Esters bog 3 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Nogen tid efter ophøjede kong Ahasverus agagitten Haman, Hammedatas søn. Han forfremmede ham og gav ham en stilling over alle sine stormænd. | 1 Nogen tid efter gav kong Ahasverus agagiten haman, hammedatas søn, en høj stilling og udmærkede ham og gav ham forsædet blandt alle fyrsterne, som var hos ham. | 1 Etter dette forfremmet kong Ahasverus Haman, agagitten Hammedatas sønn. Han opphøyde ham og satte setet hans over alle fyrstene som var hos ham. |
| 2 Og alle kongens hoffolk, som var i kongens port, kastede sig på knæ for Haman, for det havde kongen befalet; men Mordokaj kastede sig ikke på knæ. | 2 Og alle kongens tjenere, som var i kongens port, faldt på knæ og kastede sig til jorden for Haman, thi den ære havde kongen påbudt at vise ham. Men Mordokaj faldt ikke på knæ og kastede sig ikke til jorden. | 2 Alle kongens tjenere som var innenfor kongens port, falt på kne og hyllet Haman. Slik hadde kongen befalt om ham. Men Mordekai ville ikke falle på kne eller hylle ham. |
| 3 Kongens hoffolk, som var i kongens port, sagde da til Mordokaj: "Hvorfor overtræder du kongens befaling?" | 3 Kongens tjenere, som var i kongens port, sagde da til Mordokaj: »Hvorfor overtræder du kongens bud?« | 3 Kongens tjenere som var innenfor kongens port, sa da til Mordekai: "Hvorfor bryter du kongens befaling?" |
| 4 Da de nu dag efter dag sagde sådan til ham, uden at han hørte på dem, fortalte de det til Haman for at se, om Mordokajs optræden ville blive godtaget; han havde nemlig fortalt dem, at han var jøde. | 4 Og da de havde sagt det til ham flere dage i træk, uden at han ænsede det, meldte de Haman det for at se, om Mordokajs ord ville blive taget for gyldige; thi han havde gjort gældende over for dem, at han var jøde. | 4 Det skjedde slik: Dag etter dag talte de til ham, men han ville ikke høre på dem. Da fortalte de dette til Haman, for de ville se om Mordekais sak var sterk nok til å bli godtatt, for Mordekai hadde sagt til dem at han var jøde. |
| 5 Da Haman hørte, at Mordokaj ikke ville kaste sig på knæ for ham, blev han fyldt af vrede. | 5 Da nu Haman så, at Mordokaj hverken faldt på knæ eller kastede sig til jorden for ham, blev han såre opbragt. | 5 Da Haman så at Mordekai ikke falt på kne eller hyllet ham, ble Haman fylt av vrede. |
| 6 Men han ville ikke nøjes med at lægge hånd på Mordokaj alene; de havde fortalt ham, hvilket folk Mordokaj tilhørte, og derfor ville Haman udrydde alle jøder, Mordokajs folk, i hele Ahasverus' kongerige. | 6 Og da det blev fortalt ham, hvilket folk Mordokaj tilhørte, var han ikke tilfreds med kun at lægge hånd på Mordokaj, men satte sig til mål at få alle jøderne i hele Ahasverus's rige udryddet, fordi det var Mordokajs folk. | 6 Men det var for lite i hans øyne å legge hånd på Mordekai alene, for de hadde latt ham få vite hvilket folk Mordekai tilhørte. Derfor ønsket Haman å få utryddet alle jødene som fantes i Ahasverus' kongerike, Mordekais folk. |
| 7 I den første måned, måneden nisan, i kong Ahasverus' tolvte regeringsår, kastede man i Hamans nærvær pur, det vil sige lod, mellem de enkelte dage og måneder, og loddet faldt på den tolvte måned, måneden adar. | 7 I den første måned, det er nisan måned, i kong Ahasverus's tolvte regeringsår kastede man i Hamans påsyn pur, det er lod, om hver enkelt dag og hver enkelt måned, og loddet traf den trettende dag i den tolvte måned, det er adar måned. | 7 I den første måneden, som er måneden nisan, i det tolvte regjeringsåret til kong Ahasverus, kastet de pur, det vil si lodd, foran Haman. De ville bestemme dag og måned, og til slutt falt loddet på den tolvte måneden, som er måneden adar. |
| 8 Haman sagde da til kong Ahasverus: "Der findes et folk, der lever spredt og isoleret blandt folkene i alle provinserne i dit kongerige. Deres love er forskellige fra alle andre folks, og kongens love følger de ikke; det skulle kongen ikke tillade dem. | 8 Haman sagde derpå til kong Ahasverus: Der findes et folk, som bor spredt og lever for sig selv iblandt folkene i alle dit riges dele; deres love er anderledes end alle andre folks, og kongens love holder de ikke. Derfor er det ikke kongen værdigt at lade dem være i fred. | 8 Da sa Haman til kong Ahasverus: "Det er et bestemt folk som er spredt rundt omkring blant folkene i alle provinsene av ditt kongerike. Deres lover er annerledes enn hos alle andre folk. Kongen har ingen nytte av bare å la dem bli værende slik for seg selv. |
