Esajas bog 63 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Hvem er han, der kommer fra Edom, fra Bosra i blodrøde klæder, han, der er prægtigt klædt, han, der skrider frem i sin vældige kraft? Det er mig, der taler i retfærdighed og har magt til at frelse! | 1 Hvem kommer der fra Edom, i højrøde klæder fra bozra, han i det bølgende klædebon, stolt i sin vældige kraft? »Det er mig, som taler i retfærd, vældig til at frelse!« | 1 Hvem er denne som kommer fra Edom, i blodrøde klær fra Bosra, Han som er så herlig i Sin drakt, som luter i Sin store kraft? "Det er Jeg, Jeg som taler i rettferdighet, som er mektig til å frelse." |
| 2 Hvorfor er din dragt så rød, dine klæder som en, der træder persen? | 2 Hvorfor er dit klædebon rødt, dine klæder som en persetræders? | 2 Hvorfor er Din klesdrakt så rød og Dine klær lik hans som trår i vinpressen? |
| 3 Vinpersen trådte jeg alene, ingen fra folkene var med mig. Jeg trådte dem ned i vrede og trampede på dem i harme, så deres blod sprøjtede på mine klæder, og jeg sølede min dragt helt til. | 3 »Jeg trådte vinpersen ene, af folkeslagene var ingen med mig; jeg trådte dem i min vrede, tramped dem i min harme; da sprøjted deres blod på mine klæder, jeg tilsøled hele min klædning. | 3 "Jeg har tråkket vinpressen, Jeg alene, av folkene var det ikke én mann med Meg. For Jeg har tråkket på dem i Min vrede og trampet dem ned i Min harme. Deres blod sprutet på Mine klær, og hele Min drakt ble tilsølt. |
| 4 For en hævndag var i mine tanker, og mine løskøbtes år var kommet. | 4 Thi til hævnens dag stod min hu, mit genløsningsår var kommet. | 4 For hevnens dag er i Mitt hjerte, året er kommet for Mine forløste. |
| 5 Jeg så mig omkring, men ingen kom til hjælp, jeg undrede mig over, at ingen støttede mig. Men min arm skaffede mig sejr, og min vrede støttede mig. | 5 Jeg spejded, men ingen hjalp til, jeg studsed, men ingen stod mig bi. Da kom min arm mig til hjælp, og min harme, den stod mig bi; | 5 Jeg så Meg omkring, men det var ingen til å hjelpe, Jeg undret Meg over at det ikke var noen som kunne støtte. Derfor kom Min egen arm med frelse på Mine vegne. Min egen harme støttet Meg. |
| 6 Jeg trampede på folkene i vrede og drak dem berusede i min harme; jeg lod deres blod løbe ned på jorden. | 6 jeg søndertrådte folkeslag i vrede, i harme knuste jeg dem, deres blod lod jeg strømme til jorden.« | 6 Jeg har tråkket ned folkene i Min vrede, gjort dem drukne i Min harme og latt deres blod renne ned på jorden." |
| 7 Jeg vil prise Herrens trofasthed, Herrens glorværdige gerninger, alt , hvad Herren gjorde mod os hans store godhed mod Israels hus, som han viste i sin barmhjertighed og i sin store troskab. | 7 Jeg vil synge om Herrens nåde, kvæde hans pris, efter alt, hvad Herren har gjort os, huld imod Israels hus, gjort os efter sin miskundhed, sin nådes fylde. | 7 Jeg vil forkynne Herrens miskunnhet og Herrens pris for alt det Herren har gjort for oss, og den mangfoldige godheten mot Israels hus, som Han har vist dem i Sin barmhjertighet, etter Sin rike miskunn. |
| 8 Han sagde: De er jo mit folk, børn, der ikke svigter. Og han blev en frelser for dem | 8 Han sagde: »De Er jo mit folk, de er børn, som ej sviger.« og en Frelser blev han for dem | 8 For Han sa: "Sannelig, de er Mitt folk, barn som ikke svikter." Slik ble Han Frelseren for dem. |
| 9 i al deres nød. Det var ikke et sendebud eller en engel, men ham selv, der frelste dem. Fordi han elskede dem og ville skåne dem, løskøbte han dem; han løftede dem op og bar dem alle fortidens dage. | 9 i al deres trængsel; intet bud, ingen engel, hans åsyn frelste dem. I sin kærlighed og skånsel genløste han dem, han løfted og bar dem alle fortidens dage. | 9 Midt i all deres trengsel var det ingen trengsel, for Hans Åsyns Engel frelste dem. I Sin kjærlighet og Sin medlidenhet forløste Han dem. Han løftet dem opp og bar dem alle dager fra den første tid. |
| 10 Men de trodsede og krænkede hans hellige ånd, så han blev en fjende for dem og gik til angreb på dem. | 10 Men de stred imod og bedrøved hans hellige Ånd; så blev han deres fjende, han kæmped imod dem. | 10 Men de gjorde opprør og gjorde Hans Hellige Ånd sorg. Da vendte Han seg mot dem og ble deres fiende, og Han stred mot dem. |
