egne hender, et verk som fører til synd. |
| 8 Assyrien skal falde for sværdet, men ikke for en mands sværd; et sværd skal fortære det, men ikke et menneskes sværd. Undslipper det sværdet, skal dets unge mænd blive hoveriarbejdere. | 8 Assur falder for sværd, men ikke en mands, et sværd fortærer det, ikke et menneskes. Og han skal fly for sværdet, til hoveriarbejde tvinges hans stridsmænd; | 8 Da skal Assyria falle for sverdet, ikke en manns sverd. Et sverd som ikke svinges av dødelige mennesker, skal ødelegge ham. Han skal flykte fra sverdet, og hans unge menn blir satt til tvangsarbeidere. |
| 9 Dets klippe viger i rædsel, dets stormænd frygter for banneret, siger Herren, som har sit bål på Zion og sin ovn i Jerusalem. | 9 hans klippe viger bort af rædsel, hans fyrster skræmmes fra fanen. Så lyder det fra Herren, hvis ild er i Zion, som har sin ovn i Jerusalem. | 9 Hans klippe skal bli borte i redsel, hans fyrster skal forferdes for banneret, sier Herren. Hans ild er på Sion, Hans smelteovn er i Jerusalem. |