Esajas bog 43 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Men nu siger Herren, han som skabte dig, Jakob, han som dannede dig, Israel Frygt ikke, for jeg har løskøbt dig, jeg kalder dig ved navn, du er min. | 1 Men nu, så siger Herren, som skabte dig, Jakob, danned dig, Israel: Frygt ikke, jeg genløser dig, jeg kalder dig ved navn, du er min! | 1 Men nå, så sier Herren, som skapte deg, Jakob, og som formet deg, Israel: Frykt ikke, for Jeg har forløst deg. Jeg har kalt deg ved navn; du er Min. |
| 2 Går du gennem vand, er jeg med dig, gennem floder, skyller de ikke sammen over dig; går du gennem ild, bliver du ikke forbrændt, flammen brænder dig ikke. | 2 Når du går gennem vande, er jeg med dig, gennem strømme, de river dig ikke bort; når du går gennem ild, skal du ikke svides, luen brænder dig ikke. | 2 Går du gjennom vannene, skal Jeg være med deg, og gjennom elvene, skal de ikke skylle over deg. Går du gjennom ilden, skal den ikke svi deg, og flammen skal ikke brenne deg. |
| 3 For jeg er Herren din Gud, Israels Hellige er din frelser. Jeg giver Egypten som løsepenge for dig, Nubien og Seba som betaling, | 3 Thi jeg er din Gud, jeg, Herren, Israels hellige din Frelser. Jeg giver Ægypten som løsesum, Ætiopien og seba i dit sted, | 3 For Jeg er Herren, din Gud, Israels Hellige, din Frelser. Jeg gir Egypt som løsepenge for deg, Kusj og Seba i ditt sted. |
| 4 for du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg elsker dig. Jeg betaler for dig med mennesker, med folkeslag for dit liv. | 4 fordi du er dyrebar for mig, har værd, og jeg elsker dig; jeg giver mennesker for dig og folkefærd for din sjæl. | 4 Siden du er dyrebar i Mine øyne, får du stor ære, og Jeg elsker deg. Derfor gir jeg mennesker i stedet for deg, og folk i stedet for din sjel. |
| 5 Frygt ikke, for jeg er med dig. Fra østen bringer jeg dine børn, fra vesten samler jeg dig; | 5 Frygt ikke, thi jeg er med dig! Jeg bringer dit afkom fra østen, sanker dig sammen fra vesten, | 5 Frykt ikke, for Jeg er med deg. Jeg skal hente din ætt fra Øst, og Jeg skal samle deg fra Vest. |
| 6 jeg siger til norden: Giv mig dem! og til syden: Hold dem ikke tilbage! Bring mine sønner fra det fjerne og mine døtre fra jordens ende, | 6 siger til norden: »giv hid!« til sønden: »Hold ikke tilbage! Bring mine sønner fra det fjerne, mine døtre fra jordens ende, | 6 Jeg vil si til Nord: "Gi dem fra deg!" Og til Sør: "Hold dem ikke tilbake!" Før Mine sønner tilbake langt borte fra, og Mine døtre fra jordens ende, |
| 7 alle, der kaldes med mit navn, dem jeg har skabt til min ære, dem jeg har dannet og skabt. | 7 enhver, der er kaldt med mit navn, hvem jeg skabte, danned og gjorde til min ære!« | 7 hver den som er kalt ved Mitt navn, som Jeg har skapt til Min ære. Jeg formet ham, ja, Jeg har dannet ham. |
| 8 Før det folk ud, der er blinde, skønt de har øjne, og døve, skønt de har ører; | 8 Før det blinde folk frem, der har øjne, de døve, der dog har ører! | 8 Før fram det folket som er blindt, men likevel har øyne, og de døve som likevel har ører. |
| 9 alle folkene skal flokkes, folkeslagene forsamles. Hvem blandt dem kan fortælle det og forkynde os, hvad der skete tidligere? Lad dem føre vidner, så de kan få ret, så man må høre og sige: Det er sandt! | 9 Lad alle folkene samles, lad folkefærdene flokkes! Hvo blandt dem kan forkynde sligt eller påvise ting, de har forudsagt? Lad dem føre vidner og få ret, lad dem høre og sige: »Det er sandt!« | 9 La alle folkeslagene samles, og la folkene samle seg. Hvem blant dem kan kunngjøre noe som dette og la oss få høre det som var fra begynnelsen? La dem føre fram sine vitner, så de kan bli rettferdiggjort. Eller la dem høre og si: "Dette er sannhet!" |
