Esajas bog 44 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Dette siger Herren, som skabte dig, han, som dannede dig fra moders liv, hjælper dig: Frygt ikke, min tjener Jakob, Jeshurun, som jeg har udvalgt! | 1 Men hør nu, Jakob, min tjener, Israel, hvem jeg har udvalgt: | 1 Men hør nå, Jakob, Min tjener, Israel som Jeg har utvalgt. |
| 2 For jeg udgyder vand over den tørstige jord, strømme af vand over det tørre land; jeg udgyder min ånd over dit afkom og min velsignelse over dine efterkommere. | 2 Så siger Herren, som skabte dig og fra moders liv danned dig, din hjælper: Frygt ikke, min tjener Jakob, jesjurun, hvem jeg har udvalgt! | 2 Så sier Herren som dannet deg, som formet deg fra mors liv, Han som hjelper deg: Frykt ikke, Min tjener Jakob, du Jesjurun, som Jeg har utvalgt. |
| 3 De skal spire frem mellem græs, som popler ved vandløb. | 3 Thi jeg udgyder vand på det tørstende, strømme på det tørre land, udgyder min ånd på din æt, min velsignelse over dit afkom; | 3 For Jeg skal øse vann over det tørste og strømmer over det tørre. Jeg vil utøse Min Ånd over din ætt og Min velsignelse over dine etterkommere. |
| 4 Én siger: Jeg tilhører Herren, en anden kalder sig med Jakobs navn, og én skriver i sin hånd »Tilhører Herren« og bruger Israel som hædersnavn. | 4 de skal spire som græs mellem vande, som pile ved bækkenes løb. | 4 De skal spire opp mellom gresset, som popler ved vannbekker. |
| 5 Dette siger Herren, Israels konge, han som løskøber det, Hærskarers Herre: Jeg er den første, og jeg er den sidste, der er ingen anden Gud end mig. | 5 En skal sige: »Jeg er Herrens«, en kalde sig med Jakobs navn, en skrive i sin hånd: »For Herren!« og tage sig Israels navn. | 5 Én skal si: "Jeg hører Herren til." En annen skal kalle seg ved Jakobs navn. En annen skal skrive i sin hånd: "Tilhører Herren", og får Israel som hedersnavn. |
| 6 Hvem der er som jeg, skal udråbe og fortælle og forelægge mig, hvad der er sket, fra dengang jeg grundlagde et evigt folk. De skal fortælle dem, hvad der skal ske, og hvad der kommer. | 6 Så siger Herren, Israels konge, dets genløser, Hærskares Herre: Jeg er den første og den sidste, uden mig er der ingen Gud. | 6 Så sier Herren, Israels Konge, hans Forløser, hærskarenes Herre: Jeg er den første, og Jeg er den siste. Foruten Meg er det ingen Gud. |
| 7 Vær ikke forfærdede og rædselsslagne! Har jeg ikke fortalt og forkyndt dig det for længst? I er mine vidner: Er der nogen anden Gud end mig? Er der nogen klippe, jeg ikke kender? | 7 Hvo der er min lige, træde frem, forkynde og godtgøre for mig: Hvo kundgjorde fra urtid det kommende? De forkynde os, hvad der skal ske! | 7 Hvem er som Jeg? La ham utrope det, gjøre det kjent, og legge det fram for Meg, fra den gang Jeg tok ut det evige folket. Og det som kommer og skal komme, la dem bare gjøre det kjent! |
| 8 Alle, der former gudebilleder, er tomme, og deres elskede guder gavner intet. Deres vidner ser intet, de forstår intet, så de bliver til skamme. | 8 Ræddes og ængstes ikke! Har ej længst jeg kundgjort og sagt det? i er mine vidner: Er der Gud uden mig, er der vel anden klippe? jeg ved ikke nogen. | 8 Vær ikke redd, og frykt ikke! Har Jeg ikke latt deg høre det siden den gangen og forkynt det? Dere er Mine vitner. Er det noen Gud foruten Meg? Det er ingen annen Klippe. Jeg kjenner ingen. |
