Esters bog 7 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Kongen og Haman kom nu for at drikke hos dronning Ester. Også på denne anden dag, mens de sad og drak vin, sagde kongen til Ester: "Hvad er din bøn, dronning Ester? Den skal blive hørt! Hvad er dit ønske? Det skal blive opfyldt, om det så er halvdelen af kongeriget!" | 1 Da kongen tillige med Haman var kommet til gæstebudet hos dronning spurgte kongen atter den dag Ester, medens de sad ved vinen: »Hvad er din bøn, dronning Ester? Du skal få den opfyldt. Og hvad er dit ønske? Om det så er halvdelen af riget, skal det tilstås dig!« | 1 Så gikk kongen og Haman til gjestebud hos dronning Ester. På den andre dagen, mens vinen ble servert under gjestebudet, sa kongen igjen til Ester: "Hva ber du om, dronning Ester? Det skal bli gitt deg! Hva ønsker du? Om det så gjelder inntil halve kongeriket, skal det oppfylles." |
| 3 Dronning Ester svarede: "Hvis jeg har fundet nåde for dine øjne, konge, og hvis det behager kongen, så giv mig mit liv; det er min bøn! Og giv mig mit folk; det er mit ønske! | 3 Dronning Ester svarede: »Hvis jeg har fundet nåde for dine øjne, konge, og hvis kongen synes, giv mig så mit liv på min bøn og giv mig mit folk på mit ønske; | 3 Da svarte dronning Ester og sa: "Hvis jeg har funnet velvilje for dine øyne, konge, og hvis kongen synes godt om det, la meg da få livet på min bønn og mitt folk på mitt ønske. |
| 4 For jeg og mit folk er solgt til at blive udryddet, dræbt og tilintetgjort. Var det så blot som trælle og trælkvinder, vi var solgt, havde jeg tiet; for den ulykke havde ikke været noget at ulejlige kongen med!" | 4 thi jeg og mit folk er solgt til at udryddes, ihjelslås og tilintetgøres. var vi endda solgt som trælle og trælkvinder, ville jeg have tiet, thi så havde ulykken ikke været stor nok til at ulejlige kongen med!« | 4 For vi er blitt solgt, både jeg og mitt folk, til å utslettes, til å drepes og til å utryddes. Var vi bare solgt til å være slaver og slavinner, kunne jeg tidd stille. Men fienden kan aldri gi erstatning for kongens tap." |
| 5 Da sagde kong Ahasverus til dronning Ester: "Hvem er han, og hvor er han, som er kommet på den tanke at gøre det?" | 5 Da svarede kong Ahasverus dronning Ester: » »Hvem er han, og hvor er han, som har fået i sinde at gøre dette?« | 5 Da svarte kong Ahasverus og sa til dronning Ester: "Hvem er han, og hvor er han som har et hjerte som har fått ham til å gjøre dette?" |
| 6 Ester svarede: "En fjende og modstander, den onde Haman dér!" Da blev Haman grebet af rædsel for kongen og dronningen. | 6 Ester svarede: en fjendsk og ildesindet mand, den onde Haman der!« Da blev Haman slaget af rædsel for kongen og dronningen. | 6 Ester svarte: "Fienden er en mann, denne onde Haman." Da ble Haman slått av skrekk for kongen og dronningen. |
| 7 Kongen rejste sig i vrede fra vingildet og gik ud i slotsparken, mens Haman blev stående for af bede for sit liv hos dronning Ester, for han indså, at kongen var besluttet på hans ulykke. | 7 Og kongen rejste sig i vrede fra gæstebudet og gik ud i paladsets park, men Haman blev tilbage for al bønfalde dronning Ester om sit liv; thi han mærkede, at det var kongens faste vilje at styrte ham i ulykke. | 7 Da reiste kongen seg opp i sin vrede og forlot gjestebudet, mens vinen ble servert. Han gikk inn i slottshagen. Men Haman ble igjen for å be Ester, dronningen, om sitt liv, for han forstod at kongen hadde bestemt seg for å gjøre ham ondt. |
| 8 Da kongen kom tilbage fra slotsparken til huset, hvor vingildet blev holdt, lå Haman hen over divanen, hvor Ester lå. Da sagde kongen: "Vil han oven i købet forgribe sig på dronningen her i huset, hvor jeg er til stede?" Da kongen havde udtalt dette ord, tilhyllede man Hamans ansigt. | 8 Da kongen kom tilbage fra paladsets park til gæstebudsalen, havde Haman netop kastet sig ned over divanen, som Ester lå på. Så sagde kongen: »Vil han oven i købet øve vold imod dronningen her i huset i min nærværelse!« Næppe var det ord udgået af kongens mund, før man tilhyllede Hamans ansigt; | 8 Da kongen kom tilbake fra slottshagen til huset hvor det var gjestebud og vinservering, hadde Haman ramlet tvers over sofaen der Ester satt. Da sa kongen: "Vil han også overfalle dronningen her hos meg i huset?" Straks dette ordet hadde gått ut av kongens munn, dekket de over ansiktet til Haman. |
| 9 Så sagde Harbona, en af eunukkerne, henvendt til kongen: "Se, den galge, som Haman har lavet til Mordokaj, hvis ord blev til lykke for kongen, den står ved Hamans hus, halvtreds alen høj." Da sagde kongen: "Hæng ham i den!" | 9 og Harbona, en af hofmændene, der stod i kongens tjeneste, sagde: »Ved Hamans hus står allerede den halvtredsindstyve alen høje galge, som Haman har ladet rejse til Mordokaj, hvis ord dog var kongen til gavn!« Da sagde kongen: »Hæng ham i den!« | 9 Harbona, en av hoffmennene, sa da: "Se! Haman laget en tregalge for Mordekai, han som talte det gode til beste for kongen. Tregalgen er femti alen høy, og den står nå ved huset til Haman." Da sa kongen: "Heng ham i den!" |
| 10 Så hængte de Haman i den galge, han havde rejst til Mordokaj, og kongens vrede lagde sig. | 10 Og de hængte Haman i den galge, han havde rejst til Mordokaj. Så lagde kongens vrede sig. | 10 Så hengte de Haman i tregalgen som han hadde gjort i stand for Mordekai, og kongens vrede la seg. |