| 10 I er mine vidner, siger Herren, min tjener, som jeg har udvalgt, for at I må forstå og tro på mig og indse, at det er mig. Før mig blev der ikke dannet nogen gud, efter mig vil der ingen være; | 10 mine vidner er i, så lyder det fra Herren, min tjener, hvem jeg har udvalgt, at i må kende det, fro mig og indse, at jeg er den eneste. Før mig blev en Gud ej dannet, og efter mig kommer der ingen; | 10 "Dere er Mine vitner," sier Herren, "og Min tjener som Jeg har utvalgt, for at dere skal kjenne og tro Meg, og forstå at Jeg er Han. Før Meg er det ikke formet noen gud, og etter Meg er det ingen. |
| 11 jeg, kun jeg, er Herren, der er ingen anden frelser end mig. | 11 jeg, jeg alene er Herren, uden mig er der ingen Frelser. | 11 Jeg, ja Jeg er Herren, foruten Meg er det ingen frelser. |
| 12 Det er mig, der har fortalt det, mig, der frelser, det er mig, der har forkyndt det, ikke en fremmed gud blandt jer. I er mine vidner, siger Herren, det er mig, der er Gud. | 12 Jeg har forkyndt det og Frelser, kundgjort det, ej fremmede hos jer; i er mine vidner, lyder det fra Herren. Jeg er fra evighed Gud, | 12 Det er Jeg som har forutsagt, og Jeg som har frelst, Jeg har forkynt, og det er ikke en fremmed som har vært iblant dere. Dere er Mine vitner," sier Herren, "det er Jeg som er Gud! |
| 13 Også for fremtiden er jeg den samme, ingen river noget ud af min hånd; hvem kan gøre det ugjort, når jeg handler? | 13 den eneste også i fremtiden. Ingen frier af min hånd, jeg handler - hvo gør det ugjort? | 13 Sannelig, fra før dag var til, er Jeg Han. Det er ingen som kan fri ut fra Min hånd. Jeg gjør det, og hvem kan gjøre det ugjort?" |
| 14 Dette siger Herren, Israels Hellige, som løskøber jer: For jeres skyld sender jeg bud til Babylon, jeg river alle portslåerne ned, og kaldæernes jubel bliver til klage. | 14 Så siger Herren, eders genløser, Israels hellige: For eder gør jeg opbud mod Babel og fjerner deres fængsels portslåer, mens kaldæerne bindes i halsjern. | 14 Så sier Herren, deres forløser, Israels Hellige: "For deres skyld sender Jeg bud til Babylon, og Jeg fører dem alle ned som flyktninger, alle de kaldeerne som har sin lyst i sine skip. |
| 15 Jeg er Herren, jeres hellige, Israels skaber er jeres konge. | 15 Jeg, Herren, jeg er eders hellige, Israels skaber eders konge. | 15 Jeg er Herren, deres Hellige, Israels Skaper, deres Konge." |
| 16 Dette siger Herren, han som lagde en vej i havet, en sti i de vældige vande, | 16 Så siger Herren, som lagde en vej i havet, en sti i de stride vande, | 16 Så sier Herren, Han som gjør vei i havet, og sti gjennom mektige vann, |
| 17 han som førte vogne og heste derud, den hele hær og krigsmagt. De lå der og kunne ikke rejse sig, de slukkedes, gik ud som et lys. | 17 førte vogne og heste derud, hær og kriger tillige; de segned og rejste sig ikke, sluktes, gik ud som en væge: | 17 som fører fram vogn og hest, hær og styrke. Der legger de seg ned alle sammen, de står ikke opp. De er slokket ut, de er slokket som en veke. |
| 18 Husk ikke på det, der skete tidligere, giv ikke agt på fortiden; | 18 Kom ikke det svundne i hu, tænk ikke på fortidens dage! | 18 Husk ikke på de første ting, tenk ikke på det som var før. |
