Esajas bog 41 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Hvem vækkede ham fra østen, om møder sejr, hvor han går Han får folkeslag i sin vold, han nedtramper konger. Hans sværd gør dem til støv, hans bue til henvejret strå. | 1 Hør mig i tavshed, i fjerne strande, lad folkene hente ny kraft, komme hid og tage til orde, lad os sammen gå frem for retten! | 1 Vær stille for Meg, dere fjerne kyster, la folkene få ny kraft! La dem komme nær, la dem så tale! La oss sammen komme fram for retten. |
| 2 Han forfølger dem, rykker uskadt frem ad en vej, han ikke før har trådt. | 2 Hvo vakte i østen ham, hvis fod går fra sejr til sejr, hvo giver folk i hans vold og gør ham til kongers hersker? Han gør deres sværd til støv, deres buer til flagrende strå, | 2 Hvem har reist opp en fra Øst? Hvem kalte ham i rettferd til Sin fot? Hvem overgir folkeslag rett foran ham, og lar ham legge konger under seg? Hvem gjør dem til støv for hans sverd, til fykende strå for hans bue? |
| 3 Hvem har virket og gjort det? Han, som fra begyndelsen kaldte slægterne frem. Jeg, Herren, er den første, og hos de sidste er jeg den samme. | 3 forfølger dem, går uskadt frem ad en vej, hans fod ej har trådt. | 3 Han forfølger dem og drar fram i fred uten å gå på stien med sine føtter. |
| 4 De fjerne øer ser det og bliver bange, den vide jord forfærdes. | 4 Hvo gjorde og virkede det? Han, som længst kaldte slægterne frem, jeg, Herren, som er den første og end hos de sidste den samme. | 4 Hvem har utført og gjort dette? Han som har kalt slektene fram helt fra begynnelsen. Jeg, Herren, er Den første, og den som er hos de siste, Jeg er Han. |
| 5 Den ene hjælper den anden og siger til ham: »Hold fast!« | 5 Fjerne strande så det med gru, den vide jord følte rædsel, de nærmede sig og kom. | 5 Fjerne kyster ser det og frykter, jordens ender skjelver. De nærmer seg og kommer. |
| 6 Håndværkeren opmuntrer guldsmeden, den, der banker metallet ud, opmuntrer den, der slår på ambolten. Han siger om sammenføjningen: »Den er god!« Han fæstner det med nagler, så det ikke vakler. | 6 Den ene hjælper den anden og siger: »Broder, fat mod!« | 6 Hver mann hjelper sin neste og sier til sin bror: "Vær ved godt mot!" |
| 7 Men du Israel, min tjener, Jakob, som jeg har udvalgt, min ven Abrahams efterkommere, | 7 mesteren opmuntrer guldsmeden, glatteren ham, der hamrer; lodningen tager han god og sømmer det fast, så det står. | 7 Slik oppmuntrer kunstneren gullsmeden. Han som banker ut med hammeren, oppmuntrer ham som slår på ambolten. Han sier om loddingen: "Den er god." Så fester han dette med nagler, så det ikke skal ramle. |
| 9 dig hentede jeg fra jordens ender, fra dens fjerne egne kaldte jeg dig. Jeg sagde til dig: Du er min tjener, jeg har udvalgt dig, og jeg forkaster dig ikke. | 9 hvem jeg tog fra jordens grænser og kaldte fra dens fjerneste kroge, til hvem jeg sagde: »Du min tjener, som jeg valgte og ikke vraged«: | 9 Jeg grep deg fra jordens ender og kalte deg fra de ytterste kanter, og sa til deg: "Du er Min tjener, Jeg har utvalgt deg og ikke forkastet deg." |
| 8 dig hentede jeg fra jordens ender, fra dens fjerne egne kaldte jeg dig. Jeg sagde til dig: Du er min tjener, jeg har udvalgt dig, og jeg forkaster dig ikke. | 8 Men Israel, du min tjener, Jakob, hvem jeg har udvalgt, ætling af Abraham, min ven - | 8 Men du, Israel, er Min tjener, Jakob som Jeg har utvalgt, Abrahams ætling, Min venn. |
| 10 Frygt ikke, for jeg er med dig, fortvivl ikke, for jeg er din Gud. Jeg styrker dig og hjælper dig, min sejrrige hånd holder dig fast. | 10 Frygt ikke, thi jeg er med dig, vær ej rådvild, thi jeg er din Gud! Med min retfærds højre styrker, ja hjælper, ja støtter jeg dig. | 10 Frykt ikke, for Jeg er med deg. Se deg ikke rådvill omkring, for Jeg er din Gud. Jeg styrker deg, ja, Jeg hjelper deg, Jeg holder deg oppe med Min rettferds høyre hånd. |
