Esajas bog 8 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Herren sagde til mig: »Tag en stor tavle og skriv på den med menneskeskrift: Le?Maher?Shalal Hash?baz. | 1 Og Herren sagde til mig: »tag dig en stor tavle og skriv derpå med menneskeskrift: Hurtigt-Bytte, Hastigt-Rov!, | 1 Herren sa til meg: "Ta deg en stor tavle og skriv på den med menneskers skrift "Brått bytte, rov i hast". |
| 2 Jeg vil skaffe mig troværdige vidner, præsten Urija og Zekarja, Jeberekjas søn.« | 2 Og tag mig pålidelige vidner, præsten Urija og Zekarja, Jeberekjahus søn!« | 2 Jeg skal ta meg troverdige vitner: presten Uria og Sakarja, Jeberekjas sønn." |
| 3 Så lå jeg hos profetinden; hun blev gravid og fødte en søn. Og Herren sagde til mig: »Kald ham Maher?Shalal Hash?baz. | 3 Og jeg nærmede mig profetinden, og hun blev frugtsommelig og fødte en søn. Så sagde Herren til mig: »Kald ham Hurtigt-Bytte, Hastigt-Rov! | 3 Så gikk jeg inn til profetinnen, og hun ble med barn og fødte en sønn. Da sa Herren til meg: "Kall ham med navnet "Brått bytte, rov i hast". |
| 4 For inden drengen kan sige far og mor, skal rigdommen fra Damaskus og byttet fra Samaria bringes til assyrerkongen.« | 4 Thi før drengen kan sige fader og moder, skal rigdommene fra Damaskus og byttet fra Samaria bringes til assyrerkongen!« | 4 For før gutten skjønner å rope "min far" og "min mor", skal rikdommen fra Damaskus og byttet fra Samaria bli tatt bort rett og føres fram for Assyrias konge." |
| 5 Herren talte på ny til mig: | 5 Fremdeles sagde Herren til mig: | 5 Igjen talte Herren til meg og sa: |
| 6 Dette folk har forkastet Siloas sagte rindende strømme og har mistet modet ? Resin og Remaljas søn ? | 6 Eftersom dette folk lader hånt om Siloas sagte rindende vande i angst for Bezin og Remaljas søn, | 6 Fordi dette folket har forkastet Siloas vann, som renner så stille, og fryder seg over Resin og over Remaljas sønn, |
| 7 derfor lader Herren flodens stærke og vældige strømme ? assyrerkongen i al hans vælde ? skylle hen over dem. Den skal stige over alle flodlejer og gå over alle bredder; | 7 se, så lader Herren flodens vande, de vældige, store, oversvømme dem, assyrerkongen og al hans herlighed; over alle sine bredder skal den gå, trænge ud over alle sine diger, | 7 se, derfor fører Herren Elvens strømmer over dem, sterke og veldige, Assyrias konge og all hans herlighet. Den stiger over alle sine løp og går over alle sine bredder. |
| 8 den oversvømmer Juda, vælter frem og stiger, indtil den når dem til halsen. Dens udbredte vinger skal fylde hele dit land, Immanuel. | 8 styrte ind i Juda, skylle over, vælte frem og nå til halsen; og dens udbredte vinger skal fylde dit land, så vidt det når Immanuel! | 8 Den skal skylle inn i Juda, og den skal oversvømme og flomme over. Helt til halsen skal den nå. Når den strekker ut sine vinger, skal den fylle Ditt land, helt til sine ender, Immanuel. |
| 9 Slut jer sammen, I folkeslag, men rædsel skal gribe jer, lyt efter, alle jordens fjerne egne! Spænd bælte, men rædsel skal gribe jer, spænd bælte, men rædsel skal gribe jer! | 9 I folkeslag, mærk jer det med rædsel, lyt til, alle fjerne lande: Rust jer, i skal ræddes, rust jer, i skal ræddes. | 9 Gjør bare det onde, alle dere folk! Men dere skal bli knust. Legg øret til, alle dere fra jordens fjerne land, spenn om dere, likevel skal dere knuses. Spenn om dere, likevel skal dere knuses. |
| 10 Læg råd op, de bliver brudt! Indgå aftaler, de står ikke ved magt! Immanuel! | 10 Læg råd op, det skal dog briste, gør aftale, det slår dog fejl, thi -Immanuel! | 10 Legg bare råd, men rådet skal gjøres til intet. Tal bare et ord, det skal likevel ikke stå fast, for med oss er Gud. |
| 11 Dette sagde Herren til mig, da hans hånd greb mig, og han advarede mig mod at vandre ad dette folks vej: | 11 Thi så sagde Herren til mig, da hans hånd greb mig med vælde, og han advarede mig mod at vandre på dette folks vej: | 11 For slik talte Herren til meg da Hans sterke hånd lå på meg og Han rettledet meg så jeg ikke skulle vandre på dette folkets vei. Han sa: |
