Esajas bog 54 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Råb af fryd, du ufrugtbare, du, som ikke fødte! Bryd ud i jubel, råb af glæde, du, som ikke fik veer! For den enlige kvinde får flere børn end den, der er gift, siger Herren. | 1 Jubl, du golde, der ej fødte, jubl og fryd dig, du uden veer! Thi den forladtes børn er flere end hustruens børn, siger Herren. | 1 Rop av glede, du ufruktbare, du som ikke har født! Bryt ut i jubel, og rop av fryd, du som ikke har hatt veer! For den forlatte kvinne har flere barn enn hun som har mann, sier Herren. |
| 2 Gør mere plads i dit telt, spænd teltdugen ud, spar ikke på den! Gør bardunerne lange, og slå pløkkene fast. | 2 Vid rummet ud i dit telt, spar ikke, men udspænd din boligs tæpper. Du må gøre dine teltreb lange og slå dine teltpæle fast. | 2 Gjør plassen større for ditt telt, og la dem strekke ut teppene til dine boliger! Spar ikke på dem. Gjør dine snorer lengre, og fest teltpluggene godt! |
| 3 For du skal brede dig mod syd og nord, dit afkom får folkeslag i eje, de skal bosætte sig i forladte byer. | 3 Thi du skal brede dig til højre og, venstre, dit afkom tage folk i eje og bo i de øde byer. | 3 For du skal utbre deg både til høyre og venstre, din ætt skal ta folkeslag i eie, og forlatte byer skal igjen bli bebodd. |
| 4 Frygt ikke, du bliver ikke til skamme, vær ikke beskæmmet, du bliver ikke vanæret; for skammen fra din ungdom skal du glemme, din enkestands vanære skal du ikke huske på. | 4 Frygt ej, du skal ikke beskæmmes, vær ej ræd, du skal ikke skuffes! Thi din ungdoms skam skal du glemme, ej mindes din enkestands skændsel. | 4 Frykt ikke, for du skal ikke bli til skamme. La deg ikke vanære, for du skal ikke bli gjort til skamme. For du skal glemme din ungdoms skam, og din vanære fra din enkestand skal du ikke minnes mer. |
| 5 For din skaber tager dig til hustru, Hærskarers Herre er hans navn; Israels Hellige løskøber dig, han kaldes hele jordens Gud. | 5 Thi din ægtemand er din skaber, hans navn er Hærskares Herre, din genløser er Israels hellige, han kaldes al jordens Gud. | 5 For din Skaper er din ektemann, hærskarenes Herre er Hans navn. Din Forløser er Israels Hellige, Han som kalles Gud for hele jorden. |
| 6 Ja, Herren har kaldt på dig, en forladt og bedrøvet hustru; skulle en hustru fra ungdommen forkastes? siger din Gud. | 6 Som en hustru, der sidder forladt med sorg i sinde, har Herren kaldt dig. En ungdomsviv, kan hun forstødes? siger din Gud. | 6 For Herren har kalt deg som en kvinne som var forlatt og sorgfull i ånden, som en ungdommelig hustru som ble forkastet, sier din Gud. |
| 7 Et kort øjeblik forlod jeg dig, men i stor barmhjertighed tager jeg dig tilbage. | 7 Jeg forlod dig et lidet øjeblik, men favner dig i stor barmhjertighed; | 7 Bare et lite øyeblikk forlot Jeg deg, men i stor barmhjertighet skal Jeg ta deg tilbake. |
| 8 I overstrømmende vrede skjulte jeg et øjeblik ansigtet for dig, men i evig troskab viser jeg dig barmhjertighed, siger Herren, der løskøber dig. | 8 jeg skjulte i skummende vrede et øjeblik mit åsyn for dig, men forbarmer mig med evig kærlighed, siger din genløser, Herren. | 8 Under vredesflommen skjulte Jeg et øyeblikk Mitt åsyn for deg. Men med evig miskunn skal Jeg forbarme Meg over deg, sier Herren, din Forløser. |
