Esajas bog 59 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Herrens arm er ikke for kort til at frelse, hans ører ikke for døve til at høre. | 1 Se, for kort til at frelse er ej Herrens arm, hans øre er ikke for sløvt til at høre. | 1 Se, Herrens hånd er ikke for kort til å frelse. Hans øre er ikke tunghørt så det ikke kan høre. |
| 2 Nej, det er jeres synder, der skiller jer fra jeres Gud; jeres overtrædelser skjuler hans ansigt, så han ikke kan høre jer. | 2 Eders brøde er det, der skiller mellem eder og eders Gud, eders synder skjuler hans åsyn for jer, så han ikke hører. | 2 Men det er deres misgjerninger som har satt skille mellom dere og deres Gud. Deres synder har skjult Hans åsyn for dere, så Han ikke hører. |
| 3 For jeres hænder er sølet til af blod og jeres fingre af synd; jeres læber taler løgn, jeres tunge forkynder ondskab; | 3 Eders hænder er jo sølet at blod, eders fingre sølet af brøde; læberne farer med løgn, tungen taler, hvad ondt er. | 3 For deres hender er tilsølt med blod, deres fingrer med misgjerning. Deres lepper taler løgn, deres tunge kommer med falske ord. |
| 4 ingen indstævner med rette, ingen fælder redelig dom. De stoler på tomhed og taler løgn, de undfanger ulykke og føder ondskab. | 4 Med ret stævner ingen til doms eller fører ærligt sin sag. Man stoler på tomt, taler falsk, man undfanger kval, føder uret. | 4 Det er ingen som roper på rettferdighet, og det er ingen som fører rettssak i sannferdighet. De stoler på tomme ord og taler løgn. De unnfanger ondskap og føder misgjerning. |
| 5 De udruger slangeæg og væver edderkoppespind; den, der spiser af deres æg, dør, træder man på dem, udklækkes en øgle. | 5 Slangeæg ruger de ud, og spindelvæv er, hvad de væver. Man dør, hvis man spiser et æg, en øgle kommer frem, hvis det knuses. | 5 De klekker ut giftslangers egg og vever edderkoppnett. Den dør som spiser av deres egg, og en giftslange bryter seg ut fra det som knuses. |
| 6 Deres spind duer ikke til klæder, man kan ikke klæde sig i det, de laver. Deres gerninger er ondskab, og de bruger deres hænder til vold. | 6 Deres spind kan ej bruges til klæder, ingen hyller sig i, hvad de laver; deres værk er ulykkesværk, og i deres hænder er vold; | 6 Nettet de har vevd, duger ikke til klær. Heller ikke kan de dekke seg med sine gjerninger. Deres gjerninger er ondskapsgjerninger, og deres hender øver voldshandlinger. |
| 7 De er rappe på fødderne til at volde ondt, de er hurtige til at udgyde uskyldigt blod. Deres planer er ondskab, vold og ulykke er på deres veje; | 7 deres fødder haster til ondt, til at udgyde skyldfrit blod; deres tanker er ulykkestanker; hvor de færdes, er vold og våde; | 7 Deres føtter løper til ondskap, og de er snare til å utøse uskyldig blod. Deres tanker er misgjerningstanker. Ødeleggelse og undergang er på deres veier. |
| 8 fredens vej kender de ikke. Der er ingen ret i deres spor, de gør deres stier krogede, den, der følger dem, kender ikke til fred. | 8 de kender ej fredens veje, der er ingen ret i deres spor; de gør sig krogede stier; fred kender ingen, som træder dem. | 8 Fredens vei kjenner de ikke, det er ingen rett i deres spor. De har gjort sine stier krokete. Hver den som går på dem, kjenner ikke fred. |
| 9 Derfor er retten langt borte fra os, retfærdigheden når os ikke. Vi venter på lys, men der er kun mørke, på stråleglans, men vi vandrer i mulm. | 9 Derfor er ret os fjern, og retfærd når os ikke; vi bier på lys se, mørke, på dagning, men vandrer i mulm; | 9 Derfor er retten langt borte fra oss, og rettferdigheten når oss ikke. Vi venter på lys, men se, det er mørke, på klarhet, men vi går bare i bekmørke. |
| 10 Som blinde famler vi os langs muren, famler os frem, som havde vi ikke øjne. Vi snubler ved højlys dag, som var det aften, i vor bedste alder er vi som døde. | 10 vi famler langs væggen som blinde, famler, som savnede vi øjne, vi snubler ved middag som i skumring, er som døde i vor kraftigste alder; | 10 Vi famler etter veggen som blinde, vi famler som om vi ikke hadde øyne. Ved høylys dag snubler vi som i tussmørke. Vi er som døde midt i velmakt. |
| 11 Vi brummer alle sammen som bjørne, vi sidder og kurrer som duer; vi venter på retten, der ikke kommer, på frelsen, der er langt borte fra os. | 11 vi brummer alle som bjørne, kurrer vemodigt som duer; vi bier forgæves på ret, på frelse, den er os fjern. | 11 Vi brummer som bjørner, alle sammen, og klynker bedrøvet som duer. Vi venter på retten, men det er ingen, på frelse, men den er langt borte fra oss. |
