Esajas bog 34 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Kom og hør, I folkeslag, lyt, I folk! Jorden med alt, hvad den rummer skal høre, verden med alle dens skabninger. | 1 Kom hid, I folk, og hør, lån øre, I folkefærd! Jorden og dens fylde høre, jorderig og al dets grøde! | 1 Kom nær, dere folkeslag, for å høre. Lytt, dere folk! La jorden høre og alt som fyller den, verden og alt som lever opp der. |
| 2 Herrens vrede rammer alle folkene, hans harme alle deres hære; han lægger band på dem og overgiver dem til slagtning. | 2 Thi Herren er vred på alle folkene, harmfuld på al deres hær; han slår dem med band og giver dem hen til at slagtes; | 2 For Herrens vrede er over alle folkeslagene og Hans harme over skaren av dem alle. Han lyser dem i bann, Han overgir dem til slakt. |
| 3 De dræbte kastes hen, deres lig stinker, og-bjergene flyder med blod. | 3 henslængt ligger de dræbte, stank stiger op fra ligene, bjergene flyder af blodet; | 3 Også de drepte skal kastes ut. Fra de døde skal stanken stige opp, og fjellene skal oppløses av deres blod. |
| 4 Hele himlens hær opløses, himlen rulles sammen som en bogrulle, og hele dens hær visner bort, som løvet visner på vinstokken, og som figentræet visner. | 4 al himlens hær opløses; som en bog rulles himlen sammen, og al dens hær visner hen som vinstokkens visnende blad, som figentræets visnende frugt. | 4 Hele himmelens hær skal tæres bort, og himmelen skal rulles sammen som en bokrull. Hele deres hær skal falle ned som løvet faller av vintreet og som fikentreet blir stående bart! |
| 5 Mit sværd på himlen har beruset sig: På Edom slog det ned, til dom over det folk, jeg lagde band på. | 5 Thi på himlen kredser Herrens sværd, og se, det slår ned på Edom, det folk, han har bandlyst til dom. | 5 For Mitt sverd blir drukkent i himmelen. Se, det kommer ned over Edom. Til dom kommer det ned over det folket Jeg har forbannet. |
| 6 Herrens sværd er fuldt af blod, det er mættet med fedt, blod fra lam og bukke, fedt fra vædderes nyrer. For Herren holder slagtoffer i Bosra, en stor slagtning i edomitternes land. | 6 Herrens sværd er fuldt af blod, det drypper af fedt, af fårs og bukkes blod, af fedt fra vædres nyrer. Thi Herren slagter offer i bozra har vældig slagtning i Edom; | 6 Herrens sverd blir fullt av blod, det er mettet med fett, med blodet av lam og bukker, med nyrefett av værer. For Herren holder slaktoffer i Bosra, og en stor slakt i landet Edom. |
| 7 Sammen med dem falder vildokser, tyre og bøfler jorden har drukket deres blod støvet er mættet med fedt. | 7 urokser styrter med dem, ungkvæg sammen med tyre. Landet svælger i blod, jorden drypper af fedt. | 7 Villoksene må falle sammen med dem, og de unge oksene med de sterke oksene. Deres land skal bli gjennombløtt av blod, og deres støv skal mettes med fett. |
| 8 For Herren har en hævndag, et gengældelsens år i striden for Zion. | 8 Thi en hævndag har Herren til rede, Zions værge et gengældsår. | 8 For det er hevnens dag fra Herren, et gjengjeldelsens år for Sions sak. |
| 9 Edoms bække forvandles til tjære, dets støv til svovl dets jord bliver brændende tjære. | 9 Dets bække forvandles til tjære, dets jord til svovl, og landet bliver til tjære, der brænder ved nat og ved dag, | 9 Elvene der skal bli til bek, og støvet skal bli til svovel. Hele landet skal bli til brennende bek. |
| 10 Hverken nat eller dag skal det slukkes. for evigt skal røgen stige op, slægt efter slægt ligger det øde hen, aldrig i evighed skal nogen færdes der. | 10 det slukkes aldrig; evigt stiger røgen op, det er øde fra slægt til slægt, ingen skal færdes der. | 10 Verken natt eller dag skal den bli slokt. Røyken derfra skal stige opp til evig tid. Fra slekt til slekt skal landet ligge øde. I all evighet skal ingen dra gjennom det. |
| 11 Alliken og hejren får landet i eje, uglen og ravnen skal bo der. Med målesnor og stenlod har Herren målt det ud til tomhed og øde. | 11 Pelikan og rørdrum arver det, ugle og ravn skal bo der. Herren spænder tomheds snor og ødelæggelses blylod derover. | 11 Men pelikanen og pinnsvinet skal innta det, tårnuglen og ravnen skal bo der. Han skal strekke målesnor og lodd ut over det så det blir uformet og tomt. |
| 12 De udråber ingen konge dér, det er ude med alle stormænd. | 12 Der skal bukketrolde bo, dets ypperste bliver til intet, til kongevalg kaldes ej der, det er ude med alle dets fyrster. | 12 Det er ingen kongelige som de kan kalle til å ta kongedømmet, det er ende på alle fyrstene der. |
| 13 Borgene gror til med tjørn, nælder og tidsler vokser i fæstningerne; det bliver boplads for sjakaler, opholdssted for strudse. | 13 Dets paladser gror til i tom, dets borge i tidsel og nælde, et tilholdssted for hyæner og enemærke for strudse. | 13 Tornekratt skal komme opp i borgene som er der, tistler og tornebusker i festningene der. Der skal det være en bolig for sjakaler, et tilholdssted for strutser. |
| 14 Ørkendyr mødes med hyæner, bukketrolden træffer sine slægtninge; dér slår Lilit sig til ro og finder sig en hvileplads. | 14 Der mødes sjakal med vildkat, og bukketrolde holder stævne; kun der skal natteheksen raste og lægge sig der til ro; | 14 De ville dyrene i ørkenen skal møte sjakaler der, og raggeiten breker til sin følgesvenn. Også Lilit slår seg til ro der og finner seg et hvilested. |
| 15 Dér har pilslangen rede og lægger æg, den ruger og klækker dem ud i skyggen; dér samles falkene med hinanden. | 15 der bygger pilslangen rede, lægger æg og samler dem og ruger. Kun der skal gribbene flokkes, ej savner den ene den anden. | 15 Der skal pileslangen bygge sitt bol og legge egg, klekke dem ut og samle dem i sin skygge. Også der skal gribbene samle seg, enhver med sin make. |
| 16 Søg i Herrens bog, og læs, ikke en eneste af dem mangler, ingen som helst savnes. Det har hans mund befalet, hans ånd har samlet dem sammen. | 16 Se efter i Herrens bog og læs: Ej fattes en eneste af dem, ej savner den ene den anden. Thi Herrens mund, den bød, hans ånd har samlet dem sammen; | 16 Gransk i Herrens bok og les: Ingen av disse skal mangle. Ikke én skal savne sin make. Det er Han som legger dette budet i min munn, det er Hans Ånd som samler dem. |
| 17 Han har kastet lod for dem, med målesnoren har han udskiftet landet til dem; til evig tid skal de eje det, slægt efter slægt skal de bo der. | 17 han kastede loddet for dem, hans hånd udskifted dem land med snoren; de tager det evigt i eje, bor der fra slægt til slægt. | 17 Han kaster lodd for dem, og med målesnoren gir Han dem deres del med Sin hånd. De skal ta det i eie for evig. Fra slekt til slekt skal de bo i det. |