Esajas bog 49 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Hør mig, I fjerne øer, lyt, I folk langt bone: Herren har kaldet mig fra moders liv, fra fødslen kaldte han mig ved navn. | 1 Hør mig, i fjerne strande, lyt til, I folk i det fjerne! Herren har fra moders liv kaldt mig, fra moders skød nævnet mit navn; | 1 Hør på Meg, dere fjerne kyster, lytt, dere folk langt borte! Herren har kalt Meg fra mors liv. Mens Jeg var i Min mors indre har Han nevnt Mitt navn. |
| 2 Han gjorde min mund til et skarpt sværd, i skyggen af sin hånd skjulte han mig; han gjorde mig til en spids pil, i sit kogger holdt han mig gemt. | 2 til et skarpt sværd gjorde han min mund og skjulte mig i skyggen af sin hånd, til en sleben pil har han gjort mig og gemt mig i sit kogger, | 2 Min munn har Han gjort lik et skarpt sverd. I Sin hånds skygge har Han skjult Meg, Han har gjort Meg til en spiss pil. I Sitt kogger har Han gjemt Meg. |
| 3 Han sagde til mig: Du er min tjener, Israel, ved dig viser jeg min herlighed. | 3 sagt til mig: »Du er min tjener, Israel, ved hvem jeg vinder ære.« | 3 Han sa til Meg: "Du er Min tjener, Israel, i Deg skal Jeg bli herliggjort." |
| 4 Men jeg sagde: Forgæves har jeg anstrengt mig, på tomhed og vind har jeg brugt mine kræfter. Dog, min ret er hos Herren, min løn er hos min Gud. | 4 Jeg sagde: »Min møje er spildt, på tomhed og vind sled jeg mig op dog er min ret hos Herren, min løn er hos min Gud.« | 4 Jeg sa: "Forgjeves har Jeg strevd, fånyttes og for intet har Jeg ødet Min kraft. Likevel er Min rett hos Herren og Mitt verk hos Min Gud." |
| 5 Men nu har Herren talt, han som har dannet mig fra moders liv til sin tjener for at føre Jakob tilbage, så Israel samles hos ham. Jeg bliver agtet i Herrens øjne, min Gud bliver min styrke. Han sagde: Det er ikke nok, at du som min tjener skal genrejse Jakobs stammer og føre Israels overlevende hjem; derfor gør jeg dig til et lys for folkene, for at min frelse skal nå til jordens ende. | 5 Og nu siger Herren, som danned mig fra moders liv til sin tjener for at hjemføre Jakob til ham og samle Israel til ham og i Herrens øjne er jeg æret, min Gud er blevet min styrke | 5 Nå sier Herren, Han som formet Meg til Sin tjener fra mors liv, for å føre Jakob tilbake til Seg, så Israel skal samles hos Ham. For Jeg har fått ære i Herrens øyne, og Min Gud er Min styrke. |
| 6 Men nu har Herren talt, han som har dannet mig fra moders liv til sin tjener for at føre Jakob tilbage, så Israel samles hos ham. Jeg bliver agtet i Herrens øjne, min Gud bliver min styrke. Han sagde: Det er ikke nok, at du som min tjener skal genrejse Jakobs stammer og føre Israels overlevende hjem; derfor gør jeg dig til et lys for folkene, for at min frelse skal nå til jordens ende. | 6 han Siger: »For lidt for dig som min tjener at rejse Jakobs stammer og hjemføre Israels frelste! Jeg gør dig til hedningers lys, at min Frelse må nå til jordens ende.« | 6 Sannelig, Han sier: "Det er for lite at Du er Min Tjener til å reise opp igjen Jakobs stammer og å føre tilbake dem som er bevart av Israel. Jeg skal også gjøre Deg til et lys for hedningefolkene, så Du skal være Min frelse til jordens ende." |
| 7 Dette siger Herren, Israels Hellige, som løskøber det, til ham, der er ringeagtet og afskyet af folk, til herskernes tjener: Konger skal se det og rejse sig, stormænd skal kaste sig ned for Herren, som er trofast, for Israels Hellige, som udvælger dig. | 7 Så siger Herren, Israels genløser, dets hellige, til den dybt foragtede, skyet af folk, herskernes træl: Konger skal se det og rejse sig, fyrster skal kaste sig ned for Herrens skyld, den trofaste, Israels hellige, der udvælger dig. | 7 Så sier Herren, Israels Forløser, hans Hellige, til Ham som er foraktet fra dypet av hver sjel, til Ham som er en styggedom for folkeslag, til herskernes Tjener: Konger skal se og stå fram, fyrster skal tilbe, for Herrens skyld, som er trofast, Israels Hellige. Han har utvalgt Deg. |