| 12 For du har vore mange overtrædelser for øje, og vore synder vidner imod os; vi er os vore overtrædelser bevidst, vi kender al vor skyld. | 12 Thi du ser; vore synder er mange, vor brøde vidner imod os: Ja, vi har vore synder for øje, vi kender såvel vor skyld: | 12 For våre overtredelser er blitt mange framfor Deg, og våre synder vitner mot oss. For våre overtredelser står for oss, og våre misgjerninger, dem kjenner vi. |
| 13 Vi har brudt med Herren og fornægtet ham, vi har vendt vor Gud ryggen; vi har forkyndt vold og frafald og fremført løgneord fra hjertet. | 13 Vi faldt fra og fornægtede Herren, veg langt bort fra vor Gud, vor tale var vold og frafald, og vi fremførte løgne fra hjertet. | 13 Det er overtredelse og løgn mot Herren. Vi har vendt oss bort fra å følge vår Gud. Vi har forkynt undertrykkelse og frafall. Vi har talt falske ord som vi har avlet i hjertet. |
| 14 Retten er trængt tilbage, og retfærdigheden holder sig langt borte; for sandhed snubler på torvet, og ærlighed kan ikke komme frem. | 14 Retten trænges tilbage, retfærd står i det fjerne, thi sandhed snubler på gaden, ærlighed har ingen gænge; | 14 Ja, retten er drevet tilbake, og rettferdigheten står langt borte. For der retten settes, er sannheten falt. Det som er rett, får ikke komme til. |
| 15 Sådan bliver der mangel på sandhed, og den, der holder sig fra ondt, bliver udplyndret. Det så Herren, og det var ondt i hans øjne, at der ikke fandtes ret. | 15 sandhedens plads står tom, og skyr man det onde, flås man. Og Herren så til med harme, fordi der ikke var ret; | 15 Slik er det når sannheten blir borte. Den som holder seg borte fra ondskap, blir bytte for plyndring..Sions Forløser, Messias, kommerHerren så det, og det var ondt i Hans øyne at det ikke fantes noen rett. |
| 16 Han så, at ingen kom til stede, og han undrede sig over, at ingen greb ind. Da skaffede hans arm ham sejr, og hans retfærdighed støttede ham. | 16 han så, at der ingen var, og det undrede ham, at ingen greb ind. Da kom hans arm ham til hjælp, hans retfærd, den stod ham bi; | 16 Han så at det ikke var noen mann som steg fram, og Han undret Seg over at det ikke var noen mellommann. Derfor kom Hans Egen arm med frelse på Hans vegne. Hans Egen rettferdighet, den støttet Ham. |
| 17 Han iførte sig retfærdighed som brynje og satte frelsens hjelm på hovedet; han klædte sig i hævnens klæder og hyllede sig i lidenskabens kappe. | 17 han tog retfærds brynje på, satte Frelsens hjelm på sit hoved, tog hævnens kjortel på og hylled sig i nidkærheds kappe. | 17 For Han tok på Seg rettferdighet som brynje og satte frelsens hjelm på Sitt hode. Han tok på Seg hevnens drakt som klær og var kledd i nidkjærhet som kappe. |
| 18 Han gengælder gerningerne fuldt ud: Vrede mod hans modstandere, gengæld mod hans fjender; hans gengæld når de fjerne øer, | 18 Han gengælder efter fortjeneste, vrede mod uvenner, gengæld mod fjender, mod fjerne strande gør han gengæld, | 18 Etter deres gjerninger skal Han gi dem igjen, med vrede over Sine motstandere og gjengjeldelse over Sine fiender. Mot fjerne kyster gjør Han gjengjeld. |
| 19 så de frygter Herrens navn i vest, hans herlighed i øst. For han kommer som en rivende flod, der drives frem af Herrens storm. | 19 så Herrens navn frygtes i vest, hans herlighed, hvor sol står op. Thi han kommer som en indestængt flom, der drives af Herrens Ånde. | 19 Så skal de frykte Herrens navn i vest, Hans herlighet i øst. Når fienden kommer inn som en flodbølge, skal Herrens Ånd løfte et banner midt i den. |
| 20 En løskøber skal komme til Zion og til dem i Jakob, der vender sig fra synd, siger Herren. | 20 En genløser kommer fra Zion og fjerner frafald i Jakob, lyder det fra Herren. | 20 Forløseren skal komme til Sion, til dem i Jakob som vender om fra overtredelse, sier Herren. |
| 21 Dette er min pagt med dem, siger Herren: Min ånd, som er over dig, og mine ord, som jeg har lagt i din mund, skal aldrig forsvinde fra din mund eller dine børns mund eller dine børnebørns mund fra nu af og til evig tid, siger Herren. | 21 Dette er min pagt med dem, siger Herren: Min ånd, som er over dig, og mine ord, som jeg har lagt i din mund, skal ikke vige fra din eller dit afkoms eller dit afkoms afkoms mund, siger Herren, fra nu og til evig tid. | 21 For Min del er dette Min pakt med dem, sier Herren. Min Ånd som er over deg, og Mine ord som Jeg har lagt i din munn, de skal ikke vike fra din munn eller fra dine barns munn eller fra dine barnebarns munn, sier Herren, fra nå av og til evig tid. |