Esajas bog 46 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Bel går i knæ, Nebo synker sammen, gudebillederne læsses på lastdyr og okser. De, der blev båret af jer, 'løftes op på trætte dyr; | 1 I knæ er Bel, og Nebo er bøjet, deres billeder gives til dyr og fæ, de læsses som byrde på trætte dyr | 1 Bel segner, Nebo er falt. Deres gudebilder blir lesset over på dyr og fe, det dere bærer på, er bare en byrde for trette dyr. |
| 2 men de synker sammen og går i knæ, de kan ikke bringe deres byrde i sikkerhed, guderne selv må gå i fangenskab. | 2 De bøjes, i knæ er de alle, de kan ikke frelse byrden, og selv må de vandre i fangenskab. | 2 De faller, de segner alle sammen. De kunne ikke redde byrden. Deres sjel er ført i fangenskap. |
| 3 Hør mig, Jakobs hus, alle, der er tilbage af Israels hus: Lige fra fødslen blev I løftet op, I blev båret fra moders liv. | 3 Hør mig, du Jakobs hus, al resten af Israels hus, løftet fra moders liv, båret fra moders skød. | 3 Hør på Meg, Jakobs hus og hele resten av Israels hus, alle dere som er holdt oppe fra mors liv, som er båret helt fra mors fang: |
| 4 Til I bliver gamle, er jeg den samme, til I bliver grå, bærer jeg på jer. Det har jeg gjort, og jeg vil stadig løfte jer, bære på jer og bringe jer i sikkerhed. | 4 Til alderdommen er jeg den samme, jeg bærer jer, til hårene gråner; ret som jeg bar, vil jeg bære, jeg, jeg vil bære og redde. | 4 Helt til deres alderdom er Jeg Han, og til de grå hår skal Jeg bære dere. Det er Jeg som har gjort dette, og Jeg skal fremdeles løfte dere. Ja, Jeg skal bære dere, og Jeg vil redde dere. |
| 5 Med hvem vil I sammenligne mig, så det ligner? Hvem stiller I mig lige med, så vi ligner hinanden? | 5 Med hvem vil i jævnstille ligne mig, hvem vil i gøre til min lige? | 5 Med hvem vil dere sammenligne Meg og gjøre Meg lik og ligne Meg med, som kunne sammenlignes med Meg? |
| 6 De ryster guld ud af pungen og vejer sølv af på vægten, de lejer en guldsmed, som laver det til en gud; så tilbeder de den og kaster sig ned for den. | 6 De øser guld af pung, sølv får de vejet på vægt, de lejer en guldsmed, som gør det til en Gud, de bøjer sig, kaster sig ned; | 6 De strør om seg med gull fra pungen, og veier sølv på vekten. De leier en gullsmed, og han lager det til en gud. De faller ned, ja de tilber. |
| 7 De løfter den op på skulderen og bærer den; stiller de den ned, bliver den stående, den rokker sig ikke af stedet. Skriger man til den, svarer den ikke, den frelser ikke, når man er i nød. | 7 de løfter den på skuldren og bærer den, sætter den på plads, og den står, den rører sig ikke af stedet råber de til den, svarer den ikke, den Frelser dem ikke i nød. | 7 De løfter den opp på skulderen, de bærer den bort og setter den på sin plass, og der står den. Den flytter seg ikke fra sin plass. Selv om man roper til den, kan den ikke svare, den frelser ham ikke fra hans trengsel. |
| 8 Husk dette, lyt opmærksomt, læg jer det på sinde, I syndere! | 8 Kom dette i hu, lad jer råde, i frafaldne, læg jer det på sinde! | 8 Husk dette og vis dere selv som voksne menn! Legg dere dette på hjertet, dere overtredere! |
| 9 Husk, hvad der skete tidligere, for længe siden! For jeg er Gud, der er ingen anden, jeg er Gud, der er ingen som jeg. | 9 Kom i hu, hvad er forudsagt før, thi Gud er jeg, ellers ingen, ja Gud, der er ingen som jeg, | 9 Husk på de første ting, som er fra evighet, for Jeg er Gud, og det er ingen annen. Jeg er Gud, og det er ingen som Jeg. |
| 10 Fra begyndelsen har jeg forkyndt fremtiden, i fortiden det, der endnu ikke var sket. Nu siger jeg: Min beslutning står fast, alt det, jeg vil, gør jeg. | 10 der forud forkyndte enden, tilforn, hvad der ikke var sket, som sagde: »mit råd står fast, jeg fuldbyrder al min vilje,« | 10 Jeg forkynner avslutningen fra begynnelsen, fra den første tid, det som ennå ikke er skjedd. Jeg sier: "Mitt råd skal stå fast, og Jeg vil gjøre alt etter Mitt velbehag." |
| 11 Jeg kalder en rovfugl fra østen, fra det fjerne land ham, der udfører min beslutning. Knap har jeg talt, så lader jeg det ske, knap har jeg tænkt det, så gør jeg det. | 11 som fra øst kalder ørnen hid, fra det fjerne mit råds fuldbyrder. Jeg taled og lader det ske, udtænkte og fuldbyrder det. | 11 Jeg kaller en rovfugl fra Øst, mannen som skal utføre Mitt råd, fra et land langt borte. Sannelig, Jeg har sagt det, Jeg skal også la det gå i oppfyllelse. Jeg har planlagt det, Jeg skal også gjøre det. |
| 12 Hør mig, I overmodige, I som er langt fra retfærdighed! | 12 Hør på mig, i modløse, som tror, at retten er fjern: | 12 Hør på Meg, dere hovmodige i hjertet, dere som er langt borte fra rettferdighet: |
| 13 Jeg bringer min retfærdighed nær, den er ikke langt borte, min frelse lader ikke vente på sig. Jeg giver frelse i Zion og min herlighed i Israel. | 13 Jeg bringer min ret, den er ej fjern, min Frelse tøver ikke; jeg giver frelse på Zion, min herlighed giver jeg Israel. | 13 Jeg skal bringe Min rettferdighet nær, den er ikke langt borte. Min frelse skal ikke drøye. Jeg gir frelsen på Sion, til Israel, Min herlighet. |