Esajas bog 65 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Jeg havde svar til dem, der ikke spurgte, jeg var at finde for dem, der ikke søgte mig. Jeg sagde: Se, her er jeg! til et folk, der ikke påkaldte mit navn. | 1 Jeg havde svar til dem, som ej spurgte, var at finde for dem, som ej søgte; jeg sagde: »Se her, her er jeg!« Til et folk, der ej påkaldte mig. | 1 Jeg lot Meg se av dem som ikke spurte etter Meg. Jeg lot Meg finne av dem som ikke søkte Meg. Jeg sa: "Her er Jeg, her er Jeg," til et folkeslag som ikke var kalt ved Mitt navn. |
| 2 Dagen lang rakte jeg hænderne ud imod et genstridigt folk, som følger en vej, der ikke er god, efter deres egne planer; | 2 Jeg udbredte dagen lang hænderne til et genstridigt folk, der vandrer en vej, som er ond, en vej efter egne tanker, | 2 Hele dagen rakte Jeg Mine hender ut til et gjenstridig folk, som vandrer på en vei som ikke er god, etter sine egne tanker, |
| 3 et folk, der ustandseligt krænker mig op i mit åbne ansigt. De ofrer i haverne og tænder offerild på teglsten. | 3 et folk, som uden ophør krænker mig op i mit åsyn, som slagter ofre i haver, lader offerild lue på teglsten, | 3 til et folk som stadig egger Meg til vrede, helt opp i Mitt åsyn. De ofrer i hager og brenner røkelse på alter av teglstein. |
| 4 De holder til i grave og overnatter på skjulte steder. De æder svinekød og har suppe af urent kød i deres skåle. | 4 som tager sæde i grave og om natten er på skjulte steder, som spiser svinekød og har væmmelige ting i deres skåle, | 4 De sitter blant gravene og tilbringer natten på skjulte steder. De spiser svinekjøtt, og kraften av urent kjøtt fyller deres kar. |
| 5 De siger: »Bliv, hvor du er, rør mig ikke, for jeg gør dig hellig!« Den slags folk er røg i mine næsebor, en ild, der brænder dagen lang. | 5 som siger: »Bliv mig fra livet, rør mig ej, jeg gør dig hellig!« De folk er som røg i min næse, en altid luende ild; | 5 De sier: "Hold Deg for Deg selv, kom ikke nær meg, for jeg er altfor hellig for Deg!" Disse er en røyk i Min nese, en ild som brenner hele dagen. |
| 6 Se, det står optegnet hos mig; jeg tier ikke, før jeg har gjort gengæld, gengæld på deres egen krop | 6 se, det står skrevet for mit åsyn, jeg tier ej, før jeg får betalt det, betalt dem i deres brystfold | 6 Se, det står skrevet for Mitt åsyn: Jeg vil ikke tie, men Jeg skal betale det tilbake, ja betale det tilbake like i fanget på dem, |
| 7 for jeres synd og for jeres fædres synd, siger Herren. De tændte offerild på-bjergene og spottede mig på højene. Jeg tilmåler dem deres tidligere gerninger på deres egen krop. | 7 deres egen og fædrenes brøde, begge med hinanden, siger Herren, de, som tændte offerild på bjergene og viste mig hån på højene: Deres løn vil jeg tilmåle dem, betale dem i deres brystfold. | 7 deres misgjerninger sammen med deres fedres misgjerninger, sier Herren. De brente røkelse på fjellene og hånet Meg på haugene. Deres første gjerning skal Jeg derfor måle opp i deres fang. |
| 8 Dette siger Herren: Når der er saft i druen, siger man: »Ødelæg den ikke, der er velsignelse i den.« Det samme vil jeg gøre for mine tjenere for ikke at ødelægge alt. | 8 Så siger Herren: Som man, når der findes saft i druen, siger: »læg den ej øde, thi der er velsignelse deri!« Så gør jeg for mine tjeneres skyld for ikke at ødelægge alt. | 8 Så sier Herren: Som når druesaften blir funnet i drueklasen, og en sier: "Ødelegg den ikke, for det er velsignelse i den," slik skal Jeg gjøre for Mine tjeneres skyld, så Jeg ikke ødelegger alt sammen. |
