Esajas bog 7 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Dengang Akaz, Jotams søn, Uzzijas sønnesøn var konge i Juda drog Arams konge, Resin, og Israels konge, Peka, Remaljas søn, op til angreb på Jerusalem. Men de kunne ikke erobre den. | 1 Og det skete i de dage da Akaz, Jotams søn, Uzzijas sønnesøn, var konge i Juda, at kong Rezin af Syrien og Remaljas søn, kong Peka af Israel, drog op for at angribe Jerusalem, hvad de dog ikke var stærke nok til. | 1 Det skjedde i de dager da Akas, sønn av Jotam, Ussias sønn, var konge i Juda, at Resin, Syrias konge, og Pekah, Remaljas sønn, Israels konge, drog opp mot Jerusalem for å stride mot staden, men han var ikke i stand til å få overmakten over den. |
| 2 Da det blev meddelt Davids hus, at Aram havde slået lejr i Efraim, skælvede hans hjerte og hans folks hjerte, som skovens træer skælver for blæsten. | 2 Da det meldtes Davids hus, at syrerne havde lejret sig i Efraim, skjalv hans og hans folks hjerte, som skovens træer skælver for vinden. | 2 Det ble fortalt til Davids hus og sagt: "Syrias styrker har slått leir i Efraim." Da skalv både hans og folkets hjerte slik trærne i skogen skjelver for vinden. |
| 3 Da sagde Herren til Esajas: »Gå ud sammen med din søn Shearjashub og mød Akaz ved enden af Øvredammens vandledning, ved vejen til vaskepladsen, | 3 Så sagde Herren til Esajas: »Med din søn Sjearjasjub« skal du gå Akaz i møde ved enden af øvredammens vandledning ved vejen til blegepladsen | 3 Men Herren sa til Jesaja: "Dra nå ut og møt Akas, du og din sønn Sjear-Jasjub, ved enden av vannkanalen fra den øvre dammen, på hovedveien til Tøyblekerens mark. |
| 4 og sig til ham: Tag dig i agt, og hold dig i ro! Frygt ikke! Tab ikke modet over disse to rygende stykker træ, Resins og Arams og Remaljas søns glødende vrede, | 4 og sige til ham: Tag dig i vare og hold dig i ro! Frygt ikke og lad ikke dit hjerte ængste sig for disse to rygende brandstumper, for Rezins og Syriens og Remaljas søns fnysende vrede! | 4 Du skal si til ham: Ta deg i vare og hold deg i ro! Frykt ikke, og la ikke hjertet engste seg for disse to rykende vedstumpene, for den flammende vreden fra Resin og Syria, og Remaljas sønn. |
| 5 fordi Aram har planlagt ondt imod dig sammen med Efraim og Remaljas søn og sagt: | 5 Fordi Syrien, Efraim og Remaljas søn har lagt onde råd op imod dig og siger: | 5 For Syria, Efraim og Remaljas sønn har lagt råd mot deg og sagt: |
| 6 Kom, lad os gå imod Juda, jage det en skræk i livet og rive det til os; så indsætter vi Tab'als søn som konge der! | 6 lad os drage op mod Juda og indjage det skræk, lad os tilrive os det og gøre Tabeals søn til konge der! | 6 La oss dra opp mot Juda og skape angst hos dem, og la oss trenge inn i landet og innsette en konge der, Tabe'els sønn." |
| 7 Dette siger Gud Herren: Det skal ikke lykkes, det skal ikke ske! | 7 Derfor, så siger den Herre Herren: Det skal ikke lykkes; det skal ikke ske! | 7 Derfor sier Herren Gud: "Det skal ikke bli stående, og dette skal ikke skje. |
| 8 For Arams hoved er Damaskus, og Damaskus' hoved er Resin. Femogtres år endnu, så er Efraim knust og ikke længere et folk | 8 Thi syriens hoved er Damaskus, og Damaskus's hoved er rezin, og om fem og tresindstyve år er Efraim knust og ikke længer et folk. | 8 For Syrias hode er Damaskus, og Damaskus' hode er Resin. Om sekstifem år skal Efraim være knust og ikke lenger være et folk. |
| 9 Efraims hoved er Samaria, og Samarias hoved er Remaljas søn. Holder I ikke fast ved mig, holder jeg ikke fast ved jer!« | 9 Og Efraims hoved er Samaria, og Samarias hoved er Remaljas søn. Er i ikke troende, bliver i ikke boende.« | 9 Efraims hode er Samaria, og Samarias hode er Remaljas sønn. Hvis dere ikke vil tro, skal dere sannelig ikke bli grunnfestet." |
| 10 Herren talte på ny til Akaz: | 10 fremdeles sagde Herren til Akaz: | 10 Igjen talte Herren til Akas og sa: |
| 11 »Bed om et tegn fra Herren din Gud, nede fra dødsriget eller oppe fra det høje.« | 11 »Kræv dig et tegn af Herren din Gud nede i dødsriget eller oppe i himmelen!« | 11 "Krev deg et tegn fra Herren din Gud! Krev det i det dype eller i det høye der oppe!" |
| 12 Akaz svarede: »Jeg vil ikke bede om noget tegn, for jeg vil ikke udæske Herren.« | 12 Men Akaz svarede: »Jeg kræver intet, jeg frister ikke Herren.« | 12 Men Akas sa: "Jeg vil ikke kreve noe, og jeg vil ikke friste Herren." |
| 13 Da sagde Esajas: »Hør nu, Davids hus. Er det ikke nok, at I er mennesker til besvær? Skal I også besvære min Gud? | 13 Da sagde Esajas: »Hør nu, Davids Hus! er det eder ikke nok at trætte mennesker, siden i også trætter min Gud? | 13 Da sa han: "Hør nå, Davids hus! Er det for lite for dere å trette ut mennesker, siden dere også vil trette ut min Gud? |
