Esajas bog 62 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 For Zions skyld vil jeg ikke tie, for Jerusalems skyld vil jeg ikke være tavs, før dens ret bryder frem som et lysskær og dens frelse som en flammende fakkel. | 1 For Zions skyld vil jeg ej tie, for Jerusalems skyld ej hvile før dets ret rinder op som lys, som en luende fakkel dets frelse. | 1 For Sions skyld vil Jeg ikke tie, for Jerusalems skyld vil Jeg ikke være stille, før hennes rettferdighet går fram som en stråleglans og hennes frelse som en brennende fakkel. |
| 2 Da skal folkene se din ret og alle konger din herlighed; du skal få et nyt navn, som Herren selv bestemmer. | 2 Din ret skal folkene skue og alle konger din ære. Et nyt navn giver man dig, som Herrens mund skal nævne. | 2 Hedningefolkene skal se din rettferdighet og alle konger din herlighet. Du skal kalles med et nytt navn, som Herrens munn skal nevne. |
| 3 Du bliver en prægtig krone i Herrens hånd en kongelig turban i din Guds hånd. | 3 Og du bliver en dejlig krone i Herrens hånd, et kongeligt hovedbind i hånden på din Gud. | 3 Du skal også være en herlig krone i Herrens hånd, og en kongelig hodepynt i din Guds hånd. |
| 4 Du skal ikke længere hedde Den Forladte, og dit land ikke længere Den Forstødte. Men du skal kaldes Elsket, og dit land kaldes Hustru. For Herren elsker dig og tager dit land til hustru. | 4 Du kaldes ej mer »den forladte«, dit land »den ensomme«; nej, »velbehag« kaldes du selv, og dit land kaldes »hustru«. Thi Herren har velbehag i dig, dit land skal ægtes. | 4 Du skal ikke mer kalles "Den forlatte", og ditt land skal ikke kalles "Ødemark". Men du skal bli kalt "Mitt velbehag", og ditt land "Hustru". For Herren har velbehag i deg, og ditt land skal bli tatt til ekte. |
| 5 Som den unge mand tager jomfruen til hustru, tager din genopbygger dig til hustru, og som en brudgom fryder sig over sin brud, fryder din Gud sig over dig. | 5 Som ynglingen ægter en jomfru, så din bygmester dig, som brudgom glædes ved brud, så din Gud ved dig. | 5 For som en ung mann tar en jomfru til ekte, slik skal dine sønner ta deg til ekte. Som en brudgom gleder seg over sin brud, slik skal din Gud glede seg over deg. |
| 6 Jerusalem, på dine mure stiller jeg vægtere; aldrig skal de tie, hverken dag eller nat. I, der påkalder Herren, und jer ikke ro, | 6 Jeg sætter vægtere på dine mure, Jerusalem; ingen sinde bag eller nat skal de tie. I, som minder Herren, und jer ej ro | 6 På dine murer, du Jerusalem, setter Jeg vektere, de skal aldri være stille, verken om dagen eller om natten. Dere som minner Herren, unn dere ingen ro! |
| 7 og und ikke ham ro, før han genrejser Jerusalem, og før han gør den til lovprisning på jorden. | 7 og lad ham ikke i ro, før han bygger Jerusalem, før han får gjort Jerusalem til pris på jorden. | 7 Gi heller ikke Ham ro før Han gjenreiser Jerusalem og gjør den til en lovprisning på jorden. |
| 8 Herren sværger med sin højre hånd og med sin stærke arm: Jeg giver ikke længere dit korn som føde til dine fjender, udlændinge skal ikke drikke den vin, du har anstrengt dig for. | 8 Herren svor ved sin højre, sin vældige arm: Jeg giver ej mer dine fjender dit korn til føde; mosten, du sled for, skal udlandets sønner ej drikke; | 8 Herren har sverget ved Sin høyre hånd og ved Sin sterke arm: Sannelig, Jeg skal aldri mer gi ditt korn som mat til dine fiender. Den fremmedes barn skal aldri drikke din most, den du har hatt strev med. |
| 9 Nej, de, der samler kornet ind, skal selv spise, og de skal lovprise Herren; de, der plukker druer, skal selv drikke i mine hellige forgårde. | 9 nej, de, der høster, skal spise prisende Herren; de, der sanker, skal drikke i min hellige forgård. | 9 Men de som har høstet det, skal også spise det og prise Herren. De som har plukket dem, skal også drikke den i forgårdene til Min helligdom. |
| 10 Gå ud, gå ud gennem portene, ban en vej for folket! Byg vej, byg vej, rens den for sten! Rejs et banner for folkene! | 10 Drag ud gennem portene, drag ud, ban folket vej, byg vej, byg vej, sank alle stenene af, rejs banner over folkeslagene! | 10 Dra gjennom, dra gjennom portene! Rydd vei for folket! Bygg opp, bygg opp hovedveien! Rens bort steinene, reis banneret for folkene! |
| 11 Herren lader det lyde til jordens ender: Sig til Zions datter: »Se, din frelser kommer! Se, hans løn er med ham, hans fortjeneste går foran ham.« | 11 Se, Herren lader det høres til jordens ende: Sig til Zions datter: »se, din Frelse kommer, se, hans løn er med ham, hans vinding foran ham!« | 11 Se, Herren lar det høres til jordens ende: Si til Sions datter: Se, din frelse kommer. Se, Hans lønn er med Ham, Hans verk er foran Hans åsyn. |
| 12 De skal kaldes Det Hellige Folk, Herrens Løskøbte; og dig skal man kalde Den Eftertragtede, byen der aldrig bliver forladt. | 12 De skal kaldes: Det hellige folk, Herrens genløste, og du: Den søgte, en by, som ej er forladt. | 12 De skal kalle dem Det hellige folket, Herrens Forløste. Du skal kalles Den Ettertraktede, Staden som ikke er forlatt. |