Esajas bog 56 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Dette siger Herren: Tag vare på ret og øv retfærdighed, for min frelse er kommet nær, og min retfærdighed skal snart åbenbares. | 1 Så siger Herren: Tag vare på ret og øv retfærd! Thi min Frelses komme er nær, min ret skal snart åbenbares. | 1 Så sier Herren: Ta vare på retten og gjør rettferdighet, for Min frelse er nær, den kommer, og Min rettferdighet blir åpenbart. |
| 2 Lykkelig den, der gør dette, det menneske, der holder fast ved det: at holde sabbatten og ikke vanhellige den og vogte sig for at gøre noget ondt. | 2 Salig er den; der gør så, det menneske, som fastholder dette: Holder sabbatten hellig og varer sin hånd fra at øve noget ondt. | 2 Salig er det menneske som gjør dette og det menneskebarn som holder fast ved det, han som holder sabbaten og ikke vanhelliger den, og vokter sin hånd så han ikke gjør noe ondt. |
| 3 Den fremmede, der har sluttet sig til Herren, skal ikke sige: »Herren vil udskille mig fra sit folk;« den kastrerede skal ikke sige: »Jeg er et udtørret træ.« | 3 Ej sige den fremmede, som slutter sig til Herren: »Herren vil skille mig ud fra sit folk!« og gildingen sige ikke: »Se, jeg er et udgået træ!« | 3 La ikke den fremmede som holder seg til Herren, tale og si: "Herren har skilt meg fullstendig fra Sitt folk." La heller ikke evnukken si: "Her er jeg, bare et tørt tre." |
| 4 For sådan siger Herren: De kastrerede, der holder mine sabbatter og vælger min vilje og holder fast ved min pagt, | 4 Thi så siger Herren: Gildinger, som holder mine sabbatter, vælger, hvad jeg har behag i, og holder fast ved min pagt, | 4 For så sier Herren: Til de evnukkene som holder Mine sabbater og velger det som er til Mitt velbehag, og holder fast på Min pakt, |
| 5 for dem sætter jeg hånd og navn på murene i mit hus, som er bedre end sønner og døtre; jeg giver dem et evigt navn, der aldrig slettes ud. | 5 dem vil jeg give i mit hus, på mine mure et minde, et navn, der er bedre end sønner og døtre; jeg giver dem et evigt navn, et navn, der ikke skal slettes. | 5 til dem skal Jeg gi et minne og et navn i Mitt hus og innenfor Mine murer. Det skal være bedre enn sønner og døtre. Jeg vil gi hver av dem et evig navn, som ikke skal utslettes. |
| 6 Og de fremmede, der har sluttet sig til Herren for at tjene ham og elske hans navn og være hans tjenere, alle, der holder sabbatten og ikke vanhelliger den, men holder fast ved min pagt, | 6 Og de fremmede, som slutter sig til Herren for at tjene ham og elske hans navn, for at være hans tjenere, alle, som helligholder sabbatten og holder fast ved min pagt, | 6 Også de fremmede som holder seg til Herren for å tjene Ham, og for å elske Herrens navn, for å være Hans tjenere, hver den som holder sabbaten og ikke vanhelliger den, og som holder fast på Min pakt, |
| 7 dem fører jeg til mit hellige-bjerg, og jeg giver dem glæde i mit bedehus; deres brændofre og slagtofre tager jeg imod på mit alter. For mit hus skal kaldes et bedehus for alle folkeslagene. | 7 vil jeg bringe til mit hellige bjerg og glæde i mit bedehus; deres brændofre og deres slagtofre bliver til behag på mit alter; thi mit hus skal kaldes et bedehus for alle folk. | 7 dem skal Jeg føre til Mitt hellige berg, og la dem glede seg i Mitt bønnehus. Deres brennoffer og deres slaktoffer skal være til velbehag på Mitt alter. For Mitt hus skal kalles et bønnens hus for alle folk. |
| 8 Dette er Gud Herrens ord, han som har samlet Israels fordrevne: Jeg vil føje flere til dem, der allerede er samlet. | 8 Det lyder fra den Herre Herren: Når jeg samler Israels bortstødte, samler jeg andre dertil, til dets egen samlede flok. | 8 Herren Gud, som samler de bortdrevne fra Israel, sier: Ennå skal Jeg samle til ham, i tillegg til dem som alt er samlet til ham. |
| 9 Kom og æd løs, alle dyr på marken, kom, alle dyr i skoven! | 9 Alle i markens dyr, kom hid og æd, alle i dyr i skoven! | 9 Alle dere villdyr på marken, kom og et, alle dere villdyr i skogen! |
| 10 Alle vogterne er blinde, de forstår intet; de er alle sammen stumme hunde, ; der ikke kan gø. De ligger og drømmer, de elsker at sove. | 10 Blinde er alle dets vogtere, intet ved de, alle er stumme hunde, som ikke kan gø, de ligger og drømmer, de elsker søvn; | 10 Hans vektere er blinde, alle sammen er de uten erkjennelse. De er alle stumme hunder, som ikke kan gjø. De drømmer, de ligger og elsker å døse. |
| 11 Hundene er grådige, de kan ikke blive mætte; de er hyrder, de har ingen indsigt. De vender sig hver sin vej, , alle søger egen fordel. | 11 grådige er de hunde, kender ikke til mæthed. Og sådanne folk er hyrder! De skønner intet, de vender sig hver sin vej, hver søger sin fordel: | 11 Ja, de er hunder, grådige sjeler, hunder som ikke vet hva det er å være fornøyd. De er hyrder som ikke vet å forstå. De vender seg alle hver sin vei, hver til egen vinning, til det ytterste. |
| 12 »Kom, jeg henter vin, vi fylder os med øl! I morgen skal blive som i dag, ja, bedre endnu!« | 12 Kom, så henter jeg vin, vi drikker af mosten; som i dag skal det være i morgen, ovenud herligt!« | 12 "Kom, jeg vil hente vin, og la oss drikke oss fulle av sterk drikk. Morgendagen vil være som i dag, med enda mer overflod." |