Ezekiels bog 1 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 I det tredivte år på den femte dag i den fjerde måned, mens jeg var blandt de landflygtige ved floden Kebar, åbnede himlen sig, og jeg så guddomssyner. | 1 I det tredivte år på den femte dag i den fjerde månde da jeg var bandt de landflygtige ved floden Kebar, skete det, at himmelen åbnede sig, og jeg skuede syner fra Gud. | 1 Det skjedde i det trettiende året, i den fjerde måneden, på den femte dagen i måneden, mens jeg var blant de bortførte ved elven Kebar. Da ble himmelen åpnet og jeg så syner fra Gud. |
| 2 På den femte dag i måneden, i det femte år efter at kong Jojakin var blevet føn i eksil, | 2 Den femte dag i måneden - det var det femte år efter at kong Jojakin var bortført - | 2 På den femte dagen i måneden, som var i det femte året av kong Jojakins fangenskap, |
| 3 kom Herrens ord til præsten Ezekiel, Buzis søn , i kaldæernes land ved floden Kebar. Dér kom Herrens hånd over ham. | 3 kom Herrens ord til præsten Ezekiel, Buzis søn, i kaldæernes land ved floden Kebar, og Herrens hånd kom over ham der. | 3 kom Herrens ord virkelig til presten Esekiel, Busis sønn, i kaldeernes land ved elven Kebar. Herrens hånd kom over ham der. |
| 4 Jeg så en storm komme fra nord, en vældig sky og en flammende ild; rundt om skyen stod stråleglans, og i midten, inde midt i ilden, var der ligesom funklende hvidguld. | 4 Jeg skuede og se, et stormvejr kom fra nord, og en vældig sky fulgte med, omgivet af stråleglans og hvirvlende ild, i hvis midte det glimtede som funklende malm. | 4 Da så jeg, og se, en vind kom som storm fra nord, en stor sky med flammende ild som sluttet rundt seg selv. En strålende glans var rundt den, og det strålte ut fra midten av den, som funklende metall, midt ut av ilden. |
| 5 I midten var der noget, der lignede fire levende væsener. De så sådan ud: De lignede mennesker; | 5 Midt i ilden var der noget ligesom fire levende væsener, og de så således ud: De havde et menneskes skikkelse; | 5 Midt ut fra den viste det seg også noe som lignet fire livsvesener. Slik så de ut: Deres skikkelse var som et menneske. |
| 6 hver af dem havde fire ansigter og fire vinger, | 6 men de havde hver fire ansigter og fire vinger; | 6 Hver av dem hadde fire ansikter, og hver av dem hadde fire vinger. |
| 7 deres ben var lige, og deres fødder var som kalveklove, og de skinnede som blank bronze. | 7 deres ben var lige og deres fodsåler som en kalvs; de skinnede som funklende kobber, og deres vingeslag var hurtigt; | 7 Beina deres var rette, og føttene deres var som kalveklover. De strålte som blankpolert bronse. |
| 8 På alle fire sider havde de menneskehænder under vingerne. De fire væseners ansigter og vinger var sådan: | 8 der var menneskehænder under vingerne på alle fire sider. | 8 På alle de fire sidene hadde de menneskehender under vingene. Hver av de fire hadde ansikter og vinger. |
| 9 Deres vinger rørte hinanden, og når de gik, drejede de sig ikke, men hver af dem gik lige frem. | 9 De fire levende væseners ansigter vendte sig ikke, når de gik, men de gik alle lige ud«. | 9 Vingene deres rørte ved hverandre. De snudde seg ikke når de gikk, men hver av dem gikk rett framover. |
| 10 Deres ansigt lignede et menneskeansigt, på højre side havde de alle fire et løveansigt, på venstre side havde de alle fire et okseansigt, og alle fire havde et ørneansigt. | 10 Ansigterne så således ud: De havde alle fire et menneskeansigt fortil, et løveansigt til højre, et okseansigt til venstre og et ørneansigt bagtil; | 10 Ansiktene deres så slik ut: De hadde menneskeansikter. Alle fire hadde et løveansikt på høyre side. Alle fire hadde et okseansikt på venstre side, og alle fire hadde et ørneansikt. |
