Esters bog 9 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 I den tolvte måned, måneden adar, på den trettende dag i måneden, da kongens ord og lov skulle føres ud i livet, den dag da jødernes fjender havde håbet at få magten over dem, skete det modsatte: Jøderne fik magten over deres modstandere. | 1 På den trettende dag i den tolvte måned, det er adar måned, det er den dag, da kongens befaling og forordning skulle udføres, den dag, da jødernes fjender havde håbet at kunne overvælde dem, medens det nu omvendt blev jøderne, der på den dag skulle overvælde deres avindsmænd, | 1 I den tolvte måneden, det vil si i måneden adar, på den trettende dagen, var tiden kommet da kongens ord og loven hans skulle settes i verk. På den dagen da jødenes fiender hadde håpet å overmanne dem, skjedde det motsatte ved at jødene selv overmannet dem som hatet dem. |
| 2 I alle kong Ahasverus' provinser samledes jøderne i deres byer for at lægge hånd på dem, der ville dem noget ondt. Og ingen kunne holde stand mod jøderne, for alle folkene var grebet af rædsel for dem. | 2 sluttede jøderne sig sammen i deres byer i alle kong Ahasverus's lande for at lægge hånd på dem, der ville dem ondt; og ingen holdt stand imod dem, thi frygt for dem var faldet på alle folkene. | 2 Overalt i alle provinsene til kong Ahasverus samlet jødene seg i byene sine for å legge hånd på dem som søkte å føre noe ondt over dem. Ingen kunne stå seg imot dem, for frykt for dem var kommet over alle folkene. |
| 3 Og alle provinsernes stormænd, satrapperne, statholderne og kongens embedsmænd støttede jøderne, for de var grebet af rædsel for Mordokaj. | 3 Og alle landenes fyrster og satraperne og statholderne og de kongelige embedsmænd hjalp jøderne, thi frygt for Mordokaj var faldet på dem. | 3 Alle fyrstene i provinsene, satrapene, stattholderne og alle som utførte kongens arbeid, hjalp jødene, fordi frykt for Mordekai var kommet over dem. |
| 4 For Mordokaj var blevet en stor mand i kongens palads, og hans ry var nået ud i alle provinserne; og Mordokaj blev mægtigere og mægtigere. | 4 Thi Mordokaj havde meget at sige ved kongens hof, og der gik ry af ham i alle lande; thi samme Mordokaj blev mægtigere og mægtigere. | 4 For Mordekai var nå stor i kongens slott, og gjetordet om ham spredte seg utover i alle provinsene. For denne mannen Mordekai ble stadig mer framstående. |
| 5 Jøderne slog alle deres fjender med sværd og drab og tilintetgørelse, og de behandlede deres modstandere efter forgodtbefindende. | 5 Således slog jøderne løs på alle deres fjender med sværdhug, drab og ødelæggelse, og de handlede med deres avindsmænd, som de havde lyst. | 5 Slik beseiret jødene alle fiendene sine med sverd, med mannefall og ødeleggelse, og de gjorde med dem slik de som hatet dem, ville gjort med dem. |
| 6 I borgen i Susa dræbte og tilintetgjorde jøderne fem hundrede mand. | 6 I borgen Susan dræbte og tilintetgjorde jøderne 500 mand; | 6 I borgen Susan drepte og utryddet jødene fem hundre menn. |
| 7 Også Parshandata,-dalfon, Aspata, | 7 og Parsjandata, Dalfon, Aspata, | 7 Også Parsjandata, Dalfon, Aspata, |
| 8 Porata, -dalja, Aridata, | 8 Porata, Adalja, Aridata, | 8 Porata, Adalja, Aridata, |
| 9 Parmashta, Arisaj, Aridaj og Vajzata, | 9 Parmasjta, Arisaj, Aridaj og Vajezata, | 9 Parmasjta, Arisai, Aridai og Vaisata, |
| 10 de ti sønner af jødernes fjende Haman, Hammedatas søn, dræbte de; men de lagde ikke hånd på byttet. | 10 de ti sønner af Haman, hammedatas søn, jødernes fjende, dræbte de. Men efter byttet rakte de ikke hænderne ud. | 10 ti sønner av Haman, Hammedatas sønn, jødenes fiende, drepte de. Men de la ikke hånd på byttet. |