| 9 For mig er dette som Noas dage: Som jeg dengang svor, at Noas vandflod ikke skulle komme over jorden igen, sådan sværger jeg nu, at jeg ikke vil blive vred og true dig. | 9 Mig er det som noas dage: Som jeg svor, at noas vande ej mer skulle oversvømme jorden, så sværger jeg nu at jeg aldrig vil vredes og skænde på dig. | 9 For dette er som Noahs vannflommer for Meg. For som Jeg sverget at Noahs vannflommer ikke lenger skulle dekke jorden, slik har Jeg nå sverget at Jeg ikke skal være vred på deg, og ikke true deg. |
| 10 For-bjergene kan rokkes og højene vakle, men min troskab mod dig rokkes ikke, og min fredspagt vakler ikke, siger Herren, der viser dig barmhjertighed. | 10 Om også bjergene viger, om også højene rokkes, min kærlighed viger ej fra dig, min fredspagt rokkes ikke, så siger Herren, din forbarmer. | 10 For fjellene skal vike, og haugene skal rokkes, men Min miskunn skal ikke vike fra deg, og Min fredspakt skal ikke rokkes, sier Herren, Han som forbarmer Seg over deg. |
| 11 Du hjælpeløse, du stormhærgede, du, som ikke finder trøst, og lægger din grundvold med safirer. | 11 Du arme, forblæste, utrøstede! Se, jeg bygger dig op med smaragder, lægger din grund med safirer, | 11 Du elendige, du som har vært kastet hit og dit av stormen og som ikke er blitt trøstet. Se, Jeg legger edelsteiner som byggesteiner, og Jeg legger dine grunnvoller med safirer. |
| 12 Jeg sætter dine murtinder med rubiner, dine porte med karfunkler, og hele din ringmur med ædelsten. | 12 af rubiner sætter jeg tinderne, og portene gør jeg af karfunkler, af ædelsten hele din ringmur. | 12 Jeg lager dine spir av rubiner, dine porter av krystaller og hele muren rundt deg av herlige steiner. |
| 13 Alle dine sønner skal være oplært af Herren, dine sønner får stor lykke, | 13 Alle dine børn bliver oplært af Herren, og stor bliver børnenes fred; | 13 Alle dine barn skal være lært av Herren, og dine barns fred skal være stor. |
| 14 du skal grundfæstes på retfærdighed. Undertrykkelsen er langt borte, du skal ikke frygte, rædslen skal ikke nå dig. | 14 i retfærd skal du grundfæstes. Vær tryg for vold, du har intet at frygte, for rædsler, de kommer dig ikke nær! | 14 I rettferdighet skal du bli grunnfestet. Undertrykkelse skal være langt fra deg, for du skal ikke frykte for noe, og redsel skal ikke komme nær deg. |
| 15 Hvis nogen angriber dig, er det mod min vilje, den, der angriber dig, skal falde i kamp mod dig. | 15 Angribes du, er det uden min vilje, falde skal hver, som angriber dig; | 15 Sannelig, de skal samle seg til strid, men det kommer ikke fra Meg. Hver den som går til strid mot deg, skal falle for deg. |
| 16 Det er mig, der har skabt smeden, som blæser kulilden op og fremstiller alle slags våben; jeg har skabt ødelæggeren, som tilintetgør. | 16 det er mig, der skaber smeden, som blæser en kulild op og tilvirker våben ved sin kunst, men ødelæggeren skaber jeg også. | 16 Se, Jeg har skapt smeden som blåser på kullet i ilden, som finner fram redskap til sitt arbeid. Det er Jeg som har skapt ødeleggeren til å gjøre skade. |
| 17 Intet våben, der dannes imod dig, skal nå sit mål · , Hver tunge, der rejser sig mod dig, skal du dømme skyldig i retten. Sådan er Herrens tjeneres lod, deres retfærdighed kommer fra mig, siger Herren. | 17 Intet våben, der smedes mod dig, skal du, hver tunge, der trætter med dig, får du dømt. Dette er Herrens tjeneres lod, den retfærd, jeg giver dem, lyder det fra Herren. | 17 Ikke noe våpen som er smidd mot deg, skal lykkes, og hver tunge som reiser seg mot deg i dommen, skal du gjendrive. Dette er arven til Herrens tjenere, og deres rettferdighet er fra Meg, sier Herren. |