| 14 Men Herren vil selv give jer et tegn: Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel. | 14 Derfor vil Herren selv give eder et tegn: Se, jomfruen bliver frugtsommelig og føder en søn, og hun kalder ham Immanuel«. | 14 Derfor skal Herren selv gi dere et tegn: Se, jomfruen skal bli med barn og føde en Sønn, og hun skal gi Ham navnet Immanuel. |
| 15 Tykmælk og honning skal han leve af, til han forstår at vrage det onde og vælge det gode. | 15 Surmælk og vildhonning skal være hans føde, ved den tid han ved at vrage det onde og vælge det gode; | 15 Rømme og honning skal Han spise, når Han skjønner å forkaste det onde og velge det gode. |
| 16 For inden drengen forstår at vrage det onde og vælge det gode, skal det land lægges øde, hvis to konger du gruer for. | 16 thi før drengen ved at vrage det onde og vælge det gode, skal landet, for hvis to konger du gruer, være folketomt. | 16 For før gutten skjønner å forkaste det onde og velge det gode, skal landet til de to kongene du frykter for, legges øde. |
| 17 Over dig og dit folk og din fars hus skal Herren sende dage, som der ikke har været magen til, siden Efraim rev sig løs fra Juda ? assyrerkongen.« | 17 Over dig, dit folk og din faders hus vil Herren bringe dage, hvis lige ikke har været, siden Efraim rev sig løs fra Juda: assyrerkongen!« | 17 Herren skal føre Assyrias konge over deg og over ditt folk og over din fars hus, med slike dager som det ikke har vært siden den dagen da Efraim brøt løs fra Juda." |
| 18 På den dag fløjter Herren ad fluerne ved udløbet af kanalerne i Egypten og ad bierne i Assyrien. | 18 På hin dag skal Herren fløjte ad fluerne ved udløbet af Ægyptens strømme og ad bierne i Assyrien; | 18 På den dagen skal det skje: Herren skal lokke på fluen som er ved enden av elvene i Egypt, og på bien i Assyrias land. |
| 19 De kommer alle sammen og slår sig ned i-dalslugter og klippespalter, i alle tjørnekrat og ved alle vandingssteder | 19 og de skal komme og alle til hobe kaste sig over dalkløfter og klipperevner, over hvert tjørnekrat og hvert vandingssted. | 19 De skal komme, og de skal alle sammen slå seg ned i juvene og klipperevnene, i alle tornebuskene og på alle beitemarkene. |
| 20 På den dag afrager Herren med en kniv, som han har lejet på den anden side floden ? med assyrerkongen ? hårene både på hovedet og på underkroppen; selv skægget fjerner den. | 20 På hin dag afrager Herren med en hinsides floden lejet ragekniv, assyrerkongen, både hovedhåret og kroppens hår; ja, selv skægget skraber den af. | 20 Samme dag skal Herren ta en rakekniv som er leid fra den andre siden av Elven, kongen av Assyria, og rake både hodet og håret nedentil, også skjegget skal den ta bort. |
| 21 På den dag holder en mand en kvie og et par far, | 21 På hin dag kan en mand holde sig en ung ko og et par får; | 21 Da skal det bli slik: På den dagen skal en mann holde en kvige og to sauer i live. |
| 22 og med den mængde mælk, de giver, kan han spise tykmælk. Ja, alle, der er tilbage i landet, skal spise tykmælk og honning. | 22 og på grund af den megen mælk, de giver, skal han spise sur mælk; thi surmælk og vildhonning skal enhver, der er tilbage i landet, spise. | 22 Og det skal skje: De skal gi så mye melk at han skal spise rømme. For rømme og honning skal de spise, hver den som blir igjen i landet. |
| 23 På den dag skal hvert sted med tusind vinstokke, til en værdi af tusind sekel sølv, blive til tjørn og tidsel. | 23 På hin dag skal det ske, at hvert et sted, hvor der nu er tusind vinstokke, tusind sekel sølv værd, skal blive til torn og tidsel; | 23 På den dagen skal det skje: Hvert sted der det var tusen vintrær, verd tusen sekel sølv, der skal det bare være tornekratt og tornebusker. |
| 24 Dér færdes man med bue og pil, for hele landet er blevet til tjørn og tidsel. | 24 med pil og bue kommer man der, thi hele landet skal blive til torn og tidsel; | 24 Med pil og bue skal menn komme dit, for hele landet skal bli til tornekratt og tornebusker. |
| 25 Og alle de-bjerge, hvor man hakker med hakke, holder man sig fra af frygt for tjørn og tidsel. Det bliver til overdrev for kvæg, det trampes ned af får. | 25 og alle de bjerge, der nu dyrkes med hakke, skal man holde sig fra af frygt for torn og tidsel. Det bliver overdrev for okser og trædes ned af får. | 25 Til alle høydene der det nå hakkes med hakke, skal du ikke komme av frykt for tornekratt og tornebusker. Dit skal oksene sendes, og sauene skal tråkke det ned. |