| 11 Samme dag blev kongen gjort bekendt med antallet af dræbte i borgen i Susa, | 11 Samme dag kom tallet på dem, der var dræbt i borgen Susan, kongen for øre. | 11 Samme dag ble tallet på dem som ble drept i borgen Susan, tatt med til kongen. |
| 12 og han sagde til dronning Ester: "I borgen i Susa har jøderne dræbt og tilintetgjort fem hundrede mand samt Hamans ti sønner; hvad har de så ikke gjort i de øvrige af kongens provinser? Men hvad er din bøn? Den skal blive hørt! Hvad er yderligere dit ønske? Det skal blive opfyldt!" | 12 Da sagde kongen til dronning Ester: I borgen Susan har jøderne dræbt og tilintetgjort 500 mand, også Hamans ti sønner; hvad må de da ikke have gjort i de andre kongelige landsdele! Dog, hvad er din bøn? Du skal få den opfyldt. Og hvad er yderligere dit ønske? Det skal tilståsdig! | 12 Kongen sa til dronning Ester: "Jødene har drept og utryddet fem hundre menn i borgen Susan, i tillegg til de ti sønnene til Haman. Hva har de gjort i de andre av kongens provinser? Hva ber du om? Det skal bli gitt deg. Hva mer ønsker du? Det skal bli oppfylt." |
| 13 Da svarede Ester: "Hvis det behager kongen, så lad jøderne i Susa få tilladelse til også i morgen at handle efter den lov, der gælder for i dag; og Hamans ti sønner skal man hænge op i galgen." | 13 Ester svarede: hvis kongen synes, lad det så også i morgen tillades jøderne i Susan at handle som i dag og lad Hamans ti sønner blive hængt op i galger! | 13 Da svarte Ester: "Hvis kongen synes godt om det, la da jødene i Susan også i morgen få gjøre etter den loven som gjelder i dag, og la Hamans ti sønner bli hengt i tregalgene." |
| 14 Kongen sagde, at det skulle ske; der blev udstedt en forordning i Susa, og Hamans ti sønner hængte man op. | 14 Da bød kongen, at det skulle ske; og der udgik en forordning derom i Susan, og Hamans ti sønner blev hængt op i galger. | 14 Så befalte kongen at dette skulle gjøres. Loven om det ble vedtatt i Susan, og de hengte Hamans ti sønner. |
| 15 Jøderne i Susa samledes også på den fjortende dag i måneden adar og dræbte tre hundrede mand i Susa; men de lagde ikke hånd på byttet. | 15 Så sluttede jøderne i Susan sig også sammen på den fjortende dag i Adar måned og dræbte 300 mand i Susan. Men efter byttet rakte de ikke hænderne ud. | 15 Jødene i Susan samlet seg igjen på den fjortende dagen i måneden adar, og de drepte tre hundre menn i Susan. Men de la ikke hånd på byttet. |
| 16 Den trettende dag i måneden adar samledes de øvrige jøder i kongens provinser og forsvarede deres liv; de fik fred for deres fjender, og de dræbte 75.000 af deres modstandere; men de lagde ikke hånd på byttet. | 16 Men også de andre jøder i kongens lande sluttede sig sammen og værgede deres liv og tog hævn over deres fjenderog dræbte blandt deres avindsmænd 75000 | 16 De andre jødene i kongens provinser samlet seg og beskyttet sine liv. De hadde ro for sine fiender og drepte syttifem tusen av dem som hatet dem. Men de la ikke hånd på byttet. |
| 17 Den fjortende dag i måneden hvilede de ud og gjorde den til en dag med fest og glæde. | 17 på den trettende dag i Adar måned; men efter byttet rakte de ikke hænderne ud; og de hvilede på den fjortende og gjorde den til en gæstebuds- og glædesdag. | 17 Dette hendte på den trettende dagen i måneden adar, og på den fjortende dagen hvilte de ut og gjorde den til en dag med høytid og glede. |
| 18 Jøderne i Susa samledes på den trettende og fjortende dag i måneden, og de hvilede ud på den femtende dag og gjorde den til en dag med fest og glæde. | 18 Men jøderne i Susan sluttede sig sammen både den trettende og fjortende dag i måoeden og hvilede på den femtende, og den gjorde de til gæstebuds- og glædesdag. | 18 Men jødene i Susan samlet seg på den trettende dagen, så vel som på den fjortende. På den femtende dagen hvilte de. De gjorde den til en dag med høytid og glede. |
