Esajas bog 53 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Hvem troede på det, vi hørte? For hvem blev Herrens arm åbenbaret? | 1 Hvo troede det, vi hørte, for hvem åbenbaredes Herrens arm? | 1 Hvem trodde det budskapet vi hørte? For hvem ble Herrens arm åpenbart? |
| 2 Han skød op foran Herren som en spire, som et rodskud af den tørre jord. Hans skikkelse havde ingen skønhed, vi så ham, men vi brød os ikke om synet | 2 Han skød op som en kvist for hans åsyn, som et rodskud af udtørret jord, uden skønhed og pragt til at drage vort blik, uden ydre, så vi syntes om ham, | 2 For Han skjøt opp som en spire for Hans åsyn, som et rotskudd ut av tørr jord. Han hadde ingen vakker skikkelse og ingen herlighet. Når vi så Ham, fikk vi ingen glede i synet av ham. |
| 3 Foragtet og opgivet af mennesker, en lidelsernes mand, kendt med sygdom, én man skjuler ansigtet for, foragtet, vi regnede ham ikke for noget. | 3 ringeagtet, skyet af folk, en smerternes mand og kendt med sygdom, en, man skjuler sit ansigt for, agtet ringe, vi regned ham ikke. | 3 Han var foraktet og forkastet av mennesker, en smertenes mann, vel kjent med sykdom. Folk skjulte sitt ansikt for Ham. Han var foraktet, og vi regnet Ham for intet. |
| 4 Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud. | 4 Og dog vore sygdomme bar han, tog vore smerter på sig; vi regnede ham for plaget, slagen, gjort elendig af Gud. | 4 Sannelig, det var våre sykdommer Han tok på Seg, det var våre smerter Han bar, mens vi regnet Ham som rammet, slått av Gud og gjort elendig. |
| 5 Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt. | 5 Men han blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brødres skyld; os til fred kom straf over ham, vi fik lægedom ved hans sår. | 5 Men Han ble såret for våre overtredelser, Han ble knust for våre misgjerninger. Straffen for at vi skulle få fred, rammet Ham, og ved Hans sår har vi fått legedom. |
| 6 Vi flakkede alle om som får, vi vendte os hver sin vej; men Herren lod al vor skyld ramme ham. | 6 Vi for alle vild som får, vi vendte os hver sin vej, men Herren lod falde på ham den skyld, der lå på os alle. | 6 Vi for alle vill som får. Vi vendte oss hver til sin vei. Misgjerningen vi alle var skyld i, la Herren på Ham. |
| 7 Han blev plaget og mishandlet, men han åbnede ikke sin mund · som et lam, der føres til slagtning, som et får, der er stumt, mens det klippes, åbnede han ikke sin mund. | 7 Han blev knust og bar det stille, han oplod ikke sin mund som et lam, der føres hen at slagtes, som et får, der er stumt, når det klippes. Han oplod ikke sin mund. | 7 Han ble mishandlet og fornedret, likevel åpnet Han ikke Sin munn. Lik et lam ble Han ledet bort for å slaktes. Slik en sau tier for den som klipper den, slik åpnet Han ikke Sin munn. |
| 8 Fra fængsel og dom blev han taget bort. Hvem tænkte på hans slægt, da han blev revet bort fra de levendes land? For mit folks synd blev han ramt. | 8 Fra trængsel og dom blev han taget, men hvem i hans samtid tænkte, da han reves fra de levendes land, at han ramtes for mit folks overtrædelse? | 8 Ved trengsel og dom ble Han tatt bort. Men da han ble revet bort fra de levendes land, hvem i Hans slektsledd var det som aktet på at Han ble rammet for mitt folks overtredelses skyld? |
| 9 Man gav ham grav blandt forbrydere og gravplads blandt de rige, skønt han ikke havde øvet uret, der fandtes ikke svig i hans mund. | 9 Hos gudløse gav man ham grav og gravkammer hos den rige, endskønt han ej gjorde uret, og der ikke var svig i hans mund. | 9 Han gav Ham Hans grav blant ugudelige, men hos en rik var Han i Sin død, for Han hadde ikke gjort noen voldsgjerning og det var ikke svik i Hans munn. |
| 10 Det var Herrens vilje at knuse ham med sygdom. Når hans liv er bragt som skyldoffer, ser han afkom og får et langt liv, og Herrens vilje lykkes ved ham. | 10 Det var Herrens vilje at slå ham med sygdom; når hans sjæl havde fuldbragt et skyldoffer, skulle han se afkom, leve længe og Herrens vilje lykkes ved hans hånd. | 10 Men det var etter Herrens velbehag å knuse Ham. Han slo Ham med sykdom. Ved at Du gjorde Hans sjel til skyldoffer, skal Han få se ætten, og Han får mange dager. Det Herren har velbehag i, har framgang i Hans hånd. |
| 11 Efter sin lidelse ser han lys, han mættes ved sin indsigt. Min tjener bringer retfærdighed til de mange, og han bærer på deres synder. | 11 Fordi hans sjæl har haft møje, skal han se det, hvorved han skal mættes. Når han kendes, skal min retfærdige tjener retfærdiggøre de mange, han, som bar deres overtrædelser. | 11 Fordi Hans sjel har hatt møye, skal Han se det og mettes. Ved at de kjenner Ham, skal Min rettferdige Tjener rettferdiggjøre mange, for Han har båret deres misgjerninger. |
| 12 Derfor giver jeg ham del med de store, med de mægtige deler han bytte, fordi han hengav sit liv til døden og blev regnet blandt lovbrydere. Men han bar de manges synd og trådte i stedet for syndere. | 12 Derfor arver han mange, med mægtige deler han bytte, fordi han udtømte sin sjæl til døden og regnedes blandt overtrædere; dog bar han manges synd, og for overtrædere bad han. | 12 Derfor skal Jeg gi Ham de mange til del, og Han skal få de sterke som bytte, fordi Han utøste Sin sjel like til døden, og Han ble regnet blant overtredere. Han bar manges synd, og gikk i forbønn for overtredere. |