| 11 Vingerne var bredt ud opad, så de to og to rørte hinanden, og to skjulte deres kroppe. | 11 vingerne var på dem alle fire udbredt opad, således at to og to rørte hinanden, og to skjulte deres legemer. | 11 Slik var ansiktene deres. Vingene deres var utspent oppover. To vinger fra hver av dem berørte hverandre og to dekket kroppene deres. |
| 12 Hver af dem gik lige frem; de gik, hvor ånden ville have dem til at gå, og de drejede sig ikke, når de gik. | 12 De gik alle lige ud; hvor ånden ville have dem hen gik de; de vendte sig ikke, når de gik. | 12 Hver av dem gikk rett framover, de gikk dit ånden ville gå, og de snudde seg ikke mens de gikk. |
| 13 De levende væsener lignede og så ud som glødende kul, der flammede op, så det så ud som fakler, der bevægede sig mellem de levende væsener; ilden havde stråleglans, og der kom lyn ud fra den. | 13 Midt imellem de levende væsener var der noget som glødende kul at se til, som blus, der for hid og did imellem dem, og ilden udsendte stråleglans, og lyn for ud derfra. | 13 Skikkelsen til livsvesenene så ut som brennende kull fra ilden og som fakler som for fram og tilbake mellom livsvesenene. Ilden hadde en strålende glans, og det gikk lyn ut fra ilden. |
| 14 De levende væsener løb frem og tilbage, og det så ud som lynglimt. | 14 Og væsenerne løb frem og tilbage, som lynglimt at se til | 14 Livsvesenene for fram og tilbake og så ut som et lynglimt. |
| 15 Jeg så på de levende væsener, og der var et hjul på jorden ved væsenerne på hver af de fire sider. | 15 Videre skuede jeg, og se, der var et hjul på jorden ved siden af hvert af de fire levende væsener; | 15 Da jeg så livsvesenene, se, da var det et hjul på jorden ved siden av hvert livsvesen med de fire ansiktene sine. |
| 16 Hjulene så ud, som de var lavet af funklende krysolit; de var alle fire ens, og de så ud, som de var lavet sådan, at der var et hjul inden i hjulet. | 16 og hjulene var at se til som funklende krysolit; de så alle fire ens ud, og de var lavet således, at der i hvert hjul var et andet hjul; | 16 Hjulene så ut som de var laget av funklende beryll, og alle fire så like ut. Det så ut som de var gjort slik at det ene hjulet virket midt inne i et annet. |
| 17 De kunne bevæge sig i alle fire retninger, når de levende væsener gik, og de drejede ikke, når de gik. | 17 de kunne derfor gå til alle fire sider; de vendte sig ikke, når de gik. | 17 Når de beveget seg, for de mot alle fire retninger. De snudde seg ikke når de gikk. |
| 18 Fælgene var høje og frygtindgydende og fulde af øjne hele vejen rundt på dem alle fire. | 18 Videre skuede jeg, og se, der var fælge på dem, og fælgene var på dem alle fire rundt om fulde af øjne. | 18 Hjulringene på dem var så høye at de var fryktinngytende, og de var fulle av øyne, hele veien rundt på alle fire hjulene. |
| 19 Når de levende væsener gik, bevægede hjulene sig ved siden af dem, og når væsenerne løftede sig fra jorden, løftede hjulene sig også. | 19 Og når de levende væsener gik, gik også hjulene ved siden af, og når væsenerne løftede sig fra jorden, løftede også hjulene sig; | 19 Når livsvesenene gikk, gikk hjulene ved siden av dem. Når livsvesenene løftet seg opp fra jorden, løftet også hjulene seg opp. |
| 20 De gik, hvor ånden ville have dem til at gå, og hjulene løftede sig samtidig, for det levende væsens ånd var i hjulene. | 20 hvor ånden ville have dem hen, gik hjulene, og de løftede sig samtidig, thi det levende væsens ånd var i hjulene; | 20 Dit ånden ville gå, gikk de, fordi ånden gikk dit. Hjulene løftet seg sammen med dem, for livsvesenets ånd var i hjulene. |
| 21 Når de gik, bevægede hjulene sig også, og når de stod stille, stod de også stille, og når de løftede sig fra jorden, løftede de sig samtidig, for det levende væsens ånd var i hjulene. | 21 når væsenerne gik, gik også de; når de standsede, standsede også de, og når de løftede sig fra jorden, løftede også hjulene sig samtidig, thi det levende væsens ånd var i hjulene. | 21 Når livsvesenene gikk, gikk også de. Når livsvesenene stod stille, stod også de stille. Når livsvesenene løftet seg opp fra jorden, løftet også hjulene seg opp sammen med dem, for livsvesenets ånd var i hjulene. |
