Esajas bog 36 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 I kong Hizkijas fjortende regeringsår drog assyrerkongen Sankerib op og indtog alle Judas befæstede byer. | 1 I Kong Ezekias's fjortende regeringsår drog assyrerkongen Sankerib op mod alle Judas befæstede byer og indtog dem. | 1 I det fjortende året til kong Hiskia skjedde det: Sankerib, Assyrias konge, kom opp mot alle de befestede byene i Juda og inntok dem. |
| 2 Fra Lakish sendte assyrerkongen derefter sin kommandant med en stor styrke til kong Hizkija i Jerusalem. Han tog opstilling ved Øvredammens vandledning, ved vejen til vaskepladsen, | 2 Assyrerkoogen sendte så Rasjake med en anselig styrke fra Lakisj til kong Ezekias i Jerusalem, og han gjorde holdt ved øvredammens vandledning, ved vejen til blegepladsen. | 2 Da sendte kongen av Assyria rabsaken med en stor hær fra Lakisj mot kong Hiskia i Jerusalem. Han stilte seg ved vannledningen fra den øvre dammen, som var ved landeveien til Vaskevollen. |
| 3 og hofchefen Eljakim, Hilkijas søn, kom ud til ham sammen med statsskriveren Shebna og sekretæren Joa, Asafs søn. | 3 Da gik paladsøversten Eljakim, Hilkijas søn, statsskriveren Sjebna og kansleren Joa, Asafs søn, ud til ham. | 3 Da kom Eljakim, Hilkias sønn, som hadde overoppsyn med slottet, statsskriveren Sjebna og Joak, Asafs sønn, historieskriveren, ut til ham. |
| 4 Kommandanten sagde til dem: »Sig til Hizkija: Dette siger storkongen, Assyriens konge: Hvad er det, du stoler på? | 4 Rabsjake sagde fil dem: »Sig til Ezekias: Således siger storkongen, assyrerkongen: Hvad er det for en fortrøsfning, du hengiver dig til? | 4 Da sa rabsaken til dem: "Si nå til Hiskia: Så sier den store kongen, Assyrias konge: Hvilken trygghet har du, som du setter din lit til? |
| 5 Jeg spørger: Kan ord alene være råd og styrke i krig? Hvem er det, du stoler på, siden du gør oprør mod mig? | 5 Du mener vel, at et blot og bart ord er det samme som plan og styrke i krig? og til hvem sætter du egentlig din lid, siden du gør oprør imod mig? | 5 Jeg må si du taler om å ha planer og kraft til strid. Men dette er bare ord. Hvilken trygghet har du, som du setter din lit til? |
| 6 Du stoler jo på den knækkede rørstok, Egypten! Hvis man støtter sig til den, trænger den ind i hånden og gennemborer den. Sådan er egypterkongen Farao for alle dem, der stoler på ham. | 6 se, du sætter din lid til Ægypten, denne brudte rørkæp, som river sår i hånden på den, der støtter sig til den! Thi således går det alle dem, der sætter deres lid til Farao, Ægyptens konge. | 6 Se! Du setter din lit til en knekket stav av siv, Egypt. Men når en mann lener seg til den, vil den trenge inn i hånden hans og gjennombore den. Slik er Farao, kongen i Egypt, for alle dem som setter sin lit til ham. |
| 7 Men svarer du mig: »Vi stoler på Herren, vor Gud!« ? er det så ikke ham, hvis offerhøje og altre Hizkija fjernede, da han sagde til Juda og Jerusalem: »For dette alter skal I kaste Jer ned.« | 7 Men vil du sige til mig: Det er Herren vor Gud, vi sætter vor lid til! Er det så ikke ham, hvis offerhøje og altre Ezekias skaffede bort, da han sagde til Juda og Jerusalem: Foran dette alter skal i tilbede! | 7 Men hvis du sier til meg: "Vi setter vår lit til Herren vår Gud", er det da ikke Hans offerhauger og altere Hiskia har revet ned, han som sa til Juda og Jerusalem: "Foran dette alteret skal dere tilbe"? |