| 19 Blandt jøderne på landet, dem der bor i landsbyerne, er det derfor den fjortende dag i måneden adar, som de fejrer med glæde, gilde og fest og med at sende hinanden madvarer. | 19 Derfor fejrer jøderne på landet, de, der bor i landsbyerne, den fjortende dag i Adar måned som en glædes-, gæstebuds- og festdag, på hvilken de sender hverandre gaver. | 19 Jødene i landsbyene, de som bodde i de byene som ikke hadde murer, feiret derfor den fjortende dagen i måneden adar med glede og fest, som en høytidsdag, og de sendte gjestebudsgaver til hverandre. |
| 20 Mordokaj skrev disse begivenheder ned og sendte breve til jøderne i alle kong Ahasverus' provinser, nære og fjerne, | 20 Og Mordokaj nedskrev disse tildragelser og udsendte skrivelser til alle jøder i alle kong Ahasverus's lande nær og fjern | 20 Mordekai skrev ned alt dette som hadde skjedd, og sendte brev til alle jødene, de som var i alle provinsene til kong Ahasverus, både nær og fjern. |
| 21 for at forpligte dem på at fejre den fjortende og femtende dag i måneden adar år efter år | 21 for at gøre det til pligt for dem hvert år at fejre den fjortende og femtende Adar | 21 Der stod det at de seg imellom måtte vedta at de skulle feire den fjortende dagen og den femtende dagen i måneden adar hvert år, |
| 22 til minde om de dage, da jøderne fik fred for deres fjender, og om den måned, da deres klage blev vendt til glæde og deres sorg til fest; de skulle fejre dem med fest og glæde og med at sende hinanden madvarer og give gaver til de fattige. | 22 de dage, da jøderne fik ro for deres fjender, og den måned, da deres trængsel vendtes til glæde og deres sorg til en festdag - at fejre dem som gæstebuds- og glædesdage, på hvilke de skulle sende hverandre af deres mad og de fattige gaver. | 22 fordi dette var de dagene da jødene fikk ro for sine fiender, og fordi det var i den måneden sorgen ble vendt til glede for dem, og sørgetiden ble til høytid. De skulle gjøre disse dagene til dager med fest og glede, og de skulle sende gjestebudsgaver til hverandre og gaver til de fattige. |
| 23 Hvad de havde gjort for første gang, og hvad Mordokaj havde skrevet til dem om, antog jøderne da som en fast skik. | 23 Og jøderne vedtog, at det, som de nu for første gang havde gjort, og som Mordokaj havde skrevet til dem om, skulle være en fast skik. | 23 Så vedtok da jødene som fast skikk det de hadde innført, slik Mordekai hadde skrevet til dem. |
| 24 Agagitten Haman, Hammedatas søn, alle jøders fjende, havde planlagt at tilintetgøre dem, og han havde kastet pur, det vil sige lod, for at udrydde og tilintetgøre dem. | 24 fordi Agagiten Haman, hammedatas søn, alle jøders fjende, havde lagt råd op imod jøderne om at tilintetgøre dem og kastet pur - det er lod - for at ødelægge og tilintetgøre dem, | 24 For Haman, agagitten Hammedatas sønn, alle jøders fiende, hadde tenkt ut en ond plan mot jødene for å få dem utryddet. Han hadde kastet pur, det vil si lodd, for å ødelegge dem og utrydde dem. |
| 25 Men da kongen var blevet gjort bekendt med dette, havde han skriftligt befalet, at Hamans onde plan mod jøderne skulle falde tilbage på ham selv, og at han og hans sønner skulle hænges i en galge. | 25 men kongen havde, da det kom ham for øre, givet skriftlig befaling til, at det onde råd, homan havde lagt op mod jøderne, skulle falde tilbage på hans eget hoved, og ladet ham og hans sønner hænge i galgen, | 25 Men da hun kom fram for kongens åsyn, befalte han ved brev at det ondskapsfulle rådet som Haman hadde tenkt ut mot jødene, skulle komme tilbake over hans eget hode, og at han og hans sønner skulle henges i tregalgene. |