| 9 Den, der former en gud og støber et gudebillede, har ingen gavn af det. | 9 De, der laver Gudebilleder, er alle intet, og deres kære guder gavner intet; deres vidner ser intet og kender intet, at de må blive til skamme. | 9 De som skjærer ut gudebilder, er tomme alle sammen. Deres kjære guder gagner ingen ting. De som gir dem vitnesbyrd, verken innser eller skjønner at de skal bli til skamme. |
| 10 Nej, alle tilhængerne bliver til skamme, håndværkerne er kun mennesker. Lad dem blot træde samlet frem, de skal alle gribes af skræk og skam. | 10 Når nogen laver en Gud og støber et billede, er det ingen gavn til; | 10 Hvem former en gud eller støper et gudebilde uten å vente seg gagn av det? |
| 11 Smeden fremstiller en økse ved essen. Han former den med hammeren, og han bearbejder den med sin stærke arm. Bliver han sulten, taber han kræfterne; får han ikke vand at drikke, bliver han træt. | 11 se, alle dets tilbedere bliver til skamme; mestrene er jo kun mennesker lad dem samles til hobe og træde frem, de skal alle som een forfærdes og blive til skamme. | 11 Men se, alle hans venner skal bli til skamme. Kunstnerne, de er jo bare mennesker. La dem samles alle sammen, la dem stå fram. Likevel skal de alle bli redde, de skal bli til skamme alle sammen. |
| 12 Snedkeren spænder sin målesnor ud, han tegner omridset med stiften og bearbejder det med stemmejernet. Med passeren ridser han det op og giver det menneskeskikkelse, et menneskes herlighed, der skal bo i et hus. | 12 En smeder jern til en økse og arbejder ved kulild, tildanner den med hamre og gør den færdig med sin stærke arm; får han ikke mad, afkræftes han, og får han ikke vand at drikke, bliver han træt. | 12 I kullet arbeider smeden på jernet med øksen, han former det med hammer og lager det til med sin sterke arm. Han blir sulten, og styrken avtar. Han drikker ikke vann og blir utmattet. |
| 13 Han fælder cedertræ, han tager steneg og gråeg, som han lader gro op blandt skovens træer. Han planter cedre, og regnen giver dem vækst. | 13 Så fælder ban træer, udspænder målesnoren, tegner billedet med gravstikken, skærer det ud med kniven og sætter det af med cirkelen; han laver det efter en mands skikkelse, efter menneskelig skønhed, til at stå i et hus. | 13 Treskjæreren trekker ut en målesnor, han merker opp med kritt. Han former det til med kniv, han merker det av med passeren og gjør det til et bilde av en mann, til en vakker menneskeskikkelse, som skal settes i et hus. |
| 14 Det bruger mennesket som brænde. Han tager noget af det til at varme sig ved; han tænder bål og bager brød. Han laver også en gud og kaster sig ned for den, han fremstiller et gudebillede og tilbeder det. | 14 Han fældede sig cedre, tog elm og eg og arbejdede af al sin kraft på skovens træer, som Gud havde plantet og regnen givet vækst. | 14 Han hogger seg ned sedertrær og tar ut sypress og eik, han lar det bli sterkt blant trærne i skogen. Han planter en furu, og regnet får den til å vokse. |