| 11 Alle, der raser imod dig, bliver til spot og spe; dine fjender forgår og bliver til intet. | 11 Se, skam og skændsel får alle, som er dig fjendske, til intet bliver de, der trætter med dig, de forgår. | 11 Se, de skal bli til skamme og vanæret, alle som er vrede på deg. De skal bli til ingenting, de skal gå fortapt, de som står opp mot deg. |
| 12 Søger du efter dine modstandere, finder du dem ikke, dine angribere bliver til intet som helst. | 12 Du søger, men finder ej dem, der kives med dig, til intet, til luft bliver de, der strides med dig. | 12 Du skal søke dem og ikke finne dem, de mennene som kjemper med deg. De som strider mot deg, skal bli som ingenting, ja, som om de ikke er til lenger. |
| 13 For jeg er Herren din Gud, der griber din højre hånd og siger til dig: Frygt ikke, jeg hjælper dig. | 13 Thi jeg, som er Herren din Gud, jeg griber din hånd, siger til dig: Frygt kun ikke, jeg er din hjælper. | 13 For Jeg, Herren din Gud, er den som har grepet din høyre hånd, den som sier til deg: "Frykt ikke, Jeg hjelper deg." |
| 14 Frygt ikke, Jakobs orm, Israels kryb, jeg hjælper dig, siger Herren, han som løskøber dig, Israels Hellige. | 14 Frygt ikke, Jakob, du orm, Israel, du kryb! Jeg hjælper dig, lyder det fra Herren, din genløser er Israels hellige. | 14 "Frykt ikke, Jakob, du usle mark, dere Israels små. Jeg hjelper deg", sier Herren, din Forløser, Israels Hellige. |
| 15 Nu gør jeg dig til en tærskeslæde, en ny, med mange tænder. Du skal tærske-bjerge og knuse dem, høje skal du gøre til avner. | 15 Se, jeg gør dig til tærskeslæde, en ny med mange tænder; du skal tærske og knuste bjerge, og høje skal du gøre til avner; | 15 Se, Jeg gjør deg til en skarp og ny treskeslede med mange tagger. Du skal treske fjellene og smuldre dem opp. Haugene skal du gjøre til agner. |
| 16 Du skal sprede dem, så vinden tager dem, og stormen blæser dem bon. Men du skal juble over Herren, over Israels Hellige skal du fryde dig. | 16 du kaster dem, vinden tager dem, stormen hvirvler dem bort. Men du skal juble i Herren, rose dig af Israels hellige. | 16 Du skal kaste dem opp, vinden skal føre dem av sted, og virvelvinden skal spre dem. Du skal fryde deg i Herren og rose deg av Israels Hellige. |
| 17 De hjælpeløse og fattige søger vand, men der er ikke noget, deres tunge tørrer ud af tørst. Jeg, Herren, vil svare dem, jeg, Israels Gud, svigter dem ikke. | 17 Forgæves søger de arme og fattige vand, deres tunge brænder af tørst; jeg, Herren, vil bønhøre dem, dem svigter ej Israels Gud. | 17 De fattige og trengende søker etter vann, men det er ikke noe. Deres tunger brenner av tørst. Jeg, Herren, skal svare dem. Jeg, Israels Gud, skal ikke forlate dem. |
| 18 Jeg lader floder strømme i det nøgne land, lader kilder springe i-dalene. Jeg gør ørkenen til oase, det tørre land til kildevæld. | 18 Fra nøgne høje sender jeg floder og kilder midt i dale; ørkenen gør jeg til vanddrag, det tørre land til væld. | 18 Jeg skal la elver velle fram på øde høyder, og kilder midt i dalene. Jeg gjør ødemarken til en innsjø, og det tørre land til vannkilder. |
| 19 Jeg planter cedertræer i ørkenen, akacier, myrter og oliventræer, jeg sætter enebær i det øde land tillige med ask og cypres, | 19 I ørkenen giver jeg cedre, akacier, myrter, oliven; i ødemark sætter jeg cypresser tillige med elm og gran, | 19 I ødemarken gir Jeg seder og akasietre, myrte og oliventre. I ørkenen skal Jeg plante gran og krossved sammen med sypresstre, |