| 8 Dette siger Herren: I nådens tid bønhører jeg dig; på frelsens dag hjælper jeg dig. Jeg danner dig og gør dig til en pagt med folket, så du kan genrejse landet og fordele de øde jordlodder. | 8 Så siger Herren: Jeg hører dig i nådens stund, jeg hjælper dig på Frelsens dag, vogter dig og gør dig til folkepagt for at rejse landet igen, udskifte øde lodder | 8 Så sier Herren: På den tiden som behager Meg, bønnhører Jeg Deg, på frelsens dag hjelper Jeg Deg. Jeg skal bevare Deg og gjøre Deg til en pakt for folket, så landet skal gjenreises, og for å fordele arvedelene som er lagt øde. |
| 9 Til fangerne skal du sige: Gå ud! og til dem i mørket: Kom frem! Langs vejene skal de græsse, i det nøgne land finder de græsning. | 9 og sige til de bundne: »Gå ud!« til dem i mørket: »kom frem!« Græs skal de finde langs vejene, græsgang på hver nøgen høj; | 9 Du skal si til fangene: "Gå ut!" og til dem som er i mørket: "Vis dere fram!" De skal beite langs veiene. Hver øde høyde skal bli beitemark for dem. |
| 10 De skal hverken sulte eller tørste, hede og sol skal ikke plage dem, for han skal føre dem i sin barmhjertighed og lede dem til kildevæld. | 10 de hungrer og tørster ikke, dem stikker ej hede og sol. Thi deres forbarmer fører dem, leder dem til kildevæld; | 10 De skal verken sulte eller tørste, verken hete eller sol skal skade dem. For Han som har barmhjertighet med dem, skal lede dem, til vannkildene skal Han føre dem. |
| 11 Jeg gør alle mine-bjerge til vej, og mine veje skal bygges højt. | 11 jeg gør alle bjerge til vej, og alle stier skal højnes. | 11 Jeg gjør alle Mine fjell til en vei, og Mine hovedveier skal ligge høyt. |
| 12 Se, de kommer fra det fjerne, de kommer fra nord og fra vest, de kommer fra Sinims land. | 12 Se, nogle kommer langvejsfra, nogle fra nord og vest, nogle fra Sinims land. | 12 Se, disse skal komme langveis fra. Se! De kommer fra nord og noen fra vest, andre fra Sinim-landet. |
| 13 Himlen skal råbe af fryd og jorden juble,-bjergene skal bryde ud i fryderåb, for Herren trøster sit folk, han forbarmer sig over sine hjælpeløse. | 13 Jubler, i himle, fryd dig, du jord, i bjerge, bryd ud i jubel! Thi Herren trøster sit folk, forbarmer sig over sine arme. | 13 Juble, du himmel! Fryd deg, du jord! Bryt ut i jubel, dere fjell! For Herren trøster Sitt folk, Og Sine elendige viser Han barmhjertighet. |
| 14 Men Zion siger: »Herren har svigtet mig, Herren har glemt mig!« | 14 Dog siger Zion: »Herren har svigtet mig, Herren har glemt mig!« | 14 Men Sion sa: "Herren har forlatt meg, min Herre har glemt meg." |
| 15 Glemmer en kvinde sit diende barn? Glemmer en mor det barn, hun fødte? Selv om de skulle glemme, glemmer jeg ikke dig. | 15 glemmer en kvinde sit diende barn, en moder, hvad hun bar under hjerte? Ja, selv om de kunne glemme, jeg glemmer ej dig. | 15 Kan vel en kvinne glemme sitt diende barn, så hun ikke har medynk med barnet ved sitt bryst? Sannelig, disse kan vel glemme, men Jeg kan ikke glemme deg! |
| 16 Se, i mine hænder har jeg tegnet dig, dine mure har jeg altid for øje. | 16 Se, i mine hænder har jeg tegnet dig, dine mure har jeg altid for øje. | 16 Se, i begge Mine hender har Jeg tegnet deg. Dine murer står alltid framfor Meg. |
| 17 De, der skal genopbygge dig, er hurtigt på vej, de, der rev dig ned og lagde dig øde, drager bort fra dig. | 17 Dine børn kommer ilende; de, som nedbrød og lagde dig øde, går bort. | 17 Dine barn skynder seg. De som rev deg ned, de som la deg øde, skal dra bort fra deg. |
| 18 Løft blikket, se dig omkring: De samles alle og kommer til dig. »Så sandt jeg lever,« siger Herren, »skal du iføre dig dem alle som smykke, du skal binde dem om dig som bruden sit bælte.« | 18 Løft øjnene, se dig om, de samles, kommer alle til dig. Så sandt jeg lever, lyder det fra Herren: Du skal bære dem alle som smykke, binde dem som bruden sit bælte. | 18 Løft dine øyne, se deg omkring! Alle disse samler seg og kommer til deg. Så sant Jeg lever, sier Herren, skal du sannelig kle deg med dem alle som pynt og binde dem om deg lik en brud. |