| 15 Halvdelen brænder han op, og på halvdelen steger han kød, spiser det og bliver mæt. Han varmer sig og siger: »Ah, jeg bliver varm, jeg ser ilden.« | 15 Det tjener et menneske til brændsel, han tager det og varmer sig derved; han sætter ild i det og bager brød - og desuden laver han en Gud deraf og tilbeder den, han gør et Gudebillede deraf og knæler for det. | 15 Så skal det bli til brensel for mennesket, for noe av det vil han ta og varme seg på. Ja, han tenner på det og baker brød med det. Sannelig, han lager også en gud av det og tilber den. Han gjør et utskåret bilde og faller ned for det. |
| 17 Af resten fremstiller han en gud som sit gudebillede. Han tilbeder det og kaster sig ned for det. Han beder til det og siger: »Red mig, for du er min Gud!« | 17 -17 og af resten laver han en Gud, et billede; han knæler for det, kaster sig ned og beder til det og siger: »frels mig, thi du er min Gud!« | 17 Resten av det gjør han til en gud, til sitt utskårne bilde. Han faller ned for det og tilber det, ber til det og sier: "Utfri meg, for du er min gud!" |
| 16 Af resten fremstiller han en gud som sit gudebillede. Han tilbeder det og kaster sig ned for det. Han beder til det og siger: »Red mig, for du er min Gud!« | 16 Halvdelen brænder han i ilden, og over gløderne steger han kød; han spiser stegen og mættes; og han varmer sig derved og siger: »Ah, jeg bliver varm, jeg mærker ilden« | 16 Halvparten av det brenner Han på ilden, men over denne halvparten lager han til kjøtt som han spiser. Han steker en stek og blir mett. Han varmer seg også og sier: "Å! Jeg er blitt varm, jeg har sett ilden." |
| 18 De forstår ikke, og de indser ikke, for deres øjne er lukket til, så de ikke kan se, og deres hjerter ikke kan fatte. | 18 De skønner ikke, de fatter ikke, thi deres øjne er lukket, så de ikke ser, og deres hjerter, så de ikke skønner. | 18 De verken skjønner eller forstår. For Han har klint til deres øyne, så de ikke kan se, og deres hjerter så de ikke kan forstå. |
| 19 Han lægger sig det ikke på sinde,han har hverken kundskab eller indsigt til at sige: »Halvdelen brændte jeg op, så bagte jeg brød på gløderne, stegte kød og spiste det. Resten gjorde jeg til et afskyeligt billede, og jeg tilbad en træklods.« | 19 De tænker ikke over det, de har ikke indsigt og forstand til at sige sig selv: »halvdelen brændte jeg i bålet, over gløderne bagte jeg brød, stegte kød og spiste; skulle jeg da af resten gøre en vederstyggelighed? skulle jeg knæle for en træklods?« | 19 Det er ingen som tar det til hjertet, og han har ingen kunnskap eller forstand så han kan si: "Halvparten av det har jeg brent opp på ilden, ja, jeg har også bakt brød på kullet av det. Jeg har stekt kjøtt og spist det. Skulle jeg da gjøre det som er igjen til en styggedom? Skal jeg falle ned for en trekubbe?" |
| 20 Den, der har med aske at gøre, ham har et vildledt hjerte forført. Han redder ikke sit liv, for han siger ikke: »Der er jo løgn i min højre hånd!« | 20 Den, som tillægger aske værd, ham har et vildfarende hjerte dåret; han redder ikke sin sjæl, så han siger: »er det ikke en løgn, jeg har i min højre hånd?« | 20 Nei, han metter seg med aske. Hans hjerte er forført og leder ham bort. Han kan ikke utfri sin sjel, og han kan ikke si: "Er det ikke en løgn jeg har i min høyre hånd?" |