| 11 Da tænkte de på fortidens dage og på hans tjener Moses: Hvor er nu han, der trak sine fårs hyrde op af vandet? Hvor er nu han, der lagde sin hellige ånd i hans indre? | 11 Da tænkte hans folk på gamle dage, på Moses: »Hvor er han, som drog sit småkvægs hyrde op af vandet? Hvor er han, som lagde sin hellige ånd i hans hjerte, | 11 Da husket han på dagene fra den eldste tid, Moses og hans folk, og sa: "Hvor er Han som førte dem opp fra havet med hyrden for Sin flokk? Hvor er Han som gav Sin Hellige Ånd i hans indre, |
| 12 Han, der lod sin herlige styrke vandre ved Moses' højre hånd, han, der kløvede havet foran dem for at skabe sig et evigt navn, | 12 lod vandre sin herlige arm ved Moses's højre, kløvede vandet for dem og vandt et evigt navn, | 12 Han som førte Sin herlige arm fram ved Moses' høyre hånd, Han som kløvde vannet foran deres ansikt for å gjøre Seg et evig navn, |
| 13 han, der førte dem gennem dybet. Som heste i ørkenen snublede de ikke, | 13 førte dem gennem dybet som en hest på steppen? | 13 Han som ledet dem gjennom dypene, som en hest i ødemarken, så de ikke snublet." |
| 14 som kvæg, der går ned gennem-dalen, ledte Herrens ånd dem. Således førte du dit folk for at skabe dig et herligt navn! | 14 Som kvæg, der går ned i dalen, snubled de ikke. Dem ledte Herrens Ånd. Således ledte du dit folk for at vinde dig et herligt navn.« | 14 Som når buskapen går ned i dalen, slik førte Herrens Ånd dem til hvile. Slik leder Du Ditt folk, så Du kan gjøre Deg et herlig navn. |
| 15 Se ned fra himlen fra din hellige, herlige bolig! Hvor er din lidenskab og din styrke, dit skælvende hjerte og din barmhjertighed? Din barmhjertighed mod mig holder sig borte. | 15 Sku ned fra himlen, se ud fra din hellige, herlige bolig! Hvor er din nidkærhed og vælde, dit svulmende hjerte, din medynk? Hold dig ikke tilbage, | 15 Sku ned fra himmelen, se fra Din hellige og herlige bolig! Hvor er Din nidkjærhet og Dine mektige verk? Din inderlige medynk og Din barmhjertighet mot meg, holdes de tilbake? |
| 16 Du er vor fader; Abraham kender os jo ikke, Israel kendes ikke ved os. Du, Herre, er vor fader, Vor Løskøber er dit navn fra evig tid. | 16 du, som dog er vor fader. Thi Abraham ved ej af os, Israel kendes ej ved os, men du er vor fader, herre, »vor genløser« hed du fra evighed. | 16 Du er jo vår Far, selv om Abraham ikke har kjent oss og Israel ikke visste om oss. Du, Herre, er vår Far. Vår Forløser fra evighet er Ditt navn. |
| 17 Herre, hvorfor leder du os vild fra dine veje og forhærder vort hjerte, så vi ikke frygter dig? Vend om for dine tjeneres skyld, de stammer, som er din ejendom. | 17 Hvi leder du os vild fra dine veje, herre, forhærder vort hjerte mod din frygt? Vend tilbage for dine tjeneres, din arvelods stammers skyld! | 17 Herre, hvorfor har Du latt oss fare vill fra Dine veier, så Du lot våre hjerter forherdes og mangle frykt for Deg? Vend tilbake for Dine tjeneres skyld, stammene som er Din arv. |
| 18 Hvorfor betræder gudløse din helligdom, hvorfor nedtramper vore fjender dit tempel? | 18 Hvi har gudløse trådt i din helligdom, vore fjender nedtrampet dit tempel? | 18 Bare en liten stund har Ditt hellige folk fått ha det i eie. Våre motstandere har trampet ned Din helligdom. |
| 19 Vi er blevet som dem, du aldrig har hersket over, som dem, dit navn ikke er nævnt over. | 19 Vi er som dem, du aldrig har styret, over hvem dit navn ej er nævnt. | 19 Vi er blitt som dem Du aldri i evighet hersket over, dem som aldri ble kalt ved Ditt navn. |
| 20 Gid du ville flænge himlen og stige ned, så-bjergene rystede foran dig, som når ild sætter kvas i brand, og ild får vand til at koge, | 20 Gid du sønderrev himlen og steg ned, så bjergene vakled for dit åsyn! | 20 Om Du bare ville rive himmelen i stykker! Om Du bare ville komme ned så fjellene kunne skake for Ditt åsyn, som ilden fanger i tørre kvister, som ild får vann til å koke, så Du kunne gjøre Ditt navn kjent for Dine fiender, så folkeslagene kan skjelve for Ditt åsyn! |