| 9 Jeg giver Jakob afkom og Juda arvinger til mine-bjerge; mine udvalgte skal arve dem, og mine tjenere skal bo der. | 9 Sæd lader jeg gro af Jakob og af Juda mine bjerges arving; dem skal mine udvalgte arve, der skal mine tjenere bo; | 9 Fra Jakob skal Jeg føre fram en ætt, og fra Juda en arving til Mine fjell. Mine utvalgte skal arve det, Mine tjenere skal bo der. |
| 10 For mit folk, der søger mig, bliver Saron græsgang for får og Akors-dal hvileplads for kvæg. | 10 Saron bliver småkvægets græsgang, i Akors dal skal hornkvæget ligge for mit folk, som opsøger mig. | 10 Saron skal være en beitemark for småfeet, og Akors dal et hvilested for storfeet, for Mitt folk som søker Meg. |
| 11 Men I, som har forladt Herren og har glemt mit hellige-bjerg, I, som dækker bord for Gad og fylder bægeret for Meni, | 11 Men i, som svigter Herren og glemmer mit hellige bjerg, dækker bord for lykkeguden, blander drikke for skæbneguden, | 11 Men dere som har forlatt Herren, dere som har glemt Mitt hellige berg, dere som dekker bord for Gad og som fyller opp drikkoffer for Meni, |
| 12 jer overgiver jeg til sværdet, I skal alle knæle til slagtning; for I svarede ikke, da jeg kaldte, I hørte ikke, da jeg talte, men I gjorde, hvad der var ondt i mine øjne, I valgte, hvad der var imod min vilje. | 12 jeg giver jer sværdet i vold, i skal alle knæle til slagtning, fordi i ej svared, da jeg kaldte, ej hørte, endskønt jeg taled, men gjorde, hvad der vakte mit mishag, valgte, hvad ej var min vilje. | 12 dere skal Jeg telle opp og overgi til sverdet, dere skal alle bøye dere ned for å slaktes. For Jeg kalte, men dere svarte ikke. For Jeg talte, men dere hørte ikke, dere gjorde det som er ondt i Mine øyne, og dere valgte det Jeg ikke har velbehag i. |
| 13 Derfor siger Gud Herren: Mine tjenere skal spise, men I skal sulte; mine tjenere skal drikke, men I skal tørste; mine tjenere skal glædes, men I skal blive til skamme; | 13 Derfor, så siger den Herre Herren: Se, mine tjenere skal spise, men i skal sulte, se, mine tjenere skal drikke, men i skal tørste, se, mine tjenere skal glædes, men i skal beskæmmes, | 13 Derfor, så sier Herren Gud: Se, Mine tjenere skal ete, men dere skal sulte. Se, Mine tjenere skal drikke, men dere skal tørste. Se, Mine tjenere skal glede seg, men dere skal bli til skamme. |
| 14 mine tjenere skal juble i hjertets lykke, men I skal skrige i hjertets nød og jamre i fortvivlelse. | 14 se, mine tjenere skal juble af hjertens fryd, men i skal skrige af hjerteve, jamre af sønderbrudt ånd. | 14 Se, Mine tjenere skal juble av hjertets lyst, men dere skal skrike med sorg i hjertet og jamre med en sønderbrutt ånd. |
| 15 I skal efterlade jeres navn til mine udvalgte, til forbandelse: »Gud Herren dræbe dig!« Men mine tjenere skal få et andet navn, | 15 Eders navn skal i efterlade mine udvalgte som forbandelsesord: »Den Herre Herren give dig slig en Død!« men mine tjenere skal kaldes med et andet navn. | 15 Navnet dere etterlater dere, skal Mine utvalgte bruke til å forbanne. For Herren Gud skal slå deg i hjel. Men Sine tjenere skal Han kalle med et annet navn. |
| 16 så den i landet, der velsigner sig, velsigner sig ved den trofaste Gud, og den i landet, der sværger, sværger ved den trofaste Gud. For de tidligere trængsler skal glemmes og skjules for mine øjne. | 16 Den, som velsigner sig i landet, velsigner sig ved den trofaste Gud, og den, der sværger i landet, sværger ved den trofaste Gud; thi glemt er de fordums trængsler, skjult for mit blik. | 16 Så skal den som velsigner seg på jorden, velsigne seg i sannhetens Gud. Den som sverger på jorden, skal sverge ved sannhetens Gud. For de første trengslene er glemt, de er skjult for Mine øyne. |