| 20 for at de kan se og erkende, lægge sig på sinde og forstå, at Herrens hånd har gjort det, Israels Hellige har skabt det. | 20 at de må se og kende, mærke sig det og indse, at Herrens hånd har gjort det, Israels hellige skabt det. | 20 for at de kan se og kjenne, og legge seg på sinne og forstå at Herrens hånd har gjort dette, og at Israels Hellige har skapt det. |
| 21 Forelæg jeres sag, siger Herren; fremlæg jeres beviser, siger Jakobs konge. | 21 Fremlæg eders sag, siger Herren, kom med bevis! Siger Jakobs konge. | 21 Legg fram deres sak, sier Herren. Før fram deres forsvar, sier Jakobs konge. |
| 22 Lad dem fremlægge det og fortælle os, hvad der kommer til at ske. fortæl, hvad det, der skete tidligere, betød, så vi kan lægge os det på sinde og erkende, hvad der kom ud af det. Eller forkynd os, hvad der kommer, | 22 De træde nu frem og forkynde os, hvad der herefter skal ske. Sig frem, hvad i har forudsagt, at vi kan granske derover og se, hvad udfald det fik; eller kundgør os, hvad der kommer! | 22 La dem bare legge det fram og la dem kunngjøre oss det som skal skje: Bare fortell hva som hendte tidligere, hvordan det var, så vi kan legge oss det på hjertet og erkjenne hva som blir utgangen på det. La oss få høre om det som skal komme! |
| 23 fortæl, hvad der sker i fremtiden, så vi kan vide, at I er guder. Gør dog noget, godt eller ondt, så vi kan tage mål af hinanden. | 23 Forkynd, hvad der siden vil ske, at vi kan se, i er guder! Gør noget, godt eller ondt, så måler vi os med hinanden! | 23 Fortell oss hva som skal komme heretter, så vi kan forstå at dere er guder. Ja, gjør bare godt eller gjør ondt, så vi kan undres og alle sammen se det. |
| 24 Men nej, I er intet værd, og jeres gerninger ingenting; det er afskyeligt at vælge jer! | 24 Se, i er intet, eders gerning luft, vederstyggelig, hvo eder vælger. | 24 Men se, dere er ingenting, og deres verk er ingenting. Den som velger dere, er en styggedom. |
| 25 Jeg vækkede ham fra norden, og han kom, fra østen, og han påkalder mit navn. Han nedtramper fyrster ligesom ler, som pottemageren tramper i leret. | 25 Jeg vakte ham fra norden, og han kom, jeg kaldte ham fra solens opgang. Han nedtramper fyrster som dynd, som en pottemager ælter sit ler. | 25 Jeg har oppreist en fra Nord, og han kommer, han kommer fra soloppgangen og han påkaller Mitt navn. Han skal trampe ned styresmenn som de var mørtel, slik pottemakeren tråkker på leiren. |
| 26 Hvem fortalte det fra begyndelsen, så vi kunne vide det, fra første færd, så vi kunne sige: »Han har ret«? Nej, ingen fortalte det, ingen forkyndte det, ingen hørte jer sige noget. | 26 Hvo forkyndte det før, så vi vidste det, forud, så vi sagde: »Han fik ret!« nej, ingen har forkyndt eller sagt det, ingen har hørt eders ord. | 26 Hvem har kunngjort dette fra begynnelsen, så vi kunne vite det? Hvem har kunngjort det på forhånd, så vi kunne si: "Han er rettferdig"? Sannelig, det er ingen som kunngjør noe, sannelig, det er ingen som lar oss høre noe. Sannelig, det er ingen som hører et ord fra dere. |
| 27 Jeg er den første, der siger til Zion: Dér kommer de! Jeg bringer godt budskab til Jerusalem. | 27 Først jeg har forkyndt det for Zion, sendt Jerusalem glædesbud. | 27 Jeg er den første som sier til Sion: "Se, der er de!" Jeg er den som gir Jerusalem en som forkynner dem evangeliet. |
| 28 Jeg ser mig om, men der er ingen, ingen af dem kan give råd, så jeg kan spørge dem, og de kan svare. | 28 Jeg ser mig om der er ingen, ingen af dem ved råd, så de svarer mig på mit spørgsmål. | 28 Jeg ser Meg omkring, og det var ikke én mann, ikke en eneste av dem kunne gi råd eller svare et eneste ord når Jeg spurte dem. |
| 29 Ingen af dem er noget værd, deres gerninger er intet, deres støbte billeder er vind og tomhed. | 29 Se, alle er de intet, deres værker luft, deres billeder vind og tomhed. | 29 Se, alle er de intet! Deres gjerninger er ingenting. Deres støpte bilder er vind og tomhet. |