| 9 Hvis det behager kongen, så lad der blive givet skriftlig ordre til, at de skal tilintetgøres, så vil jeg gennem embedsmændene kunne skaffe 10.000 talenter sølv til kongens skatkammer." | 9 Hvis kongen synes, lad der så udgå skriftlig befaling til at udrydde dem; jeg vil da kunne tilveje embedsmændene l0.000 talenter sølv til at lægge i kongens skatkamre. | 9 Hvis kongen ser det rett, så la det skrives en ordre om at de skal utryddes. Jeg skal da veie opp ti tusen talenter sølv i hånden på dem som har ansvaret for å bringe verdisakene inn i kongens skattkamre." |
| 10 Da tog kongen sin signetring af og overdrog den til agagitten Haman, Hammedatas søn, jødernes fjende. | 10 Da tog kongen seglringen at sin hånd og gav den til agagiten Haman, Hammedatas søn, jødernes fjende, | 10 Så tok kongen signetringen av hånden og gav den til Haman, agagitten Hammedatas sønn, jødenes fiende. |
| 11 Og kongen sagde til Haman: "Pengene overlades til dig, og med folket kandu gøre, hvad du vil." | 11 og kongen sagde til Haman: »Sølvet skal tilhøre dig, og med folket kan du gøre, hvad du finder for godt!« | 11 Kongen sa til Haman: "Sølvpengene er dine, og med folket kan du gjøre det du synes godt om." |
| 12 I den første måned, på den trettende dag i måneden, blev kongens skrivere kaldt sammen, og der blev skrevet til kongens satrapper og til statholderne i hver enkelt provins og til stormændene i hvert enkelt folk, til hver enkelt provins med dens egen skrift og til hvert enkelt folk på dets eget sprog, ganske som Haman havde befalet. Det blev skrevet i kong Ahasverus' navn og forseglet med kongens signetring. | 12 Kongens skrivere blev så tilkaldt den trettende dag i den første måned; og ganske som Haman bød, affattedes skrivelser til de kongelige satraper og statholdere over hver enkelt laodsdel og til hvert enkelt folks fyrster, til hver landsdel med dens egen skrift og til hvert folk på dets eget sprog. I kong Ahasverus's navn blev de skrevet, og de forsegledes med kongens seglring. | 12 På den trettende dagen i den første måneden ble så kongens skrivere tilkalt. Det ble laget et skriv nøyaktig slik som Haman gav befaling om. Det gikk til kongens satraper, stattholderne over hver provins, fyrstene over hvert folk, til hver provins i det skriftspråket som ble brukt, og til hvert folk på deres eget språk. Det ble skrevet i kong Ahasverus' navn og beseglet med kongens signetring. |
| 13 Med ilbud blev der sendt breve ud til alle kongens provinser med besked om at udrydde, dræbe og tilintetgøre alle jøder, både unge og gamle, kvinder og børn, på en og samme dag, den trettende dag i den tolvte måned, måneden adar, og om at røve og plyndre. | 13 Skrivelser sendtes så ved ilbud ud i alle kongens lande med befaling til at udrydde, ihjelslå og tilintetgøre alle jøder, unge og gamle, børn og kvinder, på een dag, den trettende dag i den tolvte måned, det er adar måned, og at prisgive deres ejendele. | 13 Med ilbudene ble skrivene sendt til alle kongens provinser, med befaling om å utslette, drepe og utrydde alle jødene, unge og gamle, små barn og kvinner på én dag, på den trettende dagen i den tolvte måneden, som er måneden adar. Alt de eide ble prisgitt til å plyndres. |
| 14 En afskrift af denne skrivelse skulle udfærdiges som forordning i hver enkelt provins og offentliggøres for alle folkene, så de kunne være parat til den dag. | 14 En afskrift af skrivelsen, der skulle udstedes som forordning i alle rigets dele, blev kundgjort for alle folkene, for at de kunne være rede til den dag. | 14 En avskrift av skrivet skulle vedtas som lov i hver provins. Den skulle bli offentliggjort for alle folk, så de kunne være rede på denne dagen. |
| 15 På kongens befaling skyndte ilbudene sig af sted, da forordningen var blevet udstedt i borgen i Susa. Kongen og Haman satte sig til at drikke; men byen Susa blev forfærdet. | 15 Ilbudene skyndte sig af sted på kongens bud, så snart forordningen var udgået i borgen Susan. Kongen og Haman satte sig så til at drikke; men byen Susan var rædselsslagen. | 15 Påskyndet av kongens ord drog ilbudene ut. Loven ble vedtatt i borgen Susan. Så satte kongen og Haman seg ned for å drikke, men byen Susan var skrekkslagen. |