| 17 Nu skaber jeg en ny himmel og en ny jord; det, der skete tidligere, skal ikke længere huskes, og ingen skal tænke på det. | 17 Thi se, jeg skaber nye himle og en ny jord, det gamle huskes ej mer, rinder ingen i hu; | 17 For se, Jeg skaper en ny himmel og en ny jord. Ingen skal minnes de første ting, og de skal ikke komme opp i noe hjerte. |
| 18 Men I skal fryde jer og juble til evig tid over det, jeg skaber. For jeg skaber Jerusalem om til jubel, dens folk om til fryd; | 18 men man frydes og jubler evigt over det, jeg skaber, thi se, jeg skaber Jerusalem til jubel, dets folk til fryd; | 18 Men gled og fryd dere til evig tid over det Jeg skaper. For se, Jeg skaper Jerusalem til fryd og hennes folk til glede. |
| 19 jeg vil juble over Jerusalem og fryde mig over mit folk. Der høres ikke mere gråd eller skrig. | 19 jeg skal juble over Jerusalem og frydes ved mit folk; der skal ej mer høres gråd, ej heller skrig. | 19 Jeg skal fryde Meg over Jerusalem og glede Meg over Mitt folk. Aldri mer skal den gråtendes og den skrikendes røst høres i henne. |
| 20 Der er ikke længere børn, der dør som spæde, eller gamle, der ikke lever deres tid til ende. Ung er den, der dør som hundredårig, og den, der ikke når de hundrede, er forbandet. | 20 Der skal ikke være børn, der dør som spæde, eller olding, som ikke når sine dages tal thi den yngste, som dør, er hundred år, og forbandet er den, som ej når de hundred. | 20 Der skal det ikke lenger være noe spedbarn som bare lever noen få dager. Det skal ikke være noen gammel som ikke når sine dagers fulle mål. For ung er den som dør hundre år gammel, men synderen som er hundre år gammel, skal være forbannet. |
| 21 De skal bygge huse og bo i dem og plante vingårde og nyde deres frugt. | 21 Da bygger de huse og bor der selv, planter vin og spiser dens frugt; | 21 De skal bygge hus og bo i dem. De skal plante vingårder og spise frukten av dem. |
| 22 Andre skal ikke bo i det, de bygger, eller spise, hvad de har plantet. Mit folk skal nå træets alder, mine udvalgte skal nyde frugten af deres hænders værk. | 22 de bygger ej, for at andre kan bo, de planter ej, for at andre kan spise; thi mit folk skal opnå træets alder, mine udvalgte bruge, hvad de virker med hånd; | 22 De skal ikke bygge og en annen bo. De skal ikke plante og en annen ete. For som treets dager, slik skal Mitt folks dager være. I mange dager skal Mine utvalgte til fulle nyte frukten av sine henders gjerninger. |
| 23 De slider ikke forgæves, de føder ikke børn til den bratte død; for de er Herrens velsignede afkom, og de har deres efterkommere hos sig. | 23 de skal ikke have møje forgæves, ej avle børn til brat død; thi de er Herrens velsignede æt og har deres afkom hos sig. | 23 De skal ikke slite forgjeves, og ikke føde barn til ødeleggelse. For de er ætten som er Herrens velsignede, deres etterkommere er sammen med dem. |
| 24 Før de kalder, svarer jeg, endnu mens de taler, hører jeg. | 24 Førend de kalder, svarer jeg; endnu mens de taler, hører jeg. | 24 Det skal skje: Før de roper, skal Jeg svare. Mens de ennå taler, skal Jeg høre. |
| 25 Ulven og lammet græsser sammen, løven æder strå som oksen; men slangens føde er støv. Der findes hverken ondskab eller ødelæggelse på hele mit hellige-bjerg, siger Herren | 25 Ulv og lam skal græsse sammen og løven æde strå som oksen, men slangen får støv til brød; der gøres ej ondt og voldes ej men i hele mit hellige bjergland, siger Herren. | 25 Ulven og lammet skal beite sammen, løven skal ete halm som oksen. Slangen skal ha støv til føde. De skal ikke gjøre noe ondt og ikke ødelegge noe på hele Mitt hellige berg, sier Herren. |