Esters bog 8 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Samme dag gav kong Ahasverus jødernes fjende Hamans hus til dronning Ester. Og Mordokaj fik foretræde for kongen, for Ester havde fortalt, hvordan han var i familie med hende. | 1 Samme dag gav kong Ahasverus dronning Ester Hamans, jødernes fjendes, hus. og Mordokaj fik foretræde hos kongen, thi Ester havde fortalt, hvad han havde været for hende. | 1 Huset til Haman, jødenes fiende, gav kong Ahasverus samme dag til dronning Ester. Mordekai kom fram for kongens ansikt, for Ester hadde fortalt hvem han var i forhold til henne. |
| 2 Kongen tog sin signetring, som han havde frataget Haman, og overdrog den til Mordokaj. Og Ester satte Mordokaj over Hamans hus. | 2 Og kongen tog sin seglring, som han havde frataget Haman, og gav Mordokaj den. Og Ester satte Mordokaj over Hamans hus. | 2 Da tok kongen av seg signetringen sin, den han hadde tatt fra Haman, og gav den til Mordekai. Ester satte Mordekai over Hamans hus. |
| 3 Så henvendte Ester sig endnu en gang til kongen; hun kastede sig for hans fødder, græd og bønfaldt ham om at afvende den onde plan, som agagitten Haman havde lagt mod jøderne. | 3 Men Ester henvendte sig atter til kongen, og hun kastede sig ned for hans fødder og græd og bønfaldt ham om at afværge de onde råd, agagiten Haman havde lagt op imod jøderne. | 3 Ester talte igjen for kongens ansikt, falt ned foran føttene hans og bønnfalt ham om nåde med tårer, så agagitten Hamans ondskap og den onde planen han hadde tenkt ut mot jødene, kunne gjøres til intet. |
| 4 Kongen rakte sit guldscepter ud mod Ester, og hun rejste sig, trådte frem for kongen og sagde: | 4 Kongen rakte det gyldne scepter ud imod Ester, og Ester rejste sig op og trådte hen til kongen | 4 Kongen rakte fram gull-septeret sitt mot Ester. Da reiste Ester seg og stilte seg for kongens ansikt. |
| 5 "Hvis det behager kongen, og hvis jeg har fundet nåde for hans øjne, og hvis kongen finder det rimeligt, og han synes om mig, så lad der udgå en skrivelse, der tilbagekalder de breve, som agagitten Haman, Hammedatas søn, skrev, da han planlagde at tilintetgøre jøderne i alle kongens provinser. | 5 Og sagde: Hvis kongen synes, og hvis jeg har fundet nåde for hans ansigt og kongen holder det for ret, og han har behag i mig, lad der så blive givet skriftlig befaling til at tilbagekalde de skrivelser, agagiten Haman, Hemmedatas søn, udpønsede, og som han lod udgå for at udrydde jøderne i alle kongens lande; | 5 Hun sa: "Hvis kongen synes godt om det, og hvis jeg har funnet nåde for hans øyne, og hvis kongen ser at denne saken er rett og jeg er god i hans øyne, så la et skriv sendes ut for å tilbakekalle skrivene som er utformet av Haman, agagitten Hammedatas sønn. Han skrev dem for å utslette jødene i alle kongens provinser. |
| 6 For hvordan skulle jeg kunne bære at se den ulykke ramme mit folk, og hvordan skulle jeg kunne se på tilintetgørelsen af min slægt?" | 6 thi hvor kan jeg udholde at se den ulykke, som rammer mit folk, og hvor kan jeg udholde at se min slægts undergang!« | 6 For hvordan kunne jeg holde ut å se det onde som ville ramme mitt folk? Hvordan kunne jeg holde ut å se at min slekt ble fullstendig utryddet?" |
| 7 Kong Ahasverus sagde til dronning Ester og til jøden Mordokaj: "Hamans hus har jeg givet Ester, og han selv er blevet hængt i en galge, fordi han ville lægge hånd på jøderne. | 7 Da sagde kong Ahasverus til dronning Ester og jøden Mordokaj: Hamans hus har jeg givet Ester, og han, selv er blevet hængt i galgen, fordi han stod jødeme efter livet. | 7 Da sa kong Ahasverus til dronning Ester og jøden Mordekai: "Sannelig, Hamans hus har jeg gitt til Ester, og de har hengt ham i tregalgen fordi han ville legge hånd på jødene. |
| 8 Nu skal I skrive, hvad I vil angående jøderne, i kongens navn og forsegle det med kongens signetring. For en skrivelse, der er skrevet i kongens navn og forseglet med kongens signetring, kan ikke tilbagekaldes." | 8 Nu kan I selv i kongens navn affatte en skrivelse om jøderne, som I finder det for godt, og sætte det kongelige segl under; thi en skrivelse, der een gang er udgået i kongens navn og forseglet med det kongelige segl, kan ikke kaldes tilbage. | 8 Nå kan dere selv lage et skriv om jødene, slik det er best i deres øyne, og i kongens navn. Dere skal forsegle det med kongens signetring. For det som er skrevet i kongens navn og forseglet med kongens signetring, kan ikke omgjøres." |