| 8 Indgå nu et væddemål med min herre, Assyriens konge: Jeg giver dig to tusind heste, hvis du kan stille ryttere til dem. | 8 Og nu, indgå et væddemål med min herre, assyrerkongen: Jeg giver dig to gange tusinde heste, hvis du kan stille ryttere til dem! | 8 Derfor vil jeg nå oppfordre deg til å avlegge et løfte til min herre, Assyrias konge, så skal jeg gi deg to tusen hester, hvis du på din side kan skaffe ryttere til dem. |
| 9 Hvordan vil du kunne slå en eneste statholder blandt min herres ringeste vasaller tilbage? Alligevel stoler du på Egyptens vogne og ryttere! | 9 Hvorledes vil du afslå et angreb af en eneste statholder, en af min herres ringeste tjenere? Og du sætter din lid til Ægypten, til vogne og heste? | 9 Hvordan skal du kunne drive tilbake en eneste stattholder blant de minste av min herres tjenere, og sette din lit til Egypt for vogner og hestfolk? |
| 10 Og endelig, var det uden Herrens vilje, jeg drog op mod dette land for at ødelægge det? Nej, det var Herren, der sagde til mig: Drag op mod dette land og ødelæg det!« | 10 Mon det desuden er uden Herrens vilje, at jeg er draget op mod dette land for at ødelægge det? Det var Herren selv, der sagde til mig: Drag op mod dette land og ødelæg det!« | 10 Er det ikke etter Herrens vilje jeg nå har kommet opp mot dette landet for å ødelegge det? Herren sa jo til meg: Dra opp mot dette landet og ødelegg det! |
| 11 Men Eljakim og Shebna og Joa svarede kommandanten: »Tal dog aramaisk til dine tjenere; det forstår vi godt. Lad være med at tale judæisk til os, når folkene på muren kan høre det.« | 11 Men Eljakim, Sjebna og Joa sagde til rabsjake: »tal dog aramæisk til dine trælle, det forstår vi godt; tal ikke judæisk til os, medens folkene på muren hører på det!« | 11 Da sa Eljakim, Sjebna og Joak til rabsaken: "Tal til dine tjenere på arameisk, for det forstår vi. Men tal ikke til oss på jødisk mens folket på muren hører på." |
| 12 Så sagde kommandanten: »Tror du, at det kun er til din herre og til dig, min herre har sendt mig for at sige dette? Nej, det er til de mænd, der sidder på muren, som snart skal æde deres eget skarn og drikke deres egen urin sammen med jer!« | 12 Men Rabsjake svarede dem: »Er det til din herre og dig, min herre har sendt mig med disse ord? Er det ikke til de mænd, der sidder på muren hos eder og æder deres eget skarn og drikker deres eget vand?« | 12 Men rabsaken sa: "Er det til din herre og til deg min herre har sendt meg for å tale disse ordene, og ikke til mennene som sitter på muren, de som må spise sin egen avføring og drikke sin egen urin sammen med dere?" |
| 13 Og så trådte kommandanten frem og råbte højt på judæisk: »Hør, hvad storkongen, Assyriens konge, har at sige! | 13 Og Rabsjake trådte hen og råbte med høj røst på judæisk: »Hør storkongens, assyrerkongens, ord! | 13 Så stod rabsaken opp og ropte på jødisk med høy røst og sa: Hør ordene fra den store kongen, Assyrias konge! |
| 14 Dette siger kongen: Lad ikke Hizkija forføre jer, han kan ikke redde jer. | 14 Således siger kongen: Lad ikke Ezekias vildlede eder, thi han er ikke i stand til at frelse eder! | 14 Så sier kongen: La ikke Hiskia narre dere, for han vil ikke kunne utfri dere. |