| 19 nu skaber jeg nyt, nu spirer det frem, ved I det ikke? Ja, jeg lægger vej i ørkenen og floder i ødemarken; | 19 Thi se, nu skaber jeg nyt, alt spirer det, ser i det ikke? Gennem ørkenen lægger jeg vej, floder i, det øde land; | 19 Se, Jeg gjør noe nytt, nå skal det spire fram. Skal dere ikke kjenne det? Ja, Jeg skal sannelig lage vei i ødemarken og strømmer i ørkenen. |
| 20 de vilde dyr skal ære mig, sjakaler og strudse, for jeg giver vand i ørkenen, floder i ødemarken, så mit udvalgte folk kan drikke. | 20 de vilde dyr skal ære mig, sjakaler tillige med strudse. Thi vand vil jeg give i ørkenen, floder i det øde land, for at læske mit udvalgte folk. | 20 Villdyret på marken skal ære Meg, også sjakalene og strutsene, fordi Jeg gir vann i ødemarken og strømmer i ørkenen, så Jeg kan gi drikke til Mitt folk, Mine utvalgte. |
| 21 Det folk, jeg skabte mig, skal forkynde min pris. + 22 Men du påkaldte mig ikke, Jakob, du anstrengte dig ikke for min skyld, Israel. | 21 Det folk, jeg har dannet mig, skal synge min pris. | 21 Dette folket har Jeg formet for Meg. De skal forkynne Min pris. |
| 22 Du bragte mig ikke dine brændofferlam, du ærede mig ikke med dine slagtofre; jeg besværede dig ikke med krav om afgrødeofre, jeg plagede dig ikke med røgelse. | 22 Jakob, du kaldte ej på mig eller trætted dig, Israel, med mig; | 22 Men du har ikke påkalt Meg, Jakob. Du ble trett av Meg, Israel. |
| 23 Du købte ikke kalmus til mig, du mættede mig ikke med fedtet fra dine slagtofre. Nej, du besværede mig med dine synder, du plagede mig med din skyld. | 23 du bragte mig ej brændofferlam, du æred mig ikke med slagtofre; jeg plaged dig ikke for afgrødeoffer, trætted dig ikke for røgelse; | 23 Du har ikke kommet til Meg med sauer til dine brennoffer, og du har ikke æret Meg med dine slaktoffer. Jeg har ikke tynget deg med grødeoffer, og Jeg har ikke trettet deg med røkelsesoffer. |
| 24 Det er mig, kun mig, der sletter dine overtrædelser, for min egen skyld husker jeg ikke på dine synder. | 24 du købte mig ej kalmus for sølv eller kvæged mig med slagtofres fedt. Nej, du plaged mig med dine synder, trætted mig med din brøde. | 24 Du har ikke kjøpt Meg kalmusrot for sølv, og du har ikke mettet Meg med fettet fra dine offer. Du har bare tynget Meg med dine synder, du har trettet Meg med dine misgjerninger. |
| 25 Indstævn mig, så vi kan mødes i retten, tal din sag, så du kan få ret: | 25 Din misgerning sletter jeg ud, jeg, jeg, for min egen skyld, kommer ej dine synder i hu. | 25 Jeg, ja Jeg er Han som sletter ut dine overtredelser for Min Egen skyld. Dine synder skal Jeg ikke minnes mer. |
| 26 Din stamfader syndede, dine fortalere brød med mig, | 26 Mind mig, lad vor sag gå til doms, regn op, så du kan få ret! | 26 Minn Meg! La oss sammen gå for retten! Før din sak, så du kan bli rettferdiggjort. |
| 27 så jeg vanærede hellige fyrster, jeg overgav Jakob til forbandelse og Israel til spot. | 27 Allerede din stamfader synded, dine talsmænd forbrød sig imod mig, | 27 Din første far syndet, og dine mellommenn gjorde overtredelser mot Meg. |
| 28 Men hør nu, Jakob, min tjener, Israel, som jeg har udvalgt. | 28 så jeg vanæred hellige fyrster, gav Jakob hen til band og Israel hen til spot. | 28 Derfor vanhelliger Jeg helligdommens fyrster. Jeg overgir Jakob til forbannelse og Israel til spott. |