| 9 Straks blev kongens skrivere kaldt sammen; det var den tredje måned, måneden sivan, på den treogtyvende dag i måneden. Ganske som Mordokaj befalede, blev der skrevet til jøderne og til satrapperne, statholderne og provinsernes stormænd, lige fra Indien til Nubien, i alt 127 provinser, til hver enkelt provins med dens egen skrift og til hvert enkelt folkpå dets eget sprog, også til jøderne med deres skrift og på deres sprog. | 9 Så blev kongens skrivere med det samme tilkaldt på den tre og tyvende dag i den tredje måned, det er Sivan måned, og der blev skrevet, ganske som Mordokaj bød, til jøderne og til satraperne og statholderne og fyrsterne i landene fra indien til ætiopien, 127 landsdele, til hver landsdel med dens egen skrift og til hvert folk på dets eget sprog, også til jøderne med deres egen skrift og på deres eget sprog. | 9 Samtidig ble kongens skrivere tilkalt. Det var i den tredje måneden, som er måneden sivan, på den tjuetredje dagen. Alt ble skrevet nøyaktig slik Mordekai befalte, både til jødene, satrapene, stattholderne og fyrstene i provinsene fra India til Kusj, hundre og tjuesju provinser i alt, til hver provins med den skriften som ble brukt der, og til hvert folk på deres eget språk, og til jødene med deres skrift og på deres språk. |
| 10 Han skrev i kong Ahasverus' navn og forseglede brevene med kongens signetring og sendte dem ud med beredne ilbud, kongelige postryttere, på væddeløbsheste. | 10 Han affattede skrivelser i kong Ahasverus's navn og forseglede dem med kongens seglring; derefter sendte han dem ud ved ridende ilbud, der red på gangere fra de kongelige stalde, med kundgørelse om, | 10 Han skrev i kong Ahasverus' navn og forseglet det med kongens signetring. Så sendte han ridende ilbud av sted med brevene. De red på de kongelige hestene, som var avlet fra de raskeste hingster. |
| 11 Der stod: "Kongen har tilladt jøderne i hver enkelt by at samles og forsvare deres liv. Enhver bevæbnet skare fra et folk eller en provins, som angriber dem, må de udrydde, dræbe og tilintetgøre, også kvinder og børn. Og de må røve og plyndre | 11 at kongen tilstedte jøderne i hver enkelt by at slutte sig sammen og værge deres liv og i hvert folk og hvert land at udrydde, ihjelslå og tilintetgøre alle væbnede skarer, som angreb dem, tillige med børn og kvinder, og at plyndre deres ejendele, | 11 I disse brevene gav kongen jødene i hver eneste by lov til å samle seg og beskytte sine liv, å utslette, drepe og utrydde alle krefter i ethvert folk eller i enhver provins som ville komme for å angripe dem, både små barn og kvinner, og rett til å prisgi det de eide til å plyndres. |
| 12 på én og samme dag i alle kong Ahasverus' provinser, den trettende dag i den tolvte måned, måneden adar." | 12 alt på en og samme dag i alle kong Ahasverus's lande, på den trettende dag i den tolvte måned, det er adar måned. | 12 Alt dette kunne de gjøre på én dag i alle provinsene til kong Ahasverus, på den trettende dagen i den tolvte måneden, som er måneden adar. |
| 13 En afskrift af denne skrivelse skulle udfærdiges som forordning i hver enkelt provins og offentliggøres for alle folkene, så jøderne kunne være parat til at tage hævn over deres fjender på denne dag. | 13 En afskrift af skrivelsen, der skulle udgå som forordning i alle rigets dele, blev kundgjort for alle folkene, for at jøderne den dag kunne være rede til at tage hævn over deres fjender. | 13 En avskrift av brevet skulle vedtas som lov i hver provins og kunngjøres for alle folk, så jødene kunne være klare til å hevne seg på fiendene sine den dagen. |
| 14 På kongens befaling skyndte ilbudene, de kongelige postryttere, sig af sted, da forordningen var blevet udstedt i borgen i Susa. | 14 Så snart forordningen var givet i borgen Susan, skyndte ilbudene, som red på de kongelige gangere, sig på kongens bud af sted så hurtigt, de kunne. | 14 Ilbudene som red på de kongelige hestene, skyndte seg å dra ut og for omkring etter kongens befaling. Brevet ble vedtatt som lov i borgen Susan. |
| 15 Mordokaj forlod kongen iført en kongelig dragt af purpurblåt linned, en stor guldkrone og en kappe af purpurrødt byssus; og byen Susa jublede og glædede sig. | 15 Men Mordokaj gik fra kongen i en kongelig klædning af violet purpur og hvidt linned, med et stort gulddiadem og en kappe af fint linned og rødt purpur, medens byen Susan jublede og glædede sig. | 15 Så gikk Mordekai bort fra kongens ansikt, iført kongelig skrud i fiolett og hvitt, med en stor gullkrone og en kappe av fint lin og purpur. Byen Susan frydet seg og var glad. |
| 16 Blandt jøderne var der lys og glæde, fryd og pragt. | 16 Jøderne havde nu lykke og glæde, fryd og ære; | 16 Hos jødene var det lys og glede, fryd og ære. |
| 17 Og i hver enkelt provins og i hver enkelt by, hvor kongens ord og lov var nået frem, blev der glæde og fryd blandt jøderne, gilde og fest. Og mange af landets folk gik over til jødedommen, for de var grebet af rædsel for jøderne. | 17 og i hver eneste landsdel og i hver eneste by, hvor bongens bud og forordning nåede hen, var der fryd og glæde blandt jøderne med gæstebud og fest. Og mange af hedningerne gik over til jødedommen, thi frygt for jøderne var faldet på dem. | 17 I hver provins og by, overalt hvor kongens ord og lov kom, ble det fryd og glede, høytid og helligdag blant jødene. Da slo mange av landets folk seg sammen med jøder, fordi frykt for jødene var kommet over dem. |