| 15 Og lad ikke Hizkija få jer til at stole på Herren, nar han siger: Herren skal nok redde os; denne by skal ikke gives i Assyriens konges hænder. | 15 Og lad ikke Ezekias forlede eder til at sætte eders lid til Herren, når han siger: Herren skal sikkert frelse os, og denne by skal ikke overgives i assyrerkongens hånd! | 15 La heller ikke Hiskia få dere til å sette deres lit til Herren ved å si: "Herren skal sannelig utfri oss. Denne byen skal ikke bli overgitt i Assyrias konges hånd." |
| 16 I skal ikke lytte til Hizkija! For Assyriens konge siger: Slut fred med mig og overgiv jer til mig, så skal enhver af jer spise af sin egen vinstok og sit eget figentræ og drikke vand fra sin egen brønd, | 16 Hør ikke på Ezekias, thi så; ledes siger assyrerkongen: Vil i slutte fred med mig og overgive eder til mig, så skal enhver af eder spise af sin vin, stok og sit figentræ og drikke af sin brønd, | 16 Hør ikke på Hiskia! For så sier Assyrias konge: Betal skatt til meg og slutt fred med meg, og kom ut til meg. Da skal dere alle få spise av deres eget vintre og fikentre, og dere skal alle få drikke vann fra deres egen brønn. |
| 17 indtil jeg kommer og tager jer med til et land, der ligner jeres eget, et land med korn og vin, et land med brød og vingårde. | 17 indtil jeg kommer og tager eder med til et land, der ligner eders, et land med korn og most, et land med brød og vingårde. | 17 Slik skal det være helt til jeg kommer og tar dere bort til et land som ligner deres eget land, et land med korn og most, brød og vingårder. |
| 18 Lad ikke Hizkija forføre jer, når han siger: »Herren vil redde os!« Kunne nogen af folkenes guder redde sit land fra Assyriens konge? | 18 Lad ikke Ezekias forføre eder med at sige: Herren vil frelse os! Mon nogen af folkenes guder har kunnet frelse sit land af assyrerkongens hånd? | 18 Se til at Hiskia ikke får forføre dere ved å si: "Herren skal fri oss ut!" Er det vel noen av folkeslagenes guder som noen gang har fridd sitt land fra Assyrias konges hånd? |
| 19 Hvor er Hamats og Arpads guder, hvor er Sefarvajims guder? Reddede de Samaria fra mig? | 19 Hvor er hamats og Arpads guder, hvor er Sefarvajims guder, hvor er landet Samarias guder? Mon de frelste Samaria af min hånd? | 19 Hvor er gudene til Hamat og Arpad? Hvor er gudene til Sefarvajim? Sannelig, har de fridd Samaria ut fra min hånd? |
| 20 Hvem af alle disse landes guder har reddet sit land fra mig? Skulle Herren da kunne redde Jerusalem fra mig?« | 20 Hvor er der blandt alle disse landes guder nogen, der har frelst sit land af min hånd? Mon da Herren skulle kunne frelse Jerusalem?« | 20 Hvem er det blant alle disse landenes guder som har fridd sine land ut fra min hånd, så Herren skulle kunne fri Jerusalem ut fra min hånd? |
| 21 Men de forholdt sig tavse og svarede ham ikke et ord, for kongens befaling lød på, at de ikke måtte svare ham. | 21 Men de tav og svarede ham ikke et ord, thi kongens bud lød på, at de ikke måtte svare ham. | 21 Men de tidde og svarte ham ikke med et ord. For kongens bud lød slik: "Svar ham ikke!" |
| 22 Så gik hofchefen Eljakim, Hilkijas søn, sammen med statsskriveren Shebna og sekretæren Joa, Asafs søn, til Hizkija med flængede klæder og fortalte ham, hvad kommandanten havde sagt. | 22 Derpå gik paladsøversten Eljakim, Hilkijas søn, statsskriveren Sjebna og kansleren Joa, Asafs søn, med sønderrevne klæder til Ezekias og meddelte ham, hvad Rabsjake havde sagt. | 22 Eljakim, Hilkias sønn, som hadde overoppsyn med slottet, statsskriveren Sjebna og Joak, Asafs sønn, historieskriveren, kom så til Hiskia med flerrede klær. De fortalte ham rabsakens ord. |