| 26 Derfor kalder man disse dage for purim efter ordet pur. På grund af indholdet i dette brev og på grund af alt, hvad de havde oplevet, og alt, hvad der var tilstødt dem, | 26 derfor kaldte man de bage purim efter ordet pur. Og derfor, på grund af alt, hvad brevet indeholdt, og hvad de selv havde oplevet i så henseende, og hvad der var tilstødt dem, | 26 Derfor kalte de disse dagene for purim, etter navnet pur. På grunn av alle ordene som stod i dette brevet, og på grunn av det de selv hadde sett i denne saken, og det som hadde hendt med dem, |
| 27 forpligtede jøderne sig selv og deres efterkommere og alle, der sluttede sig til dem, på at fejre disse to dage efter forskriften og til fastsat tid år efter år, som en fast skik, der ikke måtte overtrædes. | 27 gjorde jøderne det til en fast skik og brug for sig selv, deres efterkommere og alle, som sluttede sig til dem, at de ubrødeligt år efter år skulle fejre de to dage efter forskrifterne om dem og til den fastsatte tid, | 27 fattet jødene et vedtak og påla seg selv og sin ætt og alle dem som ville slutte seg sammen med dem, at de uten opphold skulle holde høytid disse to dagene hvert år. Det skulle gjøres etter det som var skrevet om den og på den tiden som var fastsatt. |
| 28 Disse dage skulle mindes og fejres, slægt efter slægt, i hver familie, i hver provins og i hver by. Disse purimsdage måtte aldrig forsømmes blandt jøderne, og de måtte aldrig gå i glemme blandt efterkommerne. | 28 og at de dage skulle ihukommes og fejres i alle tidsaldre og slægter, i hvert laod og hver by, så at disse purimsdage aldrig skulle gå af brug hos jøderne og deres ihukommelse aldrig ophøre blandt deres efterkommere. | 28 Disse dagene skulle altså huskes og holdes i hvert slektsledd, hver slekt, hver provins og hver by, for at ingen skulle forsømme å holde disse purim-dagene blant jødene, og for at minnet om dem ikke skulle gå tapt i deres ætt. |
| 29 Dronning Ester, Abikajils datter, og jøden Mordokaj udfærdigede en officiel skrivelse for at stadfæste dette andet brev om purim. | 29 Derpå lod dronning Ester, Abihajils datter, og jøden Mordokaj en eftertrykkelig skrivelse udgå for at stadfæste dette brev om Purim. | 29 Dronning Ester, Abihajils datter, sammen med jøden Mordekai, skrev deretter med overordnet myndighet for at dette andre brevet om purim skulle bekreftes som lov. |
| 30 Og til alle jøderne i de 127 provinser i Ahasverus' kongerige sendte han breve med ønske om fred og tryghed | 30 Og han sendte breve til alle jøder i de 127 lande i Ahasverus's rige med freds og sandheds ord | 30 Han sendte brev til alle jødene, til de hundre og tjuesju provinsene i kongeriket til Ahasverus - det var brev om fred og sannhet -, |
| 31 for at stadfæste disse purimsdage til den fastsatte tid, som jøden Mordokaj og dronning Ester havde forpligtet dem på, og som de havde forpligtet sig selv og deres efterkommere på, med forskrifter om faste og klage. | 31 Om at holde disse purimsdage i hævd på den fastsatte tid, således som jøden Mordokaj og dronning Ester havde gjort det til pligt for dem, og således som de havde bundet sig selv og deres efterkommere til de foreskrevne faster og klageråb. | 31 for at disse purim-dagene skulle bekreftes som lov på deres fastsatte tider. Det ble gjort slik jøden Mordekai og dronning Ester hadde foreskrevet for dem, og slik de hadde bestemt for seg selv og sin ætt om det som angikk fastetidene og klageropene. |
| 32 Esters befaling stadfæstede disse forskrifter om purim, og det blev skrevet ned i en bog. | 32 Således stadfæstedes disse purimsforskrifter ved Esters befaling; og det blev optegnet i en bog. | 32 Esters lov stadfestet på den måten de spørsmålene som gjaldt purim, og alt ble skrevet ned i boken. |