| 19 Dine ruiner og dine tomter, dit hærgede land, det er nu for trangt at bo i, de, der tilintetgjorde dig, er langt borte. | 19 Thi dine tomter og grusdynger, dit hærgede land ja, nu er du beboerne for trang; de, som åd dig, er borte; | 19 For dine ruiner og ødelagte steder og ditt herjede land skal nå være for lite for dem som bor der. De som ville oppsluke deg, skal være langt borte. |
| 20 Børnene, du fik i din barnløshed, siger nu atter til dig: »Her er for lidt plads, ryk sammen, så jeg kan komme til at sidde her.« | 20 end skal du høre dem sige, din barnløsheds børn: »Her er for trangt, så flyt dig, at jeg kan sidde!« | 20 Barna fra din barnløse tid skal si så du hører det: "Stedet er for lite for meg. Trekk dere sammen for meg, så også jeg kan få bo." |
| 21 Du siger i dit hjerte: »Hvem har født dem til mig? Jeg var jo barnløs og gold, landflygtig og fordrevet, hvem har opfostret dem? Jeg var ladt alene tilbage, hvor stammer de fra?« | 21 Da tænker du i dit hjerte: »Hvo fødte mig dem? jeg var jo barnløs og gold, landflygtig og bortstødt, hvo fostrede dem? ene sad jeg tilbage, hvor kommer de fra?« | 21 Da skal du si i ditt hjerte: "Hvem har født meg alle disse, jeg var jo barnløs og ufruktbar, en bortført, en fordrevet? Hvem har fostret disse? Jeg var jo forlatt, jeg var alene tilbake. Men disse, hvor er da de fra?" |
| 22 Dette siger Gud Herren: Nu løfter jeg min hånd for folkene, jeg rejser mit banner for folkeslagene; de skal bringe dine sønner i favnen og bære dine døtre på skulderen. | 22 Så siger den Herre Herren: Se, jeg løfter min hånd for folkene, rejser mit banner for folkeslag, og de bringer dine sønner i favnen, dine døtre bæres på skulder. | 22 Så sier Herren Gud: Se, Jeg løfter Min hånd til en ed for folkeslagene, Jeg reiser Mitt banner for folkene. Da skal de komme med dine sønner på armen, og dine døtre skal bæres på skulderen. |
| 23 Konger bliver dine plejefædre, deres dronninger dine ammer; de skal kaste sig til jorden for dig og slikke støvet for dine fødder. Da skal du erkende, at jeg er Herren, og at de, der håber på mig, ikke bliver til skamme. | 23 Konger bliver fosterfædre for dig, deres dronninger skal være dine ammer. De kaster sig på ansigtet for dig, slikker dine fødders støv. Du skal kende, at jeg er Herren; de, som bier på mig, bliver ikke til skamme. | 23 Konger skal være dine fosterfedre, og deres dronninger dine ammer. De skal falle ned for deg med ansiktet mot jorden, og de skal slikke støvet av dine føtter. Da skal du kjenne at Jeg er Herren, for de som venter på Meg, skal ikke bli til skamme. |
| 24 Kan man tage byttet fra en kriger? Kan man befri en voldsmands fanger? | 24 Kan bytte fratages en helt, kan den stærkes fanger slippe bort? | 24 Kan vel byttet bli tatt fra den mektige, eller kan fangene bli fridd ut fra den de med rette tilhører? |
| 25 Dette siger Herren: Fangerne skal tages fra krigeren, voldsmandens bytte skal befries. Jeg vil kæmpe mod dem, der kæmper mod dig, og dine sønner vil jeg frelse. | 25 Thi så siger Herren: Om fanger end fratages helten, slipper bytte end bort fra den stærke, jeg strider mod dem, der strider mod dig, og dine børn vil jeg frelse. | 25 Ja, for så sier Herren: Selv den mektiges fanger skal føres bort, selv byttet til voldsmannen skal bli utfridd. For Jeg skal gå i rette med den som strider mot deg, og Jeg skal frelse dine barn. |
| 26 Jeg lader dine undertrykkere æde deres eget kød, de skal beruse sig i deres eget blod som i most. Så skal alle mennesker erkende, at jeg, Herren, frelser dig, Jakobs Mægtige løskøber dig. | 26 Dem, der trænger dig, lader jeg æde deres eget kød, deres blod skal de drikke som most; ren, er din Frelser, din genløser Jakobs Vældige. | 26 Med deres eget kjøtt skal Jeg mette dem som undertrykker deg, de skal bli drukne av sitt eget blod, som av søt vin. Alt kjød skal erkjenne at Jeg, Herren, er din Frelser og din Forløser, Jakobs Mektige. |