| 21 Husk dette, Jakob, Israel, for du er min tjener. Jeg har dannet dig, du er min tjener, jeg glemmer dig ikke, Israel. | 21 Jakob, kom dette i hu, Israel, thi du er min tjener! Jeg skabte dig, du er min tjener, ej skal du glemmes, Israel; | 21 Husk alt dette, Jakob, og du Israel, for du er Min tjener. Jeg har formet deg, du er Min tjener. Israel, du skal ikke bli glemt av Meg. |
| 22 Jeg udsletter dine overtrædelser som en sky, dine synder som et skylag. Vend tilbage til mig, for jeg har løskøbt dig. | 22 jeg sletted som tåge din misgerning og som en sky dine synder. Vend om til mig, thi jeg genløser dig! | 22 Jeg har utslettet dine overtredelser som en tåke, og dine synder som en sky. Vend om til Meg, for Jeg har forløset deg. |
| 23 Råb af fryd, himmel, for Herren har grebet ind. Bryd ud i jubelråb, jordens dybder, bryd ud i fryderåb,-bjerge, skoven med alle dens træer! For Herren har løskøbt Jakob, ved Israel viser han sin herlighed. | 23 Jubler, i himle, thi Herren greb ind, fryd jer, i jordens dybder, bryd ud i jubel, i bjerge, skoven og alle dens træer, thi Herren genløser Jakob og herliggør sig ved Israel. | 23 Juble, du himmel, for Herren gjør det. Rop av fryd, dere jordens dybder! Bryt ut i jubel, dere fjell, du skog og hvert tre som er der! For Herren forløser Jakob og herliggjør Seg Selv i Israel. |
| 24 Dette siger Herren, der løskøber dig, han som dannede dig fra moders liv: Jeg, Herren, har skabt alt. Jeg alene har spændt himlen ud, jeg har bredt jorden ud, hvem var med mig? | 24 Så siger Herren, din genløser, som danned dig fra moders liv: Jeg Er Herren, som skabte alt, som ene udspændte himlen, udbredte jorden, hvo hjalp mig? | 24 Så sier Herren, din Forløser, Han som formet deg fra mors liv: Jeg er Herren, som gjør alle ting, som spente ut himlene alene, som bredte ut jorden, og hvem var med Meg? |
| 25 Jeg kuldkaster orakelpræsters varsler, gør spåmænd til tåber, slår vismænd tilbage og gør deres viden til dårskab. | 25 som tilintetgør løgnernes tegn og gør spåmænd til dårer, som tvinger de vise tilbage, beskæmmer deres lærdom, | 25 Jeg gjør pratmakerens tegn til intet, og gjør narr av spåmennene. Jeg fører de vise tilbake og gjør deres kunnskap til dårskap. |
| 26 Jeg stadfæster min tjeners ord og fuldbyrder mine sendebuds råd. Jeg siger til Jerusalem: »Du skal befolkes,« til Judas byer: »I skal genopbygges,« jeg genrejser ruinerne. | 26 stadfæster sine tjeneres ord, fuldbyrder sine sendebuds råd, jeg siger om Jerusalem: »Det skal Bebos!« om Judas byer: »De skal bygges!« ruinerne rejser jeg atter! | 26 Jeg stadfester Min tjeners ord og gjennomfører Mine budbæreres råd. Jeg sier til Jerusalem: "Du skal bli bebodd", og til byene i Juda: "Dere skal bygges opp igjen." Jeg skal reise opp ruinene der. |
| 27 Til havdybet siger jeg: »Bliv tørt!« Jeg udtørrer dine strømme. | 27 Jeg siger til dybet: »Bliv tørt, dine floder gør jeg tørre!« | 27 Jeg sier til dypet: "Bli tørt!" Jeg skal tørke opp dine elver. |
| 28 Til Kyros siger jeg: »Min hyrde!« Han skal udføre alt det, jeg vil. Jeg siger til Jerusalem: »Du skal genopbygges, og templet skal grundlægges. « | 28 Jeg siger om Kyros: »min hyrde, som fuldbyrder al min vilje!« Jeg siger om Jerusalem: »Det skal bygges!« om templet: »Det skal grundes« | 28 Jeg sier om Kyros: "Han er Min hyrde, og han skal gjennomføre det som er til Mitt velbehag. Han sier til Jerusalem: Du skal bygges opp igjen, og til templet: Du skal bli grunnlagt!" |