| 22 Over de levende væseners hoveder var der noget, der lignede en hvælving, ligesom funklende, frygtindgydende krystal, der var spændt ud oven over deres hoveder. | 22 Oven over væsenernes hoveder var der noget ligesom en himmelhvælving, funklende som krystal, udspændt oven over deres hoveder; | 22 Hvelvingen over hodene på livsvesenene så ut som fryktinngytende krystall, strakt ut over hodene deres. |
| 23 Under hvælvingen var deres vinger strakt ud, så den ene nåede den anden. Hver af dem havde også to vinger, som skjulte deres kroppe. | 23 og under hvælvingen var deres vinger udspændt, den ene mod den anden; hvert af dem havde desuden to, som skjulte deres legemer. | 23 Under hvelvingen var vingene deres strakt rett ut, den ene mot den andre. Hver av dem hadde to vinger som dekket den ene siden, og hver av dem hadde to vinger som dekket den andre siden av kroppen. |
| 24 Jeg hørte lyden af deres vinger, når de gik, som lyden af vældige vande, som den Almægtiges røst, en buldren som lyden af en hær; når de stod stille, sænkede de vingerne. | 24 Og når de gik, lød vingesuset for mig som mange vandes brus, som den Almægtiges røst; det buldrede som en hær. | 24 Når de gikk, hørte jeg lyden av vingene deres. Det var som lyden av mange vann, som røsten av Den Allmektige, en røst som larmen fra en hærstyrke. Når de stod stille, senket de vingene sine. |
| 25 Det buldrede oven over hvælvingen over deres hoveder; men når de stod stille sænkede de vingerne. | 25 Det drønede oven over hvælvingen over deres hoveder; men når de stod, sænkede de vingerne. | 25 Det lød en røst over hvelvingen over hodet deres. Når de stod stille, senket de vingene sine. |
| 26 Oven over hvælvingen over deres hoveder var der noget, der så ud som safir; det lignede en trone. Og foroven, på det, som lignede en trone, var der noget, der lignede og så ud som et menneske. | 26 Men oven over hvælvingen over deres hoveder var der noget som safir at se til, noget ligesom en trone, og på den, ovenover, var der noget ligesom et menneske at se til. | 26 Over hvelvingen over hodet deres var det noe som lignet en trone. Den så ut som den var av safir-stein. Over det som lignet en trone, var det en skikkelse som så ut som et menneske, høyt over den. |
| 27 Og jeg så noget ligesom funklende hvidguld, der så ud som ild med en ring omkring; det gik ud fra det, der så ud som hans hofter, og opefter. Og fra det, der så ud som hans hofter, og nedefter så jeg noget, der så ud som ild. Rundt om ham var der stråleglans; | 27 Og jeg skuede noget som funklende malm fra det, der så ud som hans hofter, og opefter; og fra det, der så ud som hans hofter, og nedefter skuede jeg noget som ild at se til; og stråleglans omgav ham. | 27 Fra det som så ut som hoftene Hans og oppover, så jeg noe som lignet funklende metall. Det så ut som ild hele veien rundt inne i den. Fra det som så ut som hoftene Hans og ned, så jeg noe som lignet ild omgitt av en stråleglans hele veien rundt. |
| 28 som regnbuen, der viser sig i skyerne en regnvejrsdag, sådan så den stråleglans ud, der var om ham. Sådan så det ud, der lignede Herrens herlighed, og da jeg så den, kastede jeg mig ned, og jeg hørte en stemme tale. | 28 Som regnbuen, der viser sig i skyen på en regnvejrsdag, var stråleglansen om ham at se til. Således så Herrens herlighedsåbenbarelse ud. Da jeg skuede det, faldt jeg på mit ansigt. Og jeg hørte en røst, som talede. | 28 Som regnbuen i skyen på en regnfull dag, slik så stråleglansen ut hele veien rundt. Slik så det ut, slik framstod Herrens herlighet. Da jeg så det, falt jeg på mitt ansikt, og jeg hørte røsten av En som talte. |