Esajas bog 6 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 I kong Uzzijas dødsår så jeg Herren sidde på en højt ophøjet trone, og hans slæb fyldte templet. | 1 I Kong Uzzijas dødsår så jeg Herren sidde på en såre høj trone, og hans slæb fyldte helligdommen. | 1 I det året da kong Ussia døde, så jeg Herren sitte på en trone, høy og oppløftet, og slepet av Hans skrud fylte templet. |
| 2 Serafer stod omkring ham. De havde hver seks vinger; med de toskjute de ansigtet, med de to skjulte de fødderne, og med de to fløj de. | 2 Serafer stod hos ham, hver med seks vinger; med de to skjulte de ansigtet, med de to fødderne, og med de to fløj de; | 2 Serafer stod over Ham, hver av dem hadde seks vinger. Med to dekket han ansiktet, med to dekket han føttene, og med to fløy han. |
| 3 De råbte til hinanden: »Hellig, hellig, hellig er Hærskarers Herre, hele jorden er fuld af hans herlighed!« | 3 og de råbte til hverandre: »hellig, hellig, hellig er Hærskares Herre, al jorden er fuld af hans herlighed!« | 3 En ropte til en annen og sa: "Hellig, hellig, hellig er hærskarenes Herre. Hele jorden er full av Hans herlighet!" |
| 4 Deres råb fik dørtappene til at ryste, og huset fyldtes med røg. | 4 Og dørstolpernes hængsler rystede ved råbet, medens templet fyldtes af røg. | 4 Festene rystet i dørtersklene ved røsten av ham som ropte, og huset ble fylt med røyk. |
| 5 Da sagde jeg: »Ve mig, det er ude med mig, for jeg er en mand med urene læber, jeg bor i et folk med urene læber, og nu har mine øjne set kongen, Hærskarers Herre.« | 5 Da sagde jeg: »Ve mig, det er ude med mig, thi jeg er en mand med urene læber, og jeg bor i et folk med urene læber, og nu har mine øjne set kongen, Hærskares Herre!« | 5 Da sa jeg: "Ve meg, jeg er fortapt! For jeg er en mann med urene lepper, og jeg bor midt iblant et folk med urene lepper. For mine øyne har sett Kongen, hærskarenes Herre." |
| 6 Men en af seraferne fløj hen til mig; i hånden havde han et stykke gloende kul, som han havde taget fra alteret med en tang. | 6 Men en af seraferne fløj hen til mig; og han havde i hånden et glødende kul, som han med en tang havde taget fra alteret; | 6 Da fløy en av serafene bort til meg. I hånden hadde han en glødende kullbit som han hadde tatt med en tang fra alteret. |
| 7 Han berørte min mund og sagde: »Nu har dette rørt dine læber, din skyld er fjernet, og din synd er sonet.« | 7 det lod han røre min mund og sagde: »Se, det har rørt dine læber; din skyld er borte, din synd er sonet!« | 7 Han rørte ved min munn, og sa: "Se, denne har rørt ved dine lepper. Din misgjerning er tatt bort, og din synd er sonet." |
| 8 Da hørte jeg Herren sige: »Hvem skal jeg sende? Hvem vil gå bud for os?« Jeg svarede: »Her er jeg, send mig!« | 8 Så hørte jeg Herren sige: »Hvem skal jeg sende, hvem vil gå bud for os?« Og jeg sagde: »Her er jeg, send mig!« | 8 Da hørte jeg Herrens røst som sa: "Hvem skal Jeg sende, og hvem vil gå for Oss?" Da sa jeg: "Se, her er jeg. Send meg!" |
| 9 Så sagde han: »Gå hen og sig til dette folk: I skal høre og høre, men intet fatte, I skal se og se, men intet forstå. | 9 Da sagde han: »Gå hen og sig til det folk: Hør kun, dog skal i intet fatte, se kun, dog skal i intet indse! | 9 Han sa: "Gå og si til dette folket: Dere skal høre og høre, men ikke forstå. Dere skal se og se, men ikke skjønne. |
| 10 Dæk dette folks hjerte med fedt, gør deres ører tunge, luk deres øjne til, for at de ikke skal se med øjnene, høre med ørerne og fatte med hjertet og vende om, så han må helbrede dem.« | 10 Gør hjertet sløvt på dette folk, gør dets ører tunge, dets øjne blinde, så det ikke kan se med øjnene, ej heller høre med ørene, ej heller fatte med hjertet og omvende sig og læges.« | 10 Tett til hjertet på dette folket med fett, og gjør ørene tunghørte, og klin øynene til, så de ikke ser med sine øyne, ikke hører med sine ører, og ikke forstår med sitt hjerte, så de kan vende om og bli leget." |
| 11 Jeg spurgte: »Hvor længe, Herre?« og han svarede: »Indtil byerne ligger øde uden indbyggere, husene uden mennesker ' og jorden er blevet en ørken.« | 11 Jeg spurgte: »Hvor længe, herre?« og han svarede: »til byerne er øde, uden beboere, og husene uden et menneske, og ager jorden ligger som ørk!« | 11 Da sa jeg: "Hvor lenge, Herre?" Og Han svarte: "Til byene ligger øde og det ikke er noen som bor der, og det ikke finnes et menneske i husene, og landet ligger øde og dødt, |
| 12 Herren vil fjerne menneskene, og landet bliver øde og forladt. | 12 og Herren vil fjerne menneskene, og tomhed skal brede sig i landet; | 12 til Herren har ført menneskene langt bort, og det er blitt mange steder som er forlatt midt i landet. |
| 13 Og er der endnu en tiendedel tilbage, skal også den udryddes, som når en terebinte eller en eg bliver fældet, og der bliver en stub tilbage. Dens stub er hellig sæd. | 13 og er der endnu en tiendedel deri, skal også den udryddes som en terebinte eller eg, af hvilken en stub bliver tilbage, når den fældes. Dens stub er hellig sæd. | 13 Om det ennå er en tiendedel igjen i det, skal den vende tilbake for å fortæres. Men som et terebinte-tre eller en eik, får en stubbe blir igjen når det hogges ned. Slik skal en hellig sæd være stubben av det." |