| 12 »I skal ikke kalde alt det sammensværgelse, som dette folk kalder sammensværgelse; frygt ikke, hvad de frygter, nær ingen rædsel! | 12 Kald ikke alt sammensværgelse, hvad dette folk kalder sammensværgelse, frygt ikke, hvad det frygter, og ræddes ikke! | 12 Dere skal ikke si: "En sammensvergelse" om alt det dette folket sier er en sammensvergelse, og frykt ikke for det de frykter for, og vær ikke redde for det! |
| 13 I skal hellige Hærskarers Herre, han skal være jeres frygt og rædsel. | 13 Hærskares Herre, ham skal i holde hellig, han skal være eders frygt, han skal være eders rædsel. | 13 Hærskarenes Herre, Ham skal dere holde hellig. Han skal være deres frykt, og Han skal være Den dere er redde for. |
| 14 Han skal være en helligdom, en anstødssten, en klippe til at snuble over, for Israels to huse, en fælde og snare for Jerusalems indbyggere. | 14 Han bliver en helligdom, en anstødssten og en klippe til fald for begge Israels huse og en snare og et fangegarn for Jerusalems indbyggere, | 14 Han skal være en helligdom, en snublestein og en klippe til anstøt for begge Israels hus, som en felle og en snare for dem som bor i Jerusalem. |
| 15 Mange skal snuble, de skal falde og lemlæstes, de bliver fanget i snaren.« | 15 og mange iblandt dem skal snuble, falde og kvæstes, fanges og bindes. | 15 Mange blant dem skal snuble. De skal falle og knuses, de fanges i snaren og blir tatt. |
| 16 Jeg binder til for budskabet, jeg forsegler belæringen hos mine disciple. | 16 Bind vidnesbyrdet til og sæt segl for læren i mine disciples sind! | 16 Bind opp vitnesbyrdet, sett segl for loven hos mine disipler! |
| 17 Jeg venter på Herren, der har skjult sit ansigt for Jakobs hus, jeg sætter min lid til ham. | 17 Jeg bier på Herren, han, som dølger sit åsyn for Jakobs hus, til ham står mit håb: | 17 Jeg vil vente på Herren, Han som skjuler Sitt åsyn for Jakobs hus. Jeg håper på Ham! |
| 18 Og jeg og de børn, Herren har givet mig, er tegn og varsler i Israel fra Hærskarers Herre, der bor på Zions-bjerg. | 18 Se, jeg og de børn, Herren gav mig, er varsler og tegn i Israel fra Hærskares Herre, som bor på Zions bjerg. | 18 Se, her er jeg og de barna Herren har gitt meg, til tegn og under i Israel fra hærskarenes Herre, Han som bor på Sions berg. |
| 19 Siger man til jer: »I skal søge til dødemanerne og til sandsigerne, der hvisker og mumler; skal et folk ikke søge til sine guder, til de døde til fordel for de levende?« | 19 Og siger de til eder: »Søg genfærdene og ånderne, som hvisker og mumler!« skal et folk ikke søge sin Gud, skal man søge de døde for de levende? | 19 Når de sier til dere: "Søk dem som maner fram de døde, og spiritistene, som piper og mumler", skal ikke da et folk søke sin Gud? Skal de søke de døde for de levende? |
| 20 så skal den, der ingen morgenrøde ser, svare: »Til belæringen og til budskabet.« | 20 Nej! Til læren og vidnesbyrdet! Således skal visselig de komme il at tale, som nu er uden morgenrøde. | 20 Til loven og til vitnesbyrdet! Hvis ikke de taler som dette ordet, får de aldri se morgenrøden. |
| 21 Han skal vandre omkring i landet, plaget og sulten, og når han sulter, bliver han rasende og forbander sin konge og sin Gud. Ser han mod det høje, | 21 Han skal vanke om i landet, trykket og hungrig. Og når han hungrer, skal han blive rasende og bande sin konge og sin Gud. Vender han sig til det høje, | 21 De skal da bare dra gjennom det, hardt plaget og sultne. Det skal bli slik: Når noen er sultne, skal han bli vred og forbanne sin konge og sin Gud, og så vende ansiktet oppover. |
| 22 eller stirrer han ud over landet, er der nød og mørke, trængsels mørke, i mulmet er han stødt ud. | 22 eller skuer han ud over jorden, se da er der trængsel og mørke, knugende mulm; i bælgmørke er han stødt ud. | 22 Han skal da se utover landet, og se, det er nød og mørke og trengselens skygge